Tirsdag 25.03 - Daintree River & Cape Tribulation.

Ture I dag gik nordpå op i det “vilde Australien”, til Daintree regnskoven. Det er en af de få steder i Australien hvor regnskoven går helt ud til vandet. Daintree regnskoven er også verdens ældste eksisterende regnskov, ca. 120 mio år gammel og ca. 10 gange så gammel som Amazonas regnskov. Det er et af de mest ufremkommelige steder i Australien og man køre ikke ret langt nordpå fra Port Douglas før man rammer grusvej, som er den eneste forbindelse de sidste 400 km til toppen at Australien. Heroppe bor der kun indfødte(Aboriginals), og man kan køre hele vejen op til toppen, men man skal have tilladelse af de lokale aboriginier for at passere deres områder det sidst stykke. Der er ingen egentlig vej, det er en grus vej der mange steder er helt skylet væk i regntiden. Det er en lang og barsk tur hvis man vil køre helt derop og anbefalingerne er at man skal være en erfaren chauffør og have en 4 hjulstrækker for at kunne gøre det.
Efter ca 40 km kørsel fra Port Douglas, på ganske god vej rammer vi floden Daintree River og det er her det vilde Australien begynder.
Vi sejlede en tur på den ca. 120 km lage flod, som ser rigtig skøn ud og det er også meget fristende at springe i vandet, når man syntes det bliver for varmt. Men gør man det er det med livet som indsats, for vi befinder os i krokodille land. Godt nok er floden ferskvand, man hver dag ved flod, bringer tidevandet saltvand ca. 30 km op i floden hvilket betyder at saltvands krokodillerne også er her. Der er hvert år nogle som bliver angrebet, oftest dumme turister som ikke overholder advarsels skiltene, som i øvrigt står overalt. Camilla var meget bekymret over hvordan vi kunne komme ned til båden uden af blive angrebet og jeg skal da også love for at der ingen chancer tages. Der var engang bro ud i vandet til en stål ponton, hvor båden lagde til. Så ingen sultne krokodiller i nærheden.
De store og aggesive hanner har hver især tilkæmpet sig sit territorier på ca. 1 km af bredden i den ene side, hvor den jager fra. Dog er der også en del hanner som bare svømmer rundt og forsøger at tilkæmpe sig et territorie. Da de kan blive under vand i op til 2 timer, kam man jo ikke lige se hvor mange og hvor de er. Ca. 10 min oppe af floden så vi en ca. 5 m lang han, som netop bevægede sig ud i vandet da vi kom sejlende. Lidt skræmmende var det, for vi var vel 10-15 meter væk og han svømmede lige ud imod os og forsvandt så. Guiden forsikrede os at den var bange for båden og ikke ville komme tæt på, godt med ham, vi trak os nu alligevel lidt længere ind imod midten af båden.

En kabelfærge er forbindelsen videre nordpå og på den anden side af floden ændre vejen fuldstændig karakter. Godt nok er der asfalt, men mange steder er der store huller og der er ofte målepinde i vejsiden, så man kan se vanddybden i regntiden. Om sommeren regner her rigtig meget og floder og vandløb løber over deres breder og der dannes alternative vandløb, når alt vandet skal ned fra bjergene som ligger lige ud til vandet.
Vejen snor sig igennem regnskoven, op over små bjerge og ned igen langs vandet. Her er meget lage hvide sandstrande med koralblå vand og masser af tæt regnskov. Efter endnu ca, 35 km kørsel af snoede småvej stoppede vi ved Cape Tribulation, den sidste by (hvis man kan kalde det en by) hvor der er asfalt. Herfra er det kun de store 4 hjulstrækker der kan komme frem. Allerhelst skal man være 2 biler der følges, så den ene kan trække den anden fri, hvis man skulle sætte sig fast. Da vi ikke havde lejet en sådan bil måtte vi vende og køre retur. Vis stoppe dog for en kort vandring i regnskoven hvor vi bl.a så flere liguaner, fugle, farvestrålende sommerfugle og flere mystiske insekter. Her er også masser af slager men dem så vi nu ingen af. Vi var også på stranden, flere steder i området, som alle er helt mennesketomme. Lidt underligt, ved første tanke, men vi er stadig i en periode hvor der kan være ”Stingers” (brandmænd) i vandet. De er her hele sommeren fra nov-april/maj. Det er ikke lige den type brandmænd som vi kender i Danmark men nogle ganske farlig af slagsen. De kan være dræbende og alle steder er der advarsels skilte. Så der var heller ingen af os der lige skulle et smut ud i vandet, selvom det var fristende. Da krokodillerne i området har været fredet i mange år, er det ved at blive et stort problem for dem, da der er alt for mange af dem. Det betyder at krokodillerne skifter flod, forstået på den måde at de svømmer fra flod til flod for at finde et territorie, hvor de kan jage. Det betyder at de er ude i havet og ikke kun i floderne og selvom de lokale siger at de ikke jager i havet, hvem har så lyst til at møde en af dem på en svømmetur.

