Efter en lidt rolig formiddag og let frokost kørte vi op til Henty Dunes, som er en stor sand mile der bevæger sig på samme måde som Råbjerg mild i nord Jylland. Den er dog 10 gange så stor og det højeste punkt er 45 m over havet.
Christoffer sand snow boardet ned af skrænterne og ellers legede vi der et par timer, bl.a ved at springe ud over skrænterne og se hvem der kunne komme længst. Herefter kørte vi ud til vandet via nogle 4WD track for lige at prøve vores leje bil af. Det gik rigtig fint og jeg skal love for at den kan trække os igennem lidt af hvert.
Området berstår af små orvelevende byer fra mine tiden og igår kørte vi igennem Queenstown som stadig funger som kobber mine by. Kobber minen har ryddet alt vegation i området og når man kommer over bjerg passet og kigger ned på byen ser det nærmest ud som om vi er havnet på mars.
Her er rigtig mange wallabies, pademelons og andre små dyr i naturen og vi så rigtig mange roadkills på vejen herop i går. Det sker ofte om natten og i daggry da dyrene er natte dyr og ofte sidder i vejkanten hvor man ikke rigtig kan se dem før de springer ud foran bilen.
I morgen går turen vidre til Cradle MountainSkriver igen her fra
December 28, 2008
27. Dec - Strahan
Efter en lang dags kørsel er er vi havnet i Strahan på Tasmaniens vestkyst. I morgen står den på badning og afslapning inden vi skal ud at opleve igen.
På turen i dag passerede vi Franklin-Gordon Wild Rivers National park. I parken ligge nogle gamle Aborignier hule som har hule malerier som er dateres helt tilbage til omkring 20.000 år siden. Man kan desværre kun nå disse huler ved at Rafte ned af Franklin River på en 5 dages tur, da parken er sværdt fremkommelig regnskov med dybe kløfter med vilde floder.
Skriver igen fra Cradle Mountain.
På turen i dag passerede vi Franklin-Gordon Wild Rivers National park. I parken ligge nogle gamle Aborignier hule som har hule malerier som er dateres helt tilbage til omkring 20.000 år siden. Man kan desværre kun nå disse huler ved at Rafte ned af Franklin River på en 5 dages tur, da parken er sværdt fremkommelig regnskov med dybe kløfter med vilde floder.
Skriver igen fra Cradle Mountain.
Port Arthur
Ca. Halvanden times kørsel fra Hobart ligger Port Arthur, som er den mest velbevarede fangelejr i Australien. Port Arthur blev brugt til at depotere fanger fra alle de andre fange kolonier i Australien, som skulle have yderliger straf for forseelser som de måtte have begået i fange lejerne.
Port Arthur fungerede i årene 1833 til 1877 og ligger på den Tasmanske halvø ud for Hobart Den er kun forbundet til Tasmanien af en kort ca. 100 m bred tange ved Eaglehawk Neck.For at undgå at fangerne skulle flygte fra øen, havde man hunde bundet fast til pæle på det 100 m brede stykke. Rygtet vill vide at farvandet mellem øen og fastlandet var fyldt med hajer og det er kun ganske få der havde held til at flygte.
Man byggede en mølle for at kunne producere mel til det stadig voksende antal fanger, soldater og beboer. Selve møllen blev manuelt betjænt af fanger som dagen lang trampede for at få møllen til at dreje rundt. Fangerne boede i møllen i rum der var 2.2 m x 1.3 m, hvor der lige var plads til en seng og en stol.
Port Arthur havde også en kirke, hospital, sindsyge anstalt og flere forskellige fængsler. I 1840 levede der mere end 2000 fanger, soldater og civile i byen og den var blevet en større industriel bosættelse der producerede skibe, sko, tøj, møbler og byggesten.
Da briterne stoppede depoteringen af fanger i 1853 blev byen langsomt en rest af det fange system som de havde sat op. Nu huserede de kun de mentale syge som ikke kunne klare sig selv eller dem som manglede at sidde deres tid ud.
I 1877 lukkede Port Arthus og husene blev enten revet ned eller solgt til nye bosættere og en lille by formede sig, Carnarvon.
Port Arthur rummer også på en anden tragisk begivenhed. 18 April 1996 skød og dræbte en forvirret mand 32 mennesker i parken, heriblandt besøgende og guider. Der er i dag et minde sted, for de døde og det er et sort kapitel i Tasmaniens historie.
Drabsmanden blev fanget og fik livstid, hvilket i Australien betyder livstid.
Ghost Tour
Port Arthur er efter sigende et sted hvor genfærd og spøgelser er observeret ret mange gange og derfor havde vi købt billet til deres meget berømte Ghost Tour. Rundvisningen foregår ved solnedgang og fortsætter mens det bliver mørkt.
Jeg er nu ikke den der tror på spøgelser og overnaturlige hændelser og var derfor meget spændt på om jeg ville få en oplevelse der ville overbevise mig om det modsatte. Vi mødte op kl 21.00 og sammen med vores Guide begav vi os ud i aften mørket.
Vi havde 3 lamper med som blev fordelt til 3 deltager. En som skulle gå bagerst og sørge for at alle kom sikkert med tilbage, en skulle gå i midten og så en der skulle gå forrest og altid gå ind i husene eller kælderne alene og først, for at sikre at det nu var sikkert for alle os andre at følge trop.
Christoffer meldte sig frivilligt til at gå forrest og det skulle han snart fortryde.
Det første sted vi kom til var den gamle kirke og her var der flere historier om mord og mystiske dødsfald under opførelsen af kirken. I kirken er der ved flere lejligheder hørt trin fra første etage og man har også set enblå pige.
Men vi hverken hørte eller så noget mystisk.
Det næste sted var ved Præstens bolig og her var der masser af historier om hændelser med, speciuelt børn som kunne beskrive præsten efter at de havde talt med ham. Christoffer blev sendt ned af have gangen med besked på IKKE at kigge ind af vinduerne og så banke på 3 gange. Herefter skulle han gå ind i det mørke hus og ind i gæste værelset før vi andre ville komme. Det syntes han ikke om og vi måtte alle følges med ham.
Men heller ikke her oplevede jeg noget, andet at det da nok var lidt spoky at stå i det gamkle hus og høre fortællinger om hvad det her spøgelse havde udrettet.
Vi besøgte også læge boligen og her fik vi fortalt at man om aften kunne høre nogen skure rundt med møblerne oppe på færste sal. Jer tror vi alle kunne høre det og det lød, godt nok svagt, som om der var nogen der faktisk flyttede rundt på møblerne. Vi fik dog ikke lov til at gå op og kigge om der stod en bånoptager eller noget andet som fremgragte lyden. Havde vi nu fået lov til det kunne det måske have overbevist mig.
En rigitg spændende rundvisning med masser af gys i gamle bygninger som rummer nogle grufulde historier men som desværre ikke overbeviste mig om at der findes spøgelser eller genfærd.
Port Arthur fungerede i årene 1833 til 1877 og ligger på den Tasmanske halvø ud for Hobart Den er kun forbundet til Tasmanien af en kort ca. 100 m bred tange ved Eaglehawk Neck.For at undgå at fangerne skulle flygte fra øen, havde man hunde bundet fast til pæle på det 100 m brede stykke. Rygtet vill vide at farvandet mellem øen og fastlandet var fyldt med hajer og det er kun ganske få der havde held til at flygte.
Man byggede en mølle for at kunne producere mel til det stadig voksende antal fanger, soldater og beboer. Selve møllen blev manuelt betjænt af fanger som dagen lang trampede for at få møllen til at dreje rundt. Fangerne boede i møllen i rum der var 2.2 m x 1.3 m, hvor der lige var plads til en seng og en stol.
Port Arthur havde også en kirke, hospital, sindsyge anstalt og flere forskellige fængsler. I 1840 levede der mere end 2000 fanger, soldater og civile i byen og den var blevet en større industriel bosættelse der producerede skibe, sko, tøj, møbler og byggesten.
Da briterne stoppede depoteringen af fanger i 1853 blev byen langsomt en rest af det fange system som de havde sat op. Nu huserede de kun de mentale syge som ikke kunne klare sig selv eller dem som manglede at sidde deres tid ud.
I 1877 lukkede Port Arthus og husene blev enten revet ned eller solgt til nye bosættere og en lille by formede sig, Carnarvon.
Port Arthur rummer også på en anden tragisk begivenhed. 18 April 1996 skød og dræbte en forvirret mand 32 mennesker i parken, heriblandt besøgende og guider. Der er i dag et minde sted, for de døde og det er et sort kapitel i Tasmaniens historie.
Drabsmanden blev fanget og fik livstid, hvilket i Australien betyder livstid.
Ghost Tour
Port Arthur er efter sigende et sted hvor genfærd og spøgelser er observeret ret mange gange og derfor havde vi købt billet til deres meget berømte Ghost Tour. Rundvisningen foregår ved solnedgang og fortsætter mens det bliver mørkt.
Jeg er nu ikke den der tror på spøgelser og overnaturlige hændelser og var derfor meget spændt på om jeg ville få en oplevelse der ville overbevise mig om det modsatte. Vi mødte op kl 21.00 og sammen med vores Guide begav vi os ud i aften mørket.
Vi havde 3 lamper med som blev fordelt til 3 deltager. En som skulle gå bagerst og sørge for at alle kom sikkert med tilbage, en skulle gå i midten og så en der skulle gå forrest og altid gå ind i husene eller kælderne alene og først, for at sikre at det nu var sikkert for alle os andre at følge trop.
Christoffer meldte sig frivilligt til at gå forrest og det skulle han snart fortryde.
Det første sted vi kom til var den gamle kirke og her var der flere historier om mord og mystiske dødsfald under opførelsen af kirken. I kirken er der ved flere lejligheder hørt trin fra første etage og man har også set enblå pige.
Men vi hverken hørte eller så noget mystisk.
Det næste sted var ved Præstens bolig og her var der masser af historier om hændelser med, speciuelt børn som kunne beskrive præsten efter at de havde talt med ham. Christoffer blev sendt ned af have gangen med besked på IKKE at kigge ind af vinduerne og så banke på 3 gange. Herefter skulle han gå ind i det mørke hus og ind i gæste værelset før vi andre ville komme. Det syntes han ikke om og vi måtte alle følges med ham.
Men heller ikke her oplevede jeg noget, andet at det da nok var lidt spoky at stå i det gamkle hus og høre fortællinger om hvad det her spøgelse havde udrettet.
Vi besøgte også læge boligen og her fik vi fortalt at man om aften kunne høre nogen skure rundt med møblerne oppe på færste sal. Jer tror vi alle kunne høre det og det lød, godt nok svagt, som om der var nogen der faktisk flyttede rundt på møblerne. Vi fik dog ikke lov til at gå op og kigge om der stod en bånoptager eller noget andet som fremgragte lyden. Havde vi nu fået lov til det kunne det måske have overbevist mig.
En rigitg spændende rundvisning med masser af gys i gamle bygninger som rummer nogle grufulde historier men som desværre ikke overbeviste mig om at der findes spøgelser eller genfærd.
26. Dec - Luisa's Walk
Vi ankom til Cascade bryggeriet hvorfra turen startede. Cascade er Australiens ældste bryggeri og faktisk også vores favorit øl. Louisa’s walk er en historisk fortælling om en engelsk kvinde som blev depoteret til Hobart på Van Diemens land, som Tasmanien hed dengang i 1841.
Louisa var oprindelig Irsk og havde taget turen over fra Irland til London efter hendes mands død i 1839. Hun havde tre drenge på 14, 12 og 10 år som hun skulle forsørge. Hun var fattig og havde intet arbejde så hun havde problemer med at skaffe mad.
Samtidig havde de britiske myndigheder besluttet at der skulle flere kvinder til Van Diemens land da der efterhånden var mangle på dem der. De manglede simpelthen kvinder som, husholdersker, hustruer og mødre. Briterne havde i 7-8 år hovedsageligt depoteret mænd til Port Arthur og nu var det tid at sende kvinderne også.
Louisa blev taget i at stjæle brød til sine børn og for det fik hun 7 års deportering på Van Diemens land. Magistraten belsuttede at hendes børn kunne klare sig selv da den største var 14 og at han ville tage sig af de små. Først blev hun set i fængsel på en skib hvor hun skulle vente på at borde det skib som skulle bringe hende og 180 andre kvinder til fængslet “Female Factory” i Hobart.
Men først skulle skibet klargøres og øverste dæk skulle sælges til dem som ville bosætte sig på Van Diemens land og det kunne tage flere måneder før skibet var klar til afgang. Turen var ikke uden fare, flere døde undervejs på den lange tur, som kunne tage op til 9 måneder. En del skibe led også den skæbne at gå under i en af de mange storme som er i det indiske ocean.
Fængslet Female Factory var et grufuldt sted og her skulle Louisa så opholde sig i syv år, hvis hun altså overlevede. Fængslet var opdelt i 3 afdelinger efter hvor grufuld forbrydelse de havde begået. Louisa kom i C afdelingen da hendes forbrydelse blev betegnet som en af de lette.
Mange af de nye bosættere eller tidliger fanger som havde ustrået deres straf, skulle bruge hushjælpere. De kunne så hente en af kvinderne i fængslet og for mange af kvinderne var det en hurtig vej ud af fængslet. Det var dog for de fleste ikke meget bedre da de ofte blev behandlet værre af deres herrer end i fængslet. Mange af dem blev misbrugt og når de så blev gravide blev de sendt tilbage til fængslet og fik yderlige straf fordi det var deres egen skyld.
