29. Dec – Cradle Mountain

I dag skal vi til Cradle Mountain National park.
På vejen mellem Strahan og Cradle Mountain kørte vi igennem byen Zeehan. Sidst i det 19. Århundrede fandt man sølv her og byen voksede ret hurtig til mere end 10.000 indbyggere. Byen blev kaldt ”Silver City” og i mange år var det en af australiens største miner for udvinding af sølv.
Man byggede et teater der kunne rumme 1000 publiukummer og det var dengang i 1896 det største i verden. Teateret ligger der endnu men fungere kun som museum da der i dag ikke engang er nok indbyggere til at fylde salen.

Mange af byerne her i det nord vestlige område er gamle minebyer som for de fleste stadig har aktiv minedrift. Minen i Tullah, som vi også passere stod engang for 46% af alt Australiens tin udvinding.

Vi kørte forkert ud af Zeehan, selvom der ikke er mange veje at vælge imellem, og det bragte os til Reece Dam som er en del af Tasmaniens elektricitets forsyning.

Tassie er fyldt med floder og dæmninger som alle bidrager til Tasmaniens strømforsyning. På vores vej derud så vi en del døde træer og ved første øjekast ser det mærkeligt ud. Men forklaringen er simpel, der må have været en skovbrand for år tilbage.

Vejret er ikke med os i dag, byger og forholdsvis koldt. Det ligner mest af alt en almendelig dansk sommerdag. Da vi har booket en kano tur på Lake Dove oppe i Cradle Mountain National park, er vi noget i tvivl om vi overhovedet vil ud i det vejr. Vi beslutter os alligevel for at gøre det når vi nu er kommet så langt. Vi bliver udstyret med noget der mest af alt ligner vinter tøj, men det skulle vise sig at være nødvendig.

På bjerget er temperaturen ikke mere end 12 grader og med byger kan det jo blive koldt selv for en viking.

Vi kørte op på bjerget og satte ”kanoerne” som nok var mere kajakker i vandet. Heldigvis er vejret uforudsigeligt og hurtig skiftende på bjerget så vi havde lidt held med os, selvom det så noget sort ud da vi ankom til P-pladsen ved søen.

Vi fik kun meget lidt regn men tilgængæld en del sol mens vi var ude på søen og det giver altså et helt andet indtryk end hvis det havde regnet. En rigtig fed natur oplevelse og vi var noget trætte da vi kom tilbage til vores hytte.

Om aften kørte vi selv op i National parken ved solnedgang for at spotte noget Wildlife. Da de fleste af Australiens dye er nattedyr er det lettere at se dem i naturen når det begynder at blive mørkt. Det var nu ikke så svært at finde, possums, pademelons, wallabies og wombats. Der var stor aktivitet og især Camillas yndling, Wombaten var der mange af. På vej tilbage til bilen så vi noget som er meget sjældent at se. Vi fik øje på en ”Eastern Quells” som nærmest er en lille sort kat med hvide prikker.

Der var en større fugl, på størrelse med en fasan som jagtede den ved at løbe efter den og give lyd fra sig. Vi ved ikke hvorfor den jagede den men den have måske æg eller unger og følte sig truet da Quells’ netop lever af små dyr som bl.a fugle unger. Vi spurgte i informationscentret for at få en forklaring på det vi havde oplevet og de sagde at vi havde været meget heldige da det er meget sjældent man ser Quells i naturen da de er meget menneske sky.

Vi bor midt i parken og udenfor løber Wallabies, Pademeolns og andre små dyr lige forbi hytten. Specielt får vi besøg af en noget stor fugl ved navn Currawong som sidder lige uden for stue vinduet og kigger ind. Den er nærmest en meget stor krage med en langt og spidst næb. Vi har fået fortalt at vi IKKE skal fodre den, da de kan være meget aggresesive og forsøge at stjæle maden ud af hånden på os. Så vi lader den bare sidde der og kigge