Nyt hus og område
Ja så er vi flyttet igen og denne gang til Rowville som ligger i udkanten af Melbourne. Det vil give mig noget mere transport tid til atbejde men til gængæld skal Christoffer ikke bruge 2 timer på trasnport til og fra skole hver dag.Vores nye hus er lidt mindre end det sidste vi havde men som sådan stort nok til os.
Tilgængæld er der pool og et fintess center lige udenfor døren som hører med til området. Det var lige noget Camilla kunne bruge så hun var nem at ovetale da hun jo så også skal skifte skole. Jeg skal nok ligge nogle billeder ud på billede siden så i kan se hvordan her ser ud. (Når vi er kommet helt på plads)
Hedebølge
I denne uger har Melbourne oiplevet den varmeste periode i 100 år. Vi har haft over 40 grader 4 dage i træk og og den dag vi flyttede var der kun 37. Thorsdag og Fredag var den helt oppe på 44 grader midt på dagen.
Nat temperaturen har været “nede” på lige under 30 grade de fleste nætter men i onsdags kom den kun ned på 31. Det er den varmeste nat registreret siden 1914.
I onsdags forsøgte vi at sove i vores vores soveværelse og børnene i deres værelser oppe på første sal men kl. 02 gav jeg op. Det var simpelthen for varmt og vi har så levet nede i spise og opholds stuen lige siden. Her har vi aircondition som kan holde temperaturen på 26 grader om dagne og 22-23 om natten.
Trafikken har været total kaos i hede bølgen, togene køre ikke og hvis de endelige kører så stopper de nogle gange midt på jernbane overgangene så trafikken går helt i stå. Torsdag morgen brugte jeg 1 time 45 min på at komme ind til byen. Mange steder er der strømafbrudelser, simpelthen på grund af overbelastning af systemet.
Alle der har aircondition bruger den så der er tryk på strømmen. Heldigvis har vi indtil nu været sluppet for det.
Det ser ud til at der er en ”Cool” ændring på vej så idag kommer den kun op på 37 og imorgen skullde det blive 35. I næste uge står den på ca. 30 hver dag og en nattemp. På ca. 20 grader så måske vi skal tilbage til sove afdelingen.
Vi er heller ikke kommet på plads oppe på første sal da der har været mindst 50 grader i dagtimerne og det er altså ikke let at arbejde i og vi har det meste af tiden kun opholdt os indendørs da man ikke kan hold eud at være i solen.
Den brænder rigitg hårdt og med 44 grader kan man ikke opholde sig i den i mere end 10-15 min ad gangen.
Christoffers fodbold træning har været aflyst på grund af varmen og i Australian Open i Tennis har de haft problemer med at afvikle kampene fordi det har været for varmt.
På mandag starter de i skole igen og så er det tilbage til dagligdagen igen og det ser ud til at hede bølgen er ovre for denne gang.
January 31, 2009
January 10, 2009
4. Jan. - Tasman Island
Så kom den sidste dag på ferien for denne omgang. Vi pakkede og kørte til Port Arthur hvor vi havde booket ensejltur rundt om Tasman Island. Tasman Island har Australiens sydligste og højeste fyr og ligger noget øde med kun vand imellem den og Antaktis.
Det viste sig at båden som vi skulle sejel med ikke bare var en båd men faksitk en ombygget militær angrebs båd, for man havde fjernet kanonerne og sat nogle sæder i istedet.
Den foreste halvdel af båden krævede at man havde sikkerheds seler på da der kunne være risiko for at blive smidt overbord. Den kunne sjele med en hastighed af 100-110 km/t, hvilket jeg nu ikke tror vi nåede op på. Vi satte os sådan lige lidt længere fremme end midten af båden og jeg er da glad for at vi ikke tog de foreste sæder.
Inden vi startede fik vi alle mulighed for at spise nogle kvalme nedsættende piller. Så er stilen sådan lagt.
