Lørdag 29.03 – Dykning ved revet/Shopping

Tallarock er en 30 meters havkrydser bygget før 2. verdenskrig og siden istandsat så den kan bruges både som ferie båd men også som tur båd til Great Berrier Reef. Vi var kun 6 personer der havde booket plads på denne tur til Tounque Reef på det ydre rev. Besætningen var ligeledes på 6 personer, 2 dykker instruktører, 2 der sejlede båden og to gaster, så det var rigtig hyggeligt og med en sejltid på 2 timer, var der masser af tid til hygge på vej derud.
Der var kaffe, kage og lidt frugt og masser af tid til at udfylde en førstegangs formular og gennemgå sikkerheds rutinerne med os der skulle dykke for 1. gang.
Vejret var desværre ikke helt med os, der var godt nok let vind og sol fra morgenstunden men lige fra vi forlod havnen ændrede det sig i den forkerte retning. Flere skyer og regnvejr og vinden blæste op på vej ud.
Vi ankom planmæssig (AU tid, d.v.s 20 min forsinket) og ankerede op ved revet. Vi iførte os dykker udstyret og sprang i vandet. Her skulle vi lige lave nogle øvelser inden vi startede på dykningen. Øvelser var at kunne tage mundstykket ud af munden, putte det ind igen og puste det vand der ud der er kommet ind i det. En anden øvelse var at kunne blæse det vand ud, der kommer ind i brillerne når man dykker.
Vi startede på at dykke ned langs ankertover og for hver ca. halve meter trykudlignede vi ud i ørene for ikke at få for stor tryk på tromhinderne. Jeg må indrømme at det var skræmmende, selvom alt fungerede perfekt, at ligge der 3 m under vand overfladen og kigge ned på bunden i ca. 10 m dybde og vide at derfra kan man ikke lige komme op til overfladen hvis noget går galt. Jeg var ikke tryg ved det og følte mig slet ikke sikker, så jeg prøvede et par gange men opgav at gennemføre.

Christoffer derimod havde ingen problemer og han dykkede ned på bunden, i ca. 10 m dybde, sammen med instruktøren. De var nede i ca. 30 min og så bl.a. en rokke og en morene i revet og han syntes det var fedt. Lidt træls at jeg ikke kunne gennemføre det, da det ville have været sjovere at opleve det sammen. Måske jeg har en forbi som jeg ikke kendte til eller er det blot er spørgsmålet om at jeg skal vænne mig til det, ved jeg ikke, men jeg vil finde ud af det. Vi er begge blevet enige om at vi skal have et dykker certifikat, så det må vi i gang med når vi kommer tilbage til Melbourne.

Frokosten på båden var friskfanget fisk på grillen, salat og pølser. Sodavand og øl serveret i en spand med is og vi deltog alle i borddækning, madlavning og afdækning. Efter frokost var der så dykning igen og Christoffer var med på sit andet dyk. Jeg sprang i, sammen med en anden passager der ikke skulle dykke anden gang og vi forsøgte at svømme over til revet og snorkle. Men nu var vinden blæst endnu mere op og strømmen var rimelig kraftig. Når bølgerne nu også var store var det helt umuligt at snorkle, man gynger op og ned og det er svært at se ordentlig ned i vandet så vi blev ret hurtige enige om at det kunne vi godt opgive.

Da vi vendte båden for at sejle retur efter det andet dyk var overstået, var vinden blæst endnu mere op og bølgerne var blevet endnu større. Så jeg skal da lige love for at vi også fik prøvet en rigtig sejltur. Hold da op hvor gik det op og ned, hvis man ikke konstant have fat i noget eller sad ned, kunne man let blive kastet rundt på båden. En af gangene blev de smidt ned på gulvet inde i kabinen selvom de sad ned. Turen ind tog en ekstra halv time på grund af vejret og det var lidt af en oplevelse for både Christoffer og jeg. Ingen af os har nogensinde sejlet med en rigtig sejlbåd og slet i den salgs vejr.

Vi var i havn halvanden time forskinket i forhold til planen men det tager man ikke så tungt her.
Ane og Camille havde slappet af ved pøle og Camilla havde power shoppet. Sjovt at piger lærer det så hurtig, når det handler om at købe tøj, smykker og andet til sig selv, tror det ligger i genener.

I morgen er det retur til Melbourne og ferien er forbi for denne gang men det bliver ikke sidste gang vi skal på ferie inden vi drager hjem til DK. V i har nogle vilde planer som jeg nok skal fortælle om på et senere tidspunkt.

/Kaimer