Camilla var til optagelsesprøve for at blive boldpige til Australien Open 2010. De skal i alt bruge ca. 300 og der er mere end 2000 ansøgere, så det er lidt svært at komme ind.
Men ifølge hende selv gik det vistnok meget godt.
Hun skal starte til Tennis træning på fredag i denne uge og det ser hun from til. Hun er også kommet godt i gang med Netball hvor hun er topscorer og de har endnu ikke sat point til i turneringen
Christoffer er i fuld gang med fodbold sæsonen, der startede i Søndags. Hans nye klub, Sandringham JSC spillede deres første kamp imod Monash som er en af de klubber han har spillet i. Der er også tre klasse kammerater på de nye skole som spiller på holdet og de havde lovet at score på ham. Det skete dog ikke da Christoffer og holdet vandt med 2-1 og dermed kom godt i gang med sæsonen. Hvis i vil følge ed i hvordan det går så bruge linket her til højre på siden til at se kamp resultater og stillinger.
Ellers sker her ikke så meget der er jo ved at blive "vinter" her så her er mørkt om aften og temperaturen når efterhånden sjældent over 20 grader, øv..
Jeg forsøger stadig at få gang i cykeltræningen men det er ikke rigtig lykkedes endnu men jeg arbejder stadig på det.
/Kaimer
April 30, 2009
April 17, 2009
New Zealand 2009 - part 4
Der var meningen at vi skulle have været på hval tur på vores anden dag i Christchurch men droppede det da ingen havde lyst til 2.5 time i bil for at køre op til Kikura hvorfra turen foregik. Så vores hvalsafari må vente til vi skal til Sydney til sommer hvor de også har en del hvaler der er på vej sydpå.I stedet besøgte vi den lokale wildlife park for at se på nogle New Zelandske dyr.
Næsten alle dyr der findes på New Zealand findes ingen andre steder i verden. Men mange af dem er ud døet på grund af alle de dyr som immigranterne har taget med sig lige siden de første immigranter kom omkring 1820.
Det største problem er den possum som er kommet fra Australien. Den er formodentlig kommet med immigranter omkring 1860, men har i dag formeret sig til et anslået antal på 70 mio. Den er totalt ødelæggende for New Zealands natur og man gør en masse for at holde bestanden nede.
Det paradoksale er at possum’s er ved at uddø i Australien på grund af katte og ræve som immigranterne har indført her.
Det vel nok mest kendte dyr er Kiwi’en som er New Zealands national fugl. Den er desværre også ved at uddø, mest på grund af de mange possums men også på grund af at immigranterne jagede dem langt op i de 20. Århundrede.
Vores sidste dag på denne ferie blev brugt til at pakke og køre ud til en skov lige nord for Christchurch hvor der er lavet en slags “Tarzan” park. Parken har 6 forskellige baner med hver sin sværhedsgrad. Hver bane består af en række forskellige forhindringer som man skal over og de bliver sværer og sværer for hver bane. Man kommer også højere og højere op i træerne så det er ikke for folk med højde skræk. En fed udfordring og jeg kan røbe at det kun var Christoffer der gennemførte bane 6.
Næste gang vi skal på ferie går turen til Fiji men hvis situationen forværres på Fiji bliver vi nok nødt til at ændre destination. Vi ville nødig ende i en situation hvor de udbryder borgerkrig mens vi er der. Det kunne blive Hamilton Island men nu må vi se hvad der sker og vi følger nøje med i hvad der sker på Fiji
/Kaimer
April 16, 2009
New Zealand 2009 - Part 3
På turen til Fox Glacier stoppede vi i Wanaka og besøgte Puzzelworld. Stedet er har 4 rum hvor forskellige trick vises. I et af rummene er væggene fyldt med ansigter der kigger på en uanset hvor man står i rummet, virker helt syret. Et andet og nok det mest spektakulære rum er størrelses forholdene totalt hen i vejret. Står man i den ene side er man stor og står man i den anden side er man lille. Jeg har lagt nogle billeder op så man kan se det og jer har også forsøgt at tage nogle der viser hvordan det er lavet.