Jeg skal love for at vi fik sejltur for elle pengene og jeg er sikker på at Camilla og Christoffer syntes det var sjovt. Selv på en dag hvor vandet efter sigende var roligt hvde vi da en del store bølger.
Vi sjelede ned langs kysten og så nogle af de fantastiske klippe formationer som den del af Tasmanien og som ligge lige ud for Hobart. Vi nåede ned til Tasman Island og da øen kun har klipper ud til kysten, som er 50-70 meter høje, er det ret svært at gå i land.
Man har bygget en kran til at lyfte mad, personer og diverse op på en platform hvor en kabel bane trækker en kurv op på ø platoet. Her er der 3 dejlige ubeboet huse, hvor fyrpasserne engang boede. Øen har dog været ubeboet i de sidste 10 år.
De eneste beboer som der er tilbage er sælerne og dm er der en del af. Man har ofte også spottet den store hvide hej(The Great White) og Tigere Hajer i området da det jo er som et spise kammer for dem. Australien har vel den største bestand af den store hvide haj.
Da vi passer syd om øen er der kun vand mellem os og Antaktis og det er lidt mærkelig at kigger ud i horisonten og vide at der kun er ca 2500 km til sydpolen.
Det er ligesom afslutningen på ferien og mandag var det tilbage til arbejdet. Børnene har dog ferie en 4 ugers tid endnu før de starter i skole.
Det viste sig at båden som vi skulle sejel med ikke bare var en båd men faksitk en ombygget militær angrebs båd, for man havde fjernet kanonerne og sat nogle sæder i istedet.
Den foreste halvdel af båden krævede at man havde sikkerheds seler på da der kunne være risiko for at blive smidt overbord. Den kunne sjele med en hastighed af 100-110 km/t, hvilket jeg nu ikke tror vi nåede op på. Vi satte os sådan lige lidt længere fremme end midten af båden og jeg er da glad for at vi ikke tog de foreste sæder.
Inden vi startede fik vi alle mulighed for at spise nogle kvalme nedsættende piller. Så er stilen sådan lagt.
Jeg skal love for at vi fik sejltur for elle pengene og jeg er sikker på at Camilla og Christoffer syntes det var sjovt. Selv på en dag hvor vandet efter sigende var roligt hvde vi da en del store bølger.
Vi sjelede ned langs kysten og så nogle af de fantastiske klippe formationer som den del af Tasmanien og som ligge lige ud for Hobart. Vi nåede ned til Tasman Island og da øen kun har klipper ud til kysten, som er 50-70 meter høje, er det ret svært at gå i land.
Man har bygget en kran til at lyfte mad, personer og diverse op på en platform hvor en kabel bane trækker en kurv op på ø platoet. Her er der 3 dejlige ubeboet huse, hvor fyrpasserne engang boede. Øen har dog været ubeboet i de sidste 10 år.
De eneste beboer som der er tilbage er sælerne og dm er der en del af. Man har ofte også spottet den store hvide hej(The Great White) og Tigere Hajer i området da det jo er som et spise kammer for dem. Australien har vel den største bestand af den store hvide haj.
Da vi passer syd om øen er der kun vand mellem os og Antaktis og det er lidt mærkelig at kigger ud i horisonten og vide at der kun er ca 2500 km til sydpolen.
Det er ligesom afslutningen på ferien og mandag var det tilbage til arbejdet. Børnene har dog ferie en 4 ugers tid endnu før de starter i skole.
January 05, 2009
1-3 Januar - Swansea
2. Januar
Så havde vi endelig en dag hvor vi ikke skulle så meget. vi spillede bordtennis, badede og spillede lidt billiard også. Hen på eftermiddagen tog vi ud til Kate's Berry Farm for at få vores eftermiddags kaffe.
De servere is, kager med diverse frisk frugt, så her fik vi en rigtig god dessert til sidebenene.
