Kuala Lumpur & South Korea

Ja så er det tid til at skrive igen. Jeg har været hård belastet af arbejde og rejser så der har ikke været så meget tid til at skrive men jeg skal forsøge at komme med lidt flere indlæg de kommende måneder. Ikke fordi jeg får mere tid men der er jo ofte en del at skive om på denne her årstid.

Platon Australia
Det går ganske godt for tiden og vi er har ansat en 2-3 personer her i oktober og november så vi når op på 9 ansatte inden nytår. Her i starten er det ekstra hårdt når man både skal køre virksomheden og samtidig lige udfakturere så vi kan få opbygget noget kapital.

Selvom der er finans krise er det til synelandede ikke noget vi er berørt af og udsigterne er lyse og det er svært ikke at være optimistiske. Lad os bare sige at vores pipeline ser rigtig fornuftig ud og det vi i øjeblikket har gang i kan udvikle sig meget hurtig til næste år. Det kan gå hen at blive meget stort, ikke kun for os her i AU men for hele Platon hvis vi gør det rigtig.


Syd Korea
I slutningen af Oktober var jeg i Syd Korea for sidste gang. Min opgave var at levere data til load til produktion og være on-site i forbindelse med GO-live. Turen blev lidt kortere da migreringen forløb ganske fornuftig så der var ingen grund til at jeg blev for længe.
Så nu er det slut med at sidde på gulvet og spise og KimChi er ikke på menuen.

Kuala Lumpur
Næste kluster af det projekt jeg arbejder på er gået igang og det meste on-site arbejde skal foregå i Kuala Lumpur hos Grundfos Malaysia. Det er første gang jeg er her og jeg må indrømme at tingene er meget billige.
Vi var ude at spise på den lokale restaurant lige ved siden af lejligheds komplekset hvor vi bor og jeg fik Ris med kylling i karry, et honning stegt kylling lår og så en af der her pandekager som de spiser til. Pris. 16 kr,- inklusiv en cola!!!
Nu skulle man jo tro at det ikke kunne blive billigere men næste dag var vi i et shopping center lige i nærheden og her fik jeg nogenlunde det samme i centerets food court. Her var prisen bare 2.5 dollars(AU - 10 kr.)

Har købt 2 nye CD'er til Camilla og 3 fodbold DVD'er til Christoffer og måtte betale lige under 200,- kr for det hele.

Vores projekt gruppe består hovedsageligt af indere, ikke fordi jeg har noget imod dem men jeg kan sgu' ikke forstå deres engelsk. I min MDM gruppe er vi mig, en inder, en HK kineser og en englender. Vi har arbejdet en 10-12 hver dag plus de 2-3 timer man nu får arbejdet på hotel værelset om aften så jeg har ikke haft noget tid til sightseeing.

Jeg har en klasse kammerat som bor her i Kuala Lumpur og vi skulle have været ude smage på den lokale brug men hen har desværre været i Honkong i denne uge, så jeg må se om ikke vi kan mødes næste gang jeg kommer her.

I December skal jeg både til Manila, Kuala Lumpur og Jakarta igen inden jul. Efter jul har vi fået en anden Konsulent til at overtage projektet for mig da der er alt for meget rejseaktivitet i forhold til hvad jeg kan byde familien. Adam starter efter nytår og jeg skal on-site i Kuala Lumpur sidst i Januar hvor jeg skal introducere ham til projektet og få de sidste ting overdraget. Vi har godt nok planlagt ferie i den ugen men bliver nødt at flytte den og heldigvis var det kun en tur til Bright lige nord for Melbourne så det var ok for familien

Vi har en del andre projekter på vej ind som jeg sikkert skal involveres i og kommer det meste vi har i vores pipeline i gang, bliver vi nødt at ansætte flere konsulenter for at kunne følge med.

Skriver igen snart

/Kaimer

Jakarta - Indonesien

Jakarta

Så kom turen til Jakarta in Indonesien. Jeg fløj fra Melbourne via Perth og landede sent søndag aften. I asien er det ikke unormalt at man skal "betale" for visa når man kommer ind i landet og heldigvis var der en Emigrant officer der ventede på mig så vi kunne gå lige igennem immigration uden at skulle stå i kø i flere timer.

Vi boede på Hotel Grand Melia i CBD distriktet og det må siges at være et ganske godt hotel. Der var arrangeret transport til og fra kontoret, da man ikke bare lige tager en Taxi i de her lande. Ikke fordi der er mangel på taxier men simpelthen fordi man ikke kan stole på dem. Man ligner en turist så chancen for at bliver rø.....rendt er rimelig stor.

Turen på tværs af byen er en oplevelse i sig selv, trafikken er total kaos. Jeg troede at det var slemt i Manila men jeg skal love for at her et det bare meget værre. Der er godt nok streger på vejen der adskiller vognbanerne men dem er der ingen der bruger. De har små knallert taxier, 1000vis af små scooters og jeg mener tusindvis og masser af biler. De mener at der bor 13-14 milioner i Jakarta før morgen trafikken sætter ind og midt på dagen skal man lægge 3-4 milioner til. Det er 3-4 gange hele Storkøbenhavn som skal ind til byen hver dag!!!

Her er som i Manila masser af mennesker som lever under fattigdoms grænsen. Jeg mener virkelige fattige ikke som dem i danmark som tror de er fattige, nej her handler det kun om en ting når man står op om morgen, nemlig at få solgt nok fra sin cykelbod til at man har råd til mad om aften til familien.

Den første dag kørte vores chauffør ned igennem det jeg vil kalde slum kvarter, men som nok bare er normal boligforhold her og jeg syntes det er en skræmmende oplevelse. Overalt smider de deres affald, flere steder så jeg læssevis af affald i "grønne" områder. Husene er faldefærdige og der er slået brædder og plader på diverse steder for at holde storm og regn ude.

På vej til lufthavnen så vi folk havde lavet boliger under motorvejs broerne, igen ikke huse men noget af det træ der har fundet alle de steder hvor man nu kan finde affald.

Maden er også anderledes end hvad jeg er vand til, jeg fik smagt Nasi Goreng, som er Indonesisk stegte ris. Det er nu udemærket og jeg er jo heller ikke den der smager på alt hvad de servere. Der er det godt jeg har haft Martin med han putter næsten alt i munden og så kan jeg jo kigge på ham inden jeg selv prøver. Jeg holder mig mest til kylling, ris og nudler og er her jo masser af.

I næste uge går turen til Syd Korea for sidste gang og så tror jeg rejse aktiviteten skal drosles lidt ned op til jul. Måske et par ture til Malaysia inden vi skal til Tassi i julen.

/Kaimer

Manila(Hooters & Havana Bar)

Sunday in Manila

Søndag arbejde havde vi kun et objekt at gennemgå hos Grundfos Filippines. De ville så tages os med ud til frokost og vi kørte ned til kysten og op langs promenaden. Jeg fik øje på en restaurant ved navn HOOTERS... og nævnte det for Martin da vi kørte forbi. Martin kunne så bekræfte at han havde prøvet en tilsvarrende restaurant i USA og at pigerne havde meget små og stramme shorts og ikke for store t-shirt.

Det viste sig så at medarbejderne havde booket bord der! Vi blev lidt overasket over at de syntes at vi skulle på en Amerikansk "grill bar" med lokale unge piger i små stramme shorts og med t-shirt der ikke overlod noget til fantasien. Maden var som den nu er på en "grill bar", det eneste indslag var da de begyndte at danse square danse og at Martin ikke kunne undgå at blive hevet op og danse med :-) Ikke hans stærke side vil jeg sige uden at genrer ham.

Vi var så ude at shoppe lidt og blev så kørt tilbage til hotellet. Jeg nåede lige at runde fitness centeret og fik cyklet godt 1.5 time. Nåede lige at tage et hurtigt bad og derefter så ud at spise. Vi gik over til det center så lå lige ved siden af hotellet, så fredelig og ok ud. Vi spiste på en Japansk restaurant og fik noget fradragende med til ingen penge.

Bagefter ville vi så lige slutte af med kaffe eller en hurtig øl og blev enige om at gå ned til den barten vi var på Lørdag aften efter vi havde været ud at spise med Grundfos folkene.

Jeg skal med det samme sige at vi ingen fornemmelse havde af hvilket sted det egentlig var. Vi havde intet opdaget om lørdage, måske vi ikke kiggede efter det eller vi var blot uopmærksomme. Der var ret mange mennesker af en søndag aften af være men vi fik da et bord udenfor, sådan lidt midt inde i midten af alle borde. Martin fin en drink og jeg tog en kop kaffe og jeg skal indrømme at jeg stadig ikke havde fatte mistanke til hvad det var vi skulle til at opleve.

vi sad og kigge på mennesker der gik forbi eller rettere andkom og satte sig ved bordene. Der var flere piger/kvinder de smilede sødt og var meget imødekommende Det blev så til lidt mere end smil, vi lagde mærke til at der blev kigget intens på os fra flere omkring os og som tiden skred frem var der efter hånden end del kvinder ved bordene omkring os der virkede MEGET interesseret is os.

Det var først da hende der sad til højre for mig, ved bordet bagved, vendte sig om og nærmest viste sin front frem til mig helt op i ansigtet på mig, mens hun kiggede den anden vej. Nu blev jeg for alvor klar hvad dether handlede om. Jeg kiggede på alle de andre borde rundt omkring op lagde mærke til at de alle have en ældre(ja altså ældre udseende mand end mig) europæisk udseende mand og en eller flere filippinsk kvinder.

De begyndte nu at tale til os og spørge hvor vi kom fra og sådsan, uden der egentlig var indhold i samtalerne. En anden fra bordet på den anden side begyndte også og spørge om hvor vi kom fra. En fortalte Martin at stedet var ganske godt, det hade vel nærmest "The full Packade" som hun sagde. Hende der nu sad til venstre for mig spurgte om hvorfor jeg drak kaffe? Jeg svarrede at jeg jo skulle hjem og sove og på arbejde i morgen. Til det blev jeg direkte spurgt om jeg ikke ville "have som fun tonight" og jeg spurgte "What kind of fun would that be?". Det svarrde hun aldrig på og jeg tror hun forstod budskabet...ikke intereseret.

Vi syntes nu at det var blevet lidt for spændende og valgte at trække os tilbage til hotellet...ALENE.

Bagefter kunne ´vi jo godt se at vi ligende nogle som kom efter det samme som alle andre i den bar. To europæiske single mænd sammen ude og måske kigge vi da på piegerne, jeg skal da indrømme at de bestemt havde et udseende over gennemsnittet og ikke lagde skjul på det. Vi må have lignet omvandrende dollars tegn for jeg har aldrig oplevet at være så populær. Det var som om de piger som ikke allerede havedet fundet deres "arbejde" for natten, nærmest kæmpede om at få fingerne i Martin og mig.

Jeg spurgte efterfølgende på hotellet om den bar var berygtet for den slags og til det svarede de JA det er den, is skal gå i den anden retning hvis i vil være i fred.

Nå men nu er jeg endelig tilbage i Melbourne og skal først rejse på Søndag til Jakarta hvor Martin og jeg skal holde assessment for Grundfos Indonesia.

Manila har givet mig et meget stærkt indtryk og det har været hårdt at se på gade børnene og alt det slum som de har. Vi skal ikke herop igen da projektet skal kører fra Malaysia men det er nok også godt det samme.

/Kaimer

Manila

Så kom turen til Manila på Fillippinerne. Jeg landede fredag aften med Singapore airline via Singapore efter 10 timer. Kasper havde fortalt mig lidt om byen og om at man skal passe på hvor man færdes i byen da ikke alle bydele er lige sikre for os at færdes.

Grundfos havde sørget for transport fra lufthavnen til hotellet da man ikke kan være sikker på at taxi chaufførene . vi er booket ind på Marriot og jeg skal ellers love for at sikkerheden er høj her. Ikke på grund af bombningen i Pakistan men efter 9/11. Alle biler bliver undersøgt af bombehunde inden de kører ind på hotellets område. Inden vi så går ind på hotellet bliver vores tasker og kufferter også undersøgt for spring stoffer, våben og lign. Man går igennem en detektor a la den man bruger i lufthavnene så så man ikke kan bringe våben med ind.

Trafikken er totalt kaos, meget har jeg set rundt omkring men det her er slemt. Der er ingen regler ser det ud til, der er godt nok streger på vejen men dem er der ingen der retter sig efter. På billedet herunder er en jeepny som er en salgs bustransport, som der er tusindevis af i byen. Jeg har ikke fundet ud af om de kører i forskellige ruter eller om de bare køre rundt uden styring men det virker nærmest sådan. De holder alle vegne og mange af dem man ser på vejene er propfyldte.

Når man skal ag banker man bare en gang i loftet og chaufføren stopper så og man kan komme af.

Byen har meget store kontraster i rigdom og fattigdom. Vores chauffør tog os sammen med Grundfos folkene ud til den gamle fæstning(Billede her først på siden) som spanierne byggede for 400 år siden. På vej derud kørte vi igennem et "bolig" område hvor det virkede som umuligt at der kunne bo mennesker. Lige efter kommer vi så til strand promenaden og inden for 100 meter skifter området fuldstændig karakter. Nu er det ikke slum men store mondæne huse og hoteller og der er pludselig vagter overalt.

Når vi går rundt i byen gør vi det kun i selskab med de lokale fra Grundfos. Vi føler begge to at folk kigger meget intens efter os og vi føler os bestemt ikke sikker. Vi skiller os også uden tvivl ud af mængden, da vi begger er højere end de fleste her og har lyst hår. Det er min opfattelse at hvis man vader rundt i byen men et stort kamera og sin bælte taske så vil man uden tvivl blive overfaldet. Rigtige mange steder, specielt der hvor man gerne vil have turister eller dem med penge, står der betjente med skarpladt skyde våben. Ikke de samme ærtebøsser som politiet har i danmark. Mange af dem har maskinpistoler eller noget der ligner et oversavet jagtgevær.

Selv når vi går ind i et stort indkøbscentre står der politi og visiteret os og det er egentlig en lidt skærmende oplevelse.

Blev lidt imponeret af deres ledningsføring(Se billed herover)

Om aften tog Grundfos os med ud at spise på en lokal restaurant "De syngende Kokke og tjenere" og ja de sang hele aften, både når de tilberedte manden men også når de serverede. Ganske komisk og samtidig fik vi smagt noget af den lokale madkultur.

På vej ud af restauranten og hen til bilen blev vi overfaldet af børn som ville sælge roser og som formodentlig var gade børn. Det så ikke ud som om de lige havde været i bad de sidste par uger og de så som også ud til at kunne bruge nogle penge. Selvom man prøver at ignorere dem så er de meget vedholdende og bliver ved med at prøve at sælge noget, ja man træder dem nærmest ned for at komme ind i bilen.

Sørgelig syn men man kan ikke redde alle verdens børn og man må bare indse at vores samfund i DK ikke er så ringe endag.

Jeg skrive endnu et indlæg om Søndag da vi også her har haft en hel del oplevelser.

/Kaimer

Syd Korea og VIS trial

Frokost med teamet
Så har jeg nu været i syd Korea i 10 dage og i morgen skal jeg hjem til familien. Det glæder jeg mig utroligt meget til da det er min anden 2 ugers tur inden for 1.5 måned.

