July 07, 2008

Opdatering

Sidste nyt på arbejdsfronten
Så skriver jeg endelig igen. Har haft rigtig travlt med vores firma og det ser lovende ud med hensyn til fremtiden. Mit visa er endnu ikke færdigbehandlet og DIAC(Department of Immigration) har vist stor inkompetence i den her sag.
Ansøgningen ligger nu i Berlin og det sidste vi fik at vide var at nu var vores Røntgen billeder og læge undersøgelser udløbet(12. Jun) så vi skal hav lavet nogle nye.

Nu vælger man så ikke bare en tilfældig læge, nej det skal være den godkendte og her er så ventetid. Det betyder at afgørelsen udskydes endnu 2 uger, vi har dog fået lov til at blive i landet så længe ansøgningen bliver behandlet. Det er jo meget fint, du må gerne bo her og betale alle dine regninger men du må ikke arbejde og tjene penge. Hvor længe tror de at man kan det??

Nå men nu til noget mere positivt. Ane har fået arbejde og det går vel ok, hun skriver nok selv om det på et tidspunkt. Hun er blevet introduceret til det Australske arbejde marked med dertilhørende manglende beslutsomhed og planlægning så det har været nogle spændende uger for hende.

til August skal jeg til Danmark i forbindelse med firmaets halv årlige summit. Det bliver lidt mærkeligt bl. a. fordi vi skal besøge Grundfos i Bjerringbro. Så tæt på Viborg, mon ikke jeg skal planlægge et besøg der også. Christoffer var lidt misundelig, hvorimod Camilla virker ligeglad.

Fodbold
Christoffer er begyndt at finde det niveau på mål som vi ved har her. Hans klubskifte til Bulleen har været rigtig og har har stået nogle rigtige gode kampe. I flere af dem har han hevet fantastiske redninger frem i meget afgørende øjeblikke og har været den der afgjorde kampen. Der er snak om at han skal introduceres til Victorias Metro state team so skal spille AU state mesterskab i September. Udvælgelsen af målmændende er meget langt i processen og han har ikke forsøgt at komme med denne gang men flere forældre og træner har foreslået ham til holdet.
Hvad der sker ved jeg ikke men der rygtes at han står godt. Da de spillede med hans gamle klub havde de hørt om hans bedrifter.
Hans målsætning er at komme på state teamet til næste år og så tage en tur til England igen og få nogle prøve træninger via de kontakter som vi fik sidste gang vi var der.

Cykling
Så er jeg endelig kommet i gang igen. Det har holdt hårdt og vægten er ikke til bjergløb, det skulle da lige være en god nedkørsel. Men jeg skal nok finde formen igen selvom det kommer til at tage nogle måneder. Vi har jo vinter og jeg var ude at cykle i rigtig regnvejr i dag, for første gang her og temperaturen var kun 11grader. Puh ha hvor koldt men det ændre sig snart igen. Om en måned er foråret på vej og vi fået mere stabilt vejr og det ser jeg fem til.
Har planer om at prøve kræfter med The Alpine Classic sidst i Januar til næste år så det er ikke for tidligt at begynde træningen når man nu har nået en vægt som en middelsvær russisk kapvogn...

Der er kommet nogle billeder af vores hus, så kig forbi og se dem.

/Claus