3. Janaur
I dag havde vi booket en kajak sejlads på den anden side af bugten i noget der hedder Coles Bay. Coles Bay ligger lige ovenfor Freycinet National Park og inde bag de små bjerge der er i parken. Det giver rolige vind og vand forhold, helt perfekt til hav kajakker. Vejret var ikke alt for lovende da vi startede, overskyet men dog kun lidt vind. Jeg padlede med Camilla og Ane med Christoffer og da kajakkerne havde ror mente Camilla og jeg ikke det ville volde Ane og Christiffer de store problemer.
Kun ganske få minutter efter vi padlede ud i bugten kom der en Havørn flyvende lige over os. Jeg drejede mig som sindsygt for at få nogle gode billeder. Men vi var lidt heldige for den dykkede ned til overfladen og fangede en fisk hvor efter den fløj lige over os igen. Denne gang kom den bagfra og den fløj meget lavt, jeg trode en overgang at nu ville jeg få en over nakken på samme måde som jeg er blevet angrebet af Magpies dette forår. Men til alt held havde den andet at tænke på, så jeg kunne få mine billeder.
I bugten lige uden for national parken kommer der ofte Stingrays (Rokker) ind på det lave vand hver aften og vi havde heldet med os. Vi så en del, ret store rokker lige omkring kajakkerne. vi forsøgte at få dem op til overfladen ved at piske i vandoverfladen med fingrene med det havde nærmest det modsatte effekt. De her rokker har nok heller ikke været en tur omkring KattegatCenteret og lært havd det betyder når man gør sådan.
Nu var tiden kommet til at lægge til land og få noget aften kaffe og kiks og vejret ændrede sig samtidig til det bedre. Totalt vindstille og sol og kun få skyer, sikken en fantastisk aften. Turen tilbage til Coles bay efter kaffen var ren og skær drømmeland. Vi padlede ganske let og nød solnedgangen ud over vandet samtidig med at laksen kom springende forbi, ørnen kresede over os og de små wallabies hoppede rundt inde på land. Kan det blive bedre?
På vejen tilbage til Swansea måtte vi kun køre med 65 km/t da det nu var blevet mørkt. Overalt i Australien er hastigheds grænsen sat ned til 65 km/t om natten af hensyn til dyrene. Jeg må indråmme at det ikke er svært at spotte dyr, de står ofte i vejkanten og de nærmest vadede ud foran en så jeg måtte op at stå på bremsen 5-6 gange for ikke at påkøre dyr.
Vi så en del wallabies og pademelons men også enkelte af den totalt fredet "Bushtale possums". Flere af dem stod midt på vejen og vi måtte stoppe helt inden de flyttede sig. En af gangen kom der en større wallabi løbende ud af krattet og den ramte bagenden af bilen, Christoffer så at den løb videre så det var nok mere den der ramte bilen end bilen der ramte den.
Vi så også 2 kronhjorte stå lige ud til vejen, hvornår så jeg sidst, hvis nogensiden, en kronhjort i Danmark. vi stoppede og bakkede tilbage for lige at være sikre at det nu var kronhjorte. De stod der endnu dog lide længer inde på marken, så den var god nok.
Søndag gælder det vores Tasman Island tour og det glæder vi os til. Der skulle efter sigende være både, albatrosser, Hvaler og Delfiner
Så havde vi endelig en dag hvor vi ikke skulle så meget. vi spillede bordtennis, badede og spillede lidt billiard også. Hen på eftermiddagen tog vi ud til Kate's Berry Farm for at få vores eftermiddags kaffe.
De servere is, kager med diverse frisk frugt, så her fik vi en rigtig god dessert til sidebenene.
3. Janaur
I dag havde vi booket en kajak sejlads på den anden side af bugten i noget der hedder Coles Bay. Coles Bay ligger lige ovenfor Freycinet National Park og inde bag de små bjerge der er i parken. Det giver rolige vind og vand forhold, helt perfekt til hav kajakker. Vejret var ikke alt for lovende da vi startede, overskyet men dog kun lidt vind. Jeg padlede med Camilla og Ane med Christoffer og da kajakkerne havde ror mente Camilla og jeg ikke det ville volde Ane og Christiffer de store problemer.
