JakartaSå kom turen til Jakarta in Indonesien. Jeg fløj fra Melbourne via Perth og landede sent søndag aften. I asien er det ikke unormalt at man skal "betale" for visa når man kommer ind i landet og heldigvis var der en Emigrant officer der ventede på mig så vi kunne gå lige igennem immigration uden at skulle stå i kø i flere timer.
Vi boede på Hotel Grand Melia i CBD distriktet og det må siges at være et ganske godt hotel. Der var arrangeret transport til og fra kontoret, da man ikke bare lige tager en Taxi i de her lande. Ikke fordi der er mangel på taxier men simpelthen fordi man ikke kan stole på dem. Man ligner en turist så chancen for at bliver rø.....rendt er rimelig stor.
Turen på tværs af byen er en oplevelse i sig selv, trafikken er total kaos. Jeg troede at det var slemt i Manila men jeg skal love for at her et det bare meget værre. Der er godt nok streger på vejen der adskiller vognbanerne men dem er der ingen der bruger. De har små knallert taxier, 1000vis af små scooters og jeg mener tusindvis og masser af biler. De mener at der bor 13-14 
milioner i Jakarta før morgen trafikken sætter ind og midt på dagen skal man lægge 3-4 milioner til. Det er 3-4 gange hele Storkøbenhavn som skal ind til byen hver dag!!!
milioner i Jakarta før morgen trafikken sætter ind og midt på dagen skal man lægge 3-4 milioner til. Det er 3-4 gange hele Storkøbenhavn som skal ind til byen hver dag!!!
Her er som i Manila masser af mennesker som lever under fattigdoms grænsen. Jeg mener virkelige fattige ikke som dem i danmark som tror de er fattige, nej her handler det kun om en ting når man står op om morgen, nemlig at få solgt nok fra sin cykelbod til at man har råd til mad om aften til familien.
Den første dag kørte vores chauffør ned igennem det jeg vil kalde slum kvarter, men som nok bare er normal boligforhold her og jeg syntes det er en skræmmende oplevelse. Overalt smider de deres affald, flere steder så jeg læssevis af affald i "grønne" områder. Husene er faldefærdige og der er slået brædder og plader på diverse steder for at holde storm og regn ude.
På vej til lufthavnen så vi folk havde lavet boliger under motorvejs broerne, igen ikke huse men noget af det træ der har fundet alle de steder hvor man nu kan finde affald.
Maden er også anderledes end hvad jeg er vand til, jeg fik smagt Nasi Goreng, som er Indonesisk stegte ris. Det er nu udemærket og jeg er jo heller ikke den der smager på alt hvad de servere. Der er det godt jeg har haft Martin med han putter næsten alt i munden og så kan jeg jo kigge på ham inden jeg selv prøver. Jeg holder mig mest til kylling, ris og nudler og er her jo masser af.
I næste uge går turen til Syd Korea for sidste gang og så tror jeg rejse aktiviteten skal drosles lidt ned op til jul. Måske et par ture til Malaysia inden vi skal til Tassi i julen.
/Kaimer
