December 24, 2007

Juleaften i Fauna Park

Vel ankommet til Fauna park Australia efter en lang og meget flot køretur langs the Great Ocean Road. Fauna Park Australia er en Vildlife park ejet af Dean og Kirsten, begge uddannet Zoologer og som har viet deres liv til den Australske natur. De har oprettet deres egen helt private vildlifepark, hvor de følger et avlsprogram for uddøende Australske dyre arter. Det eneste bidrag de får til parken er de penge som de tjener på at udleje de 2 hytter som står midt inde i parken. Det er jo rart at vide at de som vi betaler i leje går til et godt formål.
Australien er det land i verden med den højst rate af uddøende dyr på grund af katte og ræve som de dog selv har bragt hertil. I dag er det et meget stort problem fordi de dræber de små dyr og derudover er smittebære for en række sygdomme som også slår de ”vilde” dyr ihjel

Selvom vi ikke rigtig er i julehumør blev juleaften lidt speciel med dyrene rendende rundt lige udenfor vores hytte. Vi fik da lavet en menu med brunede kartofler, brun sovs og Farsbrød. Ris a’ la mande med mandelgave blev det også til og så selvfølgelig også gaver til Christoffer og Camilla. Efter maden og inden gaverne var vi lige et smut ude i parken og se dyrene, som for de flestes vedkommende er meget aktive om natten. Jeg tror helt at Camilla og Chris glemte at de faktisk skule hjem og have gaver bagefter. Det meste skyltes nok vores nye ven Joe, en lille kanguru unge på 14 måneder, som fulgtes med os hele vejen rundt i parken og hele tiden ville klappes og krammes. Noget vi alle syntes rigtig godt om og specielt Camilla som ville have den med hjem i seng og sove med den. Den er blevet taget fra dens mor af Dean og Kirsten fordi de voksne kanguruer truer moderne som så ikke har energi nok til at passe sit lille nye familie medlem.