Vi har de sidste uger haft gang i plalægningen af vores hjemrejse og der er en hel del ting at tage sig til, både her men også i Danmark.
Vi flytter ud af huset på lørdag, hvor vi lige holder Garage salg for at få lidt håndøre til hjemrejsen. Vi flytter ind i en møbleret ferielejlighed i Skt. Kilda på søndag og skal bo der indtil vi flyver ud af Melbourne fredag morgen i næste uge.
Camilla spiller sin sidste Netball kamp på lørdag og Christoffer spiller for Richmond på søndag. Camilla har ikke gået i skole de sidste 4 uger men har tilgængæld læst 7. klasses dansk, matematik, fysik og tysk for at være klar til dansk skole. Hun har faktisk gjort det ganske godt men mangler stadig en del for at nå 7. klasses niveau dansk. Christoffer stopper på skolen på fredag og starter på at læse 9. klasse stof i næste uge.
Vi glæder os til at komme hjem men det er også lige så svært, at skulle sige farvel, som jeg havde regnet med, at det ville blive. Men vi prøver at sige ordentlig farvel og så er det jo ikke umuligt at vi kommer her igen og får hilst på alle dem vi kender engang i fremtiden
Næste indlæg vil være på englsk og jeg vil opdatere for ale dem vi kender i Melbourne men mest af alt for Christoffers Målmands Akademi. De vil gerne følge med i hvordan det går ham.
Vi ses i Danmark.
/Claus