Vi fik frokost ved Wanaka søen og kørte videre mod Fox glacier op over bjergene. Nu ændre landskabet sig totalt, selvfølgelig er der bjergene men dem har vi jo set en del af. Forskellen er at nu er de ikke golde og bare som vi har set lige siden vi forlod Christchurch, nu er der regnskov over det hele og langt op af bjergene. Der må være meget stor forskel i klimaet på den ene side af bjergene i forhold til den anden side.
Vi ankommer til Fox Glaicer efter 5 timer i bil og overnatter så vi kan komme på Geltcher vandring dagen efter.
Fox Glaicier er en af New Zealands og måske en af verdens hurtigste gletscher Den flytter sig ca 1 meter om dagen og oppe på toppen af den, som er den del man kalder Is faldet, flytter den sig op til 5 meter om dagen. Den er 13 km lang og der falder 40 – 50 meter sne om året. For ca. 100 år siden var den op til 18 km så den har ligesom de fleste andre gletscher verden over tabt en del i længde. Godt nok er den vokset ca. 1 km over de sidste par men der rækker ikke i forhold til alt det den har tabt.
Vi får udleveret vandrestøvler, is sko til at montere på støvlerne når vi når op på Gletscheren og en rygsæk af vores Guider. Vi køre ud til foden at Gletcheren og bliver delt i 2 grupper. Vi havner i den “hurtige” sammen med alle de unge ikke så godt man da vi skal jo køre helt til Christchurch bagefter er det godt at komme forholdsvis tidligt ned.
Først skal vi vandre 20 min før vi er ved foden af bjerget, lige ved siden af fronten af gletcheren Derefter er der godt 800 trin op af bjergsiden inden vi er ved det sted hvor vi går in på glectheren.
Det er en hård tur op af bjerget og et sted går vi ca 100m på en 50 cm bred sti på bjergsiden med frit fald ned. Her er en kæde monteret i bjergvæggen som vi kan holde fast i mens vi passere og jer er sikker på at Ane holdt rigtig godt fast. Hun er ikke så god til højder så her bliver hun testet til det yderste.
Vi ankommer til Gletcheren efter godt en halvanden times vandring/klatring og monter de medbragte is sko under vandrestøvlerne.
Her er en fantastisk udsigt både ned i dalen men også op til toppen af bjerget. Vi vandre ca. En time på gletcheren og der er helt fantastisk. Vi spiser isen og samler vand op i en flaske til nedturen mens der bliver taget billeder.
Turen ned bliver lige så hård som turen op, lårbasserne bliver testet til det yderste og jeg skal love for at der var stille i bilen på vej til Christchurch bagefter. Igen ændre landskabet sig på turen op over bjergene til de golde og bare bjerge uden nogen form for vegetation.
Vi ankommer til Christchurch om aften efter endnu 5 timer i bil og håber at vejret holder til vores planlagte tur til Akaroa for at svømme med Hector delfiner.
Det tager ca. Halvanden time at køre til Akaroa fra Christchurch og vejret er med os. Den planlagte tur bliver ikke aflyst og vi skal nu udenfor bugten og i vandet og forhåbentlig se nogle delfiner meget tæt på.
Vi tager vores udleveret våddragt på og går om bord på båden som skal tages udenfor bugten. Da vi kommer derud skal vi lige have fundet nogle delfiner inden vi hopper i vandet. Det tager ikke mere end 15-20 min før vi ser de første og så er det bare med at komme ned i vandet.
For at tiltrække de legesyge delfiner skal vi synge og sige sjove lyde ned i vandet med vores snorkler og Christoffer får 2 små metalpinde som han skal slå hurtigt og stille sammen. Alt dette tiltrækker de nysgerrige og legesyge delfiner. Det skal vise sig ikke at være så let for guiderne er lige ved at give op og har faktisk hentet den første deltager ud af vandet da der pludselig sker noget.
