Så landed vi i Christchurch på New Zealands sydlige ø. New Zealand består of to hovede øer, en nordlig og en sydlig. Vi vil kun være på den sydlige ø da det vil være alt for meget at nå på 10 dage.
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