Kun ganske få minutter efter vi padlede ud i bugten kom der en Havørn flyvende lige over os. Jeg drejede mig som sindsygt for at få nogle gode billeder. Men vi var lidt heldige for den dykkede ned til overfladen og fangede en fisk hvor efter den fløj lige over os igen. Denne gang kom den bagfra og den fløj meget lavt, jeg trode en overgang at nu ville jeg få en over nakken på samme måde som jeg er blevet angrebet af Magpies dette forår. Men til alt held havde den andet at tænke på, så jeg kunne få mine billeder.
I bugten lige uden for national parken kommer der ofte Stingrays (Rokker) ind på det lave vand hver aften og vi havde heldet med os. Vi så en del, ret store rokker lige omkring kajakkerne. vi forsøgte at få dem op til overfladen ved at piske i vandoverfladen med fingrene med det havde nærmest det modsatte effekt. De her rokker har nok heller ikke været en tur omkring KattegatCenteret og lært havd det betyder når man gør sådan.
Nu var tiden kommet til at lægge til land og få noget aften kaffe og kiks og vejret ændrede sig samtidig til det bedre. Totalt vindstille og sol og kun få skyer, sikken en fantastisk aften. Turen tilbage til Coles bay efter kaffen var ren og skær drømmeland. Vi padlede ganske let og nød solnedgangen ud over vandet samtidig med at laksen kom springende forbi, ørnen kresede over os og de små wallabies hoppede rundt inde på land. Kan det blive bedre?
På vejen tilbage til Swansea måtte vi kun køre med 65 km/t da det nu var blevet mørkt. Overalt i Australien er hastigheds grænsen sat ned til 65 km/t om natten af hensyn til dyrene. Jeg må indråmme at det ikke er svært at spotte dyr, de står ofte i vejkanten og de nærmest vadede ud foran en så jeg måtte op at stå på bremsen 5-6 gange for ikke at påkøre dyr.
Vi så en del wallabies og pademelons men også enkelte af den totalt fredet "Bushtale possums". Flere af dem stod midt på vejen og vi måtte stoppe helt inden de flyttede sig. En af gangen kom der en større wallabi løbende ud af krattet og den ramte bagenden af bilen, Christoffer så at den løb videre så det var nok mere den der ramte bilen end bilen der ramte den.
Vi så også 2 kronhjorte stå lige ud til vejen, hvornår så jeg sidst, hvis nogensiden, en kronhjort i Danmark. vi stoppede og bakkede tilbage for lige at være sikre at det nu var kronhjorte. De stod der endnu dog lide længer inde på marken, så den var god nok.
Søndag gælder det vores Tasman Island tour og det glæder vi os til. Der skulle efter sigende være både, albatrosser, Hvaler og Delfiner
January 01, 2009
31. Dec – Launcerstern
Så var det slut med Cradle Mountain for denne gang og vi kørte imod Launceston. Første stop var et akvarie kun for søheste som lå ca 50 km nord for launceston i en lille by ved navn Beauty Point. Et meget interesant akvarium selvom de kun havde søheste så fik vi alligevel nogle spændende oplysninger om søheste vi slet ikke vidste.
Derefter kørte vi ind til Launceston som er den neststørste by på Tasmanien med ca. 100.000 inbyggere. Byen ligger ved Tarmar floden som ender ud i Bass strait mellem Hovedlandet som de kalder det(Australian) og Tasmanien. Man skal ikke sige man kommer fra Australien så bliver de noget fornærmet. Det vil være det samme som at være på Bornholm og sige at man kom fra Danmark.