Børnene blev taget fra dem kun 2 uger efter deres fødsel og måtte klare sig uden deres mor som blev sendt til bage til deres afdeling uden yderligere kontakt. I de 50 år som fængslet fungerede blev der født 1600 børn hvor kun 25 % overlevede. De børn som overlevede blev sendt på et hjem, eller retter et børne fængsle, da britterne regnede disse børn som det laveste i samfundet.
De børn som ikke klarede det blev begravet 500 meter fra fængslet og der er i dag ingen spor eller minder fra den gang. Vi stod dog på det sted der engang havde fungeret som gravsted for alle disse sjæle og jeg må indrømme at det var med stærke følelser at stå her midt på en vej og vide at under mig lå 1200 børn begravet.
Louisa historie ender godt som så mange andre heldigvis. Hun udstod sin straf og giftede sig igen med en af de nye bosættere. Han arbejde på Cascade bryggeriet der var startet på samme tidspunkt som fængslet. Der er dog ingen beretninger om efterkommer til Louisa ej heller om hun nogensinde så sine børn igen. Louisa døde en naturlig død i Hobart.
Fængslet fungerede i 50 år og der blev ialt sendt omkring 15.000 kvinder til stedet. Da der var flest var der 900 fanger og det er flere end der var i Port Arthur på noget tidspunkt. Man kan spørge sig selv hvorfor det først er igennem de sidste 25 år at man er begyndt at bevare mange af disse steder. For briterne er det en sort plet på deres historie og selvom de ikke har mangle på sorte pletter, er det her måske ikke en af dem de ikke ønsker at huske.
Hovedparten af de kvinder som blev depoteret havde kun lavet nogle ganske banale ting som det at stjæle brød eller for mange måske slet ikke noget. Dengang blev de stillet for en magistrant som udmålte straffen, ikke noget med en fair ret som vi kender i dag.
Der skulle jo kvinder til Van Diemens land fordi man manglede dem der, så det kunne ligne ren slave handel, noget som briterne jo har været ganske gode til hvis vi kigger tilbage i hsístorien. Her var det blot med deres eget folk, så ikke noget at sige til at de helst ikke vil mindes om det.
Det pardoksale var jo at de behandlede dem meget dårligt i fængslet, slog deres børn ihjæl selvom de jo manglede både børn og kvinder. Dengang kunne men jo ikke lige fortælle i England hvordan det stod til og så få at vide at man skulle lave det om. Det kunne jo tage mere end et år før man havde fået svar på et brev da den eneste mulighed var at sende det med skib.
Mange af dem der overlevede blev på Van Diemens land, som om de havde andre muligheder, fik de efterfølgende en langt bedre tilværelse end den de kunne have fået i London på samme tid.
Da hele historien spilles af skuespillere på vores vandretur fra bryggeriet til fængslet er det en meget stærk oplevelse man lever sig næsten helt ind i den og får fornemmelse af at være der.
Nu kender vi ligesom noget af den historie som Tasmanien bygger på og det er jo ikke det samme som at læse om gamle Danske konger og vores historie.
Louisa var oprindelig Irsk og havde taget turen over fra Irland til London efter hendes mands død i 1839. Hun havde tre drenge på 14, 12 og 10 år som hun skulle forsørge. Hun var fattig og havde intet arbejde så hun havde problemer med at skaffe mad.
Samtidig havde de britiske myndigheder besluttet at der skulle flere kvinder til Van Diemens land da der efterhånden var mangle på dem der. De manglede simpelthen kvinder som, husholdersker, hustruer og mødre. Briterne havde i 7-8 år hovedsageligt depoteret mænd til Port Arthur og nu var det tid at sende kvinderne også.
Louisa blev taget i at stjæle brød til sine børn og for det fik hun 7 års deportering på Van Diemens land. Magistraten belsuttede at hendes børn kunne klare sig selv da den største var 14 og at han ville tage sig af de små. Først blev hun set i fængsel på en skib hvor hun skulle vente på at borde det skib som skulle bringe hende og 180 andre kvinder til fængslet “Female Factory” i Hobart.
Men først skulle skibet klargøres og øverste dæk skulle sælges til dem som ville bosætte sig på Van Diemens land og det kunne tage flere måneder før skibet var klar til afgang. Turen var ikke uden fare, flere døde undervejs på den lange tur, som kunne tage op til 9 måneder. En del skibe led også den skæbne at gå under i en af de mange storme som er i det indiske ocean.
Fængslet Female Factory var et grufuldt sted og her skulle Louisa så opholde sig i syv år, hvis hun altså overlevede. Fængslet var opdelt i 3 afdelinger efter hvor grufuld forbrydelse de havde begået. Louisa kom i C afdelingen da hendes forbrydelse blev betegnet som en af de lette.
Mange af de nye bosættere eller tidliger fanger som havde ustrået deres straf, skulle bruge hushjælpere. De kunne så hente en af kvinderne i fængslet og for mange af kvinderne var det en hurtig vej ud af fængslet. Det var dog for de fleste ikke meget bedre da de ofte blev behandlet værre af deres herrer end i fængslet. Mange af dem blev misbrugt og når de så blev gravide blev de sendt tilbage til fængslet og fik yderlige straf fordi det var deres egen skyld.
Børnene blev taget fra dem kun 2 uger efter deres fødsel og måtte klare sig uden deres mor som blev sendt til bage til deres afdeling uden yderligere kontakt. I de 50 år som fængslet fungerede blev der født 1600 børn hvor kun 25 % overlevede. De børn som overlevede blev sendt på et hjem, eller retter et børne fængsle, da britterne regnede disse børn som det laveste i samfundet.
De børn som ikke klarede det blev begravet 500 meter fra fængslet og der er i dag ingen spor eller minder fra den gang. Vi stod dog på det sted der engang havde fungeret som gravsted for alle disse sjæle og jeg må indrømme at det var med stærke følelser at stå her midt på en vej og vide at under mig lå 1200 børn begravet.
Louisa historie ender godt som så mange andre heldigvis. Hun udstod sin straf og giftede sig igen med en af de nye bosættere. Han arbejde på Cascade bryggeriet der var startet på samme tidspunkt som fængslet. Der er dog ingen beretninger om efterkommer til Louisa ej heller om hun nogensinde så sine børn igen. Louisa døde en naturlig død i Hobart.
Fængslet fungerede i 50 år og der blev ialt sendt omkring 15.000 kvinder til stedet. Da der var flest var der 900 fanger og det er flere end der var i Port Arthur på noget tidspunkt. Man kan spørge sig selv hvorfor det først er igennem de sidste 25 år at man er begyndt at bevare mange af disse steder. For briterne er det en sort plet på deres historie og selvom de ikke har mangle på sorte pletter, er det her måske ikke en af dem de ikke ønsker at huske.
Hovedparten af de kvinder som blev depoteret havde kun lavet nogle ganske banale ting som det at stjæle brød eller for mange måske slet ikke noget. Dengang blev de stillet for en magistrant som udmålte straffen, ikke noget med en fair ret som vi kender i dag.
Der skulle jo kvinder til Van Diemens land fordi man manglede dem der, så det kunne ligne ren slave handel, noget som briterne jo har været ganske gode til hvis vi kigger tilbage i hsístorien. Her var det blot med deres eget folk, så ikke noget at sige til at de helst ikke vil mindes om det.
Det pardoksale var jo at de behandlede dem meget dårligt i fængslet, slog deres børn ihjæl selvom de jo manglede både børn og kvinder. Dengang kunne men jo ikke lige fortælle i England hvordan det stod til og så få at vide at man skulle lave det om. Det kunne jo tage mere end et år før man havde fået svar på et brev da den eneste mulighed var at sende det med skib.
Mange af dem der overlevede blev på Van Diemens land, som om de havde andre muligheder, fik de efterfølgende en langt bedre tilværelse end den de kunne have fået i London på samme tid.
Da hele historien spilles af skuespillere på vores vandretur fra bryggeriet til fængslet er det en meget stærk oplevelse man lever sig næsten helt ind i den og får fornemmelse af at være der.
Nu kender vi ligesom noget af den historie som Tasmanien bygger på og det er jo ikke det samme som at læse om gamle Danske konger og vores historie.
25. Dec - Hobart
Så ankom vi til Hobart og fandt hurtig vores hytte lige nord for byen. Om aften kørte vi ind til Hobart for at finde et sted at spise. Det skulle vise sig ikke at være så let da alt har lukket 1. Juledag, men efter noget søgen fandt vi en Indisk resturant. Her fik vi et rigtig godt aften måltid, med Papadam, Naan, Kylling med Tikka Masala, Butter Chicken og carry.
December 17, 2008
Indonesien
Jakarta
Så er jeg på farten igen og i sidste uge var jeg i Manila for anden gang på projektet. Manila er en by med store kontraster og det er nu en oplevelse bare at køre igennem byen til og fra kontoret. Vi boede på Hilton og tirsdag morgen var der spækket med presse fotografer nede i foryen, ikke fordi jeg var der men fordi ham deres bokser som slog Oscar Del la Hoya forrige søndag, checkede ind på hotellet mandag aften.
Nå men nu er jeg så i Jakarta, onsdag og torsdag i denne uge. først på ugen var jeg i Kuala Lumpur i Malaysia så jeg kommer da noget omkring. I morgen torsdag skal jeg retur til Melbourne da vi har Team buildning i Platon AU. Når lige at lande fredag morgen, hjem og få et bad os så ind på kontoret. Holder nok ikke så længe fredag aften.
Jakarta er nok det sted jeg har været hvor indtrykkene er stærkest. Jeg når jo ikke så meget sightseeing mens jeg er ude, da vi mest arbejder hele dagen og igen om aften på hotellet.
Turen til Grundfos' kontor om morgen er en oplevelse i sig selv. Kontrasten mellem rig og fattig gør stort indtryk. De rige bor i store huse bag piktråds hegn lige op af træ og blik skure hvor dem der bor her formodentlig kun tænker på er om de får mad samme dag.
Det virker som om vores egne daglige problemer får et helt andet perspektiv og jeg bliver nødt til at tage familien herop, på vores vej retur til Europa. Børnene kan forhåbentlig lære at sætte pris på det de har, ved at opleve børn som kun ejer de bukser og sandaler som de har på.
Her er beskidt overalt, det flyder med affald alle steder i store og små bunker. Flere steder ser man folk gå rundt i affaldet for at finde noget de kan genbruge. Men også i vejkanten ligger det skidt ligesom efter en våd fodboldkamp i parken. Der er mudder overalt, da kloak systemerne ikke kan klare vand presset når det regner. Det gør det i øjeblikket skal jeg hilse og sige, men det er som om det alligevel ikke får tingene til at gå i stå, som det ville gøre i danmark.
Trafikken virker fuldstændig som kaos, alle kører ind og ud imellem hinanden og der er ingen der bruger vognbanerne til noget, det er alle imod alle. Der er busser men ikke rigtig noget fungerende offentlig transport system. Så derfor kan alle købe en scooter for 50 dollars og så betale staten en sum hver måned i leje. Det betyder at de fleste, også dem der ikke har så meget at gøre med, kan få råd til et køretøj som kan bringe dem på arbejde.
Det betyder også at der er tusindvis, ja det virker nærmest som om der er millionvis af scootere om morgen. De køre indvendig og udvendig og ind imellem alle bilerne og det ser faktisk ganske farligt ud. Sammen med de få cykler og så alle de små trehjulet knallert taxier med hus som er i trafikken, virker det fuldstændig kaotisk. Alle bruger hornet også selvom man er langt nede i køen før et lyskryds, så der er en øredøvende larm fra bilerne.
Men på en eller anden forunderlig måde kører trafikken og den går aldrig rigtig helt i stå. Det er som om at man acceptere at bilerne, scooterne, cyklerne og knallert taxierne presser sig ind og ud imellem hinanden Man slipper lige foden fra speederen og så får de lige hornet også kører man ellers bare videre.
Lige ud for mit hotel er der en moske og hver aften er der meget støj derfra. En eller anden præst står og bræer ud over det hele og jeg kan altså ikke forstå at de skal bruge en 5000 Wats forstærker på toppen af taget. Det står på i flere timer og det er helt umuligt at høre fjernsynet selvom jeg bor på 20. etage. Hvorfor skal alle i bydelen høre på det....Nå men det skal jeg jo nok ikke gøre mig klog på.
Nok for denne gang og der er formodentlig sidste gang jeg skal til der her områder af verden. først i det nye år skal jeg lige en uge til KL igen og så er jeg kun backup for vores nye mand på projektet. Det kan godt give enkelte ture til næste år men der er ikke noget planlagt endnu.
På firma fronten ser det rigtig lovende ud lige nu. Jeg tror vi har fat i noget der kan gå hen og blive rigtig stort og første halvår at 2009 kan blive rigtig travlt og med lidt held, for det skal der jo også til, kan vi fordoble antallet af medarbejder de næste 6 måneder.
/Kaimer
December 13, 2008
Ny Skole til Christoffer
Rowville College
Christoffer har givet udtryk for at han savnede nogle af de fodbold milijoer som han havde i Danmark hvor han tit moedtes med kammerater paa sporteren, bare for at spille fodbold. Herude er det Basketball, Cricket og AFL(Australak fodbold) som man gaar op i.
Han ville gerne paa en skole hvor der var mere fodbold og sport paa programmet, saa derfor har vi kigget efter en anden skole til ham.
Vi fandt Rowville Secondary college hvor de har et sports academi for talentfulde indaetsudoevere indenfor Basketball, Fodbold, Netball og Golf.
Der er et ugentlig 10 timers traenings program som overbygning paa skolen normale 20 timer. Han var til preove traening i tirsdags og det gik ganske godt. De har tilbudt ham en plads og han skal starte efter sommerferien her til starten af Februar.
