Port Arthur

Ca. Halvanden times kørsel fra Hobart ligger Port Arthur, som er den mest velbevarede fangelejr i Australien. Port Arthur blev brugt til at depotere fanger fra alle de andre fange kolonier i Australien, som skulle have yderliger straf for forseelser som de måtte have begået i fange lejerne.

Port Arthur fungerede i årene 1833 til 1877 og ligger på den Tasmanske halvø ud for Hobart Den er kun forbundet til Tasmanien af en kort ca. 100 m bred tange ved Eaglehawk Neck.For at undgå at fangerne skulle flygte fra øen, havde man hunde bundet fast til pæle på det 100 m brede stykke. Rygtet vill vide at farvandet mellem øen og fastlandet var fyldt med hajer og det er kun ganske få der havde held til at flygte.

Man byggede en mølle for at kunne producere mel til det stadig voksende antal fanger, soldater og beboer. Selve møllen blev manuelt betjænt af fanger som dagen lang trampede for at få møllen til at dreje rundt. Fangerne boede i møllen i rum der var 2.2 m x 1.3 m, hvor der lige var plads til en seng og en stol.

Port Arthur havde også en kirke, hospital, sindsyge anstalt og flere forskellige fængsler. I 1840 levede der mere end 2000 fanger, soldater og civile i byen og den var blevet en større industriel bosættelse der producerede skibe, sko, tøj, møbler og byggesten.

Da briterne stoppede depoteringen af fanger i 1853 blev byen langsomt en rest af det fange system som de havde sat op. Nu huserede de kun de mentale syge som ikke kunne klare sig selv eller dem som manglede at sidde deres tid ud.

I 1877 lukkede Port Arthus og husene blev enten revet ned eller solgt til nye bosættere og en lille by formede sig, Carnarvon.

Port Arthur rummer også på en anden tragisk begivenhed. 18 April 1996 skød og dræbte en forvirret mand 32 mennesker i parken, heriblandt besøgende og guider. Der er i dag et minde sted, for de døde og det er et sort kapitel i Tasmaniens historie.

Drabsmanden blev fanget og fik livstid, hvilket i Australien betyder livstid.



Ghost Tour

Port Arthur er efter sigende et sted hvor genfærd og spøgelser er observeret ret mange gange og derfor havde vi købt billet til deres meget berømte Ghost Tour. Rundvisningen foregår ved solnedgang og fortsætter mens det bliver mørkt.

Jeg er nu ikke den der tror på spøgelser og overnaturlige hændelser og var derfor meget spændt på om jeg ville få en oplevelse der ville overbevise mig om det modsatte. Vi mødte op kl 21.00 og sammen med vores Guide begav vi os ud i aften mørket.

Vi havde 3 lamper med som blev fordelt til 3 deltager. En som skulle gå bagerst og sørge for at alle kom sikkert med tilbage, en skulle gå i midten og så en der skulle gå forrest og altid gå ind i husene eller kælderne alene og først, for at sikre at det nu var sikkert for alle os andre at følge trop.
Christoffer meldte sig frivilligt til at gå forrest og det skulle han snart fortryde.

Det første sted vi kom til var den gamle kirke og her var der flere historier om mord og mystiske dødsfald under opførelsen af kirken. I kirken er der ved flere lejligheder hørt trin fra første etage og man har også set enblå pige.
Men vi hverken hørte eller så noget mystisk.

Det næste sted var ved Præstens bolig og her var der masser af historier om hændelser med, speciuelt børn som kunne beskrive præsten efter at de havde talt med ham. Christoffer blev sendt ned af have gangen med besked på IKKE at kigge ind af vinduerne og så banke på 3 gange. Herefter skulle han gå ind i det mørke hus og ind i gæste værelset før vi andre ville komme. Det syntes han ikke om og vi måtte alle følges med ham.
Men heller ikke her oplevede jeg noget, andet at det da nok var lidt spoky at stå i det gamkle hus og høre fortællinger om hvad det her spøgelse havde udrettet.

Vi besøgte også læge boligen og her fik vi fortalt at man om aften kunne høre nogen skure rundt med møblerne oppe på færste sal. Jer tror vi alle kunne høre det og det lød, godt nok svagt, som om der var nogen der faktisk flyttede rundt på møblerne. Vi fik dog ikke lov til at gå op og kigge om der stod en bånoptager eller noget andet som fremgragte lyden. Havde vi nu fået lov til det kunne det måske have overbevist mig.

En rigitg spændende rundvisning med masser af gys i gamle bygninger som rummer nogle grufulde historier men som desværre ikke overbeviste mig om at der findes spøgelser eller genfærd.