Søndag arbejde havde vi kun et objekt at gennemgå hos Grundfos Filippines. De ville så tages os med ud til frokost og vi kørte ned til kysten og op langs promenaden. Jeg fik øje på en restaurant ved navn HOOTERS... og nævnte det for Martin da vi kørte forbi. Martin kunne så bekræfte at han havde prøvet en tilsvarrende restaurant i USA og at pigerne havde meget små og stramme shorts og ikke for store t-shirt.
Det viste sig så at medarbejderne havde booket bord der! Vi blev lidt overasket over at de syntes at vi skulle på en Amerikansk "grill bar" med lokale unge piger i små stramme shorts og med t-shirt der ikke overlod noget til fantasien. Maden var som den nu er på en "grill bar", det eneste indslag var da de begyndte at danse square danse og at Martin ikke kunne undgå at blive hevet op og danse med :-) Ikke hans stærke side vil jeg sige uden at genrer ham.
Vi var så ude at shoppe lidt og blev så kørt tilbage til hotellet. Jeg nåede lige at runde fitness centeret og fik cyklet godt 1.5 time. Nåede lige at tage et hurtigt bad og derefter så ud at spise. Vi gik over til det center så lå lige ved siden af hotellet, så fredelig og ok ud. Vi spiste på en Japansk restaurant og fik noget fradragende med til ingen penge.
Bagefter ville vi så lige slutte af med kaffe eller en hurtig øl og blev enige om at gå ned til den barten vi var på Lørdag aften efter vi havde været ud at spise med Grundfos folkene.
Jeg skal med det samme sige at vi ingen fornemmelse havde af hvilket sted det egentlig var. Vi havde intet opdaget om lørdage, måske vi ikke kiggede efter det eller vi var blot uopmærksomme. Der var ret mange mennesker af en søndag aften af være men vi fik da et bord udenfor, sådan lidt midt inde i midten af alle borde. Martin fin en drink og jeg tog en kop kaffe og jeg skal indrømme at jeg stadig ikke havde fatte mistanke til hvad det var vi skulle til at opleve.
vi sad og kigge på mennesker der gik forbi eller rettere andkom og satte sig ved bordene. Der var flere piger/kvinder de smilede sødt og var meget imødekommende Det blev så til lidt mere end smil, vi lagde mærke til at der blev kigget intens på os fra flere omkring os og som tiden skred frem var der efter hånden end del kvinder ved bordene omkring os der virkede MEGET interesseret is os.
Det var først da hende der sad til højre for mig, ved bordet bagved, vendte sig om og nærmest viste sin front frem til mig helt op i ansigtet på mig, mens hun kiggede den anden vej. Nu blev jeg for alvor klar hvad dether handlede om. Jeg kiggede på alle de andre borde rundt omkring op lagde mærke til at de alle have en ældre(ja altså ældre udseende mand end mig) europæisk udseende mand og en eller flere filippinsk kvinder.
De begyndte nu at tale til os og spørge hvor vi kom fra og sådsan, uden der egentlig var indhold i samtalerne. En anden fra bordet på den anden side begyndte også og spørge om hvor vi kom fra. En fortalte Martin at stedet var ganske godt, det hade vel nærmest "The full Packade" som hun sagde. Hende der nu sad til venstre for mig spurgte om hvorfor jeg drak kaffe? Jeg svarrede at jeg jo skulle hjem og sove og på arbejde i morgen. Til det blev jeg direkte spurgt om jeg ikke ville "have som fun tonight" og jeg spurgte "What kind of fun would that be?". Det svarrde hun aldrig på og jeg tror hun forstod budskabet...ikke intereseret.
Vi syntes nu at det var blevet lidt for spændende og valgte at trække os tilbage til hotellet...ALENE.
Bagefter kunne ´vi jo godt se at vi ligende nogle som kom efter det samme som alle andre i den bar. To europæiske single mænd sammen ude og måske kigge vi da på piegerne, jeg skal da indrømme at de bestemt havde et udseende over gennemsnittet og ikke lagde skjul på det. Vi må have lignet omvandrende dollars tegn for jeg har aldrig oplevet at være så populær. Det var som om de piger som ikke allerede havedet fundet deres "arbejde" for natten, nærmest kæmpede om at få fingerne i Martin og mig.
Jeg spurgte efterfølgende på hotellet om den bar var berygtet for den slags og til det svarede de JA det er den, is skal gå i den anden retning hvis i vil være i fred.
Nå men nu er jeg endelig tilbage i Melbourne og skal først rejse på Søndag til Jakarta hvor Martin og jeg skal holde assessment for Grundfos Indonesia.
Manila har givet mig et meget stærkt indtryk og det har været hårdt at se på gade børnene og alt det slum som de har. Vi skal ikke herop igen da projektet skal kører fra Malaysia men det er nok også godt det samme.
/Kaimer
