December 17, 2008

Indonesien

Jakarta
Så er jeg på farten igen og i sidste uge var jeg i Manila for anden gang på projektet. Manila er en by med store kontraster og det er nu en oplevelse bare at køre igennem byen til og fra kontoret. Vi boede på Hilton og tirsdag morgen var der spækket med presse fotografer nede i foryen, ikke fordi jeg var der men fordi ham deres bokser som slog Oscar Del la Hoya forrige søndag, checkede ind på hotellet mandag aften.

Nå men nu er jeg så i Jakarta, onsdag og torsdag i denne uge. først på ugen var jeg i Kuala Lumpur i Malaysia så jeg kommer da noget omkring. I morgen torsdag skal jeg retur til Melbourne da vi har Team buildning i Platon AU. Når lige at lande fredag morgen, hjem og få et bad os så ind på kontoret. Holder nok ikke så længe fredag aften.

Jakarta er nok det sted jeg har været hvor indtrykkene er stærkest. Jeg når jo ikke så meget sightseeing mens jeg er ude, da vi mest arbejder hele dagen og igen om aften på hotellet.
Turen til Grundfos' kontor om morgen er en oplevelse i sig selv. Kontrasten mellem rig og fattig gør stort indtryk. De rige bor i store huse bag piktråds hegn lige op af træ og blik skure hvor dem der bor her formodentlig kun tænker på er om de får mad samme dag.

Det virker som om vores egne daglige problemer får et helt andet perspektiv og jeg bliver nødt til at tage familien herop, på vores vej retur til Europa. Børnene kan forhåbentlig lære at sætte pris på det de har, ved at opleve børn som kun ejer de bukser og sandaler som de har på.

Her er beskidt overalt, det flyder med affald alle steder i store og små bunker. Flere steder ser man folk gå rundt i affaldet for at finde noget de kan genbruge. Men også i vejkanten ligger det skidt ligesom efter en våd fodboldkamp i parken. Der er mudder overalt, da kloak systemerne ikke kan klare vand presset når det regner. Det gør det i øjeblikket skal jeg hilse og sige, men det er som om det alligevel ikke får tingene til at gå i stå, som det ville gøre i danmark.

Trafikken virker fuldstændig som kaos, alle kører ind og ud imellem hinanden og der er ingen der bruger vognbanerne til noget, det er alle imod alle. Der er busser men ikke rigtig noget fungerende offentlig transport system. Så derfor kan alle købe en scooter for 50 dollars og så betale staten en sum hver måned i leje. Det betyder at de fleste, også dem der ikke har så meget at gøre med, kan få råd til et køretøj som kan bringe dem på arbejde.

Det betyder også at der er tusindvis, ja det virker nærmest som om der er millionvis af scootere om morgen. De køre indvendig og udvendig og ind imellem alle bilerne og det ser faktisk ganske farligt ud. Sammen med de få cykler og så alle de små trehjulet knallert taxier med hus som er i trafikken, virker det fuldstændig kaotisk. Alle bruger hornet også selvom man er langt nede i køen før et lyskryds, så der er en øredøvende larm fra bilerne.

Men på en eller anden forunderlig måde kører trafikken og den går aldrig rigtig helt i stå. Det er som om at man acceptere at bilerne, scooterne, cyklerne og knallert taxierne presser sig ind og ud imellem hinanden Man slipper lige foden fra speederen og så får de lige hornet også kører man ellers bare videre.

Lige ud for mit hotel er der en moske og hver aften er der meget støj derfra. En eller anden præst står og bræer ud over det hele og jeg kan altså ikke forstå at de skal bruge en 5000 Wats forstærker på toppen af taget. Det står på i flere timer og det er helt umuligt at høre fjernsynet selvom jeg bor på 20. etage. Hvorfor skal alle i bydelen høre på det....Nå men det skal jeg jo nok ikke gøre mig klog på.

Nok for denne gang og der er formodentlig sidste gang jeg skal til der her områder af verden. først i det nye år skal jeg lige en uge til KL igen og så er jeg kun backup for vores nye mand på projektet. Det kan godt give enkelte ture til næste år men der er ikke noget planlagt endnu.

På firma fronten ser det rigtig lovende ud lige nu. Jeg tror vi har fat i noget der kan gå hen og blive rigtig stort og første halvår at 2009 kan blive rigtig travlt og med lidt held, for det skal der jo også til, kan vi fordoble antallet af medarbejder de næste 6 måneder.

/Kaimer