Det er en seperat linine hvor alle idraets eleverne gaar i samme klasser spredt mellem sportsgrenene og som saadan ikke foelger de ikke de "Normale" college klasser. Christoffer og jeg var derude i gaar og skriove under poaa alle papirene og for at faa en rundvisning og se lidt paa forholdene, som er ganske gode efter Australsk forhold.
Eget fitness center, samarbejde med Monash University i forbindelse med test og traening, indendoers hal, stor kunst traenings anlaeg, ny kunstgraes(ellers kan man ikke spille om sommeren) anlaen med tribune, o.s.v
Han glaeder sig helt vildt til at komme igang og en ekstra bonus var at deres skole uniform, for Academiet er sports toej og ikke skjorte og slip. Det var lige noget han kunne bruge...som han sagde, "Maa jeg saa braende det gamle"....
Rent logistik messigt giver det os lidt af en udfordring, men det maa vi loese han af vejen. Han kan tage bussen(2 ruter) derud og vil have lige over en times transport frem og tilbage.
Saa med 30 timer plus 5 timer til pauser og 10 timers transport ugentlig, bliver det nogle lange dage. Naar man saa ogsaa skal passe fodboldtraeningen i sin klub 2 gange om ugen og spille kamp i weekenden, bliver der ikke saa meget tid til overs til andet en lektier.
Vi har overvejet om vi skal flytte ud i omraadet da det giver os nogle ander positive ting med paa vejen. Huslejen er kun det halve af hvad vi giver her saa vi vil kunne spare en del mere op mens vi er her og da Camilla alligevel skal skifte skole i forbindelse med skiftet fra Primary og Secondary college var det maaske passende.
Det er ogsaa meget taettere paa diverse rideskole hvor hun kan dyrke hendes ridning noget mere end hun ellers har gjort her. Den eneste udfordring det vil give os er min transport til arbejde men det kunne jeg godt leve med et eller 2 aar. Nu maa vi se om vi kan saelge ideen til dem.
Vi tror han faar afprovet om han virkelig vil arbejde maalrettet imod at komme tilbage til Europa og spille for en klub. Vi har rigtige gode kontakter til klubber i England, Holland og Scotland via alle hans maalmands/fodbolds traenerer som kan skaffe proeve traeninger der.
Saa nu maa vi se hvor vi ender naar vi engang kommer "hjem", maaske han skal bestemme hvor vi skal bo naeste gang. :-)
/Kaimer
Christoffer har givet udtryk for at han savnede nogle af de fodbold milijoer som han havde i Danmark hvor han tit moedtes med kammerater paa sporteren, bare for at spille fodbold. Herude er det Basketball, Cricket og AFL(Australak fodbold) som man gaar op i.
Han ville gerne paa en skole hvor der var mere fodbold og sport paa programmet, saa derfor har vi kigget efter en anden skole til ham.
Vi fandt Rowville Secondary college hvor de har et sports academi for talentfulde indaetsudoevere indenfor Basketball, Fodbold, Netball og Golf.
Der er et ugentlig 10 timers traenings program som overbygning paa skolen normale 20 timer. Han var til preove traening i tirsdags og det gik ganske godt. De har tilbudt ham en plads og han skal starte efter sommerferien her til starten af Februar.
Det er en seperat linine hvor alle idraets eleverne gaar i samme klasser spredt mellem sportsgrenene og som saadan ikke foelger de ikke de "Normale" college klasser. Christoffer og jeg var derude i gaar og skriove under poaa alle papirene og for at faa en rundvisning og se lidt paa forholdene, som er ganske gode efter Australsk forhold.
Eget fitness center, samarbejde med Monash University i forbindelse med test og traening, indendoers hal, stor kunst traenings anlaeg, ny kunstgraes(ellers kan man ikke spille om sommeren) anlaen med tribune, o.s.v
Han glaeder sig helt vildt til at komme igang og en ekstra bonus var at deres skole uniform, for Academiet er sports toej og ikke skjorte og slip. Det var lige noget han kunne bruge...som han sagde, "Maa jeg saa braende det gamle"....
Rent logistik messigt giver det os lidt af en udfordring, men det maa vi loese han af vejen. Han kan tage bussen(2 ruter) derud og vil have lige over en times transport frem og tilbage.
Saa med 30 timer plus 5 timer til pauser og 10 timers transport ugentlig, bliver det nogle lange dage. Naar man saa ogsaa skal passe fodboldtraeningen i sin klub 2 gange om ugen og spille kamp i weekenden, bliver der ikke saa meget tid til overs til andet en lektier.
Vi har overvejet om vi skal flytte ud i omraadet da det giver os nogle ander positive ting med paa vejen. Huslejen er kun det halve af hvad vi giver her saa vi vil kunne spare en del mere op mens vi er her og da Camilla alligevel skal skifte skole i forbindelse med skiftet fra Primary og Secondary college var det maaske passende.
Det er ogsaa meget taettere paa diverse rideskole hvor hun kan dyrke hendes ridning noget mere end hun ellers har gjort her. Den eneste udfordring det vil give os er min transport til arbejde men det kunne jeg godt leve med et eller 2 aar. Nu maa vi se om vi kan saelge ideen til dem.
Vi tror han faar afprovet om han virkelig vil arbejde maalrettet imod at komme tilbage til Europa og spille for en klub. Vi har rigtige gode kontakter til klubber i England, Holland og Scotland via alle hans maalmands/fodbolds traenerer som kan skaffe proeve traeninger der.
Saa nu maa vi se hvor vi ender naar vi engang kommer "hjem", maaske han skal bestemme hvor vi skal bo naeste gang. :-)
/Kaimer
December 01, 2008
Sommer og Skoleafslutning
Jul?
Nu er det jo vi plejer at være i julestemning hjemme i DK men det ligger det lidt tungt med her. Når sommeren nu er på vej og børnene går på sommerferie om små 3 uger så er det altså ikke rigtig jul. Vi har godt nok forsøgt os med den årlige julebagning, marcipan og æbleskiver her i weekenden men det er altså ikke rigtig.
Næste weekend kommer Kasper, Yasmin, Mike og Vibeke på besøg til Gløgg og æbleskiver og så må vi se om ikke det kan hjælpe lidt.
Foråret har godt nok ikke været så godt som sidste år syntes vi. Jeg tror dog at vi har vænnet os til bedre vejr for vi har fået mindre regn i vinters og her til foråret og vi har ofte 18/19 til 27/28 grader og det er vel ikke så slemt endag.
Skolerne er tæt på deres årsafslutning og derved også de sidste afsluttende konkurrencer i diverse sports aktiviteter.
Circleball
Camilla var med på skolens circleball hold og de nåede helt til finalen i deres zone. Circlebll er en slags netball hvis det hjælper på forståelsen Man spiller men en bold a' la basketball og der er en kurv i hver ende hvor man scorer, dog uden den plade som er i basketball. Alle spillerne på hvert hold er placeret i hver sin cirkel undtaget en, som må løbe på hele banen. (Camilla har forklaret mig det så jeg ved ikke mere)
Camillas hold vandt finalen og er nu School Zone winner 2008, flot gået.
Camilla starter på McKnnon Secondry school www.mckinnonsc.vic.edu.au/ i grade 7 efter sommerferien, så det bliver en helt ny verden forhende.
Rugby
Christoffer spillede rugby her i Term 4 og hans hold nåede helt til Stats finalerne sammen med 11 andre hold. De spillede alle mod alle i 2 grupper af 6, hvor de første 2 i hver gruppe spillede semi- og finaler. De endte på en 4 plads i deres gruppe som er blandt de bedste 8 skoler i Staten Victoria. Christoffer fortæller at de hold som kom i semi- og finalen alle var store sorte mindst 2 meter høje og 2 meter mellem øjnene. En f hans klasse kammerater mistede en tand og en anden kom til skade med benet. Han havde selv en del blå mærker en flækket læbe og var noget øm dagen efter.
Christoffer vil gerne på en anden skole hvor der bruges endnu mere tid på sport og gerne fodbold. Vi er på udkig efter en anden skole og der er flere at vælge imellem, spørgsmålet er om han kan komme ind der hvor det ikke koster alt for meget. Vi kan vælge en privat skole som Haileybury www.haileybury.vic.edu.au men prisen er 100.000,- Danske kr. om året, så måske jeg lige skal have genforhandlet min løn hvis han skal gå der :-)
Vi har fundet en skole som har et specielt sports akademi til talenter indenfor bestemte sportsgene heriblandt fodbold. Vi er i gang med at finde ud af om han kan komme ind og det finder vi ud af inden for de næste par uger.
Arbejde
I næste uge skal jeg til Manila på Phillippinerne igen og det er som ok. Det er dog ikke alt for sikkert et sted at være nå man ser på hvilke steder der bliver angrebet af terrorister i øjeblikket. Man ved jo aldrig når man rejser i de der lande hvor man nemt kan se at jeg ikke er indfødt. Nå men nu må vi se det er formodentlig sidste gang jeg skal derop. Jeg skal nok have MDM drengene med på Havana bar og kigge på seværdighederne :-).
Ugen efter skal jeg først til Malaysia i 2 dage og så til Jakarta i 2 dage, hvorefter jeg flyver hjem natten til fredag for at deltage i vores første firma Teambuilding fredagen før jul. Mere om det når vi når dertil.
Skriver igen fra Manila.
/Kaimer
Nu er det jo vi plejer at være i julestemning hjemme i DK men det ligger det lidt tungt med her. Når sommeren nu er på vej og børnene går på sommerferie om små 3 uger så er det altså ikke rigtig jul. Vi har godt nok forsøgt os med den årlige julebagning, marcipan og æbleskiver her i weekenden men det er altså ikke rigtig.
Næste weekend kommer Kasper, Yasmin, Mike og Vibeke på besøg til Gløgg og æbleskiver og så må vi se om ikke det kan hjælpe lidt.
Foråret har godt nok ikke været så godt som sidste år syntes vi. Jeg tror dog at vi har vænnet os til bedre vejr for vi har fået mindre regn i vinters og her til foråret og vi har ofte 18/19 til 27/28 grader og det er vel ikke så slemt endag.
Skolerne er tæt på deres årsafslutning og derved også de sidste afsluttende konkurrencer i diverse sports aktiviteter.
Circleball
Camilla var med på skolens circleball hold og de nåede helt til finalen i deres zone. Circlebll er en slags netball hvis det hjælper på forståelsen Man spiller men en bold a' la basketball og der er en kurv i hver ende hvor man scorer, dog uden den plade som er i basketball. Alle spillerne på hvert hold er placeret i hver sin cirkel undtaget en, som må løbe på hele banen. (Camilla har forklaret mig det så jeg ved ikke mere)
Camillas hold vandt finalen og er nu School Zone winner 2008, flot gået.
Camilla starter på McKnnon Secondry school www.mckinnonsc.vic.edu.au/ i grade 7 efter sommerferien, så det bliver en helt ny verden forhende.
Rugby
Christoffer spillede rugby her i Term 4 og hans hold nåede helt til Stats finalerne sammen med 11 andre hold. De spillede alle mod alle i 2 grupper af 6, hvor de første 2 i hver gruppe spillede semi- og finaler. De endte på en 4 plads i deres gruppe som er blandt de bedste 8 skoler i Staten Victoria. Christoffer fortæller at de hold som kom i semi- og finalen alle var store sorte mindst 2 meter høje og 2 meter mellem øjnene. En f hans klasse kammerater mistede en tand og en anden kom til skade med benet. Han havde selv en del blå mærker en flækket læbe og var noget øm dagen efter.
Christoffer vil gerne på en anden skole hvor der bruges endnu mere tid på sport og gerne fodbold. Vi er på udkig efter en anden skole og der er flere at vælge imellem, spørgsmålet er om han kan komme ind der hvor det ikke koster alt for meget. Vi kan vælge en privat skole som Haileybury www.haileybury.vic.edu.au men prisen er 100.000,- Danske kr. om året, så måske jeg lige skal have genforhandlet min løn hvis han skal gå der :-)
Vi har fundet en skole som har et specielt sports akademi til talenter indenfor bestemte sportsgene heriblandt fodbold. Vi er i gang med at finde ud af om han kan komme ind og det finder vi ud af inden for de næste par uger.
Arbejde
I næste uge skal jeg til Manila på Phillippinerne igen og det er som ok. Det er dog ikke alt for sikkert et sted at være nå man ser på hvilke steder der bliver angrebet af terrorister i øjeblikket. Man ved jo aldrig når man rejser i de der lande hvor man nemt kan se at jeg ikke er indfødt. Nå men nu må vi se det er formodentlig sidste gang jeg skal derop. Jeg skal nok have MDM drengene med på Havana bar og kigge på seværdighederne :-).
Ugen efter skal jeg først til Malaysia i 2 dage og så til Jakarta i 2 dage, hvorefter jeg flyver hjem natten til fredag for at deltage i vores første firma Teambuilding fredagen før jul. Mere om det når vi når dertil.
Skriver igen fra Manila.
/Kaimer
November 21, 2008
Kuala Lumpur & South Korea
Ja så er det tid til at skrive igen. Jeg har været hård belastet af arbejde og rejser så der har ikke været så meget tid til at skrive men jeg skal forsøge at komme med lidt flere indlæg de kommende måneder. Ikke fordi jeg får mere tid men der er jo ofte en del at skive om på denne her årstid.
Platon Australia
Det går ganske godt for tiden og vi er har ansat en 2-3 personer her i oktober og november så vi når op på 9 ansatte inden nytår. Her i starten er det ekstra hårdt når man både skal køre virksomheden og samtidig lige udfakturere så vi kan få opbygget noget kapital.