Helt fantastisk kommer delfinerne helt hen til os og svømmer rundt imellem gruppen. Fed oplevelse og selvom jeg ikke har nogen form for tidsfornemmelse tror jeg det står på en en 30 min før vi skal tilbage til land. Endnu en rigtig oplevelse med dyrene i deres naturlige element og selvom man ikke må rører dem er det stadig fantastik
/Kaimer
ps. Billeder kommer så snart vi kommer hjem til Melburne
Vi fik frokost ved Wanaka søen og kørte videre mod Fox glacier op over bjergene. Nu ændre landskabet sig totalt, selvfølgelig er der bjergene men dem har vi jo set en del af. Forskellen er at nu er de ikke golde og bare som vi har set lige siden vi forlod Christchurch, nu er der regnskov over det hele og langt op af bjergene. Der må være meget stor forskel i klimaet på den ene side af bjergene i forhold til den anden side.
Vi ankommer til Fox Glaicer efter 5 timer i bil og overnatter så vi kan komme på Geltcher vandring dagen efter.
Fox Glaicier er en af New Zealands og måske en af verdens hurtigste gletscher Den flytter sig ca 1 meter om dagen og oppe på toppen af den, som er den del man kalder Is faldet, flytter den sig op til 5 meter om dagen. Den er 13 km lang og der falder 40 – 50 meter sne om året. For ca. 100 år siden var den op til 18 km så den har ligesom de fleste andre gletscher verden over tabt en del i længde. Godt nok er den vokset ca. 1 km over de sidste par men der rækker ikke i forhold til alt det den har tabt.
Vi får udleveret vandrestøvler, is sko til at montere på støvlerne når vi når op på Gletscheren og en rygsæk af vores Guider. Vi køre ud til foden at Gletcheren og bliver delt i 2 grupper. Vi havner i den “hurtige” sammen med alle de unge ikke så godt man da vi skal jo køre helt til Christchurch bagefter er det godt at komme forholdsvis tidligt ned.
Først skal vi vandre 20 min før vi er ved foden af bjerget, lige ved siden af fronten af gletcheren Derefter er der godt 800 trin op af bjergsiden inden vi er ved det sted hvor vi går in på glectheren.
Det er en hård tur op af bjerget og et sted går vi ca 100m på en 50 cm bred sti på bjergsiden med frit fald ned. Her er en kæde monteret i bjergvæggen som vi kan holde fast i mens vi passere og jer er sikker på at Ane holdt rigtig godt fast. Hun er ikke så god til højder så her bliver hun testet til det yderste.
Vi ankommer til Gletcheren efter godt en halvanden times vandring/klatring og monter de medbragte is sko under vandrestøvlerne.
Her er en fantastisk udsigt både ned i dalen men også op til toppen af bjerget. Vi vandre ca. En time på gletcheren og der er helt fantastisk. Vi spiser isen og samler vand op i en flaske til nedturen mens der bliver taget billeder.
Turen ned bliver lige så hård som turen op, lårbasserne bliver testet til det yderste og jeg skal love for at der var stille i bilen på vej til Christchurch bagefter. Igen ændre landskabet sig på turen op over bjergene til de golde og bare bjerge uden nogen form for vegetation.
Vi ankommer til Christchurch om aften efter endnu 5 timer i bil og håber at vejret holder til vores planlagte tur til Akaroa for at svømme med Hector delfiner.
Det tager ca. Halvanden time at køre til Akaroa fra Christchurch og vejret er med os. Den planlagte tur bliver ikke aflyst og vi skal nu udenfor bugten og i vandet og forhåbentlig se nogle delfiner meget tæt på.
