Luna Park

Så var vi en tur i Melbournes Tivoli. Luna Park, som den hedder, ligger inde i St. Kilda lige uden for centrum. Camilla og Christoffer havd fået lov til at tage en ven eller veninde med. Det var lige så meget for deres skyld som for Anes og min. Så slap vi nemlig for at skulle slæbes med op i diverse vilde forlystelser:-)
Christoffer havde inviteret Andres men og Camilla havde inveteret Lauren. Christoffer træner målmands træning sammen med Andres og han skal også med til England her om 4 uger. Lauren er Camillas bedste veninde og de er rigtig meget sammen, de spiller bl.a. tennis sammen og går også i samme årgang på skolen.

Prisen for entre varfaktisk ikke så dyr men da vi kom derind var der heller ikke så mange forlystelser. Boder og aktiviterter som, lykkehjul, væddeløb og diverse ligende var der faktisk ret få af. Men dagen gik godt og vi fik da 6 timer til at gå derinde.

Vi var en tur nede i St. Kilda og spise frokost og kunne godt gå ud og ind uden problemer da entre var gratis og kun turbåndet kostede noget.

En af de rigtige spændende forlystelser, hvis man kan kalde det det, var en "tribute" til Laura Croft, fra filmene "Tumb Raider". Det var en bygning hvor man skulle gå igennem en gang med diverse lyd og lys effekter og så ville der være maskerede "levende" figurer i skikkelse af skuespillere som så ville forskrække en.
Det lød ikke så slemt så vi sendte først drengene ind inden vi ville tage pigerne med. De kom så ud af en af nød udgangene og var helt oppe at køre og havde vel begge en puls på langt over 160. De mente ikke det var noget for pigerne så vi lod være med at gå derind i første omgang.

Men som noget af det sidste, efter at de havde moppet mig for ikke at turde, så måtte jeg jo med derind:-(
Hold da kæ...hvor var der uhyggeligt, med mørke og dunkle lys effekter. Jeg tror ikke jeg har skreget så meget siden jeg var spæd. Der var en "figur" tror jeg nok, som stod helt stille og så meget uhyggeligt ud. Da vi passerede "ham" kiggede jeg ham i øjnene og han kiggede mig i mine hele vejen forbi og det var det eneste der bevægede sig og jeg var sikker på at han ville finde på et eller andet. Da jeg gik bagerst kiggede jeg hele tiden bagud for at se om de kom efter os og det var sgu noget uhyggeligt. Pludselig så jeg ud af øjnkrogene en person, eller skygge eller hvad det nu var. Ja sådan føltes det, for man var hele tiden på vagt, personen bevægede sig hurtig bag mig og forsvandt. Så blev der mørkt og en skreg mig lige ind i øret så jeg kunne mærke "dens" ånde men jeg kunne ikke se noget. Hold da kæ...hvor jeg skreg. Nå men vi kom da ud igen men nu med puls på omkring 200, tror jeg. Godt vi ikke tog Camilla med derind.
Det er det bedste og mest gennemførte jeg har oplevet af den slags, og var ikke for folk med svage nerver. Man bliver berøvet sin syns sans og bombarderet med lyd og lys indtryk samtidig med at man er på vagt, alene det var uhyggeligt. En af figurene, en kvinde, lignede fuldstændig en voks figur og da jeg følte mig helt sikker, og slappede af igen bevægede hun sig pludselig og hurtig. Det er her at oplevelsen bliver maksimal, man er oppe og kommer langsom ned, fordi man er helt sikker på at her sker ikke noget. Så man slapper af og bliver man så forskrækket. her, bliver den forstærket meget.
Flot, gennemført og skræmmende og ikke noget jeg skal prøve igen. Eneste skuffelse, jeg kan ikke huske at jeg mødte Laura Croft, det havde jeg ellers set frem til :-)

Ellers var de andre forlystelser som dem vi kender i Danmark og her er der ikke så meget at fortælle om.

Vi havde en god dag og vi kan nu sige at vi har været der.

/Claus