Selvom der er finans krise er det til synelandede ikke noget vi er berørt af og udsigterne er lyse og det er svært ikke at være optimistiske. Lad os bare sige at vores pipeline ser rigtig fornuftig ud og det vi i øjeblikket har gang i kan udvikle sig meget hurtig til næste år. Det kan gå hen at blive meget stort, ikke kun for os her i AU men for hele Platon hvis vi gør det rigtig.
Syd Korea
I slutningen af Oktober var jeg i Syd Korea for sidste gang. Min opgave var at levere data til load til produktion og være on-site i forbindelse med GO-live. Turen blev lidt kortere da migreringen forløb ganske fornuftig så der var ingen grund til at jeg blev for længe.
Så nu er det slut med at sidde på gulvet og spise og KimChi er ikke på menuen.
Kuala Lumpur
Næste kluster af det projekt jeg arbejder på er gået igang og det meste on-site arbejde skal foregå i Kuala Lumpur hos Grundfos Malaysia. Det er første gang jeg er her og jeg må indrømme at tingene er meget billige.
Vi var ude at spise på den lokale restaurant lige ved siden af lejligheds komplekset hvor vi bor og jeg fik Ris med kylling i karry, et honning stegt kylling lår og så en af der her pandekager som de spiser til. Pris. 16 kr,- inklusiv en cola!!!
Nu skulle man jo tro at det ikke kunne blive billigere men næste dag var vi i et shopping center lige i nærheden og her fik jeg nogenlunde det samme i centerets food court. Her var prisen bare 2.5 dollars(AU - 10 kr.)
Har købt 2 nye CD'er til Camilla og 3 fodbold DVD'er til Christoffer og måtte betale lige under 200,- kr for det hele.
Vores projekt gruppe består hovedsageligt af indere, ikke fordi jeg har noget imod dem men jeg kan sgu' ikke forstå deres engelsk. I min MDM gruppe er vi mig, en inder, en HK kineser og en englender. Vi har arbejdet en 10-12 hver dag plus de 2-3 timer man nu får arbejdet på hotel værelset om aften så jeg har ikke haft noget tid til sightseeing.
Jeg har en klasse kammerat som bor her i Kuala Lumpur og vi skulle have været ude smage på den lokale brug men hen har desværre været i Honkong i denne uge, så jeg må se om ikke vi kan mødes næste gang jeg kommer her.
I December skal jeg både til Manila, Kuala Lumpur og Jakarta igen inden jul. Efter jul har vi fået en anden Konsulent til at overtage projektet for mig da der er alt for meget rejseaktivitet i forhold til hvad jeg kan byde familien. Adam starter efter nytår og jeg skal on-site i Kuala Lumpur sidst i Januar hvor jeg skal introducere ham til projektet og få de sidste ting overdraget. Vi har godt nok planlagt ferie i den ugen men bliver nødt at flytte den og heldigvis var det kun en tur til Bright lige nord for Melbourne så det var ok for familien
Vi har en del andre projekter på vej ind som jeg sikkert skal involveres i og kommer det meste vi har i vores pipeline i gang, bliver vi nødt at ansætte flere konsulenter for at kunne følge med.
Skriver igen snart
/Kaimer
Platon Australia
Det går ganske godt for tiden og vi er har ansat en 2-3 personer her i oktober og november så vi når op på 9 ansatte inden nytår. Her i starten er det ekstra hårdt når man både skal køre virksomheden og samtidig lige udfakturere så vi kan få opbygget noget kapital.
Selvom der er finans krise er det til synelandede ikke noget vi er berørt af og udsigterne er lyse og det er svært ikke at være optimistiske. Lad os bare sige at vores pipeline ser rigtig fornuftig ud og det vi i øjeblikket har gang i kan udvikle sig meget hurtig til næste år. Det kan gå hen at blive meget stort, ikke kun for os her i AU men for hele Platon hvis vi gør det rigtig.
Syd Korea
I slutningen af Oktober var jeg i Syd Korea for sidste gang. Min opgave var at levere data til load til produktion og være on-site i forbindelse med GO-live. Turen blev lidt kortere da migreringen forløb ganske fornuftig så der var ingen grund til at jeg blev for længe.
Så nu er det slut med at sidde på gulvet og spise og KimChi er ikke på menuen.
Kuala Lumpur
Næste kluster af det projekt jeg arbejder på er gået igang og det meste on-site arbejde skal foregå i Kuala Lumpur hos Grundfos Malaysia. Det er første gang jeg er her og jeg må indrømme at tingene er meget billige.
Vi var ude at spise på den lokale restaurant lige ved siden af lejligheds komplekset hvor vi bor og jeg fik Ris med kylling i karry, et honning stegt kylling lår og så en af der her pandekager som de spiser til. Pris. 16 kr,- inklusiv en cola!!!
Nu skulle man jo tro at det ikke kunne blive billigere men næste dag var vi i et shopping center lige i nærheden og her fik jeg nogenlunde det samme i centerets food court. Her var prisen bare 2.5 dollars(AU - 10 kr.)
Har købt 2 nye CD'er til Camilla og 3 fodbold DVD'er til Christoffer og måtte betale lige under 200,- kr for det hele.
Vores projekt gruppe består hovedsageligt af indere, ikke fordi jeg har noget imod dem men jeg kan sgu' ikke forstå deres engelsk. I min MDM gruppe er vi mig, en inder, en HK kineser og en englender. Vi har arbejdet en 10-12 hver dag plus de 2-3 timer man nu får arbejdet på hotel værelset om aften så jeg har ikke haft noget tid til sightseeing.
Jeg har en klasse kammerat som bor her i Kuala Lumpur og vi skulle have været ude smage på den lokale brug men hen har desværre været i Honkong i denne uge, så jeg må se om ikke vi kan mødes næste gang jeg kommer her.
I December skal jeg både til Manila, Kuala Lumpur og Jakarta igen inden jul. Efter jul har vi fået en anden Konsulent til at overtage projektet for mig da der er alt for meget rejseaktivitet i forhold til hvad jeg kan byde familien. Adam starter efter nytår og jeg skal on-site i Kuala Lumpur sidst i Januar hvor jeg skal introducere ham til projektet og få de sidste ting overdraget. Vi har godt nok planlagt ferie i den ugen men bliver nødt at flytte den og heldigvis var det kun en tur til Bright lige nord for Melbourne så det var ok for familien
Vi har en del andre projekter på vej ind som jeg sikkert skal involveres i og kommer det meste vi har i vores pipeline i gang, bliver vi nødt at ansætte flere konsulenter for at kunne følge med.
Skriver igen snart
/Kaimer
October 24, 2008
Jakarta - Indonesien
JakartaSå kom turen til Jakarta in Indonesien. Jeg fløj fra Melbourne via Perth og landede sent søndag aften. I asien er det ikke unormalt at man skal "betale" for visa når man kommer ind i landet og heldigvis var der en Emigrant officer der ventede på mig så vi kunne gå lige igennem immigration uden at skulle stå i kø i flere timer.
Vi boede på Hotel Grand Melia i CBD distriktet og det må siges at være et ganske godt hotel. Der var arrangeret transport til og fra kontoret, da man ikke bare lige tager en Taxi i de her lande. Ikke fordi der er mangel på taxier men simpelthen fordi man ikke kan stole på dem. Man ligner en turist så chancen for at bliver rø.....rendt er rimelig stor.
Turen på tværs af byen er en oplevelse i sig selv, trafikken er total kaos. Jeg troede at det var slemt i Manila men jeg skal love for at her et det bare meget værre. Der er godt nok streger på vejen der adskiller vognbanerne men dem er der ingen der bruger. De har små knallert taxier, 1000vis af små scooters og jeg mener tusindvis og masser af biler. De mener at der bor 13-14 
milioner i Jakarta før morgen trafikken sætter ind og midt på dagen skal man lægge 3-4 milioner til. Det er 3-4 gange hele Storkøbenhavn som skal ind til byen hver dag!!!
milioner i Jakarta før morgen trafikken sætter ind og midt på dagen skal man lægge 3-4 milioner til. Det er 3-4 gange hele Storkøbenhavn som skal ind til byen hver dag!!!
Her er som i Manila masser af mennesker som lever under fattigdoms grænsen. Jeg mener virkelige fattige ikke som dem i danmark som tror de er fattige, nej her handler det kun om en ting når man står op om morgen, nemlig at få solgt nok fra sin cykelbod til at man har råd til mad om aften til familien.
Den første dag kørte vores chauffør ned igennem det jeg vil kalde slum kvarter, men som nok bare er normal boligforhold her og jeg syntes det er en skræmmende oplevelse. Overalt smider de deres affald, flere steder så jeg læssevis af affald i "grønne" områder. Husene er faldefærdige og der er slået brædder og plader på diverse steder for at holde storm og regn ude.
På vej til lufthavnen så vi folk havde lavet boliger under motorvejs broerne, igen ikke huse men noget af det træ der har fundet alle de steder hvor man nu kan finde affald.
Maden er også anderledes end hvad jeg er vand til, jeg fik smagt Nasi Goreng, som er Indonesisk stegte ris. Det er nu udemærket og jeg er jo heller ikke den der smager på alt hvad de servere. Der er det godt jeg har haft Martin med han putter næsten alt i munden og så kan jeg jo kigge på ham inden jeg selv prøver. Jeg holder mig mest til kylling, ris og nudler og er her jo masser af.
I næste uge går turen til Syd Korea for sidste gang og så tror jeg rejse aktiviteten skal drosles lidt ned op til jul. Måske et par ture til Malaysia inden vi skal til Tassi i julen.
/Kaimer
October 14, 2008
Manila(Hooters & Havana Bar)
Sunday in Manila
Søndag arbejde havde vi kun et objekt at gennemgå hos Grundfos Filippines. De ville så tages os med ud til frokost og vi kørte ned til kysten og op langs promenaden. Jeg fik øje på en restaurant ved navn HOOTERS... og nævnte det for Martin da vi kørte forbi. Martin kunne så bekræfte at han havde prøvet en tilsvarrende restaurant i USA og at pigerne havde meget små og stramme shorts og ikke for store t-shirt.
Det viste sig så at medarbejderne havde booket bord der! Vi blev lidt overasket over at de syntes at vi skulle på en Amerikansk "grill bar" med lokale unge piger i små stramme shorts og med t-shirt der ikke overlod noget til fantasien. Maden var som den nu er på en "grill bar", det eneste indslag var da de begyndte at danse square danse og at Martin ikke kunne undgå at blive hevet op og danse med :-) Ikke hans stærke side vil jeg sige uden at genrer ham.
Vi var så ude at shoppe lidt og blev så kørt tilbage til hotellet. Jeg nåede lige at runde fitness centeret og fik cyklet godt 1.5 time. Nåede lige at tage et hurtigt bad og derefter så ud at spise. Vi gik over til det center så lå lige ved siden af hotellet, så fredelig og ok ud. Vi spiste på en Japansk restaurant og fik noget fradragende med til ingen penge.
Bagefter ville vi så lige slutte af med kaffe eller en hurtig øl og blev enige om at gå ned til den barten vi var på Lørdag aften efter vi havde været ud at spise med Grundfos folkene.
Jeg skal med det samme sige at vi ingen fornemmelse havde af hvilket sted det egentlig var. Vi havde intet opdaget om lørdage, måske vi ikke kiggede efter det eller vi var blot uopmærksomme. Der var ret mange mennesker af en søndag aften af være men vi fik da et bord udenfor, sådan lidt midt inde i midten af alle borde. Martin fin en drink og jeg tog en kop kaffe og jeg skal indrømme at jeg stadig ikke havde fatte mistanke til hvad det var vi skulle til at opleve.
vi sad og kigge på mennesker der gik forbi eller rettere andkom og satte sig ved bordene. Der var flere piger/kvinder de smilede sødt og var meget imødekommende Det blev så til lidt mere end smil, vi lagde mærke til at der blev kigget intens på os fra flere omkring os og som tiden skred frem var der efter hånden end del kvinder ved bordene omkring os der virkede MEGET interesseret is os.
Det var først da hende der sad til højre for mig, ved bordet bagved, vendte sig om og nærmest viste sin front frem til mig helt op i ansigtet på mig, mens hun kiggede den anden vej. Nu blev jeg for alvor klar hvad dether handlede om. Jeg kiggede på alle de andre borde rundt omkring op lagde mærke til at de alle have en ældre(ja altså ældre udseende mand end mig) europæisk udseende mand og en eller flere filippinsk kvinder.
De begyndte nu at tale til os og spørge hvor vi kom fra og sådsan, uden der egentlig var indhold i samtalerne. En anden fra bordet på den anden side begyndte også og spørge om hvor vi kom fra. En fortalte Martin at stedet var ganske godt, det hade vel nærmest "The full Packade" som hun sagde. Hende der nu sad til venstre for mig spurgte om hvorfor jeg drak kaffe? Jeg svarrede at jeg jo skulle hjem og sove og på arbejde i morgen. Til det blev jeg direkte spurgt om jeg ikke ville "have som fun tonight" og jeg spurgte "What kind of fun would that be?". Det svarrde hun aldrig på og jeg tror hun forstod budskabet...ikke intereseret.
Vi syntes nu at det var blevet lidt for spændende og valgte at trække os tilbage til hotellet...ALENE.
