Frokost med teametSå har jeg nu været i syd Korea i 10 dage og i morgen skal jeg hjem til familien. Det glæder jeg mig utroligt meget til da det er min anden 2 ugers tur inden for 1.5 måned.
Projektet som jer er med på er faglige udfordrende nok og der er stadig en masse ting at lære. Vi er et team af konsulenter der har over taget migrering af data fra Bipecs til SAP i Syd Korea og det er været ganske kaotisk men vi er dog kommet i mål. Deltagerne er mit værste mareridt i forhold til sprog. Specielt de to indere har jeg meget svært ved at forstå og generelt kan man sige at forretnings folkene fra Korea taler bedre engelsk end Inderne. (JEg forstår den i hvertfald bedre)
Den ene Asccenture konsulent, som er inder, har alle de indiske dyder. Har meget svært ved selv at analysere sig til fejl, selv finde dokumentation og i det hele taget kunne forklare en problemstilling.
Det giver en del udfordringer, først at forstå hvad de siger, dernæst at forstå hvad problemet egentlig er. Det ender ofte med at jeg selv må tale med forretningen og få forklare hvad de vil, for så at finde ud af hvor fejlene er. Det har selvfølgelig heller ikke været lettere af at vi alle er nye på projektet, så en masse viden lå hos andre.
Vi har arbejdet mellem 11 og 14 timer dagligt også i weekenden så sightseeing har der roverhovedet ikke været til til. De eneste oplevelser, hvis man kan kalde det for det, hav været forkosten. Man sidder på gulvet og spiser og altid med pinde. Nu er det så ikke de træ pinde i kender i danmark men tynde metal pinde og det gør det bestemt ikke letter skulle jeg hilse og sige. Men da jeg er på skrump så har det passet mig ganske udemærket. Så skal man jo spise langsomt og ikke så meget og der er begrænset havd jeg har kunnet fange af mad i de 30 min vi har til at spise i. Maden har været "spændende" men mest af alt meget stærk. De bruger simpelthen chili i næsten alt hvad de spiser og så er det ofte noget med en gryde midt på bordet med noget kogende boullion, hvor grøntsager, kød og ris i nævnet rækkefølge koges.
Det har da været spændende nok og prøve maden men jeg glæder mig nu til noget af Anes mad igen og til at være sammen med familien, det var nu mest af alt derfor vi tog til Australien.
Rejes aktiviteten er i øjeblikket alt for meget i forhold til de forventninger som var stillet og jeg tror ikke det bliver bedre hvis men ikke rækker hånden op og siger nej. Jeg tror at den næste 1.5 måned er mere end hvad vi vil stå model til fremover. Måske er det kun lige nu men jeg tror det desværre ikke rigtig og jeg gør mig nogle overvejelser sammen med Ane om det var det her vi ville. Hvis planen følges vil jeg være væk hjemmefra 28 dage ud af 38 plus jeg lige havde 14 dage i DK derudover. Det er altså ikke livet, selvom det lyder spændende at skulle til Syd Korea, Indonesien, Fillipinerne og Malaysia, så er det altså med arbejdesdage på 12-14 timer og det eneste man ser er Hoteller, lufthavne og resturanter...
VIS Trial
Christoffers var til prøvetræning under VIS men måtte opgive at fuldføre på grund af en forstuvet storetå. Han prøved ellers at bide det i sig men kunne ikke slevom Ane havde tapet den. De sagde dog at de gerne ville se ham igen når han var klar, så vi regner med at han skal prøve igen i starten af oktober.
/Kaimer