Vi sejlede en tur på folden og rundt i havnen og derefter op i Cataract Gorge som er sidste del af en flod på 256 km. Kløften er meget snæver og der er nogle fantstiske flotte klippe formationer i området.
Efter at vi havde checket ind på camping pladsen tog vi ind til byen sammen med Mike og Vibeke for at handle til nytårsaften. Den stod på BBQ, bøffer, salat og så masser af rødvin. På campingpladsen er der et fælles område med BBQ”s og til vores held var der også et bord med halvtag og kulørte lamper. Vi kaperede bordet 'og anrettede vores nytårs menu her og vi fik en ganske hyggelig nytårs aften men måtte dog trække indenfor før kl. 24 da det ikke er var så varmt.
1 januar Cataract George – Swansea
Da vi skal være ude af pladsen inden kl. 10.00 får vi ikke sovet så længe som vi gerne ville men vi havde også en del vi skulle nå. Først kører vi ind til en stole lift over Cataract Gorge som efter sigende skulle være verdens længste frit hængende stolelift. Området blev opdaget i 1817 og allerede dengang blev området fredet og er idag et rekerativt område for turister men også for indbyggerne af Launceston. Det ligger i forlængelse af byen og ca. 15 min gang fra by midten. Det var rigtig fedt at vandre rundt i området og her kunne jeg nemt holde frokost dagligt på et af klippe udspringende med udsigt over kløften og floden.
Vi forsatte sydpå til Swansea hvor vi skal opholde os de sidste dage inden ferien er slut.
Derefter kørte vi ind til Launceston som er den neststørste by på Tasmanien med ca. 100.000 inbyggere. Byen ligger ved Tarmar floden som ender ud i Bass strait mellem Hovedlandet som de kalder det(Australian) og Tasmanien. Man skal ikke sige man kommer fra Australien så bliver de noget fornærmet. Det vil være det samme som at være på Bornholm og sige at man kom fra Danmark.
Vi sejlede en tur på folden og rundt i havnen og derefter op i Cataract Gorge som er sidste del af en flod på 256 km. Kløften er meget snæver og der er nogle fantstiske flotte klippe formationer i området.
Efter at vi havde checket ind på camping pladsen tog vi ind til byen sammen med Mike og Vibeke for at handle til nytårsaften. Den stod på BBQ, bøffer, salat og så masser af rødvin. På campingpladsen er der et fælles område med BBQ”s og til vores held var der også et bord med halvtag og kulørte lamper. Vi kaperede bordet 'og anrettede vores nytårs menu her og vi fik en ganske hyggelig nytårs aften men måtte dog trække indenfor før kl. 24 da det ikke er var så varmt.
1 januar Cataract George – Swansea
Da vi skal være ude af pladsen inden kl. 10.00 får vi ikke sovet så længe som vi gerne ville men vi havde også en del vi skulle nå. Først kører vi ind til en stole lift over Cataract Gorge som efter sigende skulle være verdens længste frit hængende stolelift. Området blev opdaget i 1817 og allerede dengang blev området fredet og er idag et rekerativt område for turister men også for indbyggerne af Launceston. Det ligger i forlængelse af byen og ca. 15 min gang fra by midten. Det var rigtig fedt at vandre rundt i området og her kunne jeg nemt holde frokost dagligt på et af klippe udspringende med udsigt over kløften og floden.
Vi forsatte sydpå til Swansea hvor vi skal opholde os de sidste dage inden ferien er slut.
30. Dec – Tasmanien Devils
Endnu en dag i Cradle Mountain hvor vejret stadig ikke er alt for godt så det er godt vi skal videre i morgen da de har lovet sne!