Bagefter kunne ´vi jo godt se at vi ligende nogle som kom efter det samme som alle andre i den bar. To europæiske single mænd sammen ude og måske kigge vi da på piegerne, jeg skal da indrømme at de bestemt havde et udseende over gennemsnittet og ikke lagde skjul på det. Vi må have lignet omvandrende dollars tegn for jeg har aldrig oplevet at være så populær. Det var som om de piger som ikke allerede havedet fundet deres "arbejde" for natten, nærmest kæmpede om at få fingerne i Martin og mig.
Jeg spurgte efterfølgende på hotellet om den bar var berygtet for den slags og til det svarede de JA det er den, is skal gå i den anden retning hvis i vil være i fred.
Nå men nu er jeg endelig tilbage i Melbourne og skal først rejse på Søndag til Jakarta hvor Martin og jeg skal holde assessment for Grundfos Indonesia.
Manila har givet mig et meget stærkt indtryk og det har været hårdt at se på gade børnene og alt det slum som de har. Vi skal ikke herop igen da projektet skal kører fra Malaysia men det er nok også godt det samme.
/Kaimer
October 12, 2008
Manila
Så kom turen til Manila på Fillippinerne. Jeg landede fredag aften med Singapore airline via Singapore efter 10 timer. Kasper havde fortalt mig lidt om byen og om at man skal passe på hvor man færdes i byen da ikke alle bydele er lige sikre for os at færdes.Grundfos havde sørget for transport fra lufthavnen til hotellet da man ikke kan være sikker på at taxi chaufførene . vi er booket ind på Marriot og jeg skal ellers love for at sikkerheden er høj her. Ikke på grund af bombningen i Pakistan men efter 9/11. Alle biler bliver undersøgt af bombehunde inden de kører ind på hotellets område. Inden vi så går ind på hotellet bliver vores tasker og kufferter også undersøgt for spring stoffer, våben og lign. Man går igennem en detektor a la den man bruger i lufthavnene så så man ikke kan bringe våben med ind.
Trafikken er totalt kaos, meget har jeg set rundt omkring men det her er slemt. Der er ingen regler ser det ud til, der er godt nok streger på vejen men dem er der ingen der retter sig efter. På billedet herunder er en jeepny som er en salgs bustransport, som der er tusindevis af i byen. Jeg har ikke fundet ud af om de kører i forskellige ruter eller om de bare køre rundt uden styring men det virker nærmest sådan. De holder alle vegne og mange af dem man ser på vejene er propfyldte.
Når man skal ag banker man bare en gang i loftet og chaufføren stopper så og man kan komme af.Byen har meget store kontraster i rigdom og fattigdom. Vores chauffør tog os sammen med Grundfos folkene ud til den gamle fæstning(Billede her først på siden) som spanierne byggede for 400 år siden. På vej derud kørte vi igennem et "bolig" område hvor det virkede som umuligt at der kunne bo mennesker. Lige efter kommer vi så til strand promenaden og inden for 100 meter skifter området fuldstændig karakter. Nu er det ikke slum men store mondæne huse og hoteller og der er pludselig vagter overalt.
Når vi går rundt i byen gør vi det kun i selskab med de lokale fra Grundfos. Vi føler begge to at folk kigger meget intens efter os og vi føler os bestemt ikke sikker. Vi skiller os også uden tvivl ud af mængden, da vi begger er højere end de fleste her og har lyst hår. Det er min opfattelse at hvis man vader rundt i byen men et stort kamera og sin bælte taske så vil man uden tvivl blive overfaldet. Rigtige mange steder, specielt der hvor man gerne vil have turister eller dem med penge, står der betjente med skarpladt skyde våben. Ikke de samme ærtebøsser som politiet har i danmark. Mange af dem har maskinpistoler eller noget der ligner et oversavet jagtgevær.
Selv når vi går ind i et stort indkøbscentre står der politi og visiteret os og det er egentlig en lidt skærmende oplevelse.
Blev lidt imponeret af deres ledningsføring(Se billed herover)
Om aften tog Grundfos os med ud at spise på en lokal restaurant "De syngende Kokke og tjenere" og ja de sang hele aften, både når de tilberedte manden men også når de serverede. Ganske komisk og samtidig fik vi smagt noget af den lokale madkultur.
På vej ud af restauranten og hen til bilen blev vi overfaldet af børn som ville sælge roser og som formodentlig var gade børn. Det så ikke ud som om de lige havde været i bad de sidste par uger og de så som også ud til at kunne bruge nogle penge. Selvom man prøver at ignorere dem så er de meget vedholdende og bliver ved med at prøve at sælge noget, ja man træder dem nærmest ned for at komme ind i bilen.
Sørgelig syn men man kan ikke redde alle verdens børn og man må bare indse at vores samfund i DK ikke er så ringe endag.
Jeg skrive endnu et indlæg om Søndag da vi også her har haft en hel del oplevelser.
/Kaimer
Jeg skrive endnu et indlæg om Søndag da vi også her har haft en hel del oplevelser.
/Kaimer
September 25, 2008
Syd Korea og VIS trial
Frokost med teametSå har jeg nu været i syd Korea i 10 dage og i morgen skal jeg hjem til familien. Det glæder jeg mig utroligt meget til da det er min anden 2 ugers tur inden for 1.5 måned.
Projektet som jer er med på er faglige udfordrende nok og der er stadig en masse ting at lære. Vi er et team af konsulenter der har over taget migrering af data fra Bipecs til SAP i Syd Korea og det er været ganske kaotisk men vi er dog kommet i mål. Deltagerne er mit værste mareridt i forhold til sprog. Specielt de to indere har jeg meget svært ved at forstå og generelt kan man sige at forretnings folkene fra Korea taler bedre engelsk end Inderne. (JEg forstår den i hvertfald bedre)
Den ene Asccenture konsulent, som er inder, har alle de indiske dyder. Har meget svært ved selv at analysere sig til fejl, selv finde dokumentation og i det hele taget kunne forklare en problemstilling.
Det giver en del udfordringer, først at forstå hvad de siger, dernæst at forstå hvad problemet egentlig er. Det ender ofte med at jeg selv må tale med forretningen og få forklare hvad de vil, for så at finde ud af hvor fejlene er. Det har selvfølgelig heller ikke været lettere af at vi alle er nye på projektet, så en masse viden lå hos andre.
Vi har arbejdet mellem 11 og 14 timer dagligt også i weekenden så sightseeing har der roverhovedet ikke været til til. De eneste oplevelser, hvis man kan kalde det for det, hav været forkosten. Man sidder på gulvet og spiser og altid med pinde. Nu er det så ikke de træ pinde i kender i danmark men tynde metal pinde og det gør det bestemt ikke letter skulle jeg hilse og sige. Men da jeg er på skrump så har det passet mig ganske udemærket. Så skal man jo spise langsomt og ikke så meget og der er begrænset havd jeg har kunnet fange af mad i de 30 min vi har til at spise i. Maden har været "spændende" men mest af alt meget stærk. De bruger simpelthen chili i næsten alt hvad de spiser og så er det ofte noget med en gryde midt på bordet med noget kogende boullion, hvor grøntsager, kød og ris i nævnet rækkefølge koges.
Det har da været spændende nok og prøve maden men jeg glæder mig nu til noget af Anes mad igen og til at være sammen med familien, det var nu mest af alt derfor vi tog til Australien.
Rejes aktiviteten er i øjeblikket alt for meget i forhold til de forventninger som var stillet og jeg tror ikke det bliver bedre hvis men ikke rækker hånden op og siger nej. Jeg tror at den næste 1.5 måned er mere end hvad vi vil stå model til fremover. Måske er det kun lige nu men jeg tror det desværre ikke rigtig og jeg gør mig nogle overvejelser sammen med Ane om det var det her vi ville. Hvis planen følges vil jeg være væk hjemmefra 28 dage ud af 38 plus jeg lige havde 14 dage i DK derudover. Det er altså ikke livet, selvom det lyder spændende at skulle til Syd Korea, Indonesien, Fillipinerne og Malaysia, så er det altså med arbejdesdage på 12-14 timer og det eneste man ser er Hoteller, lufthavne og resturanter...
VIS Trial
Christoffers var til prøvetræning under VIS men måtte opgive at fuldføre på grund af en forstuvet storetå. Han prøved ellers at bide det i sig men kunne ikke slevom Ane havde tapet den. De sagde dog at de gerne ville se ham igen når han var klar, så vi regner med at han skal prøve igen i starten af oktober.
/Kaimer
September 17, 2008
VIS Trial
Prøvetræning i VIS
Så er der igen bud efter Christoffer Han skal til prøve træning hos VIS(Victorian Institut of Sport) som er Victorias elite satsning.
Dem der bliver udtaget får et scolarship(Ikke skolegang) får et år ad gangen. De har bl.a et fodboldhold som spiller i U21 ligaen under VIC primiership, den højest rangerede liga her i Melbourne.
VIS levere sportsudøvere til AIS(Australian Institut of Sport), så får en Australsk statsborger er VIS et skridt imod udtagelse til AIS som er Australian U Landshold(U17, U19, U21).
Så det er rigtig flot at de vil kigge på Christoffer og alt hans slid og gode spil har givet ham denne mulighed. Selvom de ikke skulle vælge ham så er det er godt klap på skulderen og give noget motivation til at arbejde videre og måske komme tilbage til næste år. Om ikke andet har de opdaget ham og han er noteret i bogen så mon ikke de holder øje med ham og hans udvikling.
Det er mandag, tirsdag og onsdag i næste uge så jeg skal nok skrive noget om hvordan det går med det.
/Kaimer
Så er der igen bud efter Christoffer Han skal til prøve træning hos VIS(Victorian Institut of Sport) som er Victorias elite satsning.
Dem der bliver udtaget får et scolarship(Ikke skolegang) får et år ad gangen. De har bl.a et fodboldhold som spiller i U21 ligaen under VIC primiership, den højest rangerede liga her i Melbourne.
VIS levere sportsudøvere til AIS(Australian Institut of Sport), så får en Australsk statsborger er VIS et skridt imod udtagelse til AIS som er Australian U Landshold(U17, U19, U21).
Så det er rigtig flot at de vil kigge på Christoffer og alt hans slid og gode spil har givet ham denne mulighed. Selvom de ikke skulle vælge ham så er det er godt klap på skulderen og give noget motivation til at arbejde videre og måske komme tilbage til næste år. Om ikke andet har de opdaget ham og han er noteret i bogen så mon ikke de holder øje med ham og hans udvikling.
Det er mandag, tirsdag og onsdag i næste uge så jeg skal nok skrive noget om hvordan det går med det.
/Kaimer
Arbejde
Arbejde
Så er der godt gang i projekterne. Grundfos i Bjerringbro har booket mig indtil udgangen af næste år så det er jo fast arbejde. Det er meningen at jeg skal deltage i migreringen af data mellem de nuværende systemer og til SAP. Jeg bliver en del af det team som skal tage sig af Syd Asien(Grundfos terminologi), dvs. Syd Korea, Indonesien, Malaysia og Filippinerne i første omgang.
Det kommer til at betyde noget mere rejse aktivitet, og her i september og oktober er det helt galt. 8 ud af 11 uger vil jeg være ud at rejse også i en del weekender.
Ane har på grund af min rejse aktivitet, men også på grund af så mange andre ting, sagt sit arbejde op. Hun har nu prøvet kræfter med det Australske arbejds marked og fundet ud af at de ikke har styr på en ski.. Men det kan hun fortælle om i et senere indlæg.
Jeg tror at vi(Palton AU) kan gøre brug af Ane en 10-20 om måneden, hvor hun kan overtage nogle af de administrative opgaver som jeg og Kasper har. Jeg har ikke tid til dem da projektet er første prioritet og for Kaspers vedkommende skal han tage sig af andre og vigtige opgaver. Der vil formodentlig være udfakturer bart arbejde til ham også.
Nå men skriver igen når jeg er kommet til bage til Melbourne.
/Kaimer
Så er der godt gang i projekterne. Grundfos i Bjerringbro har booket mig indtil udgangen af næste år så det er jo fast arbejde. Det er meningen at jeg skal deltage i migreringen af data mellem de nuværende systemer og til SAP. Jeg bliver en del af det team som skal tage sig af Syd Asien(Grundfos terminologi), dvs. Syd Korea, Indonesien, Malaysia og Filippinerne i første omgang.
Det kommer til at betyde noget mere rejse aktivitet, og her i september og oktober er det helt galt. 8 ud af 11 uger vil jeg være ud at rejse også i en del weekender.
Ane har på grund af min rejse aktivitet, men også på grund af så mange andre ting, sagt sit arbejde op. Hun har nu prøvet kræfter med det Australske arbejds marked og fundet ud af at de ikke har styr på en ski.. Men det kan hun fortælle om i et senere indlæg.
Jeg tror at vi(Palton AU) kan gøre brug af Ane en 10-20 om måneden, hvor hun kan overtage nogle af de administrative opgaver som jeg og Kasper har. Jeg har ikke tid til dem da projektet er første prioritet og for Kaspers vedkommende skal han tage sig af andre og vigtige opgaver. Der vil formodentlig være udfakturer bart arbejde til ham også.
Nå men skriver igen når jeg er kommet til bage til Melbourne.
/Kaimer
Tur til Danmark
Platon 1/2 way summit
Efter næsten 34 timers rejse ankom vi til København trætte og svedige. Lidt mærkeligt at være tilbage efter mere en et år væk, det var jo ikke det som var planen da vi tog afsted. Familien blev i Melbourne, da de skal passe arbejde og skole.
Søndag besøgte jeg Michael og Vibeke i Allerød og her fik jeg mit første chok Da jeg stod på banegården og ville købe en billet blev maskinen ved med at sige 70,- kr for en enkelt med S-toget. Det var lige godt det vildeste og jeg prøvede nogle gange da jeg troede at det var et ti-turs kort jeg havde fået prisen på. En pris på 140 kr for at køre nord for Kbh og retur samme dag er helt ud i skoven.
Vi havde dog forinden købt hot dogs på rådhuspladsen, da John lige skulle prøve noget dansk mad :-), og her fået en advarsel om det danske pris niveau. 3 Hottet med det hele og en cocio til, 135 kr!!!! Det er vist længe siden jeg har prøvet det.
Mandag på kontoret var ikke så produktiv da både Kasper og jeg skulle hilse på alle de gamle kollegaer. Selvom det var lidt underligt at stå her igen så var det også en rigtig god følelse.
Vi havde en rigtig god uge og en fantastisk summit med Platon om fredagen, hvor aften temaet var Australsk med levende krokodiller og slanger og BBQ og australsk øl.
Så skulle jeg oprindelig hjem weekenden efter vi tog af sted men Grundfos der gerne ville booke mig til deres SAP projekt, ville gerne have jeg blev i København om mandagen og i Århus om tirsdagen. så jeg flyttede retur billeterne til onsdag morgen og fik så lige besøgt min mor og far ved samme lejlighed.
Næste gang skal familien med og for en lidt længere periode specielt når man tænker på den lange rejse. Det tager ca. 34 timer at komme hjemmefra og til en Dansk lufthavn med alle vente tider og hvis planen holder uden forsinkelser.
Efter næsten 34 timers rejse ankom vi til København trætte og svedige. Lidt mærkeligt at være tilbage efter mere en et år væk, det var jo ikke det som var planen da vi tog afsted. Familien blev i Melbourne, da de skal passe arbejde og skole.
Søndag besøgte jeg Michael og Vibeke i Allerød og her fik jeg mit første chok Da jeg stod på banegården og ville købe en billet blev maskinen ved med at sige 70,- kr for en enkelt med S-toget. Det var lige godt det vildeste og jeg prøvede nogle gange da jeg troede at det var et ti-turs kort jeg havde fået prisen på. En pris på 140 kr for at køre nord for Kbh og retur samme dag er helt ud i skoven.
Vi havde dog forinden købt hot dogs på rådhuspladsen, da John lige skulle prøve noget dansk mad :-), og her fået en advarsel om det danske pris niveau. 3 Hottet med det hele og en cocio til, 135 kr!!!! Det er vist længe siden jeg har prøvet det.
Mandag på kontoret var ikke så produktiv da både Kasper og jeg skulle hilse på alle de gamle kollegaer. Selvom det var lidt underligt at stå her igen så var det også en rigtig god følelse.
Vi havde en rigtig god uge og en fantastisk summit med Platon om fredagen, hvor aften temaet var Australsk med levende krokodiller og slanger og BBQ og australsk øl.
Så skulle jeg oprindelig hjem weekenden efter vi tog af sted men Grundfos der gerne ville booke mig til deres SAP projekt, ville gerne have jeg blev i København om mandagen og i Århus om tirsdagen. så jeg flyttede retur billeterne til onsdag morgen og fik så lige besøgt min mor og far ved samme lejlighed.
Næste gang skal familien med og for en lidt længere periode specielt når man tænker på den lange rejse. Det tager ca. 34 timer at komme hjemmefra og til en Dansk lufthavn med alle vente tider og hvis planen holder uden forsinkelser.
September 07, 2008
Victorian U14 Super League Champions
I dag skulle Crhsitoffer så spille finale mod den anden league vinder. Man spiller i en Nordvest og en Sydøst league hvor hver vinder så mådes i en finale som spilles på FFV's(Football Federation Victoria) bane i Darebin.
Vi skulle være der kl. 9.00 ca. en time før kick-off. Os forældre brugte tiden til at diskuterer kampen og drikke kaffe mens drengene varmede op.
Kampen startede og Christoffer var inde fra starten. Deres normale målmand, der har været skadet hele sæsonen, sad på bænken men skulle spille 2 halvleg. Vi startede bedst og havde 2-3 store chancer uden dog at score. Efter ca 10 min misforstod 2 af vores midtbanespillere hinanden og en modstander driblede helt ind i straffespark feltet og skød helt uden ved den ene stolpe uden chance for Christoffer. 1-0 til de andre ikke helt fortjent efter spillet men sådan er fodbold. Når man ikke scorer på sine chancer er det sgu' svært at vinde.
Men Bulleen fortsatte det gode spil og efter 20 min udlignede vi på en situation hvor det dog lignede et frispark til modstanderens målmand. Men dommeren forblev tavs og vi kunne gå til pausen med 1-1.
Luke ( den anden målmand) startede inde i 2 halvleg og Christoffer sad på bænken. Spilet bølgede frem og tilbage uden de store chancer til nogle af holdene og 5 min før tid bad træneren Christoffer om at begynde at varme op, da han skulle spille den forlænget spilletid og evt. straffesparks konkurrence
Men som alle troede kampen var ved at rende ud fik vi hjørnespark. Bolden passerede det meste af feltet og blev sendt ind i feltet igen af vores højre back og efter lidt rodet frem og tilbage endte den for fødderne af en bulleen spiller(Kan ikke huske hvem) der kunne sende bålden i MÅL til 2-1 til os. Der var vild jubel på bænken og blandt trænerne og også på tilskure pladserne. I de sidste 2 min skete der ikke mere og Bulleen Lion's kan nu kalde sig
Victorian U14 Super League Champions.
Det vil svarer til en DM titel i Danmark da de ikke kan vinde mere så det må siges at være godt gået. Dog er niveauet noget lavere så det i virkeligheden nok er mere på niveau med et Jysk/fynsk eller Sjællandsk mesterskab eller måske kun Mesterrække 1 i efteråret.
I dag var forskellen på de to hold kvaliteten af målmændende. Luke er state keeper og vel en af Victorias bedste U14 målmænd og Christoffer er altså ikke langt efter. Vores 2 mål bliver scoret på situationer hvor Brimbank målmanden ikke så for godt ud. Vores målmænd klarede samme situationer uden problemer.
Christoffer har haft en helt igennem fantastisk sæson efter skiftet til Bulleen. Alle er meget imponeret med hans indsats og han har i flere kampe været den afgørende spiller. Efterfølgende er han blevet inviteret til prøve træning hos VIS (Victorian Institute of Sports) som er deres elite satsning og Bulleen har inviteret ham til deres sommer akademi.
Nu må vi se hvad der sker, tror han træger til 2 ugers fri fra fodbold inden træningen begynder til næste sæson.
/Claus
Vi skulle være der kl. 9.00 ca. en time før kick-off. Os forældre brugte tiden til at diskuterer kampen og drikke kaffe mens drengene varmede op.
Kampen startede og Christoffer var inde fra starten. Deres normale målmand, der har været skadet hele sæsonen, sad på bænken men skulle spille 2 halvleg. Vi startede bedst og havde 2-3 store chancer uden dog at score. Efter ca 10 min misforstod 2 af vores midtbanespillere hinanden og en modstander driblede helt ind i straffespark feltet og skød helt uden ved den ene stolpe uden chance for Christoffer. 1-0 til de andre ikke helt fortjent efter spillet men sådan er fodbold. Når man ikke scorer på sine chancer er det sgu' svært at vinde.
Men Bulleen fortsatte det gode spil og efter 20 min udlignede vi på en situation hvor det dog lignede et frispark til modstanderens målmand. Men dommeren forblev tavs og vi kunne gå til pausen med 1-1.
Luke ( den anden målmand) startede inde i 2 halvleg og Christoffer sad på bænken. Spilet bølgede frem og tilbage uden de store chancer til nogle af holdene og 5 min før tid bad træneren Christoffer om at begynde at varme op, da han skulle spille den forlænget spilletid og evt. straffesparks konkurrence
Men som alle troede kampen var ved at rende ud fik vi hjørnespark. Bolden passerede det meste af feltet og blev sendt ind i feltet igen af vores højre back og efter lidt rodet frem og tilbage endte den for fødderne af en bulleen spiller(Kan ikke huske hvem) der kunne sende bålden i MÅL til 2-1 til os. Der var vild jubel på bænken og blandt trænerne og også på tilskure pladserne. I de sidste 2 min skete der ikke mere og Bulleen Lion's kan nu kalde sig
Victorian U14 Super League Champions.
Det vil svarer til en DM titel i Danmark da de ikke kan vinde mere så det må siges at være godt gået. Dog er niveauet noget lavere så det i virkeligheden nok er mere på niveau med et Jysk/fynsk eller Sjællandsk mesterskab eller måske kun Mesterrække 1 i efteråret.
I dag var forskellen på de to hold kvaliteten af målmændende. Luke er state keeper og vel en af Victorias bedste U14 målmænd og Christoffer er altså ikke langt efter. Vores 2 mål bliver scoret på situationer hvor Brimbank målmanden ikke så for godt ud. Vores målmænd klarede samme situationer uden problemer.
Christoffer har haft en helt igennem fantastisk sæson efter skiftet til Bulleen. Alle er meget imponeret med hans indsats og han har i flere kampe været den afgørende spiller. Efterfølgende er han blevet inviteret til prøve træning hos VIS (Victorian Institute of Sports) som er deres elite satsning og Bulleen har inviteret ham til deres sommer akademi.
Nu må vi se hvad der sker, tror han træger til 2 ugers fri fra fodbold inden træningen begynder til næste sæson.
/Claus
August 04, 2008
Angrebet af Kæmpe fugl!!!
Måske ikke helt men alligevel.
I går var jeg ude at cykle nord for byen, dvs. at Christoffer skulle mødes med fodboldholdet allerede 9.30 til samling og da de først skulle spille 12.30 havde jeg cyklen med til Bulleen og ville så cykle en tur nordpå til Diamond Creek.
Her er noget bakket og selvom der var en del trafik var det et udemærket område og forfriskende med noget nyt at se på.
Så sker der det her:
På vej hjem mod Bulleen sad jeg lidt i mine egne tanker da jeg pludselig hører den her mærkelige lyd af vinge bask og noget der rammer min hjelm. Lige foran mig ser jeg så en mellemstor fugl og jeg bliver, indrømmet, noget forskrækket. Den flyver så bagved mig og angriber mig igen og en gang til rammer den min hjelm Nu var det så at panikken begyndte at sprede sig i mit sind og billederne fra Hitckock's gamle film tordnede sig for øjnene af mig. Da jeg samtidig havde solen i ryggen kunne jeg se fuglens skygge lige foran mig på vejen da den fløj lige bagved mig. Det blev den jo ikke mindre af, skal jeg hilse og sige og lige der var jeg ved at panikke fuldstændig, jeg speeder op og forsøger at køre fra den.
Måske ikke så rationelt tænkt, tro at man kan cykle fra en fugl der angriber, hmm..
Nå men den angriber altså en treide gang og nu syntes jeg ikke det er sjovt længere så jeg bukker mig helt sammen og køre med alt hvad der er i benene.
Så endelig slap jeg vær fra den og jeg skal love for at pulsen var i top, ikke på grund at hastigheden men mere på grund af fuglen.
Nu endte det altså ikke som gamle Alfred spåede men jeg syntes bestemt ikke om oplevelsen.
Da jeg kom retur til Bulleeen snakkede jeg med nogle af de andre forældre der så kunne fortælle mig at det formodentlig var en Magpie, da de er meget aggressive når de har unger. Det har de her i august og september og det er bestemt ikke unormalt at, fodgængere, cykelister og postbude bliver angrebet.
Jeg søgte selv på nettet og har fundet en del beskrivelser og en video af hvad der sker, se her..
http://www.vorb.org.nz/video-view-76436.html
Jeg skal indrømme at denne fugl ikke er så stor men det må være en ung han på filmen :-)
/Kaimer
I går var jeg ude at cykle nord for byen, dvs. at Christoffer skulle mødes med fodboldholdet allerede 9.30 til samling og da de først skulle spille 12.30 havde jeg cyklen med til Bulleen og ville så cykle en tur nordpå til Diamond Creek.
Her er noget bakket og selvom der var en del trafik var det et udemærket område og forfriskende med noget nyt at se på.
Så sker der det her:
På vej hjem mod Bulleen sad jeg lidt i mine egne tanker da jeg pludselig hører den her mærkelige lyd af vinge bask og noget der rammer min hjelm. Lige foran mig ser jeg så en mellemstor fugl og jeg bliver, indrømmet, noget forskrækket. Den flyver så bagved mig og angriber mig igen og en gang til rammer den min hjelm Nu var det så at panikken begyndte at sprede sig i mit sind og billederne fra Hitckock's gamle film tordnede sig for øjnene af mig. Da jeg samtidig havde solen i ryggen kunne jeg se fuglens skygge lige foran mig på vejen da den fløj lige bagved mig. Det blev den jo ikke mindre af, skal jeg hilse og sige og lige der var jeg ved at panikke fuldstændig, jeg speeder op og forsøger at køre fra den.
Måske ikke så rationelt tænkt, tro at man kan cykle fra en fugl der angriber, hmm..
Nå men den angriber altså en treide gang og nu syntes jeg ikke det er sjovt længere så jeg bukker mig helt sammen og køre med alt hvad der er i benene.
Så endelig slap jeg vær fra den og jeg skal love for at pulsen var i top, ikke på grund at hastigheden men mere på grund af fuglen.
Nu endte det altså ikke som gamle Alfred spåede men jeg syntes bestemt ikke om oplevelsen.
Da jeg kom retur til Bulleeen snakkede jeg med nogle af de andre forældre der så kunne fortælle mig at det formodentlig var en Magpie, da de er meget aggressive når de har unger. Det har de her i august og september og det er bestemt ikke unormalt at, fodgængere, cykelister og postbude bliver angrebet.
Jeg søgte selv på nettet og har fundet en del beskrivelser og en video af hvad der sker, se her..
http://www.vorb.org.nz/video-view-76436.html
Jeg skal indrømme at denne fugl ikke er så stor men det må være en ung han på filmen :-)
/Kaimer
July 26, 2008
Visa update
Så blev vores visa endelig godkendt og jeg kan nu officielt begynde at arbejde for Platon Australia. Det tog så heller ikke mere end 3 måneder og det er jo helt fantastisk hurtig ik'? Nå men noget har vi da fået ud af det, nu ved vi lige præcist hvordan og hvor vi skal søge hvis vi skal hente kollegaer ned til os i kortere eller længere perioder.
Ellers sker her ikke så meget nyt, jeg har travlt med arbejdet i firmaet og Ane ryster stadig på hovedet over hendes arbejde og den måde som de køre butikken på. Men jeg skal ikke komme ind på hvad, blot nævne at planlægning skal man lede længe efter og at det er mere vigtig at man smiler til kunderne end at man faktisk styre afdelingerne mest effektiv. Hun tjener ca. 100.000,- kr. om året for en 25 timers arbejds uge og det er jo ikke alverden. Men når hun kun skal betale 15% i skat af alt det over 30.000 så bliver det ikke så ringe en dag og det er en helt normal skal i modsætning til den jeg betaler. så det er en udemærket hjælp til opsparing, rejser og hvad vi nu skal bruge penge til.
Christoffer var til Melbourne south Chanpignonship i Cross Country med skolen og han gjorde det udemærket når man tager i betragtning hvor stor han er i forhold til mange af de andre der var med. De fleste er jo små asiater og det er lidt svært at slå nogle der vejer 20 kg mindre end en selv. Han kom ind på en flot 32 plads ud af 150. Desværre var det kun de første 15 der kvalificerede sig til statsmesterskabet men vi syntes nu det var en udemærket præstation.
Camilla er nok den bedste af os alle til at tale sproget, man kan ikke høre at hun faktisk ikke kommer herfra. Hun har staveord for hver uge og de sidste 4 gange har hun haft 100% rigtige, noget hverken Ane eller jeg ville kunne klare. Hun skal skifte skole til sommer da hun skal skifte fra PRIMARY til SECONDARY (College)og hendes bedste kamerat skal ikke på den skole som vi havde tænkt os Camilla skal på, så det er stor krise. Det er meningen at hun skal på samme skole som Christoffer men Camilla vil gerne på Hailybery (www.haileybury.vic.edu.au) men det syntes vi ikke lige er en god ide. Det er en privat skole som koster 100.000,- kr om året pr. barn. Den skole Christoffer går på er en af de bedste offentlige skole i byen og så er den næste gratis, så det bliver helt sikkert her hun skal gå. (www.mckinnonsc.vic.edu.au)
De har begger fundet nogle rigtige gode venner som de er meget sammen med dem, der går næste ikke en weekend hvor vi har sleep over. Lige nu sidder Camilla og Kim(Bedste veninde) og ser Hanah Montana/Miley Cyrus: Best of two worlds the concert på Disney channel. Det er det helt store herude blandt teenager og både piger og drenge er helt vilde med hende.
Nå men vender tilbage så snart der er nyt.
/Kaimer
Ellers sker her ikke så meget nyt, jeg har travlt med arbejdet i firmaet og Ane ryster stadig på hovedet over hendes arbejde og den måde som de køre butikken på. Men jeg skal ikke komme ind på hvad, blot nævne at planlægning skal man lede længe efter og at det er mere vigtig at man smiler til kunderne end at man faktisk styre afdelingerne mest effektiv. Hun tjener ca. 100.000,- kr. om året for en 25 timers arbejds uge og det er jo ikke alverden. Men når hun kun skal betale 15% i skat af alt det over 30.000 så bliver det ikke så ringe en dag og det er en helt normal skal i modsætning til den jeg betaler. så det er en udemærket hjælp til opsparing, rejser og hvad vi nu skal bruge penge til.
Christoffer var til Melbourne south Chanpignonship i Cross Country med skolen og han gjorde det udemærket når man tager i betragtning hvor stor han er i forhold til mange af de andre der var med. De fleste er jo små asiater og det er lidt svært at slå nogle der vejer 20 kg mindre end en selv. Han kom ind på en flot 32 plads ud af 150. Desværre var det kun de første 15 der kvalificerede sig til statsmesterskabet men vi syntes nu det var en udemærket præstation.
Camilla er nok den bedste af os alle til at tale sproget, man kan ikke høre at hun faktisk ikke kommer herfra. Hun har staveord for hver uge og de sidste 4 gange har hun haft 100% rigtige, noget hverken Ane eller jeg ville kunne klare. Hun skal skifte skole til sommer da hun skal skifte fra PRIMARY til SECONDARY (College)og hendes bedste kamerat skal ikke på den skole som vi havde tænkt os Camilla skal på, så det er stor krise. Det er meningen at hun skal på samme skole som Christoffer men Camilla vil gerne på Hailybery (www.haileybury.vic.edu.au) men det syntes vi ikke lige er en god ide. Det er en privat skole som koster 100.000,- kr om året pr. barn. Den skole Christoffer går på er en af de bedste offentlige skole i byen og så er den næste gratis, så det bliver helt sikkert her hun skal gå. (www.mckinnonsc.vic.edu.au)
De har begger fundet nogle rigtige gode venner som de er meget sammen med dem, der går næste ikke en weekend hvor vi har sleep over. Lige nu sidder Camilla og Kim(Bedste veninde) og ser Hanah Montana/Miley Cyrus: Best of two worlds the concert på Disney channel. Det er det helt store herude blandt teenager og både piger og drenge er helt vilde med hende.
Nå men vender tilbage så snart der er nyt.
/Kaimer
July 07, 2008
Opdatering
Sidste nyt på arbejdsfronten
Så skriver jeg endelig igen. Har haft rigtig travlt med vores firma og det ser lovende ud med hensyn til fremtiden. Mit visa er endnu ikke færdigbehandlet og DIAC(Department of Immigration) har vist stor inkompetence i den her sag.
Ansøgningen ligger nu i Berlin og det sidste vi fik at vide var at nu var vores Røntgen billeder og læge undersøgelser udløbet(12. Jun) så vi skal hav lavet nogle nye.
Nu vælger man så ikke bare en tilfældig læge, nej det skal være den godkendte og her er så ventetid. Det betyder at afgørelsen udskydes endnu 2 uger, vi har dog fået lov til at blive i landet så længe ansøgningen bliver behandlet. Det er jo meget fint, du må gerne bo her og betale alle dine regninger men du må ikke arbejde og tjene penge. Hvor længe tror de at man kan det??
Nå men nu til noget mere positivt. Ane har fået arbejde og det går vel ok, hun skriver nok selv om det på et tidspunkt. Hun er blevet introduceret til det Australske arbejde marked med dertilhørende manglende beslutsomhed og planlægning så det har været nogle spændende uger for hende.
til August skal jeg til Danmark i forbindelse med firmaets halv årlige summit. Det bliver lidt mærkeligt bl. a. fordi vi skal besøge Grundfos i Bjerringbro. Så tæt på Viborg, mon ikke jeg skal planlægge et besøg der også. Christoffer var lidt misundelig, hvorimod Camilla virker ligeglad.
Fodbold
Christoffer er begyndt at finde det niveau på mål som vi ved har her. Hans klubskifte til Bulleen har været rigtig og har har stået nogle rigtige gode kampe. I flere af dem har han hevet fantastiske redninger frem i meget afgørende øjeblikke og har været den der afgjorde kampen. Der er snak om at han skal introduceres til Victorias Metro state team so skal spille AU state mesterskab i September. Udvælgelsen af målmændende er meget langt i processen og han har ikke forsøgt at komme med denne gang men flere forældre og træner har foreslået ham til holdet.
Hvad der sker ved jeg ikke men der rygtes at han står godt. Da de spillede med hans gamle klub havde de hørt om hans bedrifter.
Hans målsætning er at komme på state teamet til næste år og så tage en tur til England igen og få nogle prøve træninger via de kontakter som vi fik sidste gang vi var der.
Cykling
Så er jeg endelig kommet i gang igen. Det har holdt hårdt og vægten er ikke til bjergløb, det skulle da lige være en god nedkørsel. Men jeg skal nok finde formen igen selvom det kommer til at tage nogle måneder. Vi har jo vinter og jeg var ude at cykle i rigtig regnvejr i dag, for første gang her og temperaturen var kun 11grader. Puh ha hvor koldt men det ændre sig snart igen. Om en måned er foråret på vej og vi fået mere stabilt vejr og det ser jeg fem til.
Har planer om at prøve kræfter med The Alpine Classic sidst i Januar til næste år så det er ikke for tidligt at begynde træningen når man nu har nået en vægt som en middelsvær russisk kapvogn...
Der er kommet nogle billeder af vores hus, så kig forbi og se dem.
/Claus
Så skriver jeg endelig igen. Har haft rigtig travlt med vores firma og det ser lovende ud med hensyn til fremtiden. Mit visa er endnu ikke færdigbehandlet og DIAC(Department of Immigration) har vist stor inkompetence i den her sag.
Ansøgningen ligger nu i Berlin og det sidste vi fik at vide var at nu var vores Røntgen billeder og læge undersøgelser udløbet(12. Jun) så vi skal hav lavet nogle nye.
Nu vælger man så ikke bare en tilfældig læge, nej det skal være den godkendte og her er så ventetid. Det betyder at afgørelsen udskydes endnu 2 uger, vi har dog fået lov til at blive i landet så længe ansøgningen bliver behandlet. Det er jo meget fint, du må gerne bo her og betale alle dine regninger men du må ikke arbejde og tjene penge. Hvor længe tror de at man kan det??
Nå men nu til noget mere positivt. Ane har fået arbejde og det går vel ok, hun skriver nok selv om det på et tidspunkt. Hun er blevet introduceret til det Australske arbejde marked med dertilhørende manglende beslutsomhed og planlægning så det har været nogle spændende uger for hende.
til August skal jeg til Danmark i forbindelse med firmaets halv årlige summit. Det bliver lidt mærkeligt bl. a. fordi vi skal besøge Grundfos i Bjerringbro. Så tæt på Viborg, mon ikke jeg skal planlægge et besøg der også. Christoffer var lidt misundelig, hvorimod Camilla virker ligeglad.
Fodbold
Christoffer er begyndt at finde det niveau på mål som vi ved har her. Hans klubskifte til Bulleen har været rigtig og har har stået nogle rigtige gode kampe. I flere af dem har han hevet fantastiske redninger frem i meget afgørende øjeblikke og har været den der afgjorde kampen. Der er snak om at han skal introduceres til Victorias Metro state team so skal spille AU state mesterskab i September. Udvælgelsen af målmændende er meget langt i processen og han har ikke forsøgt at komme med denne gang men flere forældre og træner har foreslået ham til holdet.
Hvad der sker ved jeg ikke men der rygtes at han står godt. Da de spillede med hans gamle klub havde de hørt om hans bedrifter.
Hans målsætning er at komme på state teamet til næste år og så tage en tur til England igen og få nogle prøve træninger via de kontakter som vi fik sidste gang vi var der.
Cykling
Så er jeg endelig kommet i gang igen. Det har holdt hårdt og vægten er ikke til bjergløb, det skulle da lige være en god nedkørsel. Men jeg skal nok finde formen igen selvom det kommer til at tage nogle måneder. Vi har jo vinter og jeg var ude at cykle i rigtig regnvejr i dag, for første gang her og temperaturen var kun 11grader. Puh ha hvor koldt men det ændre sig snart igen. Om en måned er foråret på vej og vi fået mere stabilt vejr og det ser jeg fem til.
Har planer om at prøve kræfter med The Alpine Classic sidst i Januar til næste år så det er ikke for tidligt at begynde træningen når man nu har nået en vægt som en middelsvær russisk kapvogn...
Der er kommet nogle billeder af vores hus, så kig forbi og se dem.
/Claus
June 15, 2008
Camilla's Fodselsdag
Saa havde Camilla 4 venniner til "Sleep Over Party". Vi have arrangeret skoejteloeb i den lokale skoejte hal og det syntes de var sjovt, isaer at Ane og jeg var med.
De blev nok lidt overasaket over at vi faktisk kunne staa paa skoejter og isaer Christoffer leved et show off men sin kunnen. Jeg skulle jo gosaa lige proeve nogle af de ting jeg kunne engang men resultatet er en oem skulder i 14 dage efter et styrt. :-(
Men de havde det rigtig sjovt og Camilla var tilfreds med dagen og gaverne.
Der kommer snart nogle billeder at vores hus og fra fodselsdagen.
/Kaimer
De blev nok lidt overasaket over at vi faktisk kunne staa paa skoejter og isaer Christoffer leved et show off men sin kunnen. Jeg skulle jo gosaa lige proeve nogle af de ting jeg kunne engang men resultatet er en oem skulder i 14 dage efter et styrt. :-(
Men de havde det rigtig sjovt og Camilla var tilfreds med dagen og gaverne.
Der kommer snart nogle billeder at vores hus og fra fodselsdagen.
/Kaimer
Sport
Netball
Saa var det sidste kamp i efteraars saesonen og endelig vnadt Camiollas hold. Faktisk var de Camilla og en af de andre piger som gjorde forskellen. De vandt 10-7 og Camilla scorede 5 gange, saa hun var rigtig stolt. Rigtig godt gaaet.
Fodbold
Chrisoffer er efterhaanden ved at loefte sit spil op i det niveau vi ved han har. I dag spille de top kamp mod raekkens nummer 2, South Melbourne pa hjemmebane. Christoffer var vel dagens helt da han, midt i 2. halvleg, havde 3 meget vigtige og rigtig flotte redninger ved stillingen 1-0 til Bulleen. En af situationerne var han mand mod mand og lokkede angriberen til at skyde til bagerst stople, hvorefter han kastede sig ud og reddede. rigtig flot og endnu engang er han med til at hente point til holdet. Nu er de 7 point foran nummer og 2 her naeste halvlegs igennem saesonen, saa det ser lovende ud.
Jeg ved godt at der er EM lige nu og vi foelger da ogsaa med. Men det er ikke lige let da alle kampene spilles midt om natten. Australien er kvalificeret til naeste runde af WM kvalen, som de har vaeret igang med herude i 3-4 maaneder. Naeste runde er imod alle Asien Pacific pulje vinderne, som Syd Korea, Japan, etc.
Cykling
Det har der ikke vaeret meget af i de sidste maaneder men da vi nu er ved at vaere paa plads i det nye hus og ar arbejde snart skal handle om arbejds opgaver skal jeg til at igang igen. Saa i naest uge starter jeg "vinter" traeningen og traeningen frem mod "The Alpine Classic" sidst i januar naeste aar.
Saa var det sidste kamp i efteraars saesonen og endelig vnadt Camiollas hold. Faktisk var de Camilla og en af de andre piger som gjorde forskellen. De vandt 10-7 og Camilla scorede 5 gange, saa hun var rigtig stolt. Rigtig godt gaaet.
Fodbold
Chrisoffer er efterhaanden ved at loefte sit spil op i det niveau vi ved han har. I dag spille de top kamp mod raekkens nummer 2, South Melbourne pa hjemmebane. Christoffer var vel dagens helt da han, midt i 2. halvleg, havde 3 meget vigtige og rigtig flotte redninger ved stillingen 1-0 til Bulleen. En af situationerne var han mand mod mand og lokkede angriberen til at skyde til bagerst stople, hvorefter han kastede sig ud og reddede. rigtig flot og endnu engang er han med til at hente point til holdet. Nu er de 7 point foran nummer og 2 her naeste halvlegs igennem saesonen, saa det ser lovende ud.
Jeg ved godt at der er EM lige nu og vi foelger da ogsaa med. Men det er ikke lige let da alle kampene spilles midt om natten. Australien er kvalificeret til naeste runde af WM kvalen, som de har vaeret igang med herude i 3-4 maaneder. Naeste runde er imod alle Asien Pacific pulje vinderne, som Syd Korea, Japan, etc.
Cykling
Det har der ikke vaeret meget af i de sidste maaneder men da vi nu er ved at vaere paa plads i det nye hus og ar arbejde snart skal handle om arbejds opgaver skal jeg til at igang igen. Saa i naest uge starter jeg "vinter" traeningen og traeningen frem mod "The Alpine Classic" sidst i januar naeste aar.
Saa er der nyt igen - Arbejde
Arbejde
Saa fik jeg afleverede mine ting til e.Bi i torsdags og sikke n farce igen. Min tidligere chef taente helt af med alle mulige beskyldninger og brugte ikke helt paene ord. Jeg har dog aldrig oplevet noget ligende nogen af de steder jeg har vaeret ansat.
Naa men jeg fik papir paa at de nu havde alt og fik lige fortalt at hvis der ikke var penge paa mandag ville jeg forlange hele beloebet via VCAT (Victorian Civil Act Tribunal). Saa i fredahs var der penge men jeg ved ikke for hvad da de ikke har sendt en specifikation til mig. JEg kan stadig logge paa HR systemet men her var heller ikke nogen loenseddel.
Saa jeg maa jo forlange det hele minus det jeg har faaet.
Ane har ellers faaet tilbudt arbejde i en IGA(dagligvare butik) hvor hun skal staa for alt koel og frost varer. Hun skal starte paa intro allerede i morgen men vi ved faktisk ikke om hun maa. Vi har dog ikke spurgt saa vi maa se hvad der sker. Selvom Ane ikke vil tjaene saerlig meget vil alle pengene gaa til opsparing da vi lever af min loen og det er jo ikke saa ringe. Som hun selv siger, er det traels(paa godt jysk) saa kan hun jo bare stoppe eller finde noget andet, det her var jo ikke saa svaert at finde. (sendte kun en ansoegning)
Visa
Sagen om mit visa er efterhaanden ogsaa en parodi, efter at have siddet paa sine haender i 5 uger forklarede Singapore at de ikke kunne behandle vores ansoegning da det er Platon i DK der skal sponserer mig. Saa de ville sende sagen til Berlin der er ansvarlig for visa ansoegninger fra DK. Hvad betyuder det nu, jo det kan vaere ganske alvorligt. Lige nu betyder det at vi ikke har gyldig arbejds og opholdstilladelse saa jeg kan officielt ikke arbejde for Platon.
Vi har 28 dage fra min sidste arbejdsdag hos e.Bi til at faa det ordnet og faa et nyt visa.
Berlin har meldt tilbage at de regner med at "fast track" min ansoegning paa 3 uger, fra de modtager alle papirene, som er sendt fra Singapore med diplomat post. Nu skulle man tro at det ville vaere hurtig men det tager 10 dage, siger de.
Kasper har vaeret i forbindelse med dem i Berlin og vi har sendt alle papirene i pdf format for at fremskynde processen.
Men i hele perioden (28 dage) maa jeg eller Ane ikke arbejde og efter 28 dage skal vi enten forlade landet eller over paa turist visum. Det betyder at Camilla og Chris ikke kan gaa i skole og deltage i deres fritids aktiviter.
Jeg skal formodentlig ind og snakke med Department of Immigration om forlaengelse af vores 28 dage.
Platon har vaeret behjaelplig med penge, da jeg jo heller ikke kan faa loen naar jeg ikke maa arbejde. Vi arbejder paa nogle loesninger men mon ikke det snart lysner om ikke andet saa er foraaret paa vej og det er jo godt saa vi kan faa over 20 grader igen :-)
/Kaimer
Saa fik jeg afleverede mine ting til e.Bi i torsdags og sikke n farce igen. Min tidligere chef taente helt af med alle mulige beskyldninger og brugte ikke helt paene ord. Jeg har dog aldrig oplevet noget ligende nogen af de steder jeg har vaeret ansat.
Naa men jeg fik papir paa at de nu havde alt og fik lige fortalt at hvis der ikke var penge paa mandag ville jeg forlange hele beloebet via VCAT (Victorian Civil Act Tribunal). Saa i fredahs var der penge men jeg ved ikke for hvad da de ikke har sendt en specifikation til mig. JEg kan stadig logge paa HR systemet men her var heller ikke nogen loenseddel.
Saa jeg maa jo forlange det hele minus det jeg har faaet.
Ane har ellers faaet tilbudt arbejde i en IGA(dagligvare butik) hvor hun skal staa for alt koel og frost varer. Hun skal starte paa intro allerede i morgen men vi ved faktisk ikke om hun maa. Vi har dog ikke spurgt saa vi maa se hvad der sker. Selvom Ane ikke vil tjaene saerlig meget vil alle pengene gaa til opsparing da vi lever af min loen og det er jo ikke saa ringe. Som hun selv siger, er det traels(paa godt jysk) saa kan hun jo bare stoppe eller finde noget andet, det her var jo ikke saa svaert at finde. (sendte kun en ansoegning)
Visa
Sagen om mit visa er efterhaanden ogsaa en parodi, efter at have siddet paa sine haender i 5 uger forklarede Singapore at de ikke kunne behandle vores ansoegning da det er Platon i DK der skal sponserer mig. Saa de ville sende sagen til Berlin der er ansvarlig for visa ansoegninger fra DK. Hvad betyuder det nu, jo det kan vaere ganske alvorligt. Lige nu betyder det at vi ikke har gyldig arbejds og opholdstilladelse saa jeg kan officielt ikke arbejde for Platon.
Vi har 28 dage fra min sidste arbejdsdag hos e.Bi til at faa det ordnet og faa et nyt visa.
Berlin har meldt tilbage at de regner med at "fast track" min ansoegning paa 3 uger, fra de modtager alle papirene, som er sendt fra Singapore med diplomat post. Nu skulle man tro at det ville vaere hurtig men det tager 10 dage, siger de.
Kasper har vaeret i forbindelse med dem i Berlin og vi har sendt alle papirene i pdf format for at fremskynde processen.
Men i hele perioden (28 dage) maa jeg eller Ane ikke arbejde og efter 28 dage skal vi enten forlade landet eller over paa turist visum. Det betyder at Camilla og Chris ikke kan gaa i skole og deltage i deres fritids aktiviter.
Jeg skal formodentlig ind og snakke med Department of Immigration om forlaengelse af vores 28 dage.
Platon har vaeret behjaelplig med penge, da jeg jo heller ikke kan faa loen naar jeg ikke maa arbejde. Vi arbejder paa nogle loesninger men mon ikke det snart lysner om ikke andet saa er foraaret paa vej og det er jo godt saa vi kan faa over 20 grader igen :-)
/Kaimer
June 05, 2008
Arbejde
Den stoerste farce jeg nogensinde har oplevet.
Saa er der nyt i sagen om mit tidligere arbejde og det er en farce der ingen ende vil tage. Der kom et latterligt svar tilbage fra deres advokat om de penge de skyldewr mig og en hel masse om hvad jeg ikke maatte og at jeg allerede havde brudt kontrakten. En masse trusler om hvad de ville goere hvis jeg arbejde med deres kunder ellere ikke overholder kravene i kontrakten de naeste 6 maaneder.
Vi svarrede tilbage at nu skulle pengene betales og at jeg ikke havde brudt noget som helst og ikke overtraadt nogen regler i kontrakten. De har ikke svarret os men tilgaengaeld har de sendt et brev til en af mine tidliger kunder og truet dem med baal og brand hvis JEG bryder min kontrakt.
Lidt maerkeligt at de forsoeger det med kunderne, det er trods alt en sag imellem mig og dem, men hvis de ikke selv kan faa kunden, forsoeger de aabenbart at svine mig til med beskyldninger om at jeg allerede har begaaet "Unlawfull action". Hvad det skulle vaere ved jeg ikke men det mener de aabenbart jeg har.
Det saetter mig dog i en lidt svaer situation, jeg kan hive den i Civil Court og helt sikkert vinde og faa mine penge. Det koster mig nogle faa hundred kroner, en dommer kigger paa det mine krav og indkalder til en hoering hvor hver part kan fremlaegge sine beviser. Herefter afsiges dom og sagne er afsluttet. Hurtigt og nemt og jeg faar mine penge, men det vil puste til ilden endnu mere og der vil komme flere advokat breve som vi skal tage os af med flere omkostninger til foelge.
Platon har brugt et par tusind dollars allerede og vi kan jo ikke blive ved.
Man kan vente helt op til 6 aar foer men koere sagen i rettet og det bedste vil jo vaere at vente til efter 6 maaneder, hvor de slet ikke kan roere mig mere.
Men overfor min familie er det ikke let lige nu, pengekassen er helt i bund og vi skal taelle hver dollars som vi bruger. Huslejen skal betales igen den 15 og den har vi ikke til lige nu...
Jeg faar godt nok loen af Platon den 15, men det er formodentlig KUN hvis mit nye visa gaar igennem. Det ved vi ikke om det goer og udfordringen bliver ikke mindre af at vores Medical Certificate udloeber den 12. juni (1 aar gammel). Saa skal vi igennem hele moellen igen med efterfoelgende forsinkelse til foelge.
Saa lige nu overvejer vi noeje situtiationen noeje, en tab paa 10,000.00 dollars er uaccebtable for os og skal loeses paa en eller anden maade, ASAP! Ellers ved jeg ikke hvad det ender med. Familien lider under det og ikke mindst Ane, der er endnu mere pessimistisk end jeg. Vi mangler nogle ting i det nye hus for at komme helt paa plads og Camillas Foedselsdag her i weekend saetter os endnu mere under pres. Det er ikke den bedste situation at vaere i naar man daarligt har til benzin til bilen eller til at betale sine regninger.
Vender tilbage naar der er nyt i sagen for den er helt sikkert ikke afsluttet.
/Kaimer
Saa er der nyt i sagen om mit tidligere arbejde og det er en farce der ingen ende vil tage. Der kom et latterligt svar tilbage fra deres advokat om de penge de skyldewr mig og en hel masse om hvad jeg ikke maatte og at jeg allerede havde brudt kontrakten. En masse trusler om hvad de ville goere hvis jeg arbejde med deres kunder ellere ikke overholder kravene i kontrakten de naeste 6 maaneder.
Vi svarrede tilbage at nu skulle pengene betales og at jeg ikke havde brudt noget som helst og ikke overtraadt nogen regler i kontrakten. De har ikke svarret os men tilgaengaeld har de sendt et brev til en af mine tidliger kunder og truet dem med baal og brand hvis JEG bryder min kontrakt.
Lidt maerkeligt at de forsoeger det med kunderne, det er trods alt en sag imellem mig og dem, men hvis de ikke selv kan faa kunden, forsoeger de aabenbart at svine mig til med beskyldninger om at jeg allerede har begaaet "Unlawfull action". Hvad det skulle vaere ved jeg ikke men det mener de aabenbart jeg har.
Det saetter mig dog i en lidt svaer situation, jeg kan hive den i Civil Court og helt sikkert vinde og faa mine penge. Det koster mig nogle faa hundred kroner, en dommer kigger paa det mine krav og indkