July 26, 2008

Visa update

Så blev vores visa endelig godkendt og jeg kan nu officielt begynde at arbejde for Platon Australia. Det tog så heller ikke mere end 3 måneder og det er jo helt fantastisk hurtig ik'? Nå men noget har vi da fået ud af det, nu ved vi lige præcist hvordan og hvor vi skal søge hvis vi skal hente kollegaer ned til os i kortere eller længere perioder.

Ellers sker her ikke så meget nyt, jeg har travlt med arbejdet i firmaet og Ane ryster stadig på hovedet over hendes arbejde og den måde som de køre butikken på. Men jeg skal ikke komme ind på hvad, blot nævne at planlægning skal man lede længe efter og at det er mere vigtig at man smiler til kunderne end at man faktisk styre afdelingerne mest effektiv. Hun tjener ca. 100.000,- kr. om året for en 25 timers arbejds uge og det er jo ikke alverden. Men når hun kun skal betale 15% i skat af alt det over 30.000 så bliver det ikke så ringe en dag og det er en helt normal skal i modsætning til den jeg betaler. så det er en udemærket hjælp til opsparing, rejser og hvad vi nu skal bruge penge til.

Christoffer var til Melbourne south Chanpignonship i Cross Country med skolen og han gjorde det udemærket når man tager i betragtning hvor stor han er i forhold til mange af de andre der var med. De fleste er jo små asiater og det er lidt svært at slå nogle der vejer 20 kg mindre end en selv. Han kom ind på en flot 32 plads ud af 150. Desværre var det kun de første 15 der kvalificerede sig til statsmesterskabet men vi syntes nu det var en udemærket præstation.

Camilla er nok den bedste af os alle til at tale sproget, man kan ikke høre at hun faktisk ikke kommer herfra. Hun har staveord for hver uge og de sidste 4 gange har hun haft 100% rigtige, noget hverken Ane eller jeg ville kunne klare. Hun skal skifte skole til sommer da hun skal skifte fra PRIMARY til SECONDARY (College)og hendes bedste kamerat skal ikke på den skole som vi havde tænkt os Camilla skal på, så det er stor krise. Det er meningen at hun skal på samme skole som Christoffer men Camilla vil gerne på Hailybery (www.haileybury.vic.edu.au) men det syntes vi ikke lige er en god ide. Det er en privat skole som koster 100.000,- kr om året pr. barn. Den skole Christoffer går på er en af de bedste offentlige skole i byen og så er den næste gratis, så det bliver helt sikkert her hun skal gå. (www.mckinnonsc.vic.edu.au)


De har begger fundet nogle rigtige gode venner som de er meget sammen med dem, der går næste ikke en weekend hvor vi har sleep over. Lige nu sidder Camilla og Kim(Bedste veninde) og ser Hanah Montana/Miley Cyrus: Best of two worlds the concert på Disney channel. Det er det helt store herude blandt teenager og både piger og drenge er helt vilde med hende.

Nå men vender tilbage så snart der er nyt.

/Kaimer

July 07, 2008

Opdatering

Sidste nyt på arbejdsfronten
Så skriver jeg endelig igen. Har haft rigtig travlt med vores firma og det ser lovende ud med hensyn til fremtiden. Mit visa er endnu ikke færdigbehandlet og DIAC(Department of Immigration) har vist stor inkompetence i den her sag.
Ansøgningen ligger nu i Berlin og det sidste vi fik at vide var at nu var vores Røntgen billeder og læge undersøgelser udløbet(12. Jun) så vi skal hav lavet nogle nye.

Nu vælger man så ikke bare en tilfældig læge, nej det skal være den godkendte og her er så ventetid. Det betyder at afgørelsen udskydes endnu 2 uger, vi har dog fået lov til at blive i landet så længe ansøgningen bliver behandlet. Det er jo meget fint, du må gerne bo her og betale alle dine regninger men du må ikke arbejde og tjene penge. Hvor længe tror de at man kan det??

Nå men nu til noget mere positivt. Ane har fået arbejde og det går vel ok, hun skriver nok selv om det på et tidspunkt. Hun er blevet introduceret til det Australske arbejde marked med dertilhørende manglende beslutsomhed og planlægning så det har været nogle spændende uger for hende.

til August skal jeg til Danmark i forbindelse med firmaets halv årlige summit. Det bliver lidt mærkeligt bl. a. fordi vi skal besøge Grundfos i Bjerringbro. Så tæt på Viborg, mon ikke jeg skal planlægge et besøg der også. Christoffer var lidt misundelig, hvorimod Camilla virker ligeglad.

Fodbold
Christoffer er begyndt at finde det niveau på mål som vi ved har her. Hans klubskifte til Bulleen har været rigtig og har har stået nogle rigtige gode kampe. I flere af dem har han hevet fantastiske redninger frem i meget afgørende øjeblikke og har været den der afgjorde kampen. Der er snak om at han skal introduceres til Victorias Metro state team so skal spille AU state mesterskab i September. Udvælgelsen af målmændende er meget langt i processen og han har ikke forsøgt at komme med denne gang men flere forældre og træner har foreslået ham til holdet.
Hvad der sker ved jeg ikke men der rygtes at han står godt. Da de spillede med hans gamle klub havde de hørt om hans bedrifter.
Hans målsætning er at komme på state teamet til næste år og så tage en tur til England igen og få nogle prøve træninger via de kontakter som vi fik sidste gang vi var der.

Cykling
Så er jeg endelig kommet i gang igen. Det har holdt hårdt og vægten er ikke til bjergløb, det skulle da lige være en god nedkørsel. Men jeg skal nok finde formen igen selvom det kommer til at tage nogle måneder. Vi har jo vinter og jeg var ude at cykle i rigtig regnvejr i dag, for første gang her og temperaturen var kun 11grader. Puh ha hvor koldt men det ændre sig snart igen. Om en måned er foråret på vej og vi fået mere stabilt vejr og det ser jeg fem til.
Har planer om at prøve kræfter med The Alpine Classic sidst i Januar til næste år så det er ikke for tidligt at begynde træningen når man nu har nået en vægt som en middelsvær russisk kapvogn...

Der er kommet nogle billeder af vores hus, så kig forbi og se dem.

/Claus