October 20, 2009

Flytning, Danmark og fodbold

Nyt hus
Så er vi flyttet igen,igen. Den her gang er vi flyttet lidt tættere på byen og alting er pludselig kommet meget tættere på. Huset er nok det bedste vi har haft mens vi har været her. Det er bygget af dem der skulle bo her så der er tænkt over tingene og ikke som i de 3 første vi har boet, som alle var bygget med udlejnings formål.
Her kommer varmen fra gulvet og aircondition fra loftet, som det skal være. Ikke som i de andre huse hvor varmen kom fra Loftet og aircondition var monteret i stuen!!!

Huset er rigtig godt indrettet og jeg tror vi alle føler os rigtig godt tilpas. Jeg har fået meget nemmere ved at komme på arbejde og når man møder kl. 8.30, skal levere 8 timer plus en times frokost så bliver klokken altså mange inden man kommer hjem, hvis man skal bruge 1.5 time på det.
Christoffer fortsætter i skole i Rowville og må så tage bussen men det ser ud til at det går fint for ham. Camilla er startet i den sole som Christoffer gik på da vi sidst boede her og jeg tror hun har indset at det var meget beder end at blive på skole i Rowville.

Danmark
Som mange sikkert ved var vi lige en tur i Danmark på ferie. Det var dejligt at komme hjem og hilse på alle dem vi nu nåede. Børnene gik i skole i Viborg i en hel uge, ganske frivilligt, og var sammen med deres gamle venner. Det er utroligt hvor hurtig de fandt sammen igen, vi har trods alt været væk i mere end 2 år. Vejret viste sig også fra en side vi ikke helt kan huske, blå himmel, solskin og 20 grader i 2 uger...... Sådan husker jeg ikke Danmark.
Børnene var helt ude af den da vi skulle retur men det kan man jo ikke sådan lave om. Vi har planlagt at være her til midten af næste år, så alt er rette imod det. Der er også nogle ting vi lige skal have set inden vi rejser hjem.

Fodbold
Christoffer var med Victorias udvalgte U16 skole hold til Australsk stats mesterskab i indendørs fodbold lige efter vi kom hjem(Melbourne). Det foregik i Albury, hvor de boede i 5 dage og Christoffers hold nåede semi-fialen og endte med at live nr. 3.
Efterfølgende er han blevet udtaget til at repræsentere et Australsk junior skolefodboldhold som skal på tur til Brasilien til maj næste år.

Arbejde
Jeg har de sidste 3 1/2 måned arbejdet hos en af de store Utility firmaer her i Melbourne på deres AMI program. Jeg er der som ETL udvikler og er ed del af data migrerings projekt gruppen. Kontrakten er lige blevet forlænget med 12 måneder så jeg må jo have gjort det godt nok indtil nu.