Så kom vi til årets 2. store sports begivenhed. Den første var AFL(Australsk fodbold) finalen. I går(Tirsdag) var der Melbourne Cup Race, altså hestevæddeløb. Det er de bindegale med herude og faktisk er dagen en helligdag så alle holder fri i forbindelse med løbet. Der kommer ca. 110.000 mennesker til løbene, både i lørdags og igår var der fuld hus. Der kommer heste fra hele verden og deltager, måske et af verdens største heste væddeløb.
Der er 10 løb i løbet af dagen(tirsdag) og et af dem er Melbourne Cup hvor vinderen får 5 mio dollars(ca. 22 mio), faktisk er der flere løb igennem oktober og november så det er meget stort herude, dog ikke med samme præmiesum.
Vi var inviteret ud til Kasper og Yasmin til BBQ og så for at følge løbet. Vi havde spillet lidt penge på hver vores hest, også børnene havde valgt en hest. Anes hest var et mulehår fra at vinde men heldigvis havde vi spillet på top 3 placering også. Så lidt penge fik vi da tilbage.
Kasper havde noget vrøvl med grillen så det endte med at maden blev tilberedt i køkkenet uden det gik ud over kvaliteten. En hyggelig dag med BBQ og hestevæddeløb, så nu har vi også været med til det. Nok det eneste sted i verden hvor alle holder fri for at spille på heste....
På arbejdsfronten er det lidt kaotisk, jeg har ellers fået en ny kontrakt, men fordi jeg er her på et sponseret visa skal SMS (Ny arbejdsgiver) søge om sponsoreret visa igen og det kan de først når jeg er stoppet på mit nuværende arbejde. Det betyder at jeg ikke kan starte lige efter jer er stoppet og i værste fald, kan det koste mig en måned eller måske mere uden arbejde og uden løn alt afhængig hvor hurtig de offentig myndigheder er til at godkende det nye visa. Men man skal ikke tro at de arbejder hurtiger end i DK, tværtimod. Det er immervæk et sted mellem 10.000 12.000 dollars det kan koste mig, og det er tæt på 50-60.000 Dk, alt sammen efter skat.
Så lige nu ved jeg ikke hvor jeg står og hvad jeg gør, jeg vil egentlig gerne skifte men kan heller ikke byde familien at vi skal bruge penge på det og da jeg ikke ved hvor slemt det bliver, er jeg meget i tvivl.
Jeg kan jo være heldig, selvom jeg ikke tror det sker. Nu må vi se hvad de næste dage bringer og jeg skal nok holde bloggen opdateret.
For eBi er jeg er stadig på projekt hos Goldman Sachs men det ser ud til projektet slutter i næste uge, her i første omgang, skal muligvis tilbage i staren af januar. De har problemer med at finde medarbejder så måske bliver jeg forlænget endnu engang. Skal til DTF en uge og lave et oplæg til hvordan de kommer fra deres gamle rapporterings system over på den sidste ny version af Business Objects produkter inden jeg tager til UK .
Ane er begyndt at svømme og er også begyndt at kigge efter arbejde. Tror ikke helt hun ved hvad hun vil, men mon ikke hun finder på nogt. vi har ikke travlt med det, da vi kan leve af min løn.
Christoffer træner ihærdigt op til UK turen, som nu kun er 2 uger væk. Det bliver helt vildt og vi glæder os ekstremt meget.
Jeg regner med at prøve kræfter med cykelløb her på søndag, det er ihvertfald planen så mere om det senere.
Nu er det jo snart jul, selvom der er lidt svært at forholde sig til. Vi var ude at køb julegaver til nieser og nevøer i DK. Skal ikke røbe her hvad vi købte men vi var vel enige om at det var ok. Ellers kan jeg ikke forestille mig Juleand, marzipan, julenisser, gløg, æbleskiver, brunkagr her i sommer varmen. Det er altså ikke helt rigtig.
Nå men skriver igen om en uges tid eller når her sker noget nyt.
/Claus