Så er sommeren kommet og vi er alle gået på sommerferie. Jeg skal først tilbage på arbejde den 11. januar og det er første gang siden vi forlod Danmark at jeg skal holde 3 ugers ferie. Årsagen er at det projekt som jeg arbejder på lukker ned i 3 uger.
Jeg har langt om længe fået mit visa flyttet og er nu ansat på kontrakt hos CSG Consulting og fortsætter på det samme projekt som jeg har været på i de sidste 6 måneder. Platon lod mig tage kunden med så det var lide nemmere at finde en sponsor. Der er dog masser af arbejde i Melbourne, det er som om at Australien ikke har været så hårdt ramt af krisen og det er helt sikkert ved at op igen. Men nu er der jo sommerferie så der sker ikke så meget i Januar og her kan det være svært at finde arbejde. Man kan sammenligne det med juli måned i Danark hvor det meste også er lukket ned på grund af ferien.
I den her uge tog vi lige en hurtig sommerferie i Sydney og i de blå bjerge som ligger ca 100 km vest for Sydney. De første 3 nætter boede vi på motel i Katoomba som ligger ved de 3 søstre. Historien om de 3 søstre går helt tilbage til dengang da der kun boede indfødte i Australien. I en stamme var der 3 søstre som skulle giftes væk og i en anden stamme var der 3 brødre som gerne ville giftes med dem. Det var dog ikke tilladt på det tidspunkt at gifte sig mellem stammer og da søstrene så ikke ville, udbrød der krig stammerne imellem. Den "kloge" mand i søstrenes stamme forstenede søstrene så de ikke kunne gøre noget imens krigen stod på. Nu skete der dog det at den "kloge" mand døde i krigen og da det kun var ham der kunne ophæve forbandelsen forblev de forstenet og står der den dag idag :-)
Den første dag gid vi en lang tur i området omkring de 3 søstre. vi gik også ned at "The giant step" en lang 1250 trins trappe ned til bunden af dalen. I bunden af dalen er der regnskov og set er helt specielt. Man tænker ikke lige over at man skal op igen når man er på vej ned men der var altså også 1250 trin op. Hjemme ved motellet fik vi en velfortjent frokost og vi havde alle noget trætte ben efter 4 timers vandretur.
Søndag var vi på en guidet Cynoing(kløft) tur. Her går man i bunden af en kløft og det kan indebære klatring, rapelling, springe ned i vandhuller, svømme igennem smalle og mørke gange og huler i kløften. Den første kløft vi skal igennem har en del spring og det er noget Christoffer og Camilla kan lide. For Ane og jeg er det lidt grænseoverskridende men vi kommer igennem. Vi skal også klatre baglæns ned af en klippe hvor vi kun holder fast i en snor. Her må Camilla give op da hun ikke er sikker på at hun kan holde sig selv indtil hun er helt nede. Vores guide hjælper hende og hun kommer sikkert ned.
Den næste kløft er rigtig flot, meget smal og med masser af vandhuller som vi skal svømme igennem. En af stederne er det en hule som vi svømmer igennem. Da solen bryder igennem kaster den et helt fantastisk lys ned i kløften.
Vi spiser frokost imellem de to kløfter. Vi har selv båret den i vores rygsække og efter lidt tilberedning bliver det faktisk en rigtig god frokost.
På vej tilbage til bilen skal vi lige op af kløften og her kravler vi op af en meget stejl skrænt. Christoffer følger med guiden, Ane lidt efter også Camilla og mig til sidst. På køreturen på vej tilbage til Katoomba bliver der helt stille på bagsædet og vi sov rigtig godt den nat.
Efter Blue Mountains tager vi ind til Sydney og på vejen køre vi lige forbi Bondi bech. Her får vi frokost og går en tur på stranden og får taget de obligatoriske billeder før v køre ind til Sydney og checker ind på vores hotel.
Denførste dag i Sydney går vi ned til Operahuset en tur på ca 20 min. Det er et fantastisk bygningsværk og det er størren end man skulle tro. Man bliver lidt stolt når man nu ved at det er designet af en dansker. Herfeter tager vi færgen ud til Mainly og går ned til stranden. Vi lejer 1 surfboard og 3 body boards. Vi bader og leger en times tid inden vi indtager vores frokost på Ribs and Rhumps, som er berømt for dens gode bøffer efter Australsk maner.
Vi går en aftentur ned til Operahuset for at se det i aften belysningen og får at gå en tur i den gamle bydel. Her er rigtig hyggeligt og der er masser af spisesteder og hyggelige cafeer.
Den sidste dag køre vi med byens monorail, som køre rundt i 1. sals højde igennem den centrale bydel. Herefter shopper vi lidt rundt inden vi flyver tilbage til Melbourne.
Næste gang vi skal på ferie bliver enten til påske eller i forbindelse med vores hjemrejse som formodentlig bliver engang til Dansk sommer.
Glædelig jul og godt nytår til alle jer er følger med på denne blog og vi håber i alle samme får et godt 2010.
/Kaimer
December 25, 2009
November 01, 2009
Gold Coast
Gold CoastSå er vi lige på en hurtig ferie på Gold Coast lige syd for Brisbane i staten Queensland. I lufthavnen da vi landede, mødte vi North Queensland Furys fodboldhold hvor Robbie Fowler(ex. Liverpool spiller) men vi nåede ikke at få hverken billeder eller autografer.
Nå men i går var vi på hval safari og det var en rigtig fed oplevelse. Efter en times sejlads spottede vi 2 pukkelhvaler eller måske var der faktisk tre, svært at vurderer De svømmede helt tæt ind til båden og hver gang de kom op efter de havde dykket, viftede de med deres finner(luffer eller hvad de nu hedder). Pukkelhvalerne emigrerer fra Antarktis hver vinter til det nordlige Queensland for at yngle og tager retur her omkring 1. november. De regner med at der er op til 17.000 af dem ud for Australiens vestkyst på denne årstid.
Bagefter var tøserne på shoppetur og Christoffer tog en 2 timers surf undervisning, mens jeg fotograferede. Det gik helt fint og han nåede op og stå på surf bordet flere gange.
I dag skal vi i Sea World hele dagen og i morgen står den på kano tur til South Stratbrok Island hvor vi skal snorkel med hav skildpadder og Delfiner.
October 20, 2009
Flytning, Danmark og fodbold
Nyt hus
Så er vi flyttet igen,igen. Den her gang er vi flyttet lidt tættere på byen og alting er pludselig kommet meget tættere på. Huset er nok det bedste vi har haft mens vi har været her. Det er bygget af dem der skulle bo her så der er tænkt over tingene og ikke som i de 3 første vi har boet, som alle var bygget med udlejnings formål.
Her kommer varmen fra gulvet og aircondition fra loftet, som det skal være. Ikke som i de andre huse hvor varmen kom fra Loftet og aircondition var monteret i stuen!!!
Huset er rigtig godt indrettet og jeg tror vi alle føler os rigtig godt tilpas. Jeg har fået meget nemmere ved at komme på arbejde og når man møder kl. 8.30, skal levere 8 timer plus en times frokost så bliver klokken altså mange inden man kommer hjem, hvis man skal bruge 1.5 time på det.
Christoffer fortsætter i skole i Rowville og må så tage bussen men det ser ud til at det går fint for ham. Camilla er startet i den sole som Christoffer gik på da vi sidst boede her og jeg tror hun har indset at det var meget beder end at blive på skole i Rowville.
Danmark
Som mange sikkert ved var vi lige en tur i Danmark på ferie. Det var dejligt at komme hjem og hilse på alle dem vi nu nåede. Børnene gik i skole i Viborg i en hel uge, ganske frivilligt, og var sammen med deres gamle venner. Det er utroligt hvor hurtig de fandt sammen igen, vi har trods alt været væk i mere end 2 år. Vejret viste sig også fra en side vi ikke helt kan huske, blå himmel, solskin og 20 grader i 2 uger...... Sådan husker jeg ikke Danmark.
Børnene var helt ude af den da vi skulle retur men det kan man jo ikke sådan lave om. Vi har planlagt at være her til midten af næste år, så alt er rette imod det. Der er også nogle ting vi lige skal have set inden vi rejser hjem.
Fodbold
Christoffer var med Victorias udvalgte U16 skole hold til Australsk stats mesterskab i indendørs fodbold lige efter vi kom hjem(Melbourne). Det foregik i Albury, hvor de boede i 5 dage og Christoffers hold nåede semi-fialen og endte med at live nr. 3.
Efterfølgende er han blevet udtaget til at repræsentere et Australsk junior skolefodboldhold som skal på tur til Brasilien til maj næste år.
Arbejde
Jeg har de sidste 3 1/2 måned arbejdet hos en af de store Utility firmaer her i Melbourne på deres AMI program. Jeg er der som ETL udvikler og er ed del af data migrerings projekt gruppen. Kontrakten er lige blevet forlænget med 12 måneder så jeg må jo have gjort det godt nok indtil nu.
Så er vi flyttet igen,igen. Den her gang er vi flyttet lidt tættere på byen og alting er pludselig kommet meget tættere på. Huset er nok det bedste vi har haft mens vi har været her. Det er bygget af dem der skulle bo her så der er tænkt over tingene og ikke som i de 3 første vi har boet, som alle var bygget med udlejnings formål.
Her kommer varmen fra gulvet og aircondition fra loftet, som det skal være. Ikke som i de andre huse hvor varmen kom fra Loftet og aircondition var monteret i stuen!!!
Huset er rigtig godt indrettet og jeg tror vi alle føler os rigtig godt tilpas. Jeg har fået meget nemmere ved at komme på arbejde og når man møder kl. 8.30, skal levere 8 timer plus en times frokost så bliver klokken altså mange inden man kommer hjem, hvis man skal bruge 1.5 time på det.
Christoffer fortsætter i skole i Rowville og må så tage bussen men det ser ud til at det går fint for ham. Camilla er startet i den sole som Christoffer gik på da vi sidst boede her og jeg tror hun har indset at det var meget beder end at blive på skole i Rowville.
Danmark
Som mange sikkert ved var vi lige en tur i Danmark på ferie. Det var dejligt at komme hjem og hilse på alle dem vi nu nåede. Børnene gik i skole i Viborg i en hel uge, ganske frivilligt, og var sammen med deres gamle venner. Det er utroligt hvor hurtig de fandt sammen igen, vi har trods alt været væk i mere end 2 år. Vejret viste sig også fra en side vi ikke helt kan huske, blå himmel, solskin og 20 grader i 2 uger...... Sådan husker jeg ikke Danmark.
Børnene var helt ude af den da vi skulle retur men det kan man jo ikke sådan lave om. Vi har planlagt at være her til midten af næste år, så alt er rette imod det. Der er også nogle ting vi lige skal have set inden vi rejser hjem.
Fodbold
Christoffer var med Victorias udvalgte U16 skole hold til Australsk stats mesterskab i indendørs fodbold lige efter vi kom hjem(Melbourne). Det foregik i Albury, hvor de boede i 5 dage og Christoffers hold nåede semi-fialen og endte med at live nr. 3.
Efterfølgende er han blevet udtaget til at repræsentere et Australsk junior skolefodboldhold som skal på tur til Brasilien til maj næste år.
Arbejde
Jeg har de sidste 3 1/2 måned arbejdet hos en af de store Utility firmaer her i Melbourne på deres AMI program. Jeg er der som ETL udvikler og er ed del af data migrerings projekt gruppen. Kontrakten er lige blevet forlænget med 12 måneder så jeg må jo have gjort det godt nok indtil nu.
September 17, 2009
Training with SønderJyske
Sønderjyske
SønderJyske is the professional part of several local clubs in southern Jutland and their senior team play in our top League. The club started 5 years ago but have already a very impressive setup.
They have, like AC Horsens, a sports academy where boys and girls can develop in their sport and at the same time live and study. Everything is located around Haderslev sports academy and the setup include 50m indoor slimming pool, modern fitness center, indoor arena, 12 outdoor soccer pitches, 2 full size Astroturf soccer pitches a stadium with the capacity of 9000 specatators and more.
Chris was training with Henrik Ipsen, their senior goalkeeper. Henrik have been playing at the highest level in Denmark for a long time and is now part of the goalkeeper training as well.
He were very impressed with Chris and said that he think that Chris is way ahead of Danish goalkeepers at his own age.
He said that Chris looked very promising and with great potential and told Chris to keep working and aim for his potential.
Again very positive for Chris and the work done by PFT and it help him mature and boost his confidence.
They would like Chris to start at their youth academy and be part of their U17 squad so that is certainly something we would look into.
Tomorrow is the last session at Brøndby IF for the 2nd time.
/Kaimer
September 15, 2009
Training with SIK
Training with Søndermarken IK
Chris was training with his old club in Viborg on Wednesday the 10th. September and they were very impressed with his skills. They currently have a golakeeper for the first team but he does not have the skills to play at that level, so they invited Chris to play the next game for them against the top team yesterday.
They still have his player registration so it was no hurdle to get him in the starting line up.
They play at the 3rd level for U17 team and a lot of them are 93's and many of those that are 94's have played at the highest level when they were U15 players. This means that the game will be pretty competitive and a good test for Chris.
Chris was training with his old club in Viborg on Wednesday the 10th. September and they were very impressed with his skills. They currently have a golakeeper for the first team but he does not have the skills to play at that level, so they invited Chris to play the next game for them against the top team yesterday.
They still have his player registration so it was no hurdle to get him in the starting line up.
They play at the 3rd level for U17 team and a lot of them are 93's and many of those that are 94's have played at the highest level when they were U15 players. This means that the game will be pretty competitive and a good test for Chris.
Chris boosted his confidence thoughout the match and became more and more comfortable as the match went on. I beleive that this level is as good as the VIS and it showed me that he is ready for the FFV's U18 and even U21 next season.
The match ended 3-1 and Chris had several very good interaction and saves.
/Kaimer
September 12, 2009
Training with AC Horsens & FK Viborg
AC Horsens
Chris was invited to train with AC Horsens goalkeeper coach and the U17 coach. The first half of the training was with the goalkeepers and both the U19 and the reserve keeper were there. the session last an hour and then the second part were with the U17 team.
AC Horsens play at the 2nd best level in Denmark for all their youth teams, U17, U19 and seniors but the seniors was relegated last year and are top of the ladder and looks like they return to the Super League next season.
They have a very impressive set-up with college, sport academy and lots of soccer grounds. The youth academy include buildings with apartments where students can live at the same time as they are studying and participating in their sports at the sports academy.
AC Horsens play at the 2nd best level in Denmark for all their youth teams, U17, U19 and seniors but the seniors was relegated last year and are top of the ladder and looks like they return to the Super League next season.
They have a very impressive set-up with college, sport academy and lots of soccer grounds. The youth academy include buildings with apartments where students can live at the same time as they are studying and participating in their sports at the sports academy.
the goalkeepers from U15 and up are training 4 times a week with the Goalkeeper coach and are also training with the team. That is one of the reasons why goalkeepers at the age of 14 starts to develop faster than the Goalkeepers in Melbourne as most of then only train goalkeepers skills once or twice a week.
Nicolai, the Goalkeeper coach gave us some very good feedback and he were very keen to start a relationship with PFT after what he saw. They also told Chris that he was welcome to the academy when we are returning to Denmark.
Nicolai, the Goalkeeper coach gave us some very good feedback and he were very keen to start a relationship with PFT after what he saw. They also told Chris that he was welcome to the academy when we are returning to Denmark.
FK Viborg
Friday this week the training was with FK Viborg which is the youth academy for talented players within Viborg FF. The U17 team play at the highest level but will be struggeling to survive in the league and to avoid relegation.Chris was training with the Goalkeeper and the two of them did some goalkeeper practice by them selves. There are only one goalkeeper session a week so this club is not focusing on goalkeepers as much as some of the other clubs.
It is important to know thinks like that before you chose the club to play for as goalie. You want to be in a club where you can develop and were goalkeeping have attention and focus.
The training went well and Chris was invited to train with them for the rest of our holiday but all the days are booked next week so he can't.
We watched FK Viborg play a League game on Saturday against FC Midtjylland, whom supposed to have the best U17 Goalkeeper in Denmark.
I know that it is hard to judge from only one game but what I saw was not better than the 4-5 Goalkepers that PFT have in that age group.
Monday is game day with SIK
/Kaimer
September 09, 2009
Training with Brondby IF U17
Chris was training with Brondby IF's U17 team and with the youth academy goalkeeper coach.
The youth team is located in one of the stands of the home ground stadium. When we arrived one of the first we meet was Per Nielsen, a former Broendby IF first team and national player. The team manager showed Chris the change room where he was handed all the training gear needed. So no PFT clothes, sorry Roy, only Brondby t-shirt, shorts, socks, etc.
The first part of the training was together with other youth academy goalkeepers and the goalkeeper coach. The goalkeeper’s ages were 94 and older and one of them was the U17 Danish National goalkeeper. Chris did well in this part and the goalkeeper coach said that is could see the talent and the potential in Chris and they could certainly make something big out of him. He also had some positive feedback in improvements needed at this stage, such as quicker feet movement when taking that one step before diving after a shot.
The second part was with all the 94 in a small sided game. I think that the speed of the game surprised Chris and he was probably struggling to follow the speed of the game for the first 5-10 min. But he improved as he picked up the culture that exist in this environment, were everyone are extremely committed and work there buts of to get into the starting line up in the next game.
The Goalkeeper coach invited Chris to attend the golakeeper training Thursday this week and hoped to see him more and the team manager also invited him to atend training Friday, Lets see what we can do but the calendre is pritty bookes so we might not have time.
I will put some pictures up by the end of the week. Next session is with his old team in Viborg and I expect him to better than the goalkeepers as they play at the 3rd best level in the U17 tournament.
/Kaimer
August 31, 2009
Danmark here we come
Danmark
Så er der kun 3 dage til vi flyver den halve jordklode rundt for at komme "hjem" på besøg hos venner og familie. Det har vi set frem til i noget tid og det bliver rart at hilse på alle dem man ikke har set i et par år. Godt nok var jeg i Danmark i August sidste år men det var ikke mange besøg jeg nåede så det er noget der skal indhentes. Både Camilla og Christoffer har planlagt overnatninger i Viborg og de har også valgt at gå i skole i en hel uge.
Der er vist også nogle ting vi skal hjem og smage på, noget som vi ikke har fået i mere end 2 år. Ja det er de mærkeligste ting man kan komme til at savne, men sådan skal det vel være.
Der er også ting vi ikke savner og her er hvad der falder mig ind først, skatten, vejret og bilpriserne er ikke noget vi ligefrem står og savner...
Fodbold
Christoffers målmands akademi vil gerne i kontakt med danske klubber for at udveksle erfaringer men også for at få muligheden for at komme til danmark med målmandstalenter fra Australien. I den forbindelse har jeg taget kontakt til danske klubber for at introducere PFT(Premier Football Tution) og får at de kan vurdere Christoffer.
Det er nu blevet til at han skal til træning med AGF, BIF, AC Horsens, Silkeborg, FK Viborg og så forsøger vi at få en dialog i gang med Lars Høegh som har et privat målmands coaching firma i Danmark, hvor han kan vurdere Christoffers niveau.
Det skal blive spændende at se hvor stor forskellen er på de bedste i Australien og de bedste i Danmark, specielt træningen i BIF bliver spændende da de har en af de målmænd der er med i DBU's U17 trup.
Jeg er sikker på at der er forskel på de allerbedste i Danmark og så det niveau han har men jeg tror samtidig han har niveau til at spille i U17 divisionen lige under U17 ligaen. Både Tempoet og intensiteten er højre i DK men på det tekniske er jeg overbevist om at han er fuldt på højde.
Det skal blive spændende at følge og jeg skal nok skrive noget mere når jeg har noget nyt.
Først skal vi lige have overstået 24 timers flyvetur.....
/Kaimer
Så er der kun 3 dage til vi flyver den halve jordklode rundt for at komme "hjem" på besøg hos venner og familie. Det har vi set frem til i noget tid og det bliver rart at hilse på alle dem man ikke har set i et par år. Godt nok var jeg i Danmark i August sidste år men det var ikke mange besøg jeg nåede så det er noget der skal indhentes. Både Camilla og Christoffer har planlagt overnatninger i Viborg og de har også valgt at gå i skole i en hel uge.
Der er vist også nogle ting vi skal hjem og smage på, noget som vi ikke har fået i mere end 2 år. Ja det er de mærkeligste ting man kan komme til at savne, men sådan skal det vel være.
Der er også ting vi ikke savner og her er hvad der falder mig ind først, skatten, vejret og bilpriserne er ikke noget vi ligefrem står og savner...
Fodbold
Christoffers målmands akademi vil gerne i kontakt med danske klubber for at udveksle erfaringer men også for at få muligheden for at komme til danmark med målmandstalenter fra Australien. I den forbindelse har jeg taget kontakt til danske klubber for at introducere PFT(Premier Football Tution) og får at de kan vurdere Christoffer.
Det er nu blevet til at han skal til træning med AGF, BIF, AC Horsens, Silkeborg, FK Viborg og så forsøger vi at få en dialog i gang med Lars Høegh som har et privat målmands coaching firma i Danmark, hvor han kan vurdere Christoffers niveau.
Det skal blive spændende at se hvor stor forskellen er på de bedste i Australien og de bedste i Danmark, specielt træningen i BIF bliver spændende da de har en af de målmænd der er med i DBU's U17 trup.
Jeg er sikker på at der er forskel på de allerbedste i Danmark og så det niveau han har men jeg tror samtidig han har niveau til at spille i U17 divisionen lige under U17 ligaen. Både Tempoet og intensiteten er højre i DK men på det tekniske er jeg overbevist om at han er fuldt på højde.
Det skal blive spændende at følge og jeg skal nok skrive noget mere når jeg har noget nyt.
Først skal vi lige have overstået 24 timers flyvetur.....
/Kaimer
August 09, 2009
Fodbold
National School Championship
Christoffer er blevet udtaget til at repræsentere Victoria til det nationale stats mesterskab i Futsal. Futsal er en slags indendørs fodbold hvor der er 6 spiller på banen samtidig og hvor målmanden må tage med hænder. Christoffer skal spille for Victorias U16 hold som den eneste målmand.
Stævnet afvikles i Albury i den sidste uge af september så vi må se om ikke han kan holde formen ved lige mens vi er i Danmark. Det er godt at se at alt det arbejde der lægges for dagen nu også begynder at give resultater.
Skole fodbolds turnering
Christoffers skole fodboldhold for 10 klasser har vundet deres Zone og er gået videre til stats finalen. Han siger de har et ret godt hold så mon ikke de har en god chance for at vinde. Igen kan man se at indsatsen giver frugt og hvis man yder en indsats så giver det ofte en eller anden form for succes.
Sandringham JSC
Sandringham JSC U15 som Christoffer spiler på er placeret i bunden men for en målmand er det nu ikke så ringe hvis man er der for at udvikle sig. Der er maser af se til hver søndag og han har vel nok været en af deres bedste spiller i år. Gang på gang har han via gode aktioner og flotte redninger holdt dem inde i kampene. Han har udviklet sig rigtig meget og er blevet langt mere synlig som målmand. Han er blevet bedre til at træffe de her svære og ofte afgørende beslutninger man kommer ud for som målmand.
Så for ham har det været et godt år selvom de har tabt mange kampe og ligger sidst.
Til næste år vil han forsøge at komme til at spille U18 Super League inden han eventuel skal spille med seniorene. Men mere herom nå jeg ved hvor han kommer til at spille
Christoffer er blevet udtaget til at repræsentere Victoria til det nationale stats mesterskab i Futsal. Futsal er en slags indendørs fodbold hvor der er 6 spiller på banen samtidig og hvor målmanden må tage med hænder. Christoffer skal spille for Victorias U16 hold som den eneste målmand.
Stævnet afvikles i Albury i den sidste uge af september så vi må se om ikke han kan holde formen ved lige mens vi er i Danmark. Det er godt at se at alt det arbejde der lægges for dagen nu også begynder at give resultater.
Skole fodbolds turnering
Christoffers skole fodboldhold for 10 klasser har vundet deres Zone og er gået videre til stats finalen. Han siger de har et ret godt hold så mon ikke de har en god chance for at vinde. Igen kan man se at indsatsen giver frugt og hvis man yder en indsats så giver det ofte en eller anden form for succes.
Sandringham JSC
Sandringham JSC U15 som Christoffer spiler på er placeret i bunden men for en målmand er det nu ikke så ringe hvis man er der for at udvikle sig. Der er maser af se til hver søndag og han har vel nok været en af deres bedste spiller i år. Gang på gang har han via gode aktioner og flotte redninger holdt dem inde i kampene. Han har udviklet sig rigtig meget og er blevet langt mere synlig som målmand. Han er blevet bedre til at træffe de her svære og ofte afgørende beslutninger man kommer ud for som målmand.
Så for ham har det været et godt år selvom de har tabt mange kampe og ligger sidst.
Til næste år vil han forsøge at komme til at spille U18 Super League inden han eventuel skal spille med seniorene. Men mere herom nå jeg ved hvor han kommer til at spille
August 04, 2009
Det har jeg lige godt aldrig oplevet før
Det er ikke så lidt man kan opleve i morgen trafikken her i Melbourne.
Jeg havde kørt Christoffer til Målmandstræning i Latrobe, da han skulle træne med PFT en hel dag. Jeg kørte så ind til CBD(Central Business Distrikt) eller midtbyen som vi siger på dansk og kom ind med den sidste bølge af morgen trafik.
Jeg når så næsten ind til Parliment station og holder i kø da der er rødt lys foran. Jeg ser ud af forruden at der går en kvinde rundt imellem bilerne og banker på side ruderne. Det ser ud som om hun vil i kontakt med førene af de to biler foran mig. Jeg tænker ikke så meget over det andet at der er jo så mange mærkelige mennesker i verden.
Nu sker så det at hun når hen til min bil, men går om på den anden side af bilen som om hun vil ind på fortovet. Nu er det så bare at hun sætter sig ind på passager sædet og lukker døren, inden at jeg rigtig når at opfatte det. Hun spørger mig ret direkte "Do you want to have sex with me, I can give you the best heads off you ever had". Nu er det så jeg vågner og nok bliver lidt overasket over tilbuddet, det er jo ikke lige det man forventer at få tilbudt på vej på arbejde.
Jeg takker pænt nej og siger at jeg altså er på vej på arbejde og ikke er interesseret. Det er hun åbenbart ligeglad med og hun foreslår at vi kan køre op til hendes lejlighed og har jeg ikke til lige nu kan vi da bare gøre det i frokost pausen!!!
Nu er det så jeg bliver lidt bekymret, her sidder en vildt fremmed kvinde og tilbyder sig og hun har vist ikke lige tænkt sig at tage et nej for et nej. Da jeg ikke rigtig ved hvad hun kan finde på vælger jeg at skrue bissen på og i bestemte vendinger beder hende om at forlade bilen. Jeg husker det som om jeg sagde det en del gange og at jeg faktisk måtte hæve min stemme en hel del før hun, meget fornærmende forlod bilen.
Jeg syntes stadig det var vildt underligt, hun lignede bestemt ikke en der ville tage betaling for det og det var heller ikke et sted i byen hvor den slags kvinder sælger sig selv.
Måske man skal køre med låst dør nå man køre rundt inde i CBD for fremtiden.
/Kaimer
Jeg havde kørt Christoffer til Målmandstræning i Latrobe, da han skulle træne med PFT en hel dag. Jeg kørte så ind til CBD(Central Business Distrikt) eller midtbyen som vi siger på dansk og kom ind med den sidste bølge af morgen trafik.
Jeg når så næsten ind til Parliment station og holder i kø da der er rødt lys foran. Jeg ser ud af forruden at der går en kvinde rundt imellem bilerne og banker på side ruderne. Det ser ud som om hun vil i kontakt med førene af de to biler foran mig. Jeg tænker ikke så meget over det andet at der er jo så mange mærkelige mennesker i verden.
Nu sker så det at hun når hen til min bil, men går om på den anden side af bilen som om hun vil ind på fortovet. Nu er det så bare at hun sætter sig ind på passager sædet og lukker døren, inden at jeg rigtig når at opfatte det. Hun spørger mig ret direkte "Do you want to have sex with me, I can give you the best heads off you ever had". Nu er det så jeg vågner og nok bliver lidt overasket over tilbuddet, det er jo ikke lige det man forventer at få tilbudt på vej på arbejde.
Jeg takker pænt nej og siger at jeg altså er på vej på arbejde og ikke er interesseret. Det er hun åbenbart ligeglad med og hun foreslår at vi kan køre op til hendes lejlighed og har jeg ikke til lige nu kan vi da bare gøre det i frokost pausen!!!
Nu er det så jeg bliver lidt bekymret, her sidder en vildt fremmed kvinde og tilbyder sig og hun har vist ikke lige tænkt sig at tage et nej for et nej. Da jeg ikke rigtig ved hvad hun kan finde på vælger jeg at skrue bissen på og i bestemte vendinger beder hende om at forlade bilen. Jeg husker det som om jeg sagde det en del gange og at jeg faktisk måtte hæve min stemme en hel del før hun, meget fornærmende forlod bilen.
Jeg syntes stadig det var vildt underligt, hun lignede bestemt ikke en der ville tage betaling for det og det var heller ikke et sted i byen hvor den slags kvinder sælger sig selv.
Måske man skal køre med låst dør nå man køre rundt inde i CBD for fremtiden.
/Kaimer
July 11, 2009
Fiji
Så havde vi lige 6 dage på Planatation Island, en lille tropisk stillehavs ø med, hvide sandstrande, krystalklart blå vand og koralrev lige udenfor døren af den hytte vi havde lejet.Hver aften havde vi en fantastisk solnedgang ud over havet lige udenfor og jeg tror jeg har mindst 200 solnedgangs billeder. Jeg er glad for at vi valgte at tage herud, da jeg tro vi ikke ville gøre det helt fra Danmark når vi engang vender hjem.
Hvad laver man så her kunne man spørger om og svarret er ganske enkelt. Ikke ret meget andet end snorkling, vindsurfing (når der ellers er vind), sejle katamaran, sejle i kajak, bade, stå på vandski og andet spænende vand sport.
Alle ikke motoriseret vand aktiviteter var gratis og man skulle kun betale nogle få dollars for de motoriseret, så som vandski, donut ride og banan båd.
Resortet havde også flere daglige gratis afgange ud til et koral rev lidt længere ude og man kunne komme på en tur til det ydre rev for nogle få dollars.
Vi ankom til Nadi lufthavn mandag eftermiddag hvorfra vi blev kørt ned til havnen og herfra med båd i ca. 50 min inden vi ankom til øen. Øen ligger i Malolo øgruppen som også omfatter den ø hvor filmen "Castaway" med Tom Hanks blev optaget. Planatation Island har købt en del af de rekvisitterne som blev brugt i filmen, bl.a den tømmerflåde som blev brugt
Vi blev indkvarteret i vores Strand hytte, fik aftensmad i resort restauranten og nød så den klare og varme aften ved stranden.
Vi startede første dag med at snorkel ved det første rev 2 min svømning fra stranden. Det er godt nok ikke Great Barrier Reef, men her er stadig mange fisk og jeg kan simpelthen ikke få nok af at snorkel rundt om koralrev.
Da vi havde lidt vind både den første og anden dag begyndte Christoffer og jeg at vindsurfe. Resortet havde 5-6 bords og forskellige størrelser sejl så der var noget for alle aldre. Jeg har vindsurfet en del da jeg var ung, med det er jo efterhånden længe siden.
Alligevel tog det mig ikke mere end de første dag at komme i gang og Christoffer blev også ganske habil inden vinden forsvandt på treide dagen.
Vi var på Delfin tur uden dog at spotte nogle delfiner men til gængæld snorklede vi ved Bingham reef som var helt fantastisk. Vi spottede bl.a klovne fisk som ellers er meget sky og helst gemmer sig i sø anemonerne.
Vi var også ude ved det ydre rev hvor de bl.a har hvid plettede rev hajer. Revet er meget større og imponerende men til gængæld kræver det en meget vind stille dag da vi er på åben hav og hvis der er for meget vind er det umuligt at snorkle. Desværre så vi ingen hajer, det ville Ane og Camilla ellers gerne da det kun var Christoffer og jeg der så en da vi var ude på Great Barrier Reef.
Vi mødte et hold dansker der var på forældre orlov med deres to drenge. De var lige startet på deres tur som også vil bringe den 1,5 måned til New Zealand og yderige 1,5 måned til Thailand.
Vi havde også besøg af Nordkaperen som lå ved øen et par dage inden de drog videre. Det er lidt sjovt at man kan rejse så lagt væk fra Danmark, ud på en ø, som jer er sikker på at de fleste danskere ville have svært ved at finde på et verdens kort og alligevel møde danskere.
Efter 5 hele dage på øen var det desværre tid til at komme hjem og tilbage til arbejdet, øv... Vi havde ændret hjemrejse så vi i stedet for at sejle tilbage til Nadi, havde booket en tur med det lokale Pacific Sun luftfarts selskab, hvor vi ville bove hentet i en lille propel flyver og fløjet til Nardi.
Flyvere skulle lige lidt længer ud og samle folk op så vi fik to starter og landinger med i pengene.
Vi har haft en helt fantastisk tur, som har levet helt op til vores forventninger om den tropiske stillehavs ø og jeg håber i får tid til at kigge på nogle af de billeder som jeg har lagt ud.
Skriver igen snart
/Kaimer
June 28, 2009
Opdatering
Ferie
Så står den snart på ferie og det trænger vi til. På tirsdag tager vi en uge til Fiji som ligger ude i stillehavet. Det bliver en uge på stranden med snorkling, windsurfing og hvad der nu falder os ind. Jeg skal nok skrive noget derfra og ligge billeder op på nettet.
Arbejde
Her sker en masse og vi er igennem en turbulent tid. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på hvad, men blot konstatere at vi stadig er her og også forventer at være det om 12 måneder.
Det er lykkes mig at finde et projekt hos et stor forsynings selskab her i Melbourne, hvor jeg skal starte når vi kommer hjem fra ferie. (Som Platon konsulent). I første omgang 3 måneder, men projektet løber til udgangen af august næste år så mon ikke jeg bliver forlænget. Den daglig rate er ikke noget at skrive hjem om, men det er da bedre en ingen ting. Kunden skal migrerer 3 systemer til SAP ISU, som er SAP's utility version og de de vil bruger DataStage. Det er også årsagen til at jeg kommet i betragtning da det jo er noget jeg har arbejdet med før og samtidig kender ganske godt til SAP's data model. Utility marked er også et område der er i vækst og som har brug for hjælp indenfor alt hvad der har med data at gøre så jeg håber på at det er godt at have et Utility projekt i mit cv. når vi engang returnere til Europa.
Sport
For nogle få uger siden havde Christoffers målmands skole besøg af Portsmouths målmands træner David Coles. Christoffer havde en hel dags træningen sammen med ham og flere af de andre målmænd. Jeg har lagt nogle billeder op på billede siden.
Danmark
Nu har vi endelig fået købt biletter til Danmark og vi kommer hjem den 5. september og bliver i godt 2 uger. Vi er i gang med planlægningen af turen så vi får besøgt så mange som muligt og så Christoffer og Camilla også får en masse tid i Viborg.
Så står den snart på ferie og det trænger vi til. På tirsdag tager vi en uge til Fiji som ligger ude i stillehavet. Det bliver en uge på stranden med snorkling, windsurfing og hvad der nu falder os ind. Jeg skal nok skrive noget derfra og ligge billeder op på nettet.
Arbejde
Her sker en masse og vi er igennem en turbulent tid. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på hvad, men blot konstatere at vi stadig er her og også forventer at være det om 12 måneder.
Det er lykkes mig at finde et projekt hos et stor forsynings selskab her i Melbourne, hvor jeg skal starte når vi kommer hjem fra ferie. (Som Platon konsulent). I første omgang 3 måneder, men projektet løber til udgangen af august næste år så mon ikke jeg bliver forlænget. Den daglig rate er ikke noget at skrive hjem om, men det er da bedre en ingen ting. Kunden skal migrerer 3 systemer til SAP ISU, som er SAP's utility version og de de vil bruger DataStage. Det er også årsagen til at jeg kommet i betragtning da det jo er noget jeg har arbejdet med før og samtidig kender ganske godt til SAP's data model. Utility marked er også et område der er i vækst og som har brug for hjælp indenfor alt hvad der har med data at gøre så jeg håber på at det er godt at have et Utility projekt i mit cv. når vi engang returnere til Europa.
Sport
For nogle få uger siden havde Christoffers målmands skole besøg af Portsmouths målmands træner David Coles. Christoffer havde en hel dags træningen sammen med ham og flere af de andre målmænd. Jeg har lagt nogle billeder op på billede siden.
Danmark
Nu har vi endelig fået købt biletter til Danmark og vi kommer hjem den 5. september og bliver i godt 2 uger. Vi er i gang med planlægningen af turen så vi får besøgt så mange som muligt og så Christoffer og Camilla også får en masse tid i Viborg.
April 30, 2009
Tennis & Fodbold
Camilla var til optagelsesprøve for at blive boldpige til Australien Open 2010. De skal i alt bruge ca. 300 og der er mere end 2000 ansøgere, så det er lidt svært at komme ind.
Men ifølge hende selv gik det vistnok meget godt.
Hun skal starte til Tennis træning på fredag i denne uge og det ser hun from til. Hun er også kommet godt i gang med Netball hvor hun er topscorer og de har endnu ikke sat point til i turneringen
Christoffer er i fuld gang med fodbold sæsonen, der startede i Søndags. Hans nye klub, Sandringham JSC spillede deres første kamp imod Monash som er en af de klubber han har spillet i. Der er også tre klasse kammerater på de nye skole som spiller på holdet og de havde lovet at score på ham. Det skete dog ikke da Christoffer og holdet vandt med 2-1 og dermed kom godt i gang med sæsonen. Hvis i vil følge ed i hvordan det går så bruge linket her til højre på siden til at se kamp resultater og stillinger.
Ellers sker her ikke så meget der er jo ved at blive "vinter" her så her er mørkt om aften og temperaturen når efterhånden sjældent over 20 grader, øv..
Jeg forsøger stadig at få gang i cykeltræningen men det er ikke rigtig lykkedes endnu men jeg arbejder stadig på det.
/Kaimer
Men ifølge hende selv gik det vistnok meget godt.
Hun skal starte til Tennis træning på fredag i denne uge og det ser hun from til. Hun er også kommet godt i gang med Netball hvor hun er topscorer og de har endnu ikke sat point til i turneringen
Christoffer er i fuld gang med fodbold sæsonen, der startede i Søndags. Hans nye klub, Sandringham JSC spillede deres første kamp imod Monash som er en af de klubber han har spillet i. Der er også tre klasse kammerater på de nye skole som spiller på holdet og de havde lovet at score på ham. Det skete dog ikke da Christoffer og holdet vandt med 2-1 og dermed kom godt i gang med sæsonen. Hvis i vil følge ed i hvordan det går så bruge linket her til højre på siden til at se kamp resultater og stillinger.
Ellers sker her ikke så meget der er jo ved at blive "vinter" her så her er mørkt om aften og temperaturen når efterhånden sjældent over 20 grader, øv..
Jeg forsøger stadig at få gang i cykeltræningen men det er ikke rigtig lykkedes endnu men jeg arbejder stadig på det.
/Kaimer
April 17, 2009
New Zealand 2009 - part 4
Der var meningen at vi skulle have været på hval tur på vores anden dag i Christchurch men droppede det da ingen havde lyst til 2.5 time i bil for at køre op til Kikura hvorfra turen foregik. Så vores hvalsafari må vente til vi skal til Sydney til sommer hvor de også har en del hvaler der er på vej sydpå.I stedet besøgte vi den lokale wildlife park for at se på nogle New Zelandske dyr.
Næsten alle dyr der findes på New Zealand findes ingen andre steder i verden. Men mange af dem er ud døet på grund af alle de dyr som immigranterne har taget med sig lige siden de første immigranter kom omkring 1820.
Det største problem er den possum som er kommet fra Australien. Den er formodentlig kommet med immigranter omkring 1860, men har i dag formeret sig til et anslået antal på 70 mio. Den er totalt ødelæggende for New Zealands natur og man gør en masse for at holde bestanden nede.
Det paradoksale er at possum’s er ved at uddø i Australien på grund af katte og ræve som immigranterne har indført her.
Det vel nok mest kendte dyr er Kiwi’en som er New Zealands national fugl. Den er desværre også ved at uddø, mest på grund af de mange possums men også på grund af at immigranterne jagede dem langt op i de 20. Århundrede.
Vores sidste dag på denne ferie blev brugt til at pakke og køre ud til en skov lige nord for Christchurch hvor der er lavet en slags “Tarzan” park. Parken har 6 forskellige baner med hver sin sværhedsgrad. Hver bane består af en række forskellige forhindringer som man skal over og de bliver sværer og sværer for hver bane. Man kommer også højere og højere op i træerne så det er ikke for folk med højde skræk. En fed udfordring og jeg kan røbe at det kun var Christoffer der gennemførte bane 6.
Næste gang vi skal på ferie går turen til Fiji men hvis situationen forværres på Fiji bliver vi nok nødt til at ændre destination. Vi ville nødig ende i en situation hvor de udbryder borgerkrig mens vi er der. Det kunne blive Hamilton Island men nu må vi se hvad der sker og vi følger nøje med i hvad der sker på Fiji
/Kaimer
April 16, 2009
New Zealand 2009 - Part 3
På turen til Fox Glacier stoppede vi i Wanaka og besøgte Puzzelworld. Stedet er har 4 rum hvor forskellige trick vises. I et af rummene er væggene fyldt med ansigter der kigger på en uanset hvor man står i rummet, virker helt syret. Et andet og nok det mest spektakulære rum er størrelses forholdene totalt hen i vejret. Står man i den ene side er man stor og står man i den anden side er man lille. Jeg har lagt nogle billeder op så man kan se det og jer har også forsøgt at tage nogle der viser hvordan det er lavet.
Vi fik frokost ved Wanaka søen og kørte videre mod Fox glacier op over bjergene. Nu ændre landskabet sig totalt, selvfølgelig er der bjergene men dem har vi jo set en del af. Forskellen er at nu er de ikke golde og bare som vi har set lige siden vi forlod Christchurch, nu er der regnskov over det hele og langt op af bjergene. Der må være meget stor forskel i klimaet på den ene side af bjergene i forhold til den anden side.
Vi ankommer til Fox Glaicer efter 5 timer i bil og overnatter så vi kan komme på Geltcher vandring dagen efter.
Fox Glaicier er en af New Zealands og måske en af verdens hurtigste gletscher Den flytter sig ca 1 meter om dagen og oppe på toppen af den, som er den del man kalder Is faldet, flytter den sig op til 5 meter om dagen. Den er 13 km lang og der falder 40 – 50 meter sne om året. For ca. 100 år siden var den op til 18 km så den har ligesom de fleste andre gletscher verden over tabt en del i længde. Godt nok er den vokset ca. 1 km over de sidste par men der rækker ikke i forhold til alt det den har tabt.
Vi får udleveret vandrestøvler, is sko til at montere på støvlerne når vi når op på Gletscheren og en rygsæk af vores Guider. Vi køre ud til foden at Gletcheren og bliver delt i 2 grupper. Vi havner i den “hurtige” sammen med alle de unge ikke så godt man da vi skal jo køre helt til Christchurch bagefter er det godt at komme forholdsvis tidligt ned.
Først skal vi vandre 20 min før vi er ved foden af bjerget, lige ved siden af fronten af gletcheren Derefter er der godt 800 trin op af bjergsiden inden vi er ved det sted hvor vi går in på glectheren.
Det er en hård tur op af bjerget og et sted går vi ca 100m på en 50 cm bred sti på bjergsiden med frit fald ned. Her er en kæde monteret i bjergvæggen som vi kan holde fast i mens vi passere og jer er sikker på at Ane holdt rigtig godt fast. Hun er ikke så god til højder så her bliver hun testet til det yderste.
Vi ankommer til Gletcheren efter godt en halvanden times vandring/klatring og monter de medbragte is sko under vandrestøvlerne.
Her er en fantastisk udsigt både ned i dalen men også op til toppen af bjerget. Vi vandre ca. En time på gletcheren og der er helt fantastisk. Vi spiser isen og samler vand op i en flaske til nedturen mens der bliver taget billeder.
Turen ned bliver lige så hård som turen op, lårbasserne bliver testet til det yderste og jeg skal love for at der var stille i bilen på vej til Christchurch bagefter. Igen ændre landskabet sig på turen op over bjergene til de golde og bare bjerge uden nogen form for vegetation.
Vi ankommer til Christchurch om aften efter endnu 5 timer i bil og håber at vejret holder til vores planlagte tur til Akaroa for at svømme med Hector delfiner.
Det tager ca. Halvanden time at køre til Akaroa fra Christchurch og vejret er med os. Den planlagte tur bliver ikke aflyst og vi skal nu udenfor bugten og i vandet og forhåbentlig se nogle delfiner meget tæt på.
Vi tager vores udleveret våddragt på og går om bord på båden som skal tages udenfor bugten. Da vi kommer derud skal vi lige have fundet nogle delfiner inden vi hopper i vandet. Det tager ikke mere end 15-20 min før vi ser de første og så er det bare med at komme ned i vandet.
For at tiltrække de legesyge delfiner skal vi synge og sige sjove lyde ned i vandet med vores snorkler og Christoffer får 2 små metalpinde som han skal slå hurtigt og stille sammen. Alt dette tiltrækker de nysgerrige og legesyge delfiner. Det skal vise sig ikke at være så let for guiderne er lige ved at give op og har faktisk hentet den første deltager ud af vandet da der pludselig sker noget.
Helt fantastisk kommer delfinerne helt hen til os og svømmer rundt imellem gruppen. Fed oplevelse og selvom jeg ikke har nogen form for tidsfornemmelse tror jeg det står på en en 30 min før vi skal tilbage til land. Endnu en rigtig oplevelse med dyrene i deres naturlige element og selvom man ikke må rører dem er det stadig fantastik
/Kaimer
ps. Billeder kommer så snart vi kommer hjem til Melburne
Vi fik frokost ved Wanaka søen og kørte videre mod Fox glacier op over bjergene. Nu ændre landskabet sig totalt, selvfølgelig er der bjergene men dem har vi jo set en del af. Forskellen er at nu er de ikke golde og bare som vi har set lige siden vi forlod Christchurch, nu er der regnskov over det hele og langt op af bjergene. Der må være meget stor forskel i klimaet på den ene side af bjergene i forhold til den anden side.
Vi ankommer til Fox Glaicer efter 5 timer i bil og overnatter så vi kan komme på Geltcher vandring dagen efter.
Fox Glaicier er en af New Zealands og måske en af verdens hurtigste gletscher Den flytter sig ca 1 meter om dagen og oppe på toppen af den, som er den del man kalder Is faldet, flytter den sig op til 5 meter om dagen. Den er 13 km lang og der falder 40 – 50 meter sne om året. For ca. 100 år siden var den op til 18 km så den har ligesom de fleste andre gletscher verden over tabt en del i længde. Godt nok er den vokset ca. 1 km over de sidste par men der rækker ikke i forhold til alt det den har tabt.
Vi får udleveret vandrestøvler, is sko til at montere på støvlerne når vi når op på Gletscheren og en rygsæk af vores Guider. Vi køre ud til foden at Gletcheren og bliver delt i 2 grupper. Vi havner i den “hurtige” sammen med alle de unge ikke så godt man da vi skal jo køre helt til Christchurch bagefter er det godt at komme forholdsvis tidligt ned.
Først skal vi vandre 20 min før vi er ved foden af bjerget, lige ved siden af fronten af gletcheren Derefter er der godt 800 trin op af bjergsiden inden vi er ved det sted hvor vi går in på glectheren.
Det er en hård tur op af bjerget og et sted går vi ca 100m på en 50 cm bred sti på bjergsiden med frit fald ned. Her er en kæde monteret i bjergvæggen som vi kan holde fast i mens vi passere og jer er sikker på at Ane holdt rigtig godt fast. Hun er ikke så god til højder så her bliver hun testet til det yderste.
Vi ankommer til Gletcheren efter godt en halvanden times vandring/klatring og monter de medbragte is sko under vandrestøvlerne.
Her er en fantastisk udsigt både ned i dalen men også op til toppen af bjerget. Vi vandre ca. En time på gletcheren og der er helt fantastisk. Vi spiser isen og samler vand op i en flaske til nedturen mens der bliver taget billeder.
Turen ned bliver lige så hård som turen op, lårbasserne bliver testet til det yderste og jeg skal love for at der var stille i bilen på vej til Christchurch bagefter. Igen ændre landskabet sig på turen op over bjergene til de golde og bare bjerge uden nogen form for vegetation.
Vi ankommer til Christchurch om aften efter endnu 5 timer i bil og håber at vejret holder til vores planlagte tur til Akaroa for at svømme med Hector delfiner.
Det tager ca. Halvanden time at køre til Akaroa fra Christchurch og vejret er med os. Den planlagte tur bliver ikke aflyst og vi skal nu udenfor bugten og i vandet og forhåbentlig se nogle delfiner meget tæt på.
Vi tager vores udleveret våddragt på og går om bord på båden som skal tages udenfor bugten. Da vi kommer derud skal vi lige have fundet nogle delfiner inden vi hopper i vandet. Det tager ikke mere end 15-20 min før vi ser de første og så er det bare med at komme ned i vandet.
For at tiltrække de legesyge delfiner skal vi synge og sige sjove lyde ned i vandet med vores snorkler og Christoffer får 2 små metalpinde som han skal slå hurtigt og stille sammen. Alt dette tiltrækker de nysgerrige og legesyge delfiner. Det skal vise sig ikke at være så let for guiderne er lige ved at give op og har faktisk hentet den første deltager ud af vandet da der pludselig sker noget.
Helt fantastisk kommer delfinerne helt hen til os og svømmer rundt imellem gruppen. Fed oplevelse og selvom jeg ikke har nogen form for tidsfornemmelse tror jeg det står på en en 30 min før vi skal tilbage til land. Endnu en rigtig oplevelse med dyrene i deres naturlige element og selvom man ikke må rører dem er det stadig fantastik
/Kaimer
ps. Billeder kommer så snart vi kommer hjem til Melburne
April 12, 2009
New Zealand 2009 - Anden del
Så blev planerne igen ændret da vores tur til Milford Sound blev aflyst på grund af for dårligt vejr til at lande i Milford Sound. Her i Queenstoiwn er vejret fantastisk og vi diskuterede hvad vi så ville gøre. Vi blev ret hurtig enige om at ændre vores Jetboad tur på Wakatipu søen og Kawarau floden til kl. 11 og så tage på en 4 timers firhjuls trækker tur ind i området nord for Queenstown for at se på nogle af de steder hvor der er optaget sener til Ringenes Herre.
Jet bådene er opfundet i New Zealand og har ikke nogen skrue nede i vandet men suger vand ind igennem en jet motor. Det betyder at den kan sejle på 10 cm vand så længe den er i fart. Turen er på en time og vi skal nå at sejle 44 km på den tid inc. pauser.
Vi sidder forrest i båden og jeg skal ellers love for at den får fuld gas ud over vandet med en max hastighed på 85 km i timen.
Båden kan vende 360 grader rundt i næsten fudl fart og det får vi prøvet en del gange også oppe i floden.
Selvom det går stærkt når vi at nyde naturen oppe i floden og efterårs farverne, sammen med bejrgene, er helt utrolige. Landskabet er eventyrligt og jeg kan godt forstå at New Zealand er meget poprulær som udendørs sener til store eventyr film.
Kawarau floden var for 100 år siden et stort guldgraver område. Idag er der dog ikke mere guld at hente. Man byggede en bro hvor man kunne sænke lemme ned i vandet og stoppe for tilførslen til floden også regnede man med at guldet var lige til at samle op på flod bunden. Man havbde dog ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok for længer opp af floden havde en af forgreningerne har en vandstand der var 1-2 meter højre end ved broen. Det betød at vandet fra den kom lige imod den nu kunstige dæmning og inden man vik set sig om var floden fyldt med vand igen. Man havde regnet med at finde op imor 7 tons guld mand man fandt kun 1.5 kg.
Broen står der endnu til evig minde om guldgraver epedimien og bliver kun brugt til trafik idag.
Wakatipu søen er som mange af søerne i dette område en gletvher sø, skabt for tusinder af år siden lige efter sidste istid. Overflade på søen ligger 1000m over havoverfladen men men bunden ca. 300 meter under, da den er 1300m dyb. Der er masser af fisk som regnbueørreder, ål og laks. Området er specielt kendt for laksen og de fleste resturanter servere laks fra søen.
Efter Jetbåd turen og frokost går det nordpå i en Jeep, imod Glenorchy for at følge i Ringenes Herre’s fodspor.
Vi for set Isengard, stedet hvor senen med Ulifanter blev optaget,Misty Maoutain,’ bjergene ”Remarkebles” som er blevet brugt til en del sener som baggrund. Vi fik kaffe i Paradise, skoven som bl.a blev brugt sidst i første del hvor Boromir dør. For Camilla og mig (Claus) var det mere en fed tur i en jeep for at se noget fantastisk natur men for Ane og Christoffer som begger er begejstret for Rinngenes Herre var det vist nok rigtig fedt.
I morgen går turen til Fox Glaicier på vestkysten, på vejen skal vist kigge på lidt flere af Ringenes Herre optagelsessteder, specielt i Wanaka hvor vi køre lige igennem. Det tager ca. 6-7 timer at køre derop så det er nok godt med lidt pauser undervejs.
/Kaimer
Jet bådene er opfundet i New Zealand og har ikke nogen skrue nede i vandet men suger vand ind igennem en jet motor. Det betyder at den kan sejle på 10 cm vand så længe den er i fart. Turen er på en time og vi skal nå at sejle 44 km på den tid inc. pauser.
Vi sidder forrest i båden og jeg skal ellers love for at den får fuld gas ud over vandet med en max hastighed på 85 km i timen.
Båden kan vende 360 grader rundt i næsten fudl fart og det får vi prøvet en del gange også oppe i floden.
Selvom det går stærkt når vi at nyde naturen oppe i floden og efterårs farverne, sammen med bejrgene, er helt utrolige. Landskabet er eventyrligt og jeg kan godt forstå at New Zealand er meget poprulær som udendørs sener til store eventyr film.
Kawarau floden var for 100 år siden et stort guldgraver område. Idag er der dog ikke mere guld at hente. Man byggede en bro hvor man kunne sænke lemme ned i vandet og stoppe for tilførslen til floden også regnede man med at guldet var lige til at samle op på flod bunden. Man havbde dog ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok for længer opp af floden havde en af forgreningerne har en vandstand der var 1-2 meter højre end ved broen. Det betød at vandet fra den kom lige imod den nu kunstige dæmning og inden man vik set sig om var floden fyldt med vand igen. Man havde regnet med at finde op imor 7 tons guld mand man fandt kun 1.5 kg.
Broen står der endnu til evig minde om guldgraver epedimien og bliver kun brugt til trafik idag.
Wakatipu søen er som mange af søerne i dette område en gletvher sø, skabt for tusinder af år siden lige efter sidste istid. Overflade på søen ligger 1000m over havoverfladen men men bunden ca. 300 meter under, da den er 1300m dyb. Der er masser af fisk som regnbueørreder, ål og laks. Området er specielt kendt for laksen og de fleste resturanter servere laks fra søen.
Efter Jetbåd turen og frokost går det nordpå i en Jeep, imod Glenorchy for at følge i Ringenes Herre’s fodspor.
Vi for set Isengard, stedet hvor senen med Ulifanter blev optaget,Misty Maoutain,’ bjergene ”Remarkebles” som er blevet brugt til en del sener som baggrund. Vi fik kaffe i Paradise, skoven som bl.a blev brugt sidst i første del hvor Boromir dør. For Camilla og mig (Claus) var det mere en fed tur i en jeep for at se noget fantastisk natur men for Ane og Christoffer som begger er begejstret for Rinngenes Herre var det vist nok rigtig fedt.
I morgen går turen til Fox Glaicier på vestkysten, på vejen skal vist kigge på lidt flere af Ringenes Herre optagelsessteder, specielt i Wanaka hvor vi køre lige igennem. Det tager ca. 6-7 timer at køre derop så det er nok godt med lidt pauser undervejs.
/Kaimer
April 11, 2009
New Zealand 2009 - Første del
Så landed vi i Christchurch på New Zealands sydlige ø. New Zealand består of to hovede øer, en nordlig og en sydlig. Vi vil kun være på den sydlige ø da det vil være alt for meget at nå på 10 dage.
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
Første tur var nordpå til Kirkura hvor vi havde planlagt at tage på en Hval safari. New Zealand har hvaler ud for kysten hele året og 2 gange om året, vinter og sommer drager hvaler som Blåhvaler, Kaskelothvaler og andre arter hhv. nordpå og sydpå. De er også ofte spækhyggere i farvandet man når der er der ser man ikke så mange af de andre.
På vej ud af Christchurch er det tydeligt at kliamaet er meget forskelligt fra Melbourne. Her er efterår og træerne skifter frave som vi kender det fra Danmark. Det har vi ikke set siden efteråret 2006 i Danmark så det er lidt en overaskelse. Vi går her og tror at New Zeakand er det samme som Melbourne men klimaet er meget forskelligt.
Hvalsafari turen blev desværre aflyst så vi var nøedt til at ændre planer for dagen. Vi kørtte imod Christchurch igen men valgte at køre forbi Hanmer Springs på vejen. Det vill godt nok tage end del mere tid men vi havde jo hele dagen til det.
Hanmer springs er en lille by der er bygget op omkring nogle naturlige termiske(varme) kilder som man kan bade i. Jeg har engang prøvet det på Island i den blå lagune uden for Rejkavik og jeg syntes at det kunne være sjovt for familien at prøve det.
Det var bare med at komme ned i vandet i en fart da udendørs temperaturen kun var 8 grader. Camilla og Christoffer syntes at lugten var slem og man bliver også lidt bims at sidde i 41 grader varmt vand for længe. Vandet lugter meget af svovl(Rådne æg) og det er heller ikke alt for rart for længe af gangen.
Vi kørte tilbage til Christchurch for at overnatte da vi næste dag havde planlagt en tur ud og svømme med Hector Delfiner.
New Zealands hiostorie er helt anderledes end Australiens, her gik vi og trode at det var bygget på samme måde. Historien er dog meget anderledes og den oprindelige befolkning, Maorierne er beslegtet med folkeslag på øerne i Stillehavet som Fiji, New Caledonia, Cook Island og Thaiti. Man mener at de første ankom for ca. 1500 år siden og slog sig ned på New Zealands østkyster. Aboriginierne har aldriug været her, eller der er i hvertfald ikke noget der tyder på det.
Thor Hyerdahl mener at de kom helt fra sydamerika og en af hans sejladser beviste at det godt kunne lade sig gøre at sejle hele vejen med datidens både.
De første europæer ankom i årene omkring 1820, de fleste britiske men der er også enkelte dansker imellem. Mange ankom fra Sydney så hvor mange der stammer fra straffefangerne i Australien er der vist ingen optegnelser på.
Desværre blev delfinturen også aflyst da der var for meget vind og bølgerne uden for bugten var 4+5 meter. Nu måtter der kaffe og kage til for at ændre planerne for resten af turen da vi gerne ville prøve bægge ture sidst på ferien.
Vi droppede at køre helt ned på den sydlige ende af øen da det kunne sparre os et par dage som vi så kunne bruge i slutningen af ferien og så håbe på bedre vejr til Hvalsafari og Delfin turen. Desværre betød det så at vi ikke kunne nå helt ned til Milford Sound som er verdens højeste kyst klipper og eftersigende en af verdens mest idylliske steder på kloden. Tror ikke lige at det var noget børnene syntes var højt på deres priotetsliste.
Nå men vi kørte imod Bjergene, rettere Twizel som ligger 50 km fra Mt Cook, New Zealands højeste bjerg for at overnatte og udforske Bjergområdet. New Zealands sydlige å består af en række bjergkæder som strækker sig fra nord til syd på den vestlige side af øen hvor den østlige side et totalt flad. Landskabet minder mig i høj grad om området i Alsace på den tyske side hvor man køre i et totlat fladt landskab og i vest har man så bjerge.
Vi køre op over et lille pas ved Tekapo og stopper ved Tekapo søen for at nyde udsigten og tage nogle billeder. Bjergområdet har en del storre søer som alle er skabt efter sidste istid hvor gletcherne efterlod de store søer.
I dag kommer der stadig vand til søerne fra de eksisterende gletcher i bjergene.
Efter Takapo kommer vi ind i et område som jeg nærmest vil betegne som en slette. Området er kæmpe stort og totalt fladt men er omkranset at store sneklædte bjerge. Vejen er lige som en snor og vi køre i timer og er stadig inde på sletten. Det er i det her område man bla. har optaget Ringenes Herre og andre store film.
Det virker helt underligt at der pludselig er en by(Twisel) her miodt på sletter og man undre sig over hvorfor at folk vælger at bo her, så langt væk fra alting.
Vi overnatter i Twisel og skal vidre til Quenstown men skal lige en tur op til Mt. Cook på vejen.
Vi køre op til Aoraki som ligger ved foden af bjergene. Vi vælger at gå en af turene op imod Mt. Cook for at få niget motion og se noget flot natur. Vi får gået i ca 2.5 time og får set en masse bjerge, gletcher og vandløb. Mt. Cook er New Zealands højeste punkt, 3754 m og der er ialt 27 toppe over 3000 meter i området.
Vi vælger også at køre om på den anden side af bjerget og gå op og se på New Zealands største gletcher. Tasman Glacier er 29 km lang og flytter sig 200m om året.
Når man står på en mindre bjergtop og kigger ned på de isbjerge som er kælvet af gletcheren ser der små ud men vi opdager nogle både der sejler rundt nede på søen og så er det pludselig at tingene får en helt anden størrelse.
Turen går nu til Queenstown som ligger 3.5 times køretur væk. Igen køre vi hen over meget store områder som er helt flade og omgivet af bjergkæder. Det virker øde og mange af bjergene er uden nogen form for vegatition. Kolde og brune ser de ud og jeg kan godt forstå at det her område er godt til film som Ringenes Herre.
Vi ankommer til Queenstown tidlig aften og checker ind på vores hotel som vi nu skal bo på de næste 3 nætter. Nu ændre vi så planer igen, igen og vælger at tage til Milford Sound, bare ikke i bil i 8 timer men med fly men først på søndag.
Inden da skal vi lige have udforsket byen og vi går på marked for at finde noget lokalt Maori kunst eller blot noget at have med hjem som minde herfra.
Vi køre med svævebane op til toppen at et af bjergene i byen hvor der også er en resturant hvor vi får frokost.
Nu er det så at Christoffer og Camilla beslutter for at de godt kunne tænke sig at lave et bungy jump. Det kan man lige her på bjerget ca. 400 meter over byen og det ser ret sejt ud. Som sagt så gjort og nu er det så det går op for os at bungy jump ser ud til at være opfundet her på New Zealand.
Først er det Camilla der har valgt at forsøge en Swing og dernest er det Christoffer som vælger den direkte vej ud over rampen. De gennemføre begge to og er ret seje bagefter og de har fået billeder og en video hver som de nok selv skal fortælle om engang.
De næste par dage står den på flyvetur til Milford Sound, Jet boat på en af floderne i området, besøge en bar lavet af is og vandring på Fox Gletcheren. Vender tilbage snart.
-Kaimer
March 02, 2009
Endnu en ekstrem dag på vej
Victoria forbereder sig på det værste
Så forbereder vi os igen på en ekstrem vejr situation og krydser fingre for at der ikke opstår brænde i nat eller i morgen.
Vejrudsigten siger vind op til 150 km\t og en temperatur på 32 grader. Stor sandsynlighed for væltede træer og skader på hue. El ledningerne vil blive hårdt udsat og vi holder alle vejret og håber det bedste. En brand med de forhold vil udvikle sig som for to uger side med endnu en stor katastrofe til følge.
313 kommune skoler er lukked
25 private skoler
30 national parker er lukked
Alle opfordres til at forlade deres hjem i nat hvis de bor i udsatte områder
Der er kommet billeder af vores "nye" hus
/Kaimer
Så forbereder vi os igen på en ekstrem vejr situation og krydser fingre for at der ikke opstår brænde i nat eller i morgen.
Vejrudsigten siger vind op til 150 km\t og en temperatur på 32 grader. Stor sandsynlighed for væltede træer og skader på hue. El ledningerne vil blive hårdt udsat og vi holder alle vejret og håber det bedste. En brand med de forhold vil udvikle sig som for to uger side med endnu en stor katastrofe til følge.
313 kommune skoler er lukked
25 private skoler
30 national parker er lukked
Alle opfordres til at forlade deres hjem i nat hvis de bor i udsatte områder
Der er kommet billeder af vores "nye" hus
/Kaimer
February 12, 2009
Bush Fires
Australiens største katastrofeJa den sidste uges tid har vi været ramt af historiens værste skovbrænde. Jeg ved ikke hvor meget information der er komet ud i Danmark men jeg skal prøve at forklarer hvorfor det går så galt som det gør. Man regner med over 300 omkomne og til sammenligning døde 65 i det de kalder aske fredag i 1983. Jeg har spurgt alle dem vi kender om hvorfor folk ikke "bare" flygter ud af området men det er ikke så lige til.
Vi har haft den længste periode uden regn nogensinde og som jeg skrev i sidste indlæg havde vi for et par uger siden den varmeste uge nogensinde med temperature over 40 og flere nætter kun ned til omkring 30 grader. Så er det at lørdag i sidste weekend gør det hele meget værre med helt op til 47 grader og med en meget stærk kuling. Vi havde vel en 20-25 m/s og jeg kan godt love for at det var ubehageligt at være ude da vinden ikke som i DK køler. Det var nærmest som at stå i 1000 hårtørre på en gang
Det vejr har været gunstig for en skovbrænd da alt er knastørt og der var da også mange advarsler hele uge op til lørdag.
Nu er det sådan at de mennesker der bor i de ramte områder kender til skovbrænde og er forberedt. Man har lige siden aske fredag i 1983 lavet skovbrænde planer hvor man har etableret vand tanke, sprinklere og andre redskaber til at beskytte sig, så man kunne forsvarer sig i mod dem og forsøge at afværge at ens ejendom skulle brænde ned til jorden. Det er det som de kalder "Bliv eller forlad"
I lørdags var forholdende bare meget værre nd nogensinde set og alle, også gravede brændfolk som har set en del skovbrænde, blev overraskede over hvor hurtig og voldsom branden var.
Vinden gjorde at branden flyter sig ekstremt hurtig, vi har set video derfra og jeg blev chokeret over at se hvor eksplosiv branden var. Nu består skovene hovedsageligt af eukalyptus træer og de er fyldt med olie og eksplodere ved varme og det har også sat hastigheden op.
Vinden var i nordøst det meste af dagen og beboerne i Kinglake og Marysville aner ingen uråd. Branden starter kl. 15.oo, ca 30 km fra Marysville. Beboerne kan se røgen men det er jo langt væk. Det er flere der lige kører op på en bjergtop for lige at checke at det nu også er sikkert at blive i byen. Kl. 16.30 er brande kommet tættere på og flere forsøger nu at køre ud af byen i en nordlig retning. Kl. 17.00 bliver der advaret fra myndighedernes side og man forsøger at evakuerer byen. På samme tid kommer mange af dem der kørte nordpå retur da de ikke kan komme den vej ud på grund af røgen. De forsøger nu at komme den anden vej ud af byen, samme vej som branden er på vej så det er ikke uden risiko. Kl er nu 17.30 og vinden har pludselig vendt om i sydvest og kommer lige imod byen og alle dem som er på vej væk. De overlevende beskrev røgen som sort og tæt og det er umuligt at se en meter frem. Kl 18.00 når fronten byen og kl. 18.30 er byen totalt ud brændt Det er svært at forstå men på 3 timer flytter branden sig 30 km, det er altså med en hastighed på 10 km/t. Mange mennesker er blevet fanget inde i deres biler på vej ud af byen eller i husene i byen og har forsøgt at overleve, men kun ganske få heldige er sluppet igennem. Vi har set mange udbrændte biler på vejen, hvor væltede træer eller ved sammenstød har gjort at folk er blevet faget.Byerne Kinglake og Marysville er her ikke længere ALLE huse er ud brændt og i alt er 1800 huse nu taget af de skovbrænde der har været i den sidste uge. Vinden har vendt i løbet at ugen, så den nu er i nordøst, hvilket gør at vi den her weekend har kunnet lugte brændene og set røgen på himlen her i byen. Man har direkte telefon forbindelse ud med en kvinde der er fanget inde i byen i et hus sammen med andre voksne og børn. De spøger desperat om hjælp men der simpelthen ikke nok mandskab og det er alt for farligt at bevæge sig derind. Vi ved også at det hus er totalt ud brændt og at ingen overlevede.
Man ved aldrig om man får identificeret alle omkomne da branden har været så kraftig at det næsten er umuligt. Man ved hvor mange der er savnet men man finder nok aldrig dm alle sammen med sikkerhed.
Det er en meget stor katastrofe og dybt tragisk og man kan fornemme at der nu skal ligges et ansvar et eller andet sted. Der er en ophedet diskussion om det at holde skoven fri fra byerne eller lave det vokse og "De Grønne" er kommet i sværd modvind for deres politik. Det viser sig at det er en gammel og formodentlig slidt og ikke vedligeholdt el ledning der er årsagen til branden. Der er snak om at de ramte vil sagsøge SPAusnet, som er dem der har ansvarret for det meste af forsynings nettet, for ikke minde end 500 Mio AU dollars.
Faren er bestemt ikke overstået endnu da vi stadig har sommer, varme og tørke. Der er stadig 12 brænde i Victoria som CFA kæmper med.
Her er nogle link til TheAge som er en lokal avis her i Victoria og som har en del indlæg, både billeder men også vider hvis i vil have noget mere information.
Billeder
/Kaimer
January 31, 2009
Nyt Hus & Varmeste uge i 100 år
Nyt hus og område
Ja så er vi flyttet igen og denne gang til Rowville som ligger i udkanten af Melbourne. Det vil give mig noget mere transport tid til atbejde men til gængæld skal Christoffer ikke bruge 2 timer på trasnport til og fra skole hver dag.Vores nye hus er lidt mindre end det sidste vi havde men som sådan stort nok til os.
Tilgængæld er der pool og et fintess center lige udenfor døren som hører med til området. Det var lige noget Camilla kunne bruge så hun var nem at ovetale da hun jo så også skal skifte skole. Jeg skal nok ligge nogle billeder ud på billede siden så i kan se hvordan her ser ud. (Når vi er kommet helt på plads)
Hedebølge
I denne uger har Melbourne oiplevet den varmeste periode i 100 år. Vi har haft over 40 grader 4 dage i træk og og den dag vi flyttede var der kun 37. Thorsdag og Fredag var den helt oppe på 44 grader midt på dagen.
Nat temperaturen har været “nede” på lige under 30 grade de fleste nætter men i onsdags kom den kun ned på 31. Det er den varmeste nat registreret siden 1914.
I onsdags forsøgte vi at sove i vores vores soveværelse og børnene i deres værelser oppe på første sal men kl. 02 gav jeg op. Det var simpelthen for varmt og vi har så levet nede i spise og opholds stuen lige siden. Her har vi aircondition som kan holde temperaturen på 26 grader om dagne og 22-23 om natten.
Trafikken har været total kaos i hede bølgen, togene køre ikke og hvis de endelige kører så stopper de nogle gange midt på jernbane overgangene så trafikken går helt i stå. Torsdag morgen brugte jeg 1 time 45 min på at komme ind til byen. Mange steder er der strømafbrudelser, simpelthen på grund af overbelastning af systemet.
Alle der har aircondition bruger den så der er tryk på strømmen. Heldigvis har vi indtil nu været sluppet for det.
Det ser ud til at der er en ”Cool” ændring på vej så idag kommer den kun op på 37 og imorgen skullde det blive 35. I næste uge står den på ca. 30 hver dag og en nattemp. På ca. 20 grader så måske vi skal tilbage til sove afdelingen.
Vi er heller ikke kommet på plads oppe på første sal da der har været mindst 50 grader i dagtimerne og det er altså ikke let at arbejde i og vi har det meste af tiden kun opholdt os indendørs da man ikke kan hold eud at være i solen.
Den brænder rigitg hårdt og med 44 grader kan man ikke opholde sig i den i mere end 10-15 min ad gangen.
Christoffers fodbold træning har været aflyst på grund af varmen og i Australian Open i Tennis har de haft problemer med at afvikle kampene fordi det har været for varmt.
På mandag starter de i skole igen og så er det tilbage til dagligdagen igen og det ser ud til at hede bølgen er ovre for denne gang.
Ja så er vi flyttet igen og denne gang til Rowville som ligger i udkanten af Melbourne. Det vil give mig noget mere transport tid til atbejde men til gængæld skal Christoffer ikke bruge 2 timer på trasnport til og fra skole hver dag.Vores nye hus er lidt mindre end det sidste vi havde men som sådan stort nok til os.
Tilgængæld er der pool og et fintess center lige udenfor døren som hører med til området. Det var lige noget Camilla kunne bruge så hun var nem at ovetale da hun jo så også skal skifte skole. Jeg skal nok ligge nogle billeder ud på billede siden så i kan se hvordan her ser ud. (Når vi er kommet helt på plads)
Hedebølge
I denne uger har Melbourne oiplevet den varmeste periode i 100 år. Vi har haft over 40 grader 4 dage i træk og og den dag vi flyttede var der kun 37. Thorsdag og Fredag var den helt oppe på 44 grader midt på dagen.
Nat temperaturen har været “nede” på lige under 30 grade de fleste nætter men i onsdags kom den kun ned på 31. Det er den varmeste nat registreret siden 1914.
I onsdags forsøgte vi at sove i vores vores soveværelse og børnene i deres værelser oppe på første sal men kl. 02 gav jeg op. Det var simpelthen for varmt og vi har så levet nede i spise og opholds stuen lige siden. Her har vi aircondition som kan holde temperaturen på 26 grader om dagne og 22-23 om natten.
Trafikken har været total kaos i hede bølgen, togene køre ikke og hvis de endelige kører så stopper de nogle gange midt på jernbane overgangene så trafikken går helt i stå. Torsdag morgen brugte jeg 1 time 45 min på at komme ind til byen. Mange steder er der strømafbrudelser, simpelthen på grund af overbelastning af systemet.
Alle der har aircondition bruger den så der er tryk på strømmen. Heldigvis har vi indtil nu været sluppet for det.
Det ser ud til at der er en ”Cool” ændring på vej så idag kommer den kun op på 37 og imorgen skullde det blive 35. I næste uge står den på ca. 30 hver dag og en nattemp. På ca. 20 grader så måske vi skal tilbage til sove afdelingen.
Vi er heller ikke kommet på plads oppe på første sal da der har været mindst 50 grader i dagtimerne og det er altså ikke let at arbejde i og vi har det meste af tiden kun opholdt os indendørs da man ikke kan hold eud at være i solen.
Den brænder rigitg hårdt og med 44 grader kan man ikke opholde sig i den i mere end 10-15 min ad gangen.
Christoffers fodbold træning har været aflyst på grund af varmen og i Australian Open i Tennis har de haft problemer med at afvikle kampene fordi det har været for varmt.
På mandag starter de i skole igen og så er det tilbage til dagligdagen igen og det ser ud til at hede bølgen er ovre for denne gang.
January 10, 2009
4. Jan. - Tasman Island
Så kom den sidste dag på ferien for denne omgang. Vi pakkede og kørte til Port Arthur hvor vi havde booket ensejltur rundt om Tasman Island. Tasman Island har Australiens sydligste og højeste fyr og ligger noget øde med kun vand imellem den og Antaktis.
Det viste sig at båden som vi skulle sejel med ikke bare var en båd men faksitk en ombygget militær angrebs båd, for man havde fjernet kanonerne og sat nogle sæder i istedet.
Den foreste halvdel af båden krævede at man havde sikkerheds seler på da der kunne være risiko for at blive smidt overbord. Den kunne sjele med en hastighed af 100-110 km/t, hvilket jeg nu ikke tror vi nåede op på. Vi satte os sådan lige lidt længere fremme end midten af båden og jeg er da glad for at vi ikke tog de foreste sæder.
Inden vi startede fik vi alle mulighed for at spise nogle kvalme nedsættende piller. Så er stilen sådan lagt.
Jeg skal love for at vi fik sejltur for elle pengene og jeg er sikker på at Camilla og Christoffer syntes det var sjovt. Selv på en dag hvor vandet efter sigende var roligt hvde vi da en del store bølger.
Vi sjelede ned langs kysten og så nogle af de fantastiske klippe formationer som den del af Tasmanien og som ligge lige ud for Hobart. Vi nåede ned til Tasman Island og da øen kun har klipper ud til kysten, som er 50-70 meter høje, er det ret svært at gå i land.
Man har bygget en kran til at lyfte mad, personer og diverse op på en platform hvor en kabel bane trækker en kurv op på ø platoet. Her er der 3 dejlige ubeboet huse, hvor fyrpasserne engang boede. Øen har dog været ubeboet i de sidste 10 år.
De eneste beboer som der er tilbage er sælerne og dm er der en del af. Man har ofte også spottet den store hvide hej(The Great White) og Tigere Hajer i området da det jo er som et spise kammer for dem. Australien har vel den største bestand af den store hvide haj.
Da vi passer syd om øen er der kun vand mellem os og Antaktis og det er lidt mærkelig at kigger ud i horisonten og vide at der kun er ca 2500 km til sydpolen.
Det er ligesom afslutningen på ferien og mandag var det tilbage til arbejdet. Børnene har dog ferie en 4 ugers tid endnu før de starter i skole.
Det viste sig at båden som vi skulle sejel med ikke bare var en båd men faksitk en ombygget militær angrebs båd, for man havde fjernet kanonerne og sat nogle sæder i istedet.
Den foreste halvdel af båden krævede at man havde sikkerheds seler på da der kunne være risiko for at blive smidt overbord. Den kunne sjele med en hastighed af 100-110 km/t, hvilket jeg nu ikke tror vi nåede op på. Vi satte os sådan lige lidt længere fremme end midten af båden og jeg er da glad for at vi ikke tog de foreste sæder.
Inden vi startede fik vi alle mulighed for at spise nogle kvalme nedsættende piller. Så er stilen sådan lagt.
Jeg skal love for at vi fik sejltur for elle pengene og jeg er sikker på at Camilla og Christoffer syntes det var sjovt. Selv på en dag hvor vandet efter sigende var roligt hvde vi da en del store bølger.
Vi sjelede ned langs kysten og så nogle af de fantastiske klippe formationer som den del af Tasmanien og som ligge lige ud for Hobart. Vi nåede ned til Tasman Island og da øen kun har klipper ud til kysten, som er 50-70 meter høje, er det ret svært at gå i land.
Man har bygget en kran til at lyfte mad, personer og diverse op på en platform hvor en kabel bane trækker en kurv op på ø platoet. Her er der 3 dejlige ubeboet huse, hvor fyrpasserne engang boede. Øen har dog været ubeboet i de sidste 10 år.
De eneste beboer som der er tilbage er sælerne og dm er der en del af. Man har ofte også spottet den store hvide hej(The Great White) og Tigere Hajer i området da det jo er som et spise kammer for dem. Australien har vel den største bestand af den store hvide haj.
Da vi passer syd om øen er der kun vand mellem os og Antaktis og det er lidt mærkelig at kigger ud i horisonten og vide at der kun er ca 2500 km til sydpolen.
Det er ligesom afslutningen på ferien og mandag var det tilbage til arbejdet. Børnene har dog ferie en 4 ugers tid endnu før de starter i skole.
January 05, 2009
1-3 Januar - Swansea
2. Januar
Så havde vi endelig en dag hvor vi ikke skulle så meget. vi spillede bordtennis, badede og spillede lidt billiard også. Hen på eftermiddagen tog vi ud til Kate's Berry Farm for at få vores eftermiddags kaffe.
De servere is, kager med diverse frisk frugt, så her fik vi en rigtig god dessert til sidebenene.
3. Janaur
I dag havde vi booket en kajak sejlads på den anden side af bugten i noget der hedder Coles Bay. Coles Bay ligger lige ovenfor Freycinet National Park og inde bag de små bjerge der er i parken. Det giver rolige vind og vand forhold, helt perfekt til hav kajakker. Vejret var ikke alt for lovende da vi startede, overskyet men dog kun lidt vind. Jeg padlede med Camilla og Ane med Christoffer og da kajakkerne havde ror mente Camilla og jeg ikke det ville volde Ane og Christiffer de store problemer.
Kun ganske få minutter efter vi padlede ud i bugten kom der en Havørn flyvende lige over os. Jeg drejede mig som sindsygt for at få nogle gode billeder. Men vi var lidt heldige for den dykkede ned til overfladen og fangede en fisk hvor efter den fløj lige over os igen. Denne gang kom den bagfra og den fløj meget lavt, jeg trode en overgang at nu ville jeg få en over nakken på samme måde som jeg er blevet angrebet af Magpies dette forår. Men til alt held havde den andet at tænke på, så jeg kunne få mine billeder.
I bugten lige uden for national parken kommer der ofte Stingrays (Rokker) ind på det lave vand hver aften og vi havde heldet med os. Vi så en del, ret store rokker lige omkring kajakkerne. vi forsøgte at få dem op til overfladen ved at piske i vandoverfladen med fingrene med det havde nærmest det modsatte effekt. De her rokker har nok heller ikke været en tur omkring KattegatCenteret og lært havd det betyder når man gør sådan.
Nu var tiden kommet til at lægge til land og få noget aften kaffe og kiks og vejret ændrede sig samtidig til det bedre. Totalt vindstille og sol og kun få skyer, sikken en fantastisk aften. Turen tilbage til Coles bay efter kaffen var ren og skær drømmeland. Vi padlede ganske let og nød solnedgangen ud over vandet samtidig med at laksen kom springende forbi, ørnen kresede over os og de små wallabies hoppede rundt inde på land. Kan det blive bedre?
På vejen tilbage til Swansea måtte vi kun køre med 65 km/t da det nu var blevet mørkt. Overalt i Australien er hastigheds grænsen sat ned til 65 km/t om natten af hensyn til dyrene. Jeg må indråmme at det ikke er svært at spotte dyr, de står ofte i vejkanten og de nærmest vadede ud foran en så jeg måtte op at stå på bremsen 5-6 gange for ikke at påkøre dyr.
Vi så en del wallabies og pademelons men også enkelte af den totalt fredet "Bushtale possums". Flere af dem stod midt på vejen og vi måtte stoppe helt inden de flyttede sig. En af gangen kom der en større wallabi løbende ud af krattet og den ramte bagenden af bilen, Christoffer så at den løb videre så det var nok mere den der ramte bilen end bilen der ramte den.
Vi så også 2 kronhjorte stå lige ud til vejen, hvornår så jeg sidst, hvis nogensiden, en kronhjort i Danmark. vi stoppede og bakkede tilbage for lige at være sikre at det nu var kronhjorte. De stod der endnu dog lide længer inde på marken, så den var god nok.
Søndag gælder det vores Tasman Island tour og det glæder vi os til. Der skulle efter sigende være både, albatrosser, Hvaler og Delfiner
Så havde vi endelig en dag hvor vi ikke skulle så meget. vi spillede bordtennis, badede og spillede lidt billiard også. Hen på eftermiddagen tog vi ud til Kate's Berry Farm for at få vores eftermiddags kaffe.
De servere is, kager med diverse frisk frugt, så her fik vi en rigtig god dessert til sidebenene.
3. Janaur
I dag havde vi booket en kajak sejlads på den anden side af bugten i noget der hedder Coles Bay. Coles Bay ligger lige ovenfor Freycinet National Park og inde bag de små bjerge der er i parken. Det giver rolige vind og vand forhold, helt perfekt til hav kajakker. Vejret var ikke alt for lovende da vi startede, overskyet men dog kun lidt vind. Jeg padlede med Camilla og Ane med Christoffer og da kajakkerne havde ror mente Camilla og jeg ikke det ville volde Ane og Christiffer de store problemer.
Kun ganske få minutter efter vi padlede ud i bugten kom der en Havørn flyvende lige over os. Jeg drejede mig som sindsygt for at få nogle gode billeder. Men vi var lidt heldige for den dykkede ned til overfladen og fangede en fisk hvor efter den fløj lige over os igen. Denne gang kom den bagfra og den fløj meget lavt, jeg trode en overgang at nu ville jeg få en over nakken på samme måde som jeg er blevet angrebet af Magpies dette forår. Men til alt held havde den andet at tænke på, så jeg kunne få mine billeder.
I bugten lige uden for national parken kommer der ofte Stingrays (Rokker) ind på det lave vand hver aften og vi havde heldet med os. Vi så en del, ret store rokker lige omkring kajakkerne. vi forsøgte at få dem op til overfladen ved at piske i vandoverfladen med fingrene med det havde nærmest det modsatte effekt. De her rokker har nok heller ikke været en tur omkring KattegatCenteret og lært havd det betyder når man gør sådan.
Nu var tiden kommet til at lægge til land og få noget aften kaffe og kiks og vejret ændrede sig samtidig til det bedre. Totalt vindstille og sol og kun få skyer, sikken en fantastisk aften. Turen tilbage til Coles bay efter kaffen var ren og skær drømmeland. Vi padlede ganske let og nød solnedgangen ud over vandet samtidig med at laksen kom springende forbi, ørnen kresede over os og de små wallabies hoppede rundt inde på land. Kan det blive bedre?
På vejen tilbage til Swansea måtte vi kun køre med 65 km/t da det nu var blevet mørkt. Overalt i Australien er hastigheds grænsen sat ned til 65 km/t om natten af hensyn til dyrene. Jeg må indråmme at det ikke er svært at spotte dyr, de står ofte i vejkanten og de nærmest vadede ud foran en så jeg måtte op at stå på bremsen 5-6 gange for ikke at påkøre dyr.
Vi så en del wallabies og pademelons men også enkelte af den totalt fredet "Bushtale possums". Flere af dem stod midt på vejen og vi måtte stoppe helt inden de flyttede sig. En af gangen kom der en større wallabi løbende ud af krattet og den ramte bagenden af bilen, Christoffer så at den løb videre så det var nok mere den der ramte bilen end bilen der ramte den.
Vi så også 2 kronhjorte stå lige ud til vejen, hvornår så jeg sidst, hvis nogensiden, en kronhjort i Danmark. vi stoppede og bakkede tilbage for lige at være sikre at det nu var kronhjorte. De stod der endnu dog lide længer inde på marken, så den var god nok.
Søndag gælder det vores Tasman Island tour og det glæder vi os til. Der skulle efter sigende være både, albatrosser, Hvaler og Delfiner
January 01, 2009
31. Dec – Launcerstern
Så var det slut med Cradle Mountain for denne gang og vi kørte imod Launceston. Første stop var et akvarie kun for søheste som lå ca 50 km nord for launceston i en lille by ved navn Beauty Point. Et meget interesant akvarium selvom de kun havde søheste så fik vi alligevel nogle spændende oplysninger om søheste vi slet ikke vidste.
Derefter kørte vi ind til Launceston som er den neststørste by på Tasmanien med ca. 100.000 inbyggere. Byen ligger ved Tarmar floden som ender ud i Bass strait mellem Hovedlandet som de kalder det(Australian) og Tasmanien. Man skal ikke sige man kommer fra Australien så bliver de noget fornærmet. Det vil være det samme som at være på Bornholm og sige at man kom fra Danmark.
Vi sejlede en tur på folden og rundt i havnen og derefter op i Cataract Gorge som er sidste del af en flod på 256 km. Kløften er meget snæver og der er nogle fantstiske flotte klippe formationer i området.
Efter at vi havde checket ind på camping pladsen tog vi ind til byen sammen med Mike og Vibeke for at handle til nytårsaften. Den stod på BBQ, bøffer, salat og så masser af rødvin. På campingpladsen er der et fælles område med BBQ”s og til vores held var der også et bord med halvtag og kulørte lamper. Vi kaperede bordet 'og anrettede vores nytårs menu her og vi fik en ganske hyggelig nytårs aften men måtte dog trække indenfor før kl. 24 da det ikke er var så varmt.
1 januar Cataract George – Swansea
Da vi skal være ude af pladsen inden kl. 10.00 får vi ikke sovet så længe som vi gerne ville men vi havde også en del vi skulle nå. Først kører vi ind til en stole lift over Cataract Gorge som efter sigende skulle være verdens længste frit hængende stolelift. Området blev opdaget i 1817 og allerede dengang blev området fredet og er idag et rekerativt område for turister men også for indbyggerne af Launceston. Det ligger i forlængelse af byen og ca. 15 min gang fra by midten. Det var rigtig fedt at vandre rundt i området og her kunne jeg nemt holde frokost dagligt på et af klippe udspringende med udsigt over kløften og floden.
Vi forsatte sydpå til Swansea hvor vi skal opholde os de sidste dage inden ferien er slut.
Derefter kørte vi ind til Launceston som er den neststørste by på Tasmanien med ca. 100.000 inbyggere. Byen ligger ved Tarmar floden som ender ud i Bass strait mellem Hovedlandet som de kalder det(Australian) og Tasmanien. Man skal ikke sige man kommer fra Australien så bliver de noget fornærmet. Det vil være det samme som at være på Bornholm og sige at man kom fra Danmark.
Vi sejlede en tur på folden og rundt i havnen og derefter op i Cataract Gorge som er sidste del af en flod på 256 km. Kløften er meget snæver og der er nogle fantstiske flotte klippe formationer i området.
Efter at vi havde checket ind på camping pladsen tog vi ind til byen sammen med Mike og Vibeke for at handle til nytårsaften. Den stod på BBQ, bøffer, salat og så masser af rødvin. På campingpladsen er der et fælles område med BBQ”s og til vores held var der også et bord med halvtag og kulørte lamper. Vi kaperede bordet 'og anrettede vores nytårs menu her og vi fik en ganske hyggelig nytårs aften men måtte dog trække indenfor før kl. 24 da det ikke er var så varmt.
1 januar Cataract George – Swansea
Da vi skal være ude af pladsen inden kl. 10.00 får vi ikke sovet så længe som vi gerne ville men vi havde også en del vi skulle nå. Først kører vi ind til en stole lift over Cataract Gorge som efter sigende skulle være verdens længste frit hængende stolelift. Området blev opdaget i 1817 og allerede dengang blev området fredet og er idag et rekerativt område for turister men også for indbyggerne af Launceston. Det ligger i forlængelse af byen og ca. 15 min gang fra by midten. Det var rigtig fedt at vandre rundt i området og her kunne jeg nemt holde frokost dagligt på et af klippe udspringende med udsigt over kløften og floden.
Vi forsatte sydpå til Swansea hvor vi skal opholde os de sidste dage inden ferien er slut.
30. Dec – Tasmanien Devils
Endnu en dag i Cradle Mountain hvor vejret stadig ikke er alt for godt så det er godt vi skal videre i morgen da de har lovet sne!
I dag var vi i Cradle Mountain Devil center for at se og høre om de Tasmanske Djævle. For 10 år siden var der ca. 160.000 eksemplare af arten i Tasmanien men i dag er der kun ca. 60.000 tilbage. Årsagen er at de er angrebet af en helt specielt kræft sygdom der slår dem ihjæl. Det er den eneste kendte kræftsygdom der smitter og man har intet der kan hjælpe dyrene med at overleve den. Den Tasmansk djævle er ikke flok dyr og de slås, specielt hannerne, en del om både bytte men også hunnerne. Det gør at sygdommen spredes meget hurtig og man regner med at det vil tage ca. 10 år før arten er totalt udryddet.
Man forsøger, via et avls program, at sætte djævle ud i naturen, specielt djævle fra midt og vest Tasmanien da de ser ud til at være mere resistente imod sygdommen. På samme tid er der set ræve i naturen og de er en meget stor trussel ikke kun for djævle men også for mange andre arter på Tasmanien. Man har ellers holdt Tasmanine fri for Ræve langt op i 1990’erne men man er dog ikke helt sikker på hvornår de er blevet introduceret. På centeret for djævle fortæller man os at der er meget klare indicier på hvem og hvordan rævene er kommet og man er sikker på at det er gjort bevist. Der er dog ikke bevis nok til at man kan retsforfølge de ansvarlige.
Chancerne for at djævlene overlever er meget små og beregningerne siger at der skal sættes 5000 djævle ud i naturen for at de har en chance for at overleve og indtil nu er man kun nået til 500, så der er lang vej og man har kun 10 år til at nå det i.
Til aften kørte vi igen op i natur reservatet for at spotte dyr. Vi gik samme sted som dagen før og igen så vi en masse wombats. De kom helt hen til os og vi kunne nemt have rørt ved dem hvis vi ville. Men det må man ikke, så selvom Camilla var helt syg for at få lov til at kramme dem måtte vi nøjes med at kigge.
Onsdag skal vi til Launceston og bl.a holde nytår sammen med Mike og Vibeke som også er på Tasmanien og overnatter på samme campingplads som os nytårsaften.
I dag var vi i Cradle Mountain Devil center for at se og høre om de Tasmanske Djævle. For 10 år siden var der ca. 160.000 eksemplare af arten i Tasmanien men i dag er der kun ca. 60.000 tilbage. Årsagen er at de er angrebet af en helt specielt kræft sygdom der slår dem ihjæl. Det er den eneste kendte kræftsygdom der smitter og man har intet der kan hjælpe dyrene med at overleve den. Den Tasmansk djævle er ikke flok dyr og de slås, specielt hannerne, en del om både bytte men også hunnerne. Det gør at sygdommen spredes meget hurtig og man regner med at det vil tage ca. 10 år før arten er totalt udryddet.
Man forsøger, via et avls program, at sætte djævle ud i naturen, specielt djævle fra midt og vest Tasmanien da de ser ud til at være mere resistente imod sygdommen. På samme tid er der set ræve i naturen og de er en meget stor trussel ikke kun for djævle men også for mange andre arter på Tasmanien. Man har ellers holdt Tasmanine fri for Ræve langt op i 1990’erne men man er dog ikke helt sikker på hvornår de er blevet introduceret. På centeret for djævle fortæller man os at der er meget klare indicier på hvem og hvordan rævene er kommet og man er sikker på at det er gjort bevist. Der er dog ikke bevis nok til at man kan retsforfølge de ansvarlige.
Chancerne for at djævlene overlever er meget små og beregningerne siger at der skal sættes 5000 djævle ud i naturen for at de har en chance for at overleve og indtil nu er man kun nået til 500, så der er lang vej og man har kun 10 år til at nå det i.
Til aften kørte vi igen op i natur reservatet for at spotte dyr. Vi gik samme sted som dagen før og igen så vi en masse wombats. De kom helt hen til os og vi kunne nemt have rørt ved dem hvis vi ville. Men det må man ikke, så selvom Camilla var helt syg for at få lov til at kramme dem måtte vi nøjes med at kigge.
Onsdag skal vi til Launceston og bl.a holde nytår sammen med Mike og Vibeke som også er på Tasmanien og overnatter på samme campingplads som os nytårsaften.
29. Dec – Cradle Mountain
I dag skal vi til Cradle Mountain National park.
På vejen mellem Strahan og Cradle Mountain kørte vi igennem byen Zeehan. Sidst i det 19. Århundrede fandt man sølv her og byen voksede ret hurtig til mere end 10.000 indbyggere. Byen blev kaldt ”Silver City” og i mange år var det en af australiens største miner for udvinding af sølv.
Man byggede et teater der kunne rumme 1000 publiukummer og det var dengang i 1896 det største i verden. Teateret ligger der endnu men fungere kun som museum da der i dag ikke engang er nok indbyggere til at fylde salen.
Mange af byerne her i det nord vestlige område er gamle minebyer som for de fleste stadig har aktiv minedrift. Minen i Tullah, som vi også passere stod engang for 46% af alt Australiens tin udvinding.
Vi kørte forkert ud af Zeehan, selvom der ikke er mange veje at vælge imellem, og det bragte os til Reece Dam som er en del af Tasmaniens elektricitets forsyning.
Tassie er fyldt med floder og dæmninger som alle bidrager til Tasmaniens strømforsyning. På vores vej derud så vi en del døde træer og ved første øjekast ser det mærkeligt ud. Men forklaringen er simpel, der må have været en skovbrand for år tilbage.
Vejret er ikke med os i dag, byger og forholdsvis koldt. Det ligner mest af alt en almendelig dansk sommerdag. Da vi har booket en kano tur på Lake Dove oppe i Cradle Mountain National park, er vi noget i tvivl om vi overhovedet vil ud i det vejr. Vi beslutter os alligevel for at gøre det når vi nu er kommet så langt. Vi bliver udstyret med noget der mest af alt ligner vinter tøj, men det skulle vise sig at være nødvendig.
På bjerget er temperaturen ikke mere end 12 grader og med byger kan det jo blive koldt selv for en viking.
Vi kørte op på bjerget og satte ”kanoerne” som nok var mere kajakker i vandet. Heldigvis er vejret uforudsigeligt og hurtig skiftende på bjerget så vi havde lidt held med os, selvom det så noget sort ud da vi ankom til P-pladsen ved søen.
Vi fik kun meget lidt regn men tilgængæld en del sol mens vi var ude på søen og det giver altså et helt andet indtryk end hvis det havde regnet. En rigtig fed natur oplevelse og vi var noget trætte da vi kom tilbage til vores hytte.
Om aften kørte vi selv op i National parken ved solnedgang for at spotte noget Wildlife. Da de fleste af Australiens dye er nattedyr er det lettere at se dem i naturen når det begynder at blive mørkt. Det var nu ikke så svært at finde, possums, pademelons, wallabies og wombats. Der var stor aktivitet og især Camillas yndling, Wombaten var der mange af. På vej tilbage til bilen så vi noget som er meget sjældent at se. Vi fik øje på en ”Eastern Quells” som nærmest er en lille sort kat med hvide prikker.
Der var en større fugl, på størrelse med en fasan som jagtede den ved at løbe efter den og give lyd fra sig. Vi ved ikke hvorfor den jagede den men den have måske æg eller unger og følte sig truet da Quells’ netop lever af små dyr som bl.a fugle unger. Vi spurgte i informationscentret for at få en forklaring på det vi havde oplevet og de sagde at vi havde været meget heldige da det er meget sjældent man ser Quells i naturen da de er meget menneske sky.
Vi bor midt i parken og udenfor løber Wallabies, Pademeolns og andre små dyr lige forbi hytten. Specielt får vi besøg af en noget stor fugl ved navn Currawong som sidder lige uden for stue vinduet og kigger ind. Den er nærmest en meget stor krage med en langt og spidst næb. Vi har fået fortalt at vi IKKE skal fodre den, da de kan være meget aggresesive og forsøge at stjæle maden ud af hånden på os. Så vi lader den bare sidde der og kigge
På vejen mellem Strahan og Cradle Mountain kørte vi igennem byen Zeehan. Sidst i det 19. Århundrede fandt man sølv her og byen voksede ret hurtig til mere end 10.000 indbyggere. Byen blev kaldt ”Silver City” og i mange år var det en af australiens største miner for udvinding af sølv.
Man byggede et teater der kunne rumme 1000 publiukummer og det var dengang i 1896 det største i verden. Teateret ligger der endnu men fungere kun som museum da der i dag ikke engang er nok indbyggere til at fylde salen.
Mange af byerne her i det nord vestlige område er gamle minebyer som for de fleste stadig har aktiv minedrift. Minen i Tullah, som vi også passere stod engang for 46% af alt Australiens tin udvinding.
Vi kørte forkert ud af Zeehan, selvom der ikke er mange veje at vælge imellem, og det bragte os til Reece Dam som er en del af Tasmaniens elektricitets forsyning.
Tassie er fyldt med floder og dæmninger som alle bidrager til Tasmaniens strømforsyning. På vores vej derud så vi en del døde træer og ved første øjekast ser det mærkeligt ud. Men forklaringen er simpel, der må have været en skovbrand for år tilbage.
Vejret er ikke med os i dag, byger og forholdsvis koldt. Det ligner mest af alt en almendelig dansk sommerdag. Da vi har booket en kano tur på Lake Dove oppe i Cradle Mountain National park, er vi noget i tvivl om vi overhovedet vil ud i det vejr. Vi beslutter os alligevel for at gøre det når vi nu er kommet så langt. Vi bliver udstyret med noget der mest af alt ligner vinter tøj, men det skulle vise sig at være nødvendig.
På bjerget er temperaturen ikke mere end 12 grader og med byger kan det jo blive koldt selv for en viking.
Vi kørte op på bjerget og satte ”kanoerne” som nok var mere kajakker i vandet. Heldigvis er vejret uforudsigeligt og hurtig skiftende på bjerget så vi havde lidt held med os, selvom det så noget sort ud da vi ankom til P-pladsen ved søen.
Vi fik kun meget lidt regn men tilgængæld en del sol mens vi var ude på søen og det giver altså et helt andet indtryk end hvis det havde regnet. En rigtig fed natur oplevelse og vi var noget trætte da vi kom tilbage til vores hytte.
Om aften kørte vi selv op i National parken ved solnedgang for at spotte noget Wildlife. Da de fleste af Australiens dye er nattedyr er det lettere at se dem i naturen når det begynder at blive mørkt. Det var nu ikke så svært at finde, possums, pademelons, wallabies og wombats. Der var stor aktivitet og især Camillas yndling, Wombaten var der mange af. På vej tilbage til bilen så vi noget som er meget sjældent at se. Vi fik øje på en ”Eastern Quells” som nærmest er en lille sort kat med hvide prikker.
Der var en større fugl, på størrelse med en fasan som jagtede den ved at løbe efter den og give lyd fra sig. Vi ved ikke hvorfor den jagede den men den have måske æg eller unger og følte sig truet da Quells’ netop lever af små dyr som bl.a fugle unger. Vi spurgte i informationscentret for at få en forklaring på det vi havde oplevet og de sagde at vi havde været meget heldige da det er meget sjældent man ser Quells i naturen da de er meget menneske sky.
Vi bor midt i parken og udenfor løber Wallabies, Pademeolns og andre små dyr lige forbi hytten. Specielt får vi besøg af en noget stor fugl ved navn Currawong som sidder lige uden for stue vinduet og kigger ind. Den er nærmest en meget stor krage med en langt og spidst næb. Vi har fået fortalt at vi IKKE skal fodre den, da de kan være meget aggresesive og forsøge at stjæle maden ud af hånden på os. Så vi lader den bare sidde der og kigge
Subscribe to:
Posts (Atom)