Vi tager vores udleveret våddragt på og går om bord på båden som skal tages udenfor bugten. Da vi kommer derud skal vi lige have fundet nogle delfiner inden vi hopper i vandet. Det tager ikke mere end 15-20 min før vi ser de første og så er det bare med at komme ned i vandet.
For at tiltrække de legesyge delfiner skal vi synge og sige sjove lyde ned i vandet med vores snorkler og Christoffer får 2 små metalpinde som han skal slå hurtigt og stille sammen. Alt dette tiltrækker de nysgerrige og legesyge delfiner. Det skal vise sig ikke at være så let for guiderne er lige ved at give op og har faktisk hentet den første deltager ud af vandet da der pludselig sker noget.
Helt fantastisk kommer delfinerne helt hen til os og svømmer rundt imellem gruppen. Fed oplevelse og selvom jeg ikke har nogen form for tidsfornemmelse tror jeg det står på en en 30 min før vi skal tilbage til land. Endnu en rigtig oplevelse med dyrene i deres naturlige element og selvom man ikke må rører dem er det stadig fantastik
/Kaimer
ps. Billeder kommer så snart vi kommer hjem til Melburne
April 12, 2009
New Zealand 2009 - Anden del
Så blev planerne igen ændret da vores tur til Milford Sound blev aflyst på grund af for dårligt vejr til at lande i Milford Sound. Her i Queenstoiwn er vejret fantastisk og vi diskuterede hvad vi så ville gøre. Vi blev ret hurtig enige om at ændre vores Jetboad tur på Wakatipu søen og Kawarau floden til kl. 11 og så tage på en 4 timers firhjuls trækker tur ind i området nord for Queenstown for at se på nogle af de steder hvor der er optaget sener til Ringenes Herre.
Jet bådene er opfundet i New Zealand og har ikke nogen skrue nede i vandet men suger vand ind igennem en jet motor. Det betyder at den kan sejle på 10 cm vand så længe den er i fart. Turen er på en time og vi skal nå at sejle 44 km på den tid inc. pauser.
Vi sidder forrest i båden og jeg skal ellers love for at den får fuld gas ud over vandet med en max hastighed på 85 km i timen.
Båden kan vende 360 grader rundt i næsten fudl fart og det får vi prøvet en del gange også oppe i floden.
Selvom det går stærkt når vi at nyde naturen oppe i floden og efterårs farverne, sammen med bejrgene, er helt utrolige. Landskabet er eventyrligt og jeg kan godt forstå at New Zealand er meget poprulær som udendørs sener til store eventyr film.
Kawarau floden var for 100 år siden et stort guldgraver område. Idag er der dog ikke mere guld at hente. Man byggede en bro hvor man kunne sænke lemme ned i vandet og stoppe for tilførslen til floden også regnede man med at guldet var lige til at samle op på flod bunden. Man havbde dog ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok for længer opp af floden havde en af forgreningerne har en vandstand der var 1-2 meter højre end ved broen. Det betød at vandet fra den kom lige imod den nu kunstige dæmning og inden man vik set sig om var floden fyldt med vand igen. Man havde regnet med at finde op imor 7 tons guld mand man fandt kun 1.5 kg.
Broen står der endnu til evig minde om guldgraver epedimien og bliver kun brugt til trafik idag.
Wakatipu søen er som mange af søerne i dette område en gletvher sø, skabt for tusinder af år siden lige efter sidste istid. Overflade på søen ligger 1000m over havoverfladen men men bunden ca. 300 meter under, da den er 1300m dyb. Der er masser af fisk som regnbueørreder, ål og laks. Området er specielt kendt for laksen og de fleste resturanter servere laks fra søen.
Efter Jetbåd turen og frokost går det nordpå i en Jeep, imod Glenorchy for at følge i Ringenes Herre’s fodspor.
Vi for set Isengard, stedet hvor senen med Ulifanter blev optaget,Misty Maoutain,’ bjergene ”Remarkebles” som er blevet brugt til en del sener som baggrund. Vi fik kaffe i Paradise, skoven som bl.a blev brugt sidst i første del hvor Boromir dør. For Camilla og mig (Claus) var det mere en fed tur i en jeep for at se noget fantastisk natur men for Ane og Christoffer som begger er begejstret for Rinngenes Herre var det vist nok rigtig fedt.
I morgen går turen til Fox Glaicier på vestkysten, på vejen skal vist kigge på lidt flere af Ringenes Herre optagelsessteder, specielt i Wanaka hvor vi køre lige igennem. Det tager ca. 6-7 timer at køre derop så det er nok godt med lidt pauser undervejs.
/Kaimer
Jet bådene er opfundet i New Zealand og har ikke nogen skrue nede i vandet men suger vand ind igennem en jet motor. Det betyder at den kan sejle på 10 cm vand så længe den er i fart. Turen er på en time og vi skal nå at sejle 44 km på den tid inc. pauser.
Vi sidder forrest i båden og jeg skal ellers love for at den får fuld gas ud over vandet med en max hastighed på 85 km i timen.
Båden kan vende 360 grader rundt i næsten fudl fart og det får vi prøvet en del gange også oppe i floden.
Selvom det går stærkt når vi at nyde naturen oppe i floden og efterårs farverne, sammen med bejrgene, er helt utrolige. Landskabet er eventyrligt og jeg kan godt forstå at New Zealand er meget poprulær som udendørs sener til store eventyr film.
Kawarau floden var for 100 år siden et stort guldgraver område. Idag er der dog ikke mere guld at hente. Man byggede en bro hvor man kunne sænke lemme ned i vandet og stoppe for tilførslen til floden også regnede man med at guldet var lige til at samle op på flod bunden. Man havbde dog ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok for længer opp af floden havde en af forgreningerne har en vandstand der var 1-2 meter højre end ved broen. Det betød at vandet fra den kom lige imod den nu kunstige dæmning og inden man vik set sig om var floden fyldt med vand igen. Man havde regnet med at finde op imor 7 tons guld mand man fandt kun 1.5 kg.
Broen står der endnu til evig minde om guldgraver epedimien og bliver kun brugt til trafik idag.
Wakatipu søen er som mange af søerne i dette område en gletvher sø, skabt for tusinder af år siden lige efter sidste istid. Overflade på søen ligger 1000m over havoverfladen men men bunden ca. 300 meter under, da den er 1300m dyb. Der er masser af fisk som regnbueørreder, ål og laks. Området er specielt kendt for laksen og de fleste resturanter servere laks fra søen.
Efter Jetbåd turen og frokost går det nordpå i en Jeep, imod Glenorchy for at følge i Ringenes Herre’s fodspor.
Vi for set Isengard, stedet hvor senen med Ulifanter blev optaget,Misty Maoutain,’ bjergene ”Remarkebles” som er blevet brugt til en del sener som baggrund. Vi fik kaffe i Paradise, skoven som bl.a blev brugt sidst i første del hvor Boromir dør. For Camilla og mig (Claus) var det mere en fed tur i en jeep for at se noget fantastisk natur men for Ane og Christoffer som begger er begejstret for Rinngenes Herre var det vist nok rigtig fedt.
I morgen går turen til Fox Glaicier på vestkysten, på vejen skal vist kigge på lidt flere af Ringenes Herre optagelsessteder, specielt i Wanaka hvor vi køre lige igennem. Det tager ca. 6-7 timer at køre derop så det er nok godt med lidt pauser undervejs.
/Kaimer
April 11, 2009
New Zealand 2009 - Første del
Så landed vi i Christchurch på New Zealands sydlige ø. New Zealand består of to hovede øer, en nordlig og en sydlig. Vi vil kun være på den sydlige ø da det vil være alt for meget at nå på 10 dage.
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
Subscribe to:
Posts (Atom)