På vej tilbage til civilisationen stoppede vi ved en lille bar/Cafe ud til havet og fik frokost. Fedt at sidde og kigge ud over vandet samtidig med at man indtager sin frokost, lige midt i regnskoven. Lidt længer nede af vejen besøgte vi en gård der solgte hjemmelavet tropisk is. Dejligt med lidt Mango, Kokos, ....is til at køle af på. Kvinden der stop i boden, viste sig at være dansk og har boet her i 20 år. Hun kunne fortælle nogle historier om hvordan det var for 20 år siden i området før vejen blev asfalteret. Vi skulle også have været i Mossman Gorge, men klokken var mange og vi var alle trætte ovenpå dagens oplevelser, så det må blive senere på ugen. Men i Mossman Gorge kan man vandre på en sti i regnskoven og eftersigende bade i et af de mange (ferskvands) vandhuller der er. Der er ingen krokodiller, siger de, men lad os nu se om vi har”lyst” til det når vi kommer derop. I morgen skal vi på havet igen go vejrudsigten siger vindstille og sol så det bliver fedt.

Mandag 24.03 - Great Berrier Reef

I dag var vi med Quicksilver, en af mange tour operatører I området, ud til Agincourt reef på det yderste reef. Great Berrier Reef består af det indre og det ydre rev og det er på de ydre rev at der er mest liv og rev at se på. Revet befinder sig lige underoverfladen hvor det har de bedste vækst betingelser Det har brug for masser af sollys, varmt vand og en bestemt indhold af slat i vandet. Sjovt nok stopper revet nogle få hundred meter fra hvor vi var og her falder bunden brat med 2000 m. Det er herude at hajerne befinder sig. men inde på revet kan man opleve, de ikke farlige ”reef sharks” som er nogle små 1.5 – 2 m lange hajer. Udenfor revet er det de farlige Tiger og Bulls sharks som man nok ikke vil svømme med eller for den sags skyld den store hvide haj.
Turen derud med båden, en katamaran med plads til 300 persner, tog ca. 1,5 time og vi havde ca. 3 timer i vandet. Operatørene har lavet en stor flydende platform, i flere etager og med omklædning, brusere og restaurant, som båden ligger til. Her kan man så snorkel fra, dykke eller få et prøve dyk hvis man ikke har dykker certifikat. De har også lavet en undervands gang hvor den som ikke vil i vandet kan stå og kigge på det flotte seneri.
Det må vel være den mest ultimativ svømme oplevelse jeg nogensinde har haft, sikken en verden der er lige under overfladen. Vi var alle 4 udstyret med snorkling udstyr, som briller, snorkel og svømmefødder. Derudover havde vi også en tynd dragt på for at beskytte os imod eventuel stik, eller jellyfish (Stingers - brandmænd) som er ganske farlige. De befinder sig i det nordlige Australien om sommeren og er dødbringende for børn og ældre, men også voksne kan blive alvorligt angrebet. De bude være væk på nuværende tidspunkt, men man tager ingen chancer og da man skal betale ekstra for leje af dragten er der endnu en forretning for tur operatøren J. Vi havde lejet et undervands kamera så vi kunne tage nogle billeder og de er vel blevet ganske udemærket, taget vejrforholdene i betragtning.
Vandet var varmt, ca 28 grader og selvom vi ikke havde de bedste vejrforhold, var det en meget stor oplevelse. Der var lidt for meget vind og ikke så meget sol og når der er overskyet er farverne på revet ikke så tydelige, men som billederne viser, vel stadig ekstrem flotte.
Nogle steder er revet så tæt på overfladen at man næste ikke kan undgå at røre ved det når man svømmer hen over det.
Vi var alle helt overstadige så vi har booket en ny tur ud til nogle små øer på det indre drev, hvor der er en koloni af havskilpadder. Dem ser vi alle frem til at skulle svømme med.