Projektet som jer er med på er faglige udfordrende nok og der er stadig en masse ting at lære. Vi er et team af konsulenter der har over taget migrering af data fra Bipecs til SAP i Syd Korea og det er været ganske kaotisk men vi er dog kommet i mål. Deltagerne er mit værste mareridt i forhold til sprog. Specielt de to indere har jeg meget svært ved at forstå og generelt kan man sige at forretnings folkene fra Korea taler bedre engelsk end Inderne. (JEg forstår den i hvertfald bedre)
Den ene Asccenture konsulent, som er inder, har alle de indiske dyder. Har meget svært ved selv at analysere sig til fejl, selv finde dokumentation og i det hele taget kunne forklare en problemstilling.
Det giver en del udfordringer, først at forstå hvad de siger, dernæst at forstå hvad problemet egentlig er. Det ender ofte med at jeg selv må tale med forretningen og få forklare hvad de vil, for så at finde ud af hvor fejlene er. Det har selvfølgelig heller ikke været lettere af at vi alle er nye på projektet, så en masse viden lå hos andre.

Vi har arbejdet mellem 11 og 14 timer dagligt også i weekenden så sightseeing har der roverhovedet ikke været til til. De eneste oplevelser, hvis man kan kalde det for det, hav været forkosten. Man sidder på gulvet og spiser og altid med pinde. Nu er det så ikke de træ pinde i kender i danmark men tynde metal pinde og det gør det bestemt ikke letter skulle jeg hilse og sige. Men da jeg er på skrump så har det passet mig ganske udemærket. Så skal man jo spise langsomt og ikke så meget og der er begrænset havd jeg har kunnet fange af mad i de 30 min vi har til at spise i. Maden har været "spændende" men mest af alt meget stærk. De bruger simpelthen chili i næsten alt hvad de spiser og så er det ofte noget med en gryde midt på bordet med noget kogende boullion, hvor grøntsager, kød og ris i nævnet rækkefølge koges.

Det har da været spændende nok og prøve maden men jeg glæder mig nu til noget af Anes mad igen og til at være sammen med familien, det var nu mest af alt derfor vi tog til Australien.

Rejes aktiviteten er i øjeblikket alt for meget i forhold til de forventninger som var stillet og jeg tror ikke det bliver bedre hvis men ikke rækker hånden op og siger nej. Jeg tror at den næste 1.5 måned er mere end hvad vi vil stå model til fremover. Måske er det kun lige nu men jeg tror det desværre ikke rigtig og jeg gør mig nogle overvejelser sammen med Ane om det var det her vi ville. Hvis planen følges vil jeg være væk hjemmefra 28 dage ud af 38 plus jeg lige havde 14 dage i DK derudover. Det er altså ikke livet, selvom det lyder spændende at skulle til Syd Korea, Indonesien, Fillipinerne og Malaysia, så er det altså med arbejdesdage på 12-14 timer og det eneste man ser er Hoteller, lufthavne og resturanter...

VIS Trial
Christoffers var til prøvetræning under VIS men måtte opgive at fuldføre på grund af en forstuvet storetå. Han prøved ellers at bide det i sig men kunne ikke slevom Ane havde tapet den. De sagde dog at de gerne ville se ham igen når han var klar, så vi regner med at han skal prøve igen i starten af oktober.

/Kaimer

VIS Trial

Prøvetræning i VIS
Så er der igen bud efter Christoffer Han skal til prøve træning hos VIS(Victorian Institut of Sport) som er Victorias elite satsning.
Dem der bliver udtaget får et scolarship(Ikke skolegang) får et år ad gangen. De har bl.a et fodboldhold som spiller i U21 ligaen under VIC primiership, den højest rangerede liga her i Melbourne.

VIS levere sportsudøvere til AIS(Australian Institut of Sport), så får en Australsk statsborger er VIS et skridt imod udtagelse til AIS som er Australian U Landshold(U17, U19, U21).

Så det er rigtig flot at de vil kigge på Christoffer og alt hans slid og gode spil har givet ham denne mulighed. Selvom de ikke skulle vælge ham så er det er godt klap på skulderen og give noget motivation til at arbejde videre og måske komme tilbage til næste år. Om ikke andet har de opdaget ham og han er noteret i bogen så mon ikke de holder øje med ham og hans udvikling.

Det er mandag, tirsdag og onsdag i næste uge så jeg skal nok skrive noget om hvordan det går med det.
/Kaimer

Syd Korea

Kommer snart