Så er alle billeder fra ferien i Port Douglas opdateret på vores web album. Følg linket.
pictures.kaimer.id.au
March 30, 2008
Søndag 30. 03 - Ferien slut
Så er ferien slut og vi er hjemme igen. Det har været en helt uforglemmelig ferie med masser af oplevelser og indtryk. Australien er bare et land med mange muligheder for oplevelser og nu har vi så oplevet det nordlige Queensland og Great Berrier Reef på tæt hold.
Det er næsten umuligt at forestille sig at vi aldrig kommer der mere, fordi de snorkel ture vi har haft har været helt unikke og jeg tror ikke jeg kommer til at opleve noget lignende igen.
Tænk på vi har svømmet med Hajer, Hav skildpadder, Morener, Rokker og fisk i alle størrelser og i alle regnbuens farver. Revet er så fantastisk og mangfoldig og der er så mange forskellige rev typer, hver i sin farve, at oplevelsen næsten bliver overvældende.
Vi troede at vi skulle opleve Australinens farligste dyr, krokodillen, men lærte siden hen at det var en fugl der er det farligste dyr for menneskerne. Casawary er fuglens navn, før vi kom i Queensland havde vi aldrig hørt om den og at den skulle være farligere end krokodillen er svært at forestille sig, men sådan forholder det sig.
Nå men i morgen er det tilbage til hverdagen igen.
/Kaimer
Det er næsten umuligt at forestille sig at vi aldrig kommer der mere, fordi de snorkel ture vi har haft har været helt unikke og jeg tror ikke jeg kommer til at opleve noget lignende igen.
Tænk på vi har svømmet med Hajer, Hav skildpadder, Morener, Rokker og fisk i alle størrelser og i alle regnbuens farver. Revet er så fantastisk og mangfoldig og der er så mange forskellige rev typer, hver i sin farve, at oplevelsen næsten bliver overvældende.
Vi troede at vi skulle opleve Australinens farligste dyr, krokodillen, men lærte siden hen at det var en fugl der er det farligste dyr for menneskerne. Casawary er fuglens navn, før vi kom i Queensland havde vi aldrig hørt om den og at den skulle være farligere end krokodillen er svært at forestille sig, men sådan forholder det sig.
Nå men i morgen er det tilbage til hverdagen igen.
/Kaimer
Lørdag 29.03 – Dykning ved revet/Shopping
Tallarock er en 30 meters havkrydser bygget før 2. verdenskrig og siden istandsat så den kan bruges både som ferie båd men også som tur båd til Great Berrier Reef. Vi var kun 6 personer der havde booket plads på denne tur til Tounque Reef på det ydre rev. Besætningen var ligeledes på 6 personer, 2 dykker instruktører, 2 der sejlede båden og to gaster, så det var rigtig hyggeligt og med en sejltid på 2 timer, var der masser af tid til hygge på vej derud.
Der var kaffe, kage og lidt frugt og masser af tid til at udfylde en førstegangs formular og gennemgå sikkerheds rutinerne med os der skulle dykke for 1. gang.
Vejret var desværre ikke helt med os, der var godt nok let vind og sol fra morgenstunden men lige fra vi forlod havnen ændrede det sig i den forkerte retning. Flere skyer og regnvejr og vinden blæste op på vej ud.
Vi ankom planmæssig (AU tid, d.v.s 20 min forsinket) og ankerede op ved revet. Vi iførte os dykker udstyret og sprang i vandet. Her skulle vi lige lave nogle øvelser inden vi startede på dykningen. Øvelser var at kunne tage mundstykket ud af munden, putte det ind igen og puste det vand der ud der er kommet ind i det. En anden øvelse var at kunne blæse det vand ud, der kommer ind i brillerne når man dykker.
Vi startede på at dykke ned langs ankertover og for hver ca. halve meter trykudlignede vi ud i ørene for ikke at få for stor tryk på tromhinderne. Jeg må indrømme at det var skræmmende, selvom alt fungerede perfekt, at ligge der 3 m under vand overfladen og kigge ned på bunden i ca. 10 m dybde og vide at derfra kan man ikke lige komme op til overfladen hvis noget går galt. Jeg var ikke tryg ved det og følte mig slet ikke sikker, så jeg prøvede et par gange men opgav at gennemføre.
Christoffer derimod havde ingen problemer og han dykkede ned på bunden, i ca. 10 m dybde, sammen med instruktøren. De var nede i ca. 30 min og så bl.a. en rokke og en morene i revet og han syntes det var fedt. Lidt træls at jeg ikke kunne gennemføre det, da det ville have været sjovere at opleve det sammen. Måske jeg har en forbi som jeg ikke kendte til eller er det blot er spørgsmålet om at jeg skal vænne mig til det, ved jeg ikke, men jeg vil finde ud af det. Vi er begge blevet enige om at vi skal have et dykker certifikat, så det må vi i gang med når vi kommer tilbage til Melbourne.
Frokosten på båden var friskfanget fisk på grillen, salat og pølser. Sodavand og øl serveret i en spand med is og vi deltog alle i borddækning, madlavning og afdækning. Efter frokost var der så dykning igen og Christoffer var med på sit andet dyk. Jeg sprang i, sammen med en anden passager der ikke skulle dykke anden gang og vi forsøgte at svømme over til revet og snorkle. Men nu var vinden blæst endnu mere op og strømmen var rimelig kraftig. Når bølgerne nu også var store var det helt umuligt at snorkle, man gynger op og ned og det er svært at se ordentlig ned i vandet så vi blev ret hurtige enige om at det kunne vi godt opgive.
Da vi vendte båden for at sejle retur efter det andet dyk var overstået, var vinden blæst endnu mere op og bølgerne var blevet endnu større. Så jeg skal da lige love for at vi også fik prøvet en rigtig sejltur. Hold da op hvor gik det op og ned, hvis man ikke konstant have fat i noget eller sad ned, kunne man let blive kastet rundt på båden. En af gangene blev de smidt ned på gulvet inde i kabinen selvom de sad ned. Turen ind tog en ekstra halv time på grund af vejret og det var lidt af en oplevelse for både Christoffer og jeg. Ingen af os har nogensinde sejlet med en rigtig sejlbåd og slet i den salgs vejr.
Vi var i havn halvanden time forskinket i forhold til planen men det tager man ikke så tungt her.
Ane og Camille havde slappet af ved pøle og Camilla havde power shoppet. Sjovt at piger lærer det så hurtig, når det handler om at købe tøj, smykker og andet til sig selv, tror det ligger i genener.
I morgen er det retur til Melbourne og ferien er forbi for denne gang men det bliver ikke sidste gang vi skal på ferie inden vi drager hjem til DK. V i har nogle vilde planer som jeg nok skal fortælle om på et senere tidspunkt.
/Kaimer
Der var kaffe, kage og lidt frugt og masser af tid til at udfylde en førstegangs formular og gennemgå sikkerheds rutinerne med os der skulle dykke for 1. gang.
Vejret var desværre ikke helt med os, der var godt nok let vind og sol fra morgenstunden men lige fra vi forlod havnen ændrede det sig i den forkerte retning. Flere skyer og regnvejr og vinden blæste op på vej ud.
Vi ankom planmæssig (AU tid, d.v.s 20 min forsinket) og ankerede op ved revet. Vi iførte os dykker udstyret og sprang i vandet. Her skulle vi lige lave nogle øvelser inden vi startede på dykningen. Øvelser var at kunne tage mundstykket ud af munden, putte det ind igen og puste det vand der ud der er kommet ind i det. En anden øvelse var at kunne blæse det vand ud, der kommer ind i brillerne når man dykker.
Vi startede på at dykke ned langs ankertover og for hver ca. halve meter trykudlignede vi ud i ørene for ikke at få for stor tryk på tromhinderne. Jeg må indrømme at det var skræmmende, selvom alt fungerede perfekt, at ligge der 3 m under vand overfladen og kigge ned på bunden i ca. 10 m dybde og vide at derfra kan man ikke lige komme op til overfladen hvis noget går galt. Jeg var ikke tryg ved det og følte mig slet ikke sikker, så jeg prøvede et par gange men opgav at gennemføre.
Christoffer derimod havde ingen problemer og han dykkede ned på bunden, i ca. 10 m dybde, sammen med instruktøren. De var nede i ca. 30 min og så bl.a. en rokke og en morene i revet og han syntes det var fedt. Lidt træls at jeg ikke kunne gennemføre det, da det ville have været sjovere at opleve det sammen. Måske jeg har en forbi som jeg ikke kendte til eller er det blot er spørgsmålet om at jeg skal vænne mig til det, ved jeg ikke, men jeg vil finde ud af det. Vi er begge blevet enige om at vi skal have et dykker certifikat, så det må vi i gang med når vi kommer tilbage til Melbourne.
Frokosten på båden var friskfanget fisk på grillen, salat og pølser. Sodavand og øl serveret i en spand med is og vi deltog alle i borddækning, madlavning og afdækning. Efter frokost var der så dykning igen og Christoffer var med på sit andet dyk. Jeg sprang i, sammen med en anden passager der ikke skulle dykke anden gang og vi forsøgte at svømme over til revet og snorkle. Men nu var vinden blæst endnu mere op og strømmen var rimelig kraftig. Når bølgerne nu også var store var det helt umuligt at snorkle, man gynger op og ned og det er svært at se ordentlig ned i vandet så vi blev ret hurtige enige om at det kunne vi godt opgive.
Da vi vendte båden for at sejle retur efter det andet dyk var overstået, var vinden blæst endnu mere op og bølgerne var blevet endnu større. Så jeg skal da lige love for at vi også fik prøvet en rigtig sejltur. Hold da op hvor gik det op og ned, hvis man ikke konstant have fat i noget eller sad ned, kunne man let blive kastet rundt på båden. En af gangene blev de smidt ned på gulvet inde i kabinen selvom de sad ned. Turen ind tog en ekstra halv time på grund af vejret og det var lidt af en oplevelse for både Christoffer og jeg. Ingen af os har nogensinde sejlet med en rigtig sejlbåd og slet i den salgs vejr.
Vi var i havn halvanden time forskinket i forhold til planen men det tager man ikke så tungt her.
Ane og Camille havde slappet af ved pøle og Camilla havde power shoppet. Sjovt at piger lærer det så hurtig, når det handler om at købe tøj, smykker og andet til sig selv, tror det ligger i genener.
I morgen er det retur til Melbourne og ferien er forbi for denne gang men det bliver ikke sidste gang vi skal på ferie inden vi drager hjem til DK. V i har nogle vilde planer som jeg nok skal fortælle om på et senere tidspunkt.
/Kaimer
Fredag 28.03 - Hateleys Crocodile show
Turen I dag gik til Hateleys Crocodile park imellem Cairns og Port Douglas. Der var fodring af krokodiller kl. 11 så vi skulle ikke så tidligt op og det var børnene glade for. Hateleys park eller farm som de selv kalder den opdrætter krokodiller til produktion af skind, bøffer og tænder og alt hvad der nu kan sælges fra krokodillen. Derudover har de også lavet nogle områder med krokodiller indrettet som en Zoo.
Vi så at de håndfodrede saltvands krokodillerne og vi fik fortalt en del om dem. Inde i dette område vidste de ikke helt hvor mange der var, måske en 30-40 stykker og heriblandt kun 4 hanner. De ene han, som er den største i denne del af parken, var vel på godt 4 meter. Den blev også håndfodret.
De har også et sump område med masser af krokodiller, den største på godt 5 m ( og den er stor). Man kan så komme med ud på en sejltur rundt i området hvor de så fodre krokodillerne fra båden. Jeg var lidt utilfreds med at der var plastik i vinduespartierne i båden så jeg ikke kunne tage nogle ordentlige billeder. Men under fodringen forstod jeg bedre hvorfor de var der, krokodillerne kan springe 1-1.5 meter over vandoverfladen så vil det være lidt dumt at have en arm hængende ud af vinduet, ik!
Undervejs kunne vi høre dem ramme bunden af båden og det er lidt skræmmende at sidde i en båd midt på en sø, som er fyldt med sultne og aggressive krokodiller. Tænk om båden gik i stå, eller om der gik hul i den, eller hva’ der nu kunne ske...(Det sker selvfølgelig ik’, vel..). Men alene tanken er skræmmende.
Christoffer har taget en del video so han vil ligge ud på nettet så snart han har redigeret det.
Senere på dagen så vi et show hvor dyrepasseren gik ind til en han, saltvands krokodille og fodrede den og fik den til at lave deres døds rulle, som de kalder det. En døds rulle fra er krokodille er når den har fanget sit bytte, eller blot har fat i det. Så skal den af med alt det som den ikke kan sluge og derfor ruller den rundt eller ryster med hovedet så alt det der hænger udenfor munden falder af, så den kan sluge resten.
Dyrepasseren så ud til at have prøvet det før, men der var alligevel vagter og det så ud som om han ingen chancer tog. Krokodillen i showet ved formodentlig godt at han har mad med til den og det er meget lettere at spise det end angribe ham og forsøge at spise ham. Dettil skal den bruge alt for mange kræfter og krokodiller tager altid den letteste løsning. I naturen ville den også vælge at angribe en kylling fremfor en ko. De behøver ikke at spise ret meget, hvor utroligt den en lyder, så spiser de en gang om ugen og måske det som svarer til to kyllinger Utroligt at et dyt på 5 meter og 900 kg ikke behøver at spise mere.
De kan blive op til 90-100 år og vokser formodentlig i hele dens levetid. Der er dog stadig en masse man ikke ved om krokodiller, selvom de har været her i 100 mio. år, de var her faktisk før Dinosauerne. En ting er dog sikkert og det er at de er ved at uddø i det meste af verden, bortset fra Australien. Det største problem i resten af verden er interaktivitet med mennesker, hvoriod det ikke er det største problem her i landet, da landet er så stort og ubeboet som det er. Her har de en god chance for at overleve menneskerne, som de siger.
Der var også Koalaer i parken men dem har vi ligesom set og de er faktisk ganske kedelige at kigge på. De er nogle små søde ”bamser” som dog ikke foretager sig noget som helts bortset fra at sidde stille og spise og sove. Måske der en der drejer sit hoved og kigger i ens retning, men så skal man også være rigtig heldig. Australien tjener 5 mia. om året på Koalaen, utroligt når det nu er sådan et kedeligt dyr. De har nu engang en masse anderledes dyr herude, som man ikke har magen til eller bare noget der ligner i resten af verden.
Der var også lige et slange show at gå hjem på, hvor de bl.a fortalte om hvordan man skulle forholde sig hvis man bliver bidt af en slange. Australien har de 11 farligste (Giftige) slanger i verden og 10 af dem findes i Queensland som vi er i lige nu. Det er dog yderst sjældent at nogen dør af slangebid, der er vist nok kun et' kendt tilfælde i løbet af de sidste ti år.
Nå men hjem i poolen om eftermiddagen for at blive kølet af indem vi tog ud at spise. I morgen skal Christoffer og jeg igen på revet igen, denne gang på en rigtig sejlbåde, så der går nok totalt ”Nordkaperen” i den. Jeg har booket et prøve dyk til os begge og det ser vi lidt frem til, så nu må vi håbe på at hajerne er der, så vi lige kan få den oplevelse med.
Vi så at de håndfodrede saltvands krokodillerne og vi fik fortalt en del om dem. Inde i dette område vidste de ikke helt hvor mange der var, måske en 30-40 stykker og heriblandt kun 4 hanner. De ene han, som er den største i denne del af parken, var vel på godt 4 meter. Den blev også håndfodret.
De har også et sump område med masser af krokodiller, den største på godt 5 m ( og den er stor). Man kan så komme med ud på en sejltur rundt i området hvor de så fodre krokodillerne fra båden. Jeg var lidt utilfreds med at der var plastik i vinduespartierne i båden så jeg ikke kunne tage nogle ordentlige billeder. Men under fodringen forstod jeg bedre hvorfor de var der, krokodillerne kan springe 1-1.5 meter over vandoverfladen så vil det være lidt dumt at have en arm hængende ud af vinduet, ik!
Undervejs kunne vi høre dem ramme bunden af båden og det er lidt skræmmende at sidde i en båd midt på en sø, som er fyldt med sultne og aggressive krokodiller. Tænk om båden gik i stå, eller om der gik hul i den, eller hva’ der nu kunne ske...(Det sker selvfølgelig ik’, vel..). Men alene tanken er skræmmende.
Christoffer har taget en del video so han vil ligge ud på nettet så snart han har redigeret det.
Senere på dagen så vi et show hvor dyrepasseren gik ind til en han, saltvands krokodille og fodrede den og fik den til at lave deres døds rulle, som de kalder det. En døds rulle fra er krokodille er når den har fanget sit bytte, eller blot har fat i det. Så skal den af med alt det som den ikke kan sluge og derfor ruller den rundt eller ryster med hovedet så alt det der hænger udenfor munden falder af, så den kan sluge resten.
Dyrepasseren så ud til at have prøvet det før, men der var alligevel vagter og det så ud som om han ingen chancer tog. Krokodillen i showet ved formodentlig godt at han har mad med til den og det er meget lettere at spise det end angribe ham og forsøge at spise ham. Dettil skal den bruge alt for mange kræfter og krokodiller tager altid den letteste løsning. I naturen ville den også vælge at angribe en kylling fremfor en ko. De behøver ikke at spise ret meget, hvor utroligt den en lyder, så spiser de en gang om ugen og måske det som svarer til to kyllinger Utroligt at et dyt på 5 meter og 900 kg ikke behøver at spise mere.
De kan blive op til 90-100 år og vokser formodentlig i hele dens levetid. Der er dog stadig en masse man ikke ved om krokodiller, selvom de har været her i 100 mio. år, de var her faktisk før Dinosauerne. En ting er dog sikkert og det er at de er ved at uddø i det meste af verden, bortset fra Australien. Det største problem i resten af verden er interaktivitet med mennesker, hvoriod det ikke er det største problem her i landet, da landet er så stort og ubeboet som det er. Her har de en god chance for at overleve menneskerne, som de siger.
Der var også Koalaer i parken men dem har vi ligesom set og de er faktisk ganske kedelige at kigge på. De er nogle små søde ”bamser” som dog ikke foretager sig noget som helts bortset fra at sidde stille og spise og sove. Måske der en der drejer sit hoved og kigger i ens retning, men så skal man også være rigtig heldig. Australien tjener 5 mia. om året på Koalaen, utroligt når det nu er sådan et kedeligt dyr. De har nu engang en masse anderledes dyr herude, som man ikke har magen til eller bare noget der ligner i resten af verden.
Der var også lige et slange show at gå hjem på, hvor de bl.a fortalte om hvordan man skulle forholde sig hvis man bliver bidt af en slange. Australien har de 11 farligste (Giftige) slanger i verden og 10 af dem findes i Queensland som vi er i lige nu. Det er dog yderst sjældent at nogen dør af slangebid, der er vist nok kun et' kendt tilfælde i løbet af de sidste ti år.
Nå men hjem i poolen om eftermiddagen for at blive kølet af indem vi tog ud at spise. I morgen skal Christoffer og jeg igen på revet igen, denne gang på en rigtig sejlbåde, så der går nok totalt ”Nordkaperen” i den. Jeg har booket et prøve dyk til os begge og det ser vi lidt frem til, så nu må vi håbe på at hajerne er der, så vi lige kan få den oplevelse med.
March 28, 2008
Torsdag 27.03 - Kuranda Rainforest Train & Cableway
Vi var hjemmefra booket ind på en tur med Reef and Rainforrest tours, for et besøg I den gamle Aboriginal by Kuranda. Først blev vi samlet op ved hotellet og kørt til en kabelbane fra Cairns til Kuanda hen over bjerget og Barron River. En rigtig flot tur hvor man kan se regnskoven sådan lidt fra oven og for Ane, der lider lidt af højdeskræk, nok en spædende oplevelse. I Kuranda by var vi på marked og vi købte en en håndlavet og malet "Didjeridu". Chris lærte at spille på den af ham der solgte den. De går meget op i at man får et statskontroleret certicikat, der fortæller at håndværket er lavet af en Aboriginal og at der er den ægte vare.
Herefter blev vi transporteret til byens Regnskov’s station hvor vi blev transpoteret rundt i regnskoven i en gammel militær amfibie køretøj fra andenverdenskrig. Her lærte vi en del om alle de mange planter og dyr som lever i regnskoven.
Her var også optræden med dans af Aboriginier og de viste os hvordan man skal bruge en boomerang og hvordan de kastede med spyd. Det skal jeg ellers lige fortælle at de var ret skrappe til, de kunne ramme en tynd træstamme på over 50 m afstand og jeg tror de kunne smide spyddet flere hundred meter væk. De har opfundet en ekstra arm som de bruger når de kaster og det giver spyddet en hel del ekstra fart og derved en når det meget længere ud.
I parken har de også en rigtig flot fugl, Cassowary, en af Australiens største landdyr. Ane mente i tirsdags at hun gerne ville møde en i naturen men efter forklaringen på hvor farlig den er så skal vi ikke nyde noget. De er meget aggressive og angriber mennesker ude i naturen hvis man kommer for tæt på. Så er man kommer over floden og overlevet krokodillerne så kan man altså møde denne fugl og så skal man løbe alt hvad remmer og tøj kan holde til, hvis man vil overleve.
Dagen sidste oplevelse var en tur med det over 100 år gamle tog ned fra Kuranda til Cairns, vel nok en af de mest spændende tog ture jeg har kørt med. En fantastisk udsigt hele vejen nd gennem Barron kløften og selvom turen kun er på 30 km tager den næste halvanden time. I gamle dage da det var et damptog, brugte det 4 timer å at køre fra Cairns og op til byen.
Ellers en aktiv dag men med helt anderledes oplevelser end de sidste par dage.
Vi har undersøgt om det er muligt at køre op til Cooktown, via Bloomfield track, ja det er en vej på kortet men det er ikke uden grund at det bliver kaldt ”Track”. Det skal en 4 hjulstrækker til og i turistinformationen mente de ikke at vejen var åben endnu efter de mange tropiske regn skyl og storme de har haft denne sommer. Så det når vi nok ikke at afprøve.
På lørdag skal Christoffer og jeg igen ud på revet, Ane og Camille bliver inde på and og power shopper. Christoffer og jeg har bestilt et prøve dyk og så må vi se om det er noget for os.
Herefter blev vi transporteret til byens Regnskov’s station hvor vi blev transpoteret rundt i regnskoven i en gammel militær amfibie køretøj fra andenverdenskrig. Her lærte vi en del om alle de mange planter og dyr som lever i regnskoven.
Her var også optræden med dans af Aboriginier og de viste os hvordan man skal bruge en boomerang og hvordan de kastede med spyd. Det skal jeg ellers lige fortælle at de var ret skrappe til, de kunne ramme en tynd træstamme på over 50 m afstand og jeg tror de kunne smide spyddet flere hundred meter væk. De har opfundet en ekstra arm som de bruger når de kaster og det giver spyddet en hel del ekstra fart og derved en når det meget længere ud.
I parken har de også en rigtig flot fugl, Cassowary, en af Australiens største landdyr. Ane mente i tirsdags at hun gerne ville møde en i naturen men efter forklaringen på hvor farlig den er så skal vi ikke nyde noget. De er meget aggressive og angriber mennesker ude i naturen hvis man kommer for tæt på. Så er man kommer over floden og overlevet krokodillerne så kan man altså møde denne fugl og så skal man løbe alt hvad remmer og tøj kan holde til, hvis man vil overleve.
Dagen sidste oplevelse var en tur med det over 100 år gamle tog ned fra Kuranda til Cairns, vel nok en af de mest spændende tog ture jeg har kørt med. En fantastisk udsigt hele vejen nd gennem Barron kløften og selvom turen kun er på 30 km tager den næste halvanden time. I gamle dage da det var et damptog, brugte det 4 timer å at køre fra Cairns og op til byen.
Ellers en aktiv dag men med helt anderledes oplevelser end de sidste par dage.
Vi har undersøgt om det er muligt at køre op til Cooktown, via Bloomfield track, ja det er en vej på kortet men det er ikke uden grund at det bliver kaldt ”Track”. Det skal en 4 hjulstrækker til og i turistinformationen mente de ikke at vejen var åben endnu efter de mange tropiske regn skyl og storme de har haft denne sommer. Så det når vi nok ikke at afprøve.
På lørdag skal Christoffer og jeg igen ud på revet, Ane og Camille bliver inde på and og power shopper. Christoffer og jeg har bestilt et prøve dyk og så må vi se om det er noget for os.
March 27, 2008
Onsdag 26.03 - Low Iles
I dag var vi med Wavedancer, en stor sejlbåd, ud til Low Iles. Low Iles er 2 små øer ikke langt fra land og på det indre rev. Det indre rev skulle ikke være så farverigt og med så mange fisk som det ydre men til gængæld er der en koloni af hav skildpadder
Så det var med store forventninger vi tog af sted og vejret var virkelig med os, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Det skulle man tro var en selvfølge men vi er lige i slutningen af regntiden så man kan have enkelte dage med regn og skyer.
Da båden var meget mindre end i mandags og der kun var ca. 70 deltager, heraf ca. 25 børn, var det en helt anderledes oplevelse, rolig og ikke det samme tempo som i mandags på den store katamaran, med plads til 450.
Efter en times rolig sejlads var vi fremme ved øerne og vi blev transporteret ind til den ene ø hvorfra vi kunne snorkle. Efter at have iført vores udstyr, sikkerhedsdragt, briller, snorkel og svømmefødder begav vi os ud i vandet.
En helt anderledes oplevelse i stærk sol lys. Lyset kaster stråler ned i mod bunden og farverne er mere tydelige end i overskyet vejr. Da der ingen rigtig strøm var eller bølger var det meget lettere at svømme rundt og opleve.
Det kan være svært at følges ad mange af gangen så vi delte os i to, Christoffer og jeg fulgtes og Ane og Camilla fulgtes ad. Efter at Chris og jeg havde svømmet en lille time ville vi finde Ane og Camilla og ud til båden og have frokost.
På vores vej ind til stranden opdagede vi en haj, formodentlig en ”Reef shark”, eller ung Tiger Haj. Tror mest på det første, da den vel var omkring 1,5 m lang. Vi svømmede beg ved den og forsøgte at tage nogle billeder til at forevige øjeblikket da den pludselig vendte om og kom lige imod os.
I det øjeblik holdt jeg op med at trække vejret, det var sgu’ lidt skræmmende. Den så rigtig ond ud og man ved jo aldrig havde de kan finde på.
Inde på stranden fortalte vi Ane og Camilla om det og de blev rigtig misundelige, så vi måtte ud og se om vi kunne finde den igen. Men det havde vi ingen held med og vi besluttede os for frokost.
Efter frokosten svømmede vi straks ud for at finde de store hav skildpadder og efter 10 min fandt vi dem. Der var vel en 4-6 stykker som vi svømmede sammen med. De skal ret ofte op at have luft og hver gang kunne man svømme helt tæt på dem og følge dem. En rigtig fed oplevles og som Chris sagde, ”det er lidt mærkeligt, det er som om jeg ikke rigtig kan fatte det, jeg tror at jeg vågner op hvert øjeblik”, her har han fuldstændig ret, det er meget svært at fatte og jeg tror det tager noget tid før der har bundfældet sig.
Efter at have svømmet med havskilpadderne i 40 min forsøgte vi en sidste gang at finde vores haj fra tidligere men heller ingen held denne gang og vi måtte stoppe for denne gang og vende tilbage til båden da det var tid til sejle retur til Port Douglas.
På vej hjem sejlede vi kun ved hjælp af vinden og på dækket gik der rigtig meget ”Nordkaperen” i den. ”Bruce” sad og spillede på guitar og underholdte med diverse sange mens vi alle sad og slappede af kun til til lyden af den lette vind i sejlet. Jeg fik lidt en klump i halsen da han sang Walsing Mathilda og samtidig kom til at tænke på vores oplevelser dagen igennem. Det er vel en af de største natur oplevelser jeg har haft overhovedet og meget større kan det næsten ikke blive. At se dyrene i deres eget element og ikke i et akvarium eller en zoo er nu engang den rigtige vare.
Skal vi prøve noget af den her slags bliver vi nødt til at tage et dykker certifikat så vi kan komme længere ned end blot i overfladen og så må vi ud til hvalerne og det store hajer.
Så det var med store forventninger vi tog af sted og vejret var virkelig med os, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Det skulle man tro var en selvfølge men vi er lige i slutningen af regntiden så man kan have enkelte dage med regn og skyer.
Da båden var meget mindre end i mandags og der kun var ca. 70 deltager, heraf ca. 25 børn, var det en helt anderledes oplevelse, rolig og ikke det samme tempo som i mandags på den store katamaran, med plads til 450.
Efter en times rolig sejlads var vi fremme ved øerne og vi blev transporteret ind til den ene ø hvorfra vi kunne snorkle. Efter at have iført vores udstyr, sikkerhedsdragt, briller, snorkel og svømmefødder begav vi os ud i vandet.
En helt anderledes oplevelse i stærk sol lys. Lyset kaster stråler ned i mod bunden og farverne er mere tydelige end i overskyet vejr. Da der ingen rigtig strøm var eller bølger var det meget lettere at svømme rundt og opleve.
Det kan være svært at følges ad mange af gangen så vi delte os i to, Christoffer og jeg fulgtes og Ane og Camilla fulgtes ad. Efter at Chris og jeg havde svømmet en lille time ville vi finde Ane og Camilla og ud til båden og have frokost.
På vores vej ind til stranden opdagede vi en haj, formodentlig en ”Reef shark”, eller ung Tiger Haj. Tror mest på det første, da den vel var omkring 1,5 m lang. Vi svømmede beg ved den og forsøgte at tage nogle billeder til at forevige øjeblikket da den pludselig vendte om og kom lige imod os.
I det øjeblik holdt jeg op med at trække vejret, det var sgu’ lidt skræmmende. Den så rigtig ond ud og man ved jo aldrig havde de kan finde på.
Inde på stranden fortalte vi Ane og Camilla om det og de blev rigtig misundelige, så vi måtte ud og se om vi kunne finde den igen. Men det havde vi ingen held med og vi besluttede os for frokost.
Efter frokosten svømmede vi straks ud for at finde de store hav skildpadder og efter 10 min fandt vi dem. Der var vel en 4-6 stykker som vi svømmede sammen med. De skal ret ofte op at have luft og hver gang kunne man svømme helt tæt på dem og følge dem. En rigtig fed oplevles og som Chris sagde, ”det er lidt mærkeligt, det er som om jeg ikke rigtig kan fatte det, jeg tror at jeg vågner op hvert øjeblik”, her har han fuldstændig ret, det er meget svært at fatte og jeg tror det tager noget tid før der har bundfældet sig.
Efter at have svømmet med havskilpadderne i 40 min forsøgte vi en sidste gang at finde vores haj fra tidligere men heller ingen held denne gang og vi måtte stoppe for denne gang og vende tilbage til båden da det var tid til sejle retur til Port Douglas.
På vej hjem sejlede vi kun ved hjælp af vinden og på dækket gik der rigtig meget ”Nordkaperen” i den. ”Bruce” sad og spillede på guitar og underholdte med diverse sange mens vi alle sad og slappede af kun til til lyden af den lette vind i sejlet. Jeg fik lidt en klump i halsen da han sang Walsing Mathilda og samtidig kom til at tænke på vores oplevelser dagen igennem. Det er vel en af de største natur oplevelser jeg har haft overhovedet og meget større kan det næsten ikke blive. At se dyrene i deres eget element og ikke i et akvarium eller en zoo er nu engang den rigtige vare.
Skal vi prøve noget af den her slags bliver vi nødt til at tage et dykker certifikat så vi kan komme længere ned end blot i overfladen og så må vi ud til hvalerne og det store hajer.
Tirsdag 25.03 - Daintree River & Cape Tribulation.
Ture I dag gik nordpå op i det “vilde Australien”, til Daintree regnskoven. Det er en af de få steder i Australien hvor regnskoven går helt ud til vandet. Daintree regnskoven er også verdens ældste eksisterende regnskov, ca. 120 mio år gammel og ca. 10 gange så gammel som Amazonas regnskov. Det er et af de mest ufremkommelige steder i Australien og man køre ikke ret langt nordpå fra Port Douglas før man rammer grusvej, som er den eneste forbindelse de sidste 400 km til toppen at Australien. Heroppe bor der kun indfødte(Aboriginals), og man kan køre hele vejen op til toppen, men man skal have tilladelse af de lokale aboriginier for at passere deres områder det sidst stykke. Der er ingen egentlig vej, det er en grus vej der mange steder er helt skylet væk i regntiden. Det er en lang og barsk tur hvis man vil køre helt derop og anbefalingerne er at man skal være en erfaren chauffør og have en 4 hjulstrækker for at kunne gøre det.
Efter ca 40 km kørsel fra Port Douglas, på ganske god vej rammer vi floden Daintree River og det er her det vilde Australien begynder.
Vi sejlede en tur på den ca. 120 km lage flod, som ser rigtig skøn ud og det er også meget fristende at springe i vandet, når man syntes det bliver for varmt. Men gør man det er det med livet som indsats, for vi befinder os i krokodille land. Godt nok er floden ferskvand, man hver dag ved flod, bringer tidevandet saltvand ca. 30 km op i floden hvilket betyder at saltvands krokodillerne også er her. Der er hvert år nogle som bliver angrebet, oftest dumme turister som ikke overholder advarsels skiltene, som i øvrigt står overalt. Camilla var meget bekymret over hvordan vi kunne komme ned til båden uden af blive angrebet og jeg skal da også love for at der ingen chancer tages. Der var engang bro ud i vandet til en stål ponton, hvor båden lagde til. Så ingen sultne krokodiller i nærheden.
De store og aggesive hanner har hver især tilkæmpet sig sit territorier på ca. 1 km af bredden i den ene side, hvor den jager fra. Dog er der også en del hanner som bare svømmer rundt og forsøger at tilkæmpe sig et territorie. Da de kan blive under vand i op til 2 timer, kam man jo ikke lige se hvor mange og hvor de er. Ca. 10 min oppe af floden så vi en ca. 5 m lang han, som netop bevægede sig ud i vandet da vi kom sejlende. Lidt skræmmende var det, for vi var vel 10-15 meter væk og han svømmede lige ud imod os og forsvandt så. Guiden forsikrede os at den var bange for båden og ikke ville komme tæt på, godt med ham, vi trak os nu alligevel lidt længere ind imod midten af båden.
En kabelfærge er forbindelsen videre nordpå og på den anden side af floden ændre vejen fuldstændig karakter. Godt nok er der asfalt, men mange steder er der store huller og der er ofte målepinde i vejsiden, så man kan se vanddybden i regntiden. Om sommeren regner her rigtig meget og floder og vandløb løber over deres breder og der dannes alternative vandløb, når alt vandet skal ned fra bjergene som ligger lige ud til vandet.
Vejen snor sig igennem regnskoven, op over små bjerge og ned igen langs vandet. Her er meget lage hvide sandstrande med koralblå vand og masser af tæt regnskov. Efter endnu ca, 35 km kørsel af snoede småvej stoppede vi ved Cape Tribulation, den sidste by (hvis man kan kalde det en by) hvor der er asfalt. Herfra er det kun de store 4 hjulstrækker der kan komme frem. Allerhelst skal man være 2 biler der følges, så den ene kan trække den anden fri, hvis man skulle sætte sig fast. Da vi ikke havde lejet en sådan bil måtte vi vende og køre retur. Vis stoppe dog for en kort vandring i regnskoven hvor vi bl.a så flere liguaner, fugle, farvestrålende sommerfugle og flere mystiske insekter. Her er også masser af slager men dem så vi nu ingen af. Vi var også på stranden, flere steder i området, som alle er helt mennesketomme. Lidt underligt, ved første tanke, men vi er stadig i en periode hvor der kan være ”Stingers” (brandmænd) i vandet. De er her hele sommeren fra nov-april/maj. Det er ikke lige den type brandmænd som vi kender i Danmark men nogle ganske farlig af slagsen. De kan være dræbende og alle steder er der advarsels skilte. Så der var heller ingen af os der lige skulle et smut ud i vandet, selvom det var fristende. Da krokodillerne i området har været fredet i mange år, er det ved at blive et stort problem for dem, da der er alt for mange af dem. Det betyder at krokodillerne skifter flod, forstået på den måde at de svømmer fra flod til flod for at finde et territorie, hvor de kan jage. Det betyder at de er ude i havet og ikke kun i floderne og selvom de lokale siger at de ikke jager i havet, hvem har så lyst til at møde en af dem på en svømmetur.
På vej tilbage til civilisationen stoppede vi ved en lille bar/Cafe ud til havet og fik frokost. Fedt at sidde og kigge ud over vandet samtidig med at man indtager sin frokost, lige midt i regnskoven. Lidt længer nede af vejen besøgte vi en gård der solgte hjemmelavet tropisk is. Dejligt med lidt Mango, Kokos, ....is til at køle af på. Kvinden der stop i boden, viste sig at være dansk og har boet her i 20 år. Hun kunne fortælle nogle historier om hvordan det var for 20 år siden i området før vejen blev asfalteret. Vi skulle også have været i Mossman Gorge, men klokken var mange og vi var alle trætte ovenpå dagens oplevelser, så det må blive senere på ugen. Men i Mossman Gorge kan man vandre på en sti i regnskoven og eftersigende bade i et af de mange (ferskvands) vandhuller der er. Der er ingen krokodiller, siger de, men lad os nu se om vi har”lyst” til det når vi kommer derop. I morgen skal vi på havet igen go vejrudsigten siger vindstille og sol så det bliver fedt.
Efter ca 40 km kørsel fra Port Douglas, på ganske god vej rammer vi floden Daintree River og det er her det vilde Australien begynder.
Vi sejlede en tur på den ca. 120 km lage flod, som ser rigtig skøn ud og det er også meget fristende at springe i vandet, når man syntes det bliver for varmt. Men gør man det er det med livet som indsats, for vi befinder os i krokodille land. Godt nok er floden ferskvand, man hver dag ved flod, bringer tidevandet saltvand ca. 30 km op i floden hvilket betyder at saltvands krokodillerne også er her. Der er hvert år nogle som bliver angrebet, oftest dumme turister som ikke overholder advarsels skiltene, som i øvrigt står overalt. Camilla var meget bekymret over hvordan vi kunne komme ned til båden uden af blive angrebet og jeg skal da også love for at der ingen chancer tages. Der var engang bro ud i vandet til en stål ponton, hvor båden lagde til. Så ingen sultne krokodiller i nærheden.
De store og aggesive hanner har hver især tilkæmpet sig sit territorier på ca. 1 km af bredden i den ene side, hvor den jager fra. Dog er der også en del hanner som bare svømmer rundt og forsøger at tilkæmpe sig et territorie. Da de kan blive under vand i op til 2 timer, kam man jo ikke lige se hvor mange og hvor de er. Ca. 10 min oppe af floden så vi en ca. 5 m lang han, som netop bevægede sig ud i vandet da vi kom sejlende. Lidt skræmmende var det, for vi var vel 10-15 meter væk og han svømmede lige ud imod os og forsvandt så. Guiden forsikrede os at den var bange for båden og ikke ville komme tæt på, godt med ham, vi trak os nu alligevel lidt længere ind imod midten af båden.
En kabelfærge er forbindelsen videre nordpå og på den anden side af floden ændre vejen fuldstændig karakter. Godt nok er der asfalt, men mange steder er der store huller og der er ofte målepinde i vejsiden, så man kan se vanddybden i regntiden. Om sommeren regner her rigtig meget og floder og vandløb løber over deres breder og der dannes alternative vandløb, når alt vandet skal ned fra bjergene som ligger lige ud til vandet.
Vejen snor sig igennem regnskoven, op over små bjerge og ned igen langs vandet. Her er meget lage hvide sandstrande med koralblå vand og masser af tæt regnskov. Efter endnu ca, 35 km kørsel af snoede småvej stoppede vi ved Cape Tribulation, den sidste by (hvis man kan kalde det en by) hvor der er asfalt. Herfra er det kun de store 4 hjulstrækker der kan komme frem. Allerhelst skal man være 2 biler der følges, så den ene kan trække den anden fri, hvis man skulle sætte sig fast. Da vi ikke havde lejet en sådan bil måtte vi vende og køre retur. Vis stoppe dog for en kort vandring i regnskoven hvor vi bl.a så flere liguaner, fugle, farvestrålende sommerfugle og flere mystiske insekter. Her er også masser af slager men dem så vi nu ingen af. Vi var også på stranden, flere steder i området, som alle er helt mennesketomme. Lidt underligt, ved første tanke, men vi er stadig i en periode hvor der kan være ”Stingers” (brandmænd) i vandet. De er her hele sommeren fra nov-april/maj. Det er ikke lige den type brandmænd som vi kender i Danmark men nogle ganske farlig af slagsen. De kan være dræbende og alle steder er der advarsels skilte. Så der var heller ingen af os der lige skulle et smut ud i vandet, selvom det var fristende. Da krokodillerne i området har været fredet i mange år, er det ved at blive et stort problem for dem, da der er alt for mange af dem. Det betyder at krokodillerne skifter flod, forstået på den måde at de svømmer fra flod til flod for at finde et territorie, hvor de kan jage. Det betyder at de er ude i havet og ikke kun i floderne og selvom de lokale siger at de ikke jager i havet, hvem har så lyst til at møde en af dem på en svømmetur.
På vej tilbage til civilisationen stoppede vi ved en lille bar/Cafe ud til havet og fik frokost. Fedt at sidde og kigge ud over vandet samtidig med at man indtager sin frokost, lige midt i regnskoven. Lidt længer nede af vejen besøgte vi en gård der solgte hjemmelavet tropisk is. Dejligt med lidt Mango, Kokos, ....is til at køle af på. Kvinden der stop i boden, viste sig at være dansk og har boet her i 20 år. Hun kunne fortælle nogle historier om hvordan det var for 20 år siden i området før vejen blev asfalteret. Vi skulle også have været i Mossman Gorge, men klokken var mange og vi var alle trætte ovenpå dagens oplevelser, så det må blive senere på ugen. Men i Mossman Gorge kan man vandre på en sti i regnskoven og eftersigende bade i et af de mange (ferskvands) vandhuller der er. Der er ingen krokodiller, siger de, men lad os nu se om vi har”lyst” til det når vi kommer derop. I morgen skal vi på havet igen go vejrudsigten siger vindstille og sol så det bliver fedt.
Mandag 24.03 - Great Berrier Reef
I dag var vi med Quicksilver, en af mange tour operatører I området, ud til Agincourt reef på det yderste reef. Great Berrier Reef består af det indre og det ydre rev og det er på de ydre rev at der er mest liv og rev at se på. Revet befinder sig lige underoverfladen hvor det har de bedste vækst betingelser Det har brug for masser af sollys, varmt vand og en bestemt indhold af slat i vandet. Sjovt nok stopper revet nogle få hundred meter fra hvor vi var og her falder bunden brat med 2000 m. Det er herude at hajerne befinder sig. men inde på revet kan man opleve, de ikke farlige ”reef sharks” som er nogle små 1.5 – 2 m lange hajer. Udenfor revet er det de farlige Tiger og Bulls sharks som man nok ikke vil svømme med eller for den sags skyld den store hvide haj.
Turen derud med båden, en katamaran med plads til 300 persner, tog ca. 1,5 time og vi havde ca. 3 timer i vandet. Operatørene har lavet en stor flydende platform, i flere etager og med omklædning, brusere og restaurant, som båden ligger til. Her kan man så snorkel fra, dykke eller få et prøve dyk hvis man ikke har dykker certifikat. De har også lavet en undervands gang hvor den som ikke vil i vandet kan stå og kigge på det flotte seneri.
Det må vel være den mest ultimativ svømme oplevelse jeg nogensinde har haft, sikken en verden der er lige under overfladen. Vi var alle 4 udstyret med snorkling udstyr, som briller, snorkel og svømmefødder. Derudover havde vi også en tynd dragt på for at beskytte os imod eventuel stik, eller jellyfish (Stingers - brandmænd) som er ganske farlige. De befinder sig i det nordlige Australien om sommeren og er dødbringende for børn og ældre, men også voksne kan blive alvorligt angrebet. De bude være væk på nuværende tidspunkt, men man tager ingen chancer og da man skal betale ekstra for leje af dragten er der endnu en forretning for tur operatøren J. Vi havde lejet et undervands kamera så vi kunne tage nogle billeder og de er vel blevet ganske udemærket, taget vejrforholdene i betragtning.
Vandet var varmt, ca 28 grader og selvom vi ikke havde de bedste vejrforhold, var det en meget stor oplevelse. Der var lidt for meget vind og ikke så meget sol og når der er overskyet er farverne på revet ikke så tydelige, men som billederne viser, vel stadig ekstrem flotte.
Nogle steder er revet så tæt på overfladen at man næste ikke kan undgå at røre ved det når man svømmer hen over det.
Vi var alle helt overstadige så vi har booket en ny tur ud til nogle små øer på det indre drev, hvor der er en koloni af havskilpadder. Dem ser vi alle frem til at skulle svømme med.
Turen derud med båden, en katamaran med plads til 300 persner, tog ca. 1,5 time og vi havde ca. 3 timer i vandet. Operatørene har lavet en stor flydende platform, i flere etager og med omklædning, brusere og restaurant, som båden ligger til. Her kan man så snorkel fra, dykke eller få et prøve dyk hvis man ikke har dykker certifikat. De har også lavet en undervands gang hvor den som ikke vil i vandet kan stå og kigge på det flotte seneri.
Det må vel være den mest ultimativ svømme oplevelse jeg nogensinde har haft, sikken en verden der er lige under overfladen. Vi var alle 4 udstyret med snorkling udstyr, som briller, snorkel og svømmefødder. Derudover havde vi også en tynd dragt på for at beskytte os imod eventuel stik, eller jellyfish (Stingers - brandmænd) som er ganske farlige. De befinder sig i det nordlige Australien om sommeren og er dødbringende for børn og ældre, men også voksne kan blive alvorligt angrebet. De bude være væk på nuværende tidspunkt, men man tager ingen chancer og da man skal betale ekstra for leje af dragten er der endnu en forretning for tur operatøren J. Vi havde lejet et undervands kamera så vi kunne tage nogle billeder og de er vel blevet ganske udemærket, taget vejrforholdene i betragtning.
Vandet var varmt, ca 28 grader og selvom vi ikke havde de bedste vejrforhold, var det en meget stor oplevelse. Der var lidt for meget vind og ikke så meget sol og når der er overskyet er farverne på revet ikke så tydelige, men som billederne viser, vel stadig ekstrem flotte.
Nogle steder er revet så tæt på overfladen at man næste ikke kan undgå at røre ved det når man svømmer hen over det.
Vi var alle helt overstadige så vi har booket en ny tur ud til nogle små øer på det indre drev, hvor der er en koloni af havskilpadder. Dem ser vi alle frem til at skulle svømme med.
Søndag: 23.03.08 - Shopping/Relax
Vores første dag I Port Douglas gik med as shoppe på det lokale søndags marked. Vi spiste frokost på en berømt bar, som har underholdning hver aften. Baren er berømt for dens aften underholding som er i frø race, hvor de lokal konkurrerer med deres dresserede frøer. Frøerne skal løbe hen over et bord og den frø som kommer først vinder. Underlig form for underholdning men de er vist helt vilde med det.
Sidst på dagen slappede vi bare af ved poolen og ladede op til næste dag på revet.
Da vi er i de tropiske egne, er her mange kryb som kommer frem om natten. Specielt gekkoer er har mange af (Små firben) og de er alle steder og ude på vores altan kunne vi tælle 4-5 stykker. Det er godt de er her, for de spiser edderkopper, karkalakker og lign og dem er vi helst fri for.
Sidst på dagen slappede vi bare af ved poolen og ladede op til næste dag på revet.
Da vi er i de tropiske egne, er her mange kryb som kommer frem om natten. Specielt gekkoer er har mange af (Små firben) og de er alle steder og ude på vores altan kunne vi tælle 4-5 stykker. Det er godt de er her, for de spiser edderkopper, karkalakker og lign og dem er vi helst fri for.
March 20, 2008
Lidt nyt
Jeg har herunder, lagt nogle forskellige indlæg opdelt efter emner som man ka vælge hvad men nu vil læse om.
Der kommer snart nogle nye billeder eftersom at vi skal til Great Berrier Reaf i næste uge.
Skriver snart igen
/Kaimer
Der kommer snart nogle nye billeder eftersom at vi skal til Great Berrier Reaf i næste uge.
Skriver snart igen
/Kaimer
March 19, 2008
Transport og Trafik
Trafikken
Jeg har længe villet skrive om trafik forholdene herude. Byen er på ca. 4 mio indbyggere og det er vel ikke så voldsomt i forhold til mange andre store byer.
Alle vejene er enten 2, 3 eller 4 sporet i hver side og de ligger for det meste som stregerne på et tærnet stykke papir. Derudover er der en del tog som skal ud og ind af byen, hvilket giver en helve...masse blinklys og jernbaneskinner som man skal igennem og stoppe for. Derudover er der "Trams"(Sporvogne) som man ikke kan komme forbi hvis man havner bag sådan en og det er altså ikke noget som bidreger til hurtig transport.
Så det tager en masse tid at køre rundt i byen, ingen tur er lige noget man gør og det er helt glat i morgen trafikken. Tager jeg bilen ind til centrum om morgen tager turen ca. 60 min, men så er der altså også 14 km. Jeg ved at København har trafik problemer men det er intet at sammenligne med dette. Selv de små ture tager tid og det er meget svært at vænne sig til nårman nu kommer fra lille Viborg hvor en tur ind til byen, gå gennem strøget og retur tager 20 min.
Offentlig transport system
Der er både busser, Sporvogne og tog so forsøger at bringe folk frem og tilbage men det fungere slet ikke, i hvertfald ikke om morgen. De 4 måneder hvor jeg kom inde i byen var der ikke en dag hvor de var forsinket eller toget simpelthen var aflyst, enten på vej ud eller på vej hjem. Deres tog system er usandsynligt ringe og hvis man tror DSB er dårligt er det intet at sammenligne.
Men man har ikke andre muligheder for bilen tager jo længere tid og koster kassen. En parkeringsplads koster rask vær 100,- kr om dagen, altså hvis man kommer tidligt. Er man lidt sent på den koster den mellem 200 og 250 pr dag.
Da er toget noget billigere alligevel selvom man så skal stå som sild i en tønde.
Jeg har længe villet skrive om trafik forholdene herude. Byen er på ca. 4 mio indbyggere og det er vel ikke så voldsomt i forhold til mange andre store byer.
Alle vejene er enten 2, 3 eller 4 sporet i hver side og de ligger for det meste som stregerne på et tærnet stykke papir. Derudover er der en del tog som skal ud og ind af byen, hvilket giver en helve...masse blinklys og jernbaneskinner som man skal igennem og stoppe for. Derudover er der "Trams"(Sporvogne) som man ikke kan komme forbi hvis man havner bag sådan en og det er altså ikke noget som bidreger til hurtig transport.
Så det tager en masse tid at køre rundt i byen, ingen tur er lige noget man gør og det er helt glat i morgen trafikken. Tager jeg bilen ind til centrum om morgen tager turen ca. 60 min, men så er der altså også 14 km. Jeg ved at København har trafik problemer men det er intet at sammenligne med dette. Selv de små ture tager tid og det er meget svært at vænne sig til nårman nu kommer fra lille Viborg hvor en tur ind til byen, gå gennem strøget og retur tager 20 min.
Offentlig transport system
Der er både busser, Sporvogne og tog so forsøger at bringe folk frem og tilbage men det fungere slet ikke, i hvertfald ikke om morgen. De 4 måneder hvor jeg kom inde i byen var der ikke en dag hvor de var forsinket eller toget simpelthen var aflyst, enten på vej ud eller på vej hjem. Deres tog system er usandsynligt ringe og hvis man tror DSB er dårligt er det intet at sammenligne.
Men man har ikke andre muligheder for bilen tager jo længere tid og koster kassen. En parkeringsplads koster rask vær 100,- kr om dagen, altså hvis man kommer tidligt. Er man lidt sent på den koster den mellem 200 og 250 pr dag.
Da er toget noget billigere alligevel selvom man så skal stå som sild i en tønde.
Læge systemet
Så hav vi været i kontakt med systemet herude. Ane har haft problemer med ryggen og efter en uge hvor det faktisk blev værre måtte vi så gøre noget. Hun kunne næste ikke komme ud af sengen om morgen, så noget skulle der gøres.
Men hvor ringer men hen, herude har man ikke en fast læge som vi kender i Danmark. Man skal selv finde en og det gør man jo ikke før man har brug for det. Så når det så skal ske på en søndag bliver det ikke lettere at finde ud af.
Heldigvis har vi nogle venner som ved noget om det og de hjalp med gode råd, men man bliver alligevel lidt presset i situationen.
Men da jeg er på et temporæer visa er vi ikke med i det offentlige system og skal selv betale for læge besøgene. Dog kan vi få nogle af pengene tilbage fra vores private sygeforsikring, men det er kun op til det som Medicare, som sygeforsikringen hedder herude, dækker og det er meget mindre end det som lægerne tager for behandlingerne.
Man kommer meget hurtigt til at tænke i penge når man skal vælge læge og behandling, når man skal betale imellem 4-500,- kr pr. besøg. Man tænker straks på om lægen nu også er pengen værd, som fx. en af de gange Ane var til physio, hvor hun kun snakkede med lægen som viste nogle øvelser. Det var så de 400 kr.
Så det gælder om at vinde de læger, og special læger hvor men får "value for money". En af søndagene hvor hun havde det værst ringede vi efter en vagt læge og det kostede 700,- kr og det eneset han gjorde var at kigge lidt, spørge om de samme ting som vi har hørt før og så give en blokade.
Den som er dækket af offentlig sygeforsikring her, får dækket deres udgifter efter en standard regerings sat pris og alt det som ligger over det skal de selv dække. Mange læger tager meget mere end hvad der dækkes for. Medicare dækker med ca. 200, kr for et normalt læge besøg som ofte koster mellem de 4-500 kr. Man betaler til Medicare vis sin skat, som er en på 1,5 pct af sin brutto løn.
Skal man på hospitalet er her offentlige hospitaler, men vi er dækket for alt hospitals behandling via vores private sygeforsikring. Skal man transporteres med Ambulance, og det er også i tilfælde af ulykker, skal man have et Ambulance abb, (svarende lidt til Falck i DK) . Køre man galt i trafikken og bliver transporteret med helikopter ind til Albert(hoved hospitalet) kan regning nemt løbe op i 50.000, hvis ikke man har sit Ambulance abb. i orden. Sådan et abb. koster 600,- om året for hele familien og så kan man også blive transporteret fem og tilbage mellem læge, hospital og sit hjem. Så sådan et abb, har vi så for at være sikker.
Men hvor ringer men hen, herude har man ikke en fast læge som vi kender i Danmark. Man skal selv finde en og det gør man jo ikke før man har brug for det. Så når det så skal ske på en søndag bliver det ikke lettere at finde ud af.
Heldigvis har vi nogle venner som ved noget om det og de hjalp med gode råd, men man bliver alligevel lidt presset i situationen.
Men da jeg er på et temporæer visa er vi ikke med i det offentlige system og skal selv betale for læge besøgene. Dog kan vi få nogle af pengene tilbage fra vores private sygeforsikring, men det er kun op til det som Medicare, som sygeforsikringen hedder herude, dækker og det er meget mindre end det som lægerne tager for behandlingerne.
Man kommer meget hurtigt til at tænke i penge når man skal vælge læge og behandling, når man skal betale imellem 4-500,- kr pr. besøg. Man tænker straks på om lægen nu også er pengen værd, som fx. en af de gange Ane var til physio, hvor hun kun snakkede med lægen som viste nogle øvelser. Det var så de 400 kr.
Så det gælder om at vinde de læger, og special læger hvor men får "value for money". En af søndagene hvor hun havde det værst ringede vi efter en vagt læge og det kostede 700,- kr og det eneset han gjorde var at kigge lidt, spørge om de samme ting som vi har hørt før og så give en blokade.