Søndag: 23.03.08 - Shopping/Relax

Vores første dag I Port Douglas gik med as shoppe på det lokale søndags marked. Vi spiste frokost på en berømt bar, som har underholdning hver aften. Baren er berømt for dens aften underholding som er i frø race, hvor de lokal konkurrerer med deres dresserede frøer. Frøerne skal løbe hen over et bord og den frø som kommer først vinder. Underlig form for underholdning men de er vist helt vilde med det.
Sidst på dagen slappede vi bare af ved poolen og ladede op til næste dag på revet.
Da vi er i de tropiske egne, er her mange kryb som kommer frem om natten. Specielt gekkoer er har mange af (Små firben) og de er alle steder og ude på vores altan kunne vi tælle 4-5 stykker. Det er godt de er her, for de spiser edderkopper, karkalakker og lign og dem er vi helst fri for.

Lidt nyt

Jeg har herunder, lagt nogle forskellige indlæg opdelt efter emner som man ka vælge hvad men nu vil læse om.

Der kommer snart nogle nye billeder eftersom at vi skal til Great Berrier Reaf i næste uge.

Skriver snart igen


/Kaimer

Transport og Trafik

Trafikken

Jeg har længe villet skrive om trafik forholdene herude. Byen er på ca. 4 mio indbyggere og det er vel ikke så voldsomt i forhold til mange andre store byer.

Alle vejene er enten 2, 3 eller 4 sporet i hver side og de ligger for det meste som stregerne på et tærnet stykke papir. Derudover er der en del tog som skal ud og ind af byen, hvilket giver en helve...masse blinklys og jernbaneskinner som man skal igennem og stoppe for. Derudover er der "Trams"(Sporvogne) som man ikke kan komme forbi hvis man havner bag sådan en og det er altså ikke noget som bidreger til hurtig transport.

Så det tager en masse tid at køre rundt i byen, ingen tur er lige noget man gør og det er helt glat i morgen trafikken. Tager jeg bilen ind til centrum om morgen tager turen ca. 60 min, men så er der altså også 14 km. Jeg ved at København har trafik problemer men det er intet at sammenligne med dette. Selv de små ture tager tid og det er meget svært at vænne sig til nårman nu kommer fra lille Viborg hvor en tur ind til byen, gå gennem strøget og retur tager 20 min.


Offentlig transport system

Der er både busser, Sporvogne og tog so forsøger at bringe folk frem og tilbage men det fungere slet ikke, i hvertfald ikke om morgen. De 4 måneder hvor jeg kom inde i byen var der ikke en dag hvor de var forsinket eller toget simpelthen var aflyst, enten på vej ud eller på vej hjem. Deres tog system er usandsynligt ringe og hvis man tror DSB er dårligt er det intet at sammenligne.

Men man har ikke andre muligheder for bilen tager jo længere tid og koster kassen. En parkeringsplads koster rask vær 100,- kr om dagen, altså hvis man kommer tidligt. Er man lidt sent på den koster den mellem 200 og 250 pr dag.

Da er toget noget billigere alligevel selvom man så skal stå som sild i en tønde.

Læge systemet

Så hav vi været i kontakt med systemet herude. Ane har haft problemer med ryggen og efter en uge hvor det faktisk blev værre måtte vi så gøre noget. Hun kunne næste ikke komme ud af sengen om morgen, så noget skulle der gøres.

Men hvor ringer men hen, herude har man ikke en fast læge som vi kender i Danmark. Man skal selv finde en og det gør man jo ikke før man har brug for det. Så når det så skal ske på en søndag bliver det ikke lettere at finde ud af.

Heldigvis har vi nogle venner som ved noget om det og de hjalp med gode råd, men man bliver alligevel lidt presset i situationen.


Men da jeg er på et temporæer visa er vi ikke med i det offentlige system og skal selv betale for læge besøgene. Dog kan vi få nogle af pengene tilbage fra vores private sygeforsikring, men det er kun op til det som Medicare, som sygeforsikringen hedder herude, dækker og det er meget mindre end det som lægerne tager for behandlingerne.


Man kommer meget hurtigt til at tænke i penge når man skal vælge læge og behandling, når man skal betale imellem 4-500,- kr pr. besøg. Man tænker straks på om lægen nu også er pengen værd, som fx. en af de gange Ane var til physio, hvor hun kun snakkede med lægen som viste nogle øvelser. Det var så de 400 kr.


Så det gælder om at vinde de læger, og special læger hvor men får "value for money". En af søndagene hvor hun havde det værst ringede vi efter en vagt læge og det kostede 700,- kr og det eneset han gjorde var at kigge lidt, spørge om de samme ting som vi har hørt før og så give en blokade.


Den som er dækket af offentlig sygeforsikring her, får dækket deres udgifter efter en standard regerings sat pris og alt det som ligger over det skal de selv dække. Mange læger tager meget mere end hvad der dækkes for. Medicare dækker med ca. 200, kr for et normalt læge besøg som ofte koster mellem de 4-500 kr. Man betaler til Medicare vis sin skat, som er en på 1,5 pct af sin brutto løn.


Skal man på hospitalet er her offentlige hospitaler, men vi er dækket for alt hospitals behandling via vores private sygeforsikring. Skal man transporteres med Ambulance, og det er også i tilfælde af ulykker, skal man have et Ambulance abb, (svarende lidt til Falck i DK) . Køre man galt i trafikken og bliver transporteret med helikopter ind til Albert(hoved hospitalet) kan regning nemt løbe op i 50.000, hvis ikke man har sit Ambulance abb. i orden. Sådan et abb. koster 600,- om året for hele familien og så kan man også blive transporteret fem og tilbage mellem læge, hospital og sit hjem. Så sådan et abb, har vi så for at være sikker.

Kursus og Projekt

Projekt

Jeg er stadig mest på projekt hos Gunnersen (http://www.gunnersens.com.au/), hvor vi er ved at færdiggøre fase 1b, som er en opsamling på fase 1 plus noget ekstra. De havde nogle helt specielle krav til deres rapportering.

De vil rapportere deres budgetter på daglig basis, selvom de kun budgettere på måned. Lidt af en opgave da de udregner det efter helligdage og weekender. Da de har forskellige helligedage i hver stat og Gunnersen har afdelinger i hver stat har det ikke været den letteste opgave.

Der har også været ændringer til Unit of Mesurer og vi har skulle loade New Zealand data i løsningen fra andre kilde, med tilhørende Master Data problemer Herude ved man intet om MDM, det er dårligt nok man ved hvad en DataMart er. Ja der har godt nok hørt o det og de tror an en kopi af ERP data er det samme, så det er lidt op af bakke.

Men kunden er meget tilfred og vil have os til at starte fase 2 som omhandler Inventory(Lager) og Procurement(Indkøb). Det er ikke er forretningsområde jeg har beskæftiget mig med før og det min styrke ligger på den tekniske løsning, bliver det lidt af en udfordring at lave data modellen.

Kursus

I næste måned skal jeg på kursus i den nye version af Business Objects (EIM) produkt. Det er både ETL men også Data kvalitet som jeg skal igennem Det er 4 dage hos SAP i Singapore, så det er lidt af en rejse for at komme på lursus. Vi har med stor sandsynlighed vundet en ordre på produktet og tilhørende projekt hos en stor kunde i Brisbane.

Projektet er rapportering på salg og udlejning af ejendomme her i Australien via internettet. Det er ETL, Data kvalitet, i form af adresse matching og data moddelering. De regner med op imod 70.000 forespørgsler i døgnet så det sætter sine krav til løsningen.

Den opgave er det vist også meningen jeg skal være en del involveret i og der er sgu' lidt spændende og vil sætte nogle tekniske krav men også krav til data modellen.

Alt i alt er opgaverne i øjeblikket rigtig spændende og selvom firmaet ikke er verdens bedste, så bliver jeg hængende. Har været i gang med at finde noget andet men jeg tror ikke det er anderledes andre steder.

Ubeslutsomhed og mangle på power er udbredt hernede....