I dag var vi i Cradle Mountain Devil center for at se og høre om de Tasmanske Djævle. For 10 år siden var der ca. 160.000 eksemplare af arten i Tasmanien men i dag er der kun ca. 60.000 tilbage. Årsagen er at de er angrebet af en helt specielt kræft sygdom der slår dem ihjæl. Det er den eneste kendte kræftsygdom der smitter og man har intet der kan hjælpe dyrene med at overleve den. Den Tasmansk djævle er ikke flok dyr og de slås, specielt hannerne, en del om både bytte men også hunnerne. Det gør at sygdommen spredes meget hurtig og man regner med at det vil tage ca. 10 år før arten er totalt udryddet.
Man forsøger, via et avls program, at sætte djævle ud i naturen, specielt djævle fra midt og vest Tasmanien da de ser ud til at være mere resistente imod sygdommen. På samme tid er der set ræve i naturen og de er en meget stor trussel ikke kun for djævle men også for mange andre arter på Tasmanien. Man har ellers holdt Tasmanine fri for Ræve langt op i 1990’erne men man er dog ikke helt sikker på hvornår de er blevet introduceret. På centeret for djævle fortæller man os at der er meget klare indicier på hvem og hvordan rævene er kommet og man er sikker på at det er gjort bevist. Der er dog ikke bevis nok til at man kan retsforfølge de ansvarlige.
Chancerne for at djævlene overlever er meget små og beregningerne siger at der skal sættes 5000 djævle ud i naturen for at de har en chance for at overleve og indtil nu er man kun nået til 500, så der er lang vej og man har kun 10 år til at nå det i.
Til aften kørte vi igen op i natur reservatet for at spotte dyr. Vi gik samme sted som dagen før og igen så vi en masse wombats. De kom helt hen til os og vi kunne nemt have rørt ved dem hvis vi ville. Men det må man ikke, så selvom Camilla var helt syg for at få lov til at kramme dem måtte vi nøjes med at kigge.
Onsdag skal vi til Launceston og bl.a holde nytår sammen med Mike og Vibeke som også er på Tasmanien og overnatter på samme campingplads som os nytårsaften.
I dag var vi i Cradle Mountain Devil center for at se og høre om de Tasmanske Djævle. For 10 år siden var der ca. 160.000 eksemplare af arten i Tasmanien men i dag er der kun ca. 60.000 tilbage. Årsagen er at de er angrebet af en helt specielt kræft sygdom der slår dem ihjæl. Det er den eneste kendte kræftsygdom der smitter og man har intet der kan hjælpe dyrene med at overleve den. Den Tasmansk djævle er ikke flok dyr og de slås, specielt hannerne, en del om både bytte men også hunnerne. Det gør at sygdommen spredes meget hurtig og man regner med at det vil tage ca. 10 år før arten er totalt udryddet.
Man forsøger, via et avls program, at sætte djævle ud i naturen, specielt djævle fra midt og vest Tasmanien da de ser ud til at være mere resistente imod sygdommen. På samme tid er der set ræve i naturen og de er en meget stor trussel ikke kun for djævle men også for mange andre arter på Tasmanien. Man har ellers holdt Tasmanine fri for Ræve langt op i 1990’erne men man er dog ikke helt sikker på hvornår de er blevet introduceret. På centeret for djævle fortæller man os at der er meget klare indicier på hvem og hvordan rævene er kommet og man er sikker på at det er gjort bevist. Der er dog ikke bevis nok til at man kan retsforfølge de ansvarlige.
Chancerne for at djævlene overlever er meget små og beregningerne siger at der skal sættes 5000 djævle ud i naturen for at de har en chance for at overleve og indtil nu er man kun nået til 500, så der er lang vej og man har kun 10 år til at nå det i.
Til aften kørte vi igen op i natur reservatet for at spotte dyr. Vi gik samme sted som dagen før og igen så vi en masse wombats. De kom helt hen til os og vi kunne nemt have rørt ved dem hvis vi ville. Men det må man ikke, så selvom Camilla var helt syg for at få lov til at kramme dem måtte vi nøjes med at kigge.
Onsdag skal vi til Launceston og bl.a holde nytår sammen med Mike og Vibeke som også er på Tasmanien og overnatter på samme campingplads som os nytårsaften.
29. Dec – Cradle Mountain
I dag skal vi til Cradle Mountain National park.
På vejen mellem Strahan og Cradle Mountain kørte vi igennem byen Zeehan. Sidst i det 19. Århundrede fandt man sølv her og byen voksede ret hurtig til mere end 10.000 indbyggere. Byen blev kaldt ”Silver City” og i mange år var det en af australiens største miner for udvinding af sølv.
Man byggede et teater der kunne rumme 1000 publiukummer og det var dengang i 1896 det største i verden. Teateret ligger der endnu men fungere kun som museum da der i dag ikke engang er nok indbyggere til at fylde salen.
Mange af byerne her i det nord vestlige område er gamle minebyer som for de fleste stadig har aktiv minedrift. Minen i Tullah, som vi også passere stod engang for 46% af alt Australiens tin udvinding.
Vi kørte forkert ud af Zeehan, selvom der ikke er mange veje at vælge imellem, og det bragte os til Reece Dam som er en del af Tasmaniens elektricitets forsyning.
Tassie er fyldt med floder og dæmninger som alle bidrager til Tasmaniens strømforsyning. På vores vej derud så vi en del døde træer og ved første øjekast ser det mærkeligt ud. Men forklaringen er simpel, der må have været en skovbrand for år tilbage.
Vejret er ikke med os i dag, byger og forholdsvis koldt. Det ligner mest af alt en almendelig dansk sommerdag. Da vi har booket en kano tur på Lake Dove oppe i Cradle Mountain National park, er vi noget i tvivl om vi overhovedet vil ud i det vejr. Vi beslutter os alligevel for at gøre det når vi nu er kommet så langt. Vi bliver udstyret med noget der mest af alt ligner vinter tøj, men det skulle vise sig at være nødvendig.
På bjerget er temperaturen ikke mere end 12 grader og med byger kan det jo blive koldt selv for en viking.
Vi kørte op på bjerget og satte ”kanoerne” som nok var mere kajakker i vandet. Heldigvis er vejret uforudsigeligt og hurtig skiftende på bjerget så vi havde lidt held med os, selvom det så noget sort ud da vi ankom til P-pladsen ved søen.
Vi fik kun meget lidt regn men tilgængæld en del sol mens vi var ude på søen og det giver altså et helt andet indtryk end hvis det havde regnet. En rigtig fed natur oplevelse og vi var noget trætte da vi kom tilbage til vores hytte.
Om aften kørte vi selv op i National parken ved solnedgang for at spotte noget Wildlife. Da de fleste af Australiens dye er nattedyr er det lettere at se dem i naturen når det begynder at blive mørkt. Det var nu ikke så svært at finde, possums, pademelons, wallabies og wombats. Der var stor aktivitet og især Camillas yndling, Wombaten var der mange af. På vej tilbage til bilen så vi noget som er meget sjældent at se. Vi fik øje på en ”Eastern Quells” som nærmest er en lille sort kat med hvide prikker.
Der var en større fugl, på størrelse med en fasan som jagtede den ved at løbe efter den og give lyd fra sig. Vi ved ikke hvorfor den jagede den men den have måske æg eller unger og følte sig truet da Quells’ netop lever af små dyr som bl.a fugle unger. Vi spurgte i informationscentret for at få en forklaring på det vi havde oplevet og de sagde at vi havde været meget heldige da det er meget sjældent man ser Quells i naturen da de er meget menneske sky.
Vi bor midt i parken og udenfor løber Wallabies, Pademeolns og andre små dyr lige forbi hytten. Specielt får vi besøg af en noget stor fugl ved navn Currawong som sidder lige uden for stue vinduet og kigger ind. Den er nærmest en meget stor krage med en langt og spidst næb. Vi har fået fortalt at vi IKKE skal fodre den, da de kan være meget aggresesive og forsøge at stjæle maden ud af hånden på os. Så vi lader den bare sidde der og kigge
På vejen mellem Strahan og Cradle Mountain kørte vi igennem byen Zeehan. Sidst i det 19. Århundrede fandt man sølv her og byen voksede ret hurtig til mere end 10.000 indbyggere. Byen blev kaldt ”Silver City” og i mange år var det en af australiens største miner for udvinding af sølv.
Man byggede et teater der kunne rumme 1000 publiukummer og det var dengang i 1896 det største i verden. Teateret ligger der endnu men fungere kun som museum da der i dag ikke engang er nok indbyggere til at fylde salen.
Mange af byerne her i det nord vestlige område er gamle minebyer som for de fleste stadig har aktiv minedrift. Minen i Tullah, som vi også passere stod engang for 46% af alt Australiens tin udvinding.
Vi kørte forkert ud af Zeehan, selvom der ikke er mange veje at vælge imellem, og det bragte os til Reece Dam som er en del af Tasmaniens elektricitets forsyning.
Tassie er fyldt med floder og dæmninger som alle bidrager til Tasmaniens strømforsyning. På vores vej derud så vi en del døde træer og ved første øjekast ser det mærkeligt ud. Men forklaringen er simpel, der må have været en skovbrand for år tilbage.
Vejret er ikke med os i dag, byger og forholdsvis koldt. Det ligner mest af alt en almendelig dansk sommerdag. Da vi har booket en kano tur på Lake Dove oppe i Cradle Mountain National park, er vi noget i tvivl om vi overhovedet vil ud i det vejr. Vi beslutter os alligevel for at gøre det når vi nu er kommet så langt. Vi bliver udstyret med noget der mest af alt ligner vinter tøj, men det skulle vise sig at være nødvendig.
På bjerget er temperaturen ikke mere end 12 grader og med byger kan det jo blive koldt selv for en viking.
Vi kørte op på bjerget og satte ”kanoerne” som nok var mere kajakker i vandet. Heldigvis er vejret uforudsigeligt og hurtig skiftende på bjerget så vi havde lidt held med os, selvom det så noget sort ud da vi ankom til P-pladsen ved søen.
Vi fik kun meget lidt regn men tilgængæld en del sol mens vi var ude på søen og det giver altså et helt andet indtryk end hvis det havde regnet. En rigtig fed natur oplevelse og vi var noget trætte da vi kom tilbage til vores hytte.
Om aften kørte vi selv op i National parken ved solnedgang for at spotte noget Wildlife. Da de fleste af Australiens dye er nattedyr er det lettere at se dem i naturen når det begynder at blive mørkt. Det var nu ikke så svært at finde, possums, pademelons, wallabies og wombats. Der var stor aktivitet og især Camillas yndling, Wombaten var der mange af. På vej tilbage til bilen så vi noget som er meget sjældent at se. Vi fik øje på en ”Eastern Quells” som nærmest er en lille sort kat med hvide prikker.
Der var en større fugl, på størrelse med en fasan som jagtede den ved at løbe efter den og give lyd fra sig. Vi ved ikke hvorfor den jagede den men den have måske æg eller unger og følte sig truet da Quells’ netop lever af små dyr som bl.a fugle unger. Vi spurgte i informationscentret for at få en forklaring på det vi havde oplevet og de sagde at vi havde været meget heldige da det er meget sjældent man ser Quells i naturen da de er meget menneske sky.
Vi bor midt i parken og udenfor løber Wallabies, Pademeolns og andre små dyr lige forbi hytten. Specielt får vi besøg af en noget stor fugl ved navn Currawong som sidder lige uden for stue vinduet og kigger ind. Den er nærmest en meget stor krage med en langt og spidst næb. Vi har fået fortalt at vi IKKE skal fodre den, da de kan være meget aggresesive og forsøge at stjæle maden ud af hånden på os. Så vi lader den bare sidde der og kigge
Subscribe to:
Posts (Atom)