Den som er dækket af offentlig sygeforsikring her, får dækket deres udgifter efter en standard regerings sat pris og alt det som ligger over det skal de selv dække. Mange læger tager meget mere end hvad der dækkes for. Medicare dækker med ca. 200, kr for et normalt læge besøg som ofte koster mellem de 4-500 kr. Man betaler til Medicare vis sin skat, som er en på 1,5 pct af sin brutto løn.
Skal man på hospitalet er her offentlige hospitaler, men vi er dækket for alt hospitals behandling via vores private sygeforsikring. Skal man transporteres med Ambulance, og det er også i tilfælde af ulykker, skal man have et Ambulance abb, (svarende lidt til Falck i DK) . Køre man galt i trafikken og bliver transporteret med helikopter ind til Albert(hoved hospitalet) kan regning nemt løbe op i 50.000, hvis ikke man har sit Ambulance abb. i orden. Sådan et abb. koster 600,- om året for hele familien og så kan man også blive transporteret fem og tilbage mellem læge, hospital og sit hjem. Så sådan et abb, har vi så for at være sikker.
Kursus og Projekt
Projekt
Jeg er stadig mest på projekt hos Gunnersen (http://www.gunnersens.com.au/), hvor vi er ved at færdiggøre fase 1b, som er en opsamling på fase 1 plus noget ekstra. De havde nogle helt specielle krav til deres rapportering.
De vil rapportere deres budgetter på daglig basis, selvom de kun budgettere på måned. Lidt af en opgave da de udregner det efter helligdage og weekender. Da de har forskellige helligedage i hver stat og Gunnersen har afdelinger i hver stat har det ikke været den letteste opgave.
Der har også været ændringer til Unit of Mesurer og vi har skulle loade New Zealand data i løsningen fra andre kilde, med tilhørende Master Data problemer Herude ved man intet om MDM, det er dårligt nok man ved hvad en DataMart er. Ja der har godt nok hørt o det og de tror an en kopi af ERP data er det samme, så det er lidt op af bakke.
Men kunden er meget tilfred og vil have os til at starte fase 2 som omhandler Inventory(Lager) og Procurement(Indkøb). Det er ikke er forretningsområde jeg har beskæftiget mig med før og det min styrke ligger på den tekniske løsning, bliver det lidt af en udfordring at lave data modellen.
Kursus
I næste måned skal jeg på kursus i den nye version af Business Objects (EIM) produkt. Det er både ETL men også Data kvalitet som jeg skal igennem Det er 4 dage hos SAP i Singapore, så det er lidt af en rejse for at komme på lursus. Vi har med stor sandsynlighed vundet en ordre på produktet og tilhørende projekt hos en stor kunde i Brisbane.
Projektet er rapportering på salg og udlejning af ejendomme her i Australien via internettet. Det er ETL, Data kvalitet, i form af adresse matching og data moddelering. De regner med op imod 70.000 forespørgsler i døgnet så det sætter sine krav til løsningen.
Den opgave er det vist også meningen jeg skal være en del involveret i og der er sgu' lidt spændende og vil sætte nogle tekniske krav men også krav til data modellen.
Alt i alt er opgaverne i øjeblikket rigtig spændende og selvom firmaet ikke er verdens bedste, så bliver jeg hængende. Har været i gang med at finde noget andet men jeg tror ikke det er anderledes andre steder.
Ubeslutsomhed og mangle på power er udbredt hernede....
Jeg er stadig mest på projekt hos Gunnersen (http://www.gunnersens.com.au/), hvor vi er ved at færdiggøre fase 1b, som er en opsamling på fase 1 plus noget ekstra. De havde nogle helt specielle krav til deres rapportering.
De vil rapportere deres budgetter på daglig basis, selvom de kun budgettere på måned. Lidt af en opgave da de udregner det efter helligdage og weekender. Da de har forskellige helligedage i hver stat og Gunnersen har afdelinger i hver stat har det ikke været den letteste opgave.
Der har også været ændringer til Unit of Mesurer og vi har skulle loade New Zealand data i løsningen fra andre kilde, med tilhørende Master Data problemer Herude ved man intet om MDM, det er dårligt nok man ved hvad en DataMart er. Ja der har godt nok hørt o det og de tror an en kopi af ERP data er det samme, så det er lidt op af bakke.
Men kunden er meget tilfred og vil have os til at starte fase 2 som omhandler Inventory(Lager) og Procurement(Indkøb). Det er ikke er forretningsområde jeg har beskæftiget mig med før og det min styrke ligger på den tekniske løsning, bliver det lidt af en udfordring at lave data modellen.
Kursus
I næste måned skal jeg på kursus i den nye version af Business Objects (EIM) produkt. Det er både ETL men også Data kvalitet som jeg skal igennem Det er 4 dage hos SAP i Singapore, så det er lidt af en rejse for at komme på lursus. Vi har med stor sandsynlighed vundet en ordre på produktet og tilhørende projekt hos en stor kunde i Brisbane.
Projektet er rapportering på salg og udlejning af ejendomme her i Australien via internettet. Det er ETL, Data kvalitet, i form af adresse matching og data moddelering. De regner med op imod 70.000 forespørgsler i døgnet så det sætter sine krav til løsningen.
Den opgave er det vist også meningen jeg skal være en del involveret i og der er sgu' lidt spændende og vil sætte nogle tekniske krav men også krav til data modellen.
Alt i alt er opgaverne i øjeblikket rigtig spændende og selvom firmaet ikke er verdens bedste, så bliver jeg hængende. Har været i gang med at finde noget andet men jeg tror ikke det er anderledes andre steder.
Ubeslutsomhed og mangle på power er udbredt hernede....
Fritid
Fodbold
Cykling
Ja der er ikke meget at skrive o det, jeg har ikke kørt de sidste 3 uger og venter med at starte den næste sæson op til vi kommer hjem fra ferie. Her er mørkt om morgen og det er først nå vi går på vintertid igen at det bliver bedre. Træningen er om morgen og jeg tror ikke jeg nogen siden venner mig til det. Jeg kan i perioder gennemføre det får at komme i form men ikke 8-10 måneder. Så jeg formen er på nul lige nu men kommer jeg igennem vinteren stabilt så skal foråret nok blive godt.
Christoffer er valgt til målmand for Monash JSC(Junior soccer Club) U14 Super Liga og er igang med en masse træningskampe. De var elers 2 målmænd men den anden forlod klubben til fordel for en anden da han ikke ville tage kampen op med Christoffer. Nu må vi så se om han kan klare presset og om der er noget for ham, den eneste de han kan finde ud af det på er ved at afprøve det.
Netball/Tennis
Camilla er startet på Netbal igen og har allerede spillet et par kampe, men det er ikke så seriøst for hende. Her handler det mere om at det skal være sjovt og ikke så meget om at vinde. Det giver også nogle gode venner og det har hun brug for. De er to hold nu og de har det sjovt sammen.
Hun træner også tennis en gang om ugen og det sidste vi har hørt er at hun snart sal spille kamp og det ser vi frem til. Hun følger med i hvordan det går Carline Wozi... efter at vi så hende spille herude til Australien Open. Jeg skriver igen når hun har været i kamp, og har måske også nogle billeder.
Ridning
Efter at Camilla har haft privat undervisning er hun blevet meget bedre til spring og hun skal til stævne først i maj måned. Herude rider man både dressur og spring til timerne og stævnerne så hun har været nødt til at ære det hvis hun vil til stævne. Men prisen for ridning er meget dyre end i DK, her koster en ride time 250,- kr pr. gang og en privat undervisning koster 350,- pr. gang så der er ikke ridning 3 gange om ugen her men "kun" 3 gange om måneden.
Cykling
Ja der er ikke meget at skrive o det, jeg har ikke kørt de sidste 3 uger og venter med at starte den næste sæson op til vi kommer hjem fra ferie. Her er mørkt om morgen og det er først nå vi går på vintertid igen at det bliver bedre. Træningen er om morgen og jeg tror ikke jeg nogen siden venner mig til det. Jeg kan i perioder gennemføre det får at komme i form men ikke 8-10 måneder. Så jeg formen er på nul lige nu men kommer jeg igennem vinteren stabilt så skal foråret nok blive godt.
Subscribe to:
Posts (Atom)
