I dag var vi med Wavedancer, en stor sejlbåd, ud til Low Iles. Low Iles er 2 små øer ikke langt fra land og på det indre rev. Det indre rev skulle ikke være så farverigt og med så mange fisk som det ydre men til gængæld er der en koloni af hav skildpadder
Så det var med store forventninger vi tog af sted og vejret var virkelig med os, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Det skulle man tro var en selvfølge men vi er lige i slutningen af regntiden så man kan have enkelte dage med regn og skyer.
Da båden var meget mindre end i mandags og der kun var ca. 70 deltager, heraf ca. 25 børn, var det en helt anderledes oplevelse, rolig og ikke det samme tempo som i mandags på den store katamaran, med plads til 450.
Efter en times rolig sejlads var vi fremme ved øerne og vi blev transporteret ind til den ene ø hvorfra vi kunne snorkle. Efter at have iført vores udstyr, sikkerhedsdragt, briller, snorkel og svømmefødder begav vi os ud i vandet.
En helt anderledes oplevelse i stærk sol lys. Lyset kaster stråler ned i mod bunden og farverne er mere tydelige end i overskyet vejr. Da der ingen rigtig strøm var eller bølger var det meget lettere at svømme rundt og opleve.
Det kan være svært at følges ad mange af gangen så vi delte os i to, Christoffer og jeg fulgtes og Ane og Camilla fulgtes ad. Efter at Chris og jeg havde svømmet en lille time ville vi finde Ane og Camilla og ud til båden og have frokost.
På vores vej ind til stranden opdagede vi en haj, formodentlig en ”Reef shark”, eller ung Tiger Haj. Tror mest på det første, da den vel var omkring 1,5 m lang. Vi svømmede beg ved den og forsøgte at tage nogle billeder til at forevige øjeblikket da den pludselig vendte om og kom lige imod os.
I det øjeblik holdt jeg op med at trække vejret, det var sgu’ lidt skræmmende. Den så rigtig ond ud og man ved jo aldrig havde de kan finde på.
Inde på stranden fortalte vi Ane og Camilla om det og de blev rigtig misundelige, så vi måtte ud og se om vi kunne finde den igen. Men det havde vi ingen held med og vi besluttede os for frokost.
Efter frokosten svømmede vi straks ud for at finde de store hav skildpadder og efter 10 min fandt vi dem. Der var vel en 4-6 stykker som vi svømmede sammen med. De skal ret ofte op at have luft og hver gang kunne man svømme helt tæt på dem og følge dem. En rigtig fed oplevles og som Chris sagde, ”det er lidt mærkeligt, det er som om jeg ikke rigtig kan fatte det, jeg tror at jeg vågner op hvert øjeblik”, her har han fuldstændig ret, det er meget svært at fatte og jeg tror det tager noget tid før der har bundfældet sig.
Efter at have svømmet med havskilpadderne i 40 min forsøgte vi en sidste gang at finde vores haj fra tidligere men heller ingen held denne gang og vi måtte stoppe for denne gang og vende tilbage til båden da det var tid til sejle retur til Port Douglas.
På vej hjem sejlede vi kun ved hjælp af vinden og på dækket gik der rigtig meget ”Nordkaperen” i den. ”Bruce” sad og spillede på guitar og underholdte med diverse sange mens vi alle sad og slappede af kun til til lyden af den lette vind i sejlet. Jeg fik lidt en klump i halsen da han sang Walsing Mathilda og samtidig kom til at tænke på vores oplevelser dagen igennem. Det er vel en af de største natur oplevelser jeg har haft overhovedet og meget større kan det næsten ikke blive. At se dyrene i deres eget element og ikke i et akvarium eller en zoo er nu engang den rigtige vare.
Skal vi prøve noget af den her slags bliver vi nødt til at tage et dykker certifikat så vi kan komme længere ned end blot i overfladen og så må vi ud til hvalerne og det store hajer.
Så det var med store forventninger vi tog af sted og vejret var virkelig med os, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Det skulle man tro var en selvfølge men vi er lige i slutningen af regntiden så man kan have enkelte dage med regn og skyer.
Da båden var meget mindre end i mandags og der kun var ca. 70 deltager, heraf ca. 25 børn, var det en helt anderledes oplevelse, rolig og ikke det samme tempo som i mandags på den store katamaran, med plads til 450.
Efter en times rolig sejlads var vi fremme ved øerne og vi blev transporteret ind til den ene ø hvorfra vi kunne snorkle. Efter at have iført vores udstyr, sikkerhedsdragt, briller, snorkel og svømmefødder begav vi os ud i vandet.
En helt anderledes oplevelse i stærk sol lys. Lyset kaster stråler ned i mod bunden og farverne er mere tydelige end i overskyet vejr. Da der ingen rigtig strøm var eller bølger var det meget lettere at svømme rundt og opleve.
Det kan være svært at følges ad mange af gangen så vi delte os i to, Christoffer og jeg fulgtes og Ane og Camilla fulgtes ad. Efter at Chris og jeg havde svømmet en lille time ville vi finde Ane og Camilla og ud til båden og have frokost.
På vores vej ind til stranden opdagede vi en haj, formodentlig en ”Reef shark”, eller ung Tiger Haj. Tror mest på det første, da den vel var omkring 1,5 m lang. Vi svømmede beg ved den og forsøgte at tage nogle billeder til at forevige øjeblikket da den pludselig vendte om og kom lige imod os.
I det øjeblik holdt jeg op med at trække vejret, det var sgu’ lidt skræmmende. Den så rigtig ond ud og man ved jo aldrig havde de kan finde på.
Inde på stranden fortalte vi Ane og Camilla om det og de blev rigtig misundelige, så vi måtte ud og se om vi kunne finde den igen. Men det havde vi ingen held med og vi besluttede os for frokost.
Efter frokosten svømmede vi straks ud for at finde de store hav skildpadder og efter 10 min fandt vi dem. Der var vel en 4-6 stykker som vi svømmede sammen med. De skal ret ofte op at have luft og hver gang kunne man svømme helt tæt på dem og følge dem. En rigtig fed oplevles og som Chris sagde, ”det er lidt mærkeligt, det er som om jeg ikke rigtig kan fatte det, jeg tror at jeg vågner op hvert øjeblik”, her har han fuldstændig ret, det er meget svært at fatte og jeg tror det tager noget tid før der har bundfældet sig.
Efter at have svømmet med havskilpadderne i 40 min forsøgte vi en sidste gang at finde vores haj fra tidligere men heller ingen held denne gang og vi måtte stoppe for denne gang og vende tilbage til båden da det var tid til sejle retur til Port Douglas.
På vej hjem sejlede vi kun ved hjælp af vinden og på dækket gik der rigtig meget ”Nordkaperen” i den. ”Bruce” sad og spillede på guitar og underholdte med diverse sange mens vi alle sad og slappede af kun til til lyden af den lette vind i sejlet. Jeg fik lidt en klump i halsen da han sang Walsing Mathilda og samtidig kom til at tænke på vores oplevelser dagen igennem. Det er vel en af de største natur oplevelser jeg har haft overhovedet og meget større kan det næsten ikke blive. At se dyrene i deres eget element og ikke i et akvarium eller en zoo er nu engang den rigtige vare.
Skal vi prøve noget af den her slags bliver vi nødt til at tage et dykker certifikat så vi kan komme længere ned end blot i overfladen og så må vi ud til hvalerne og det store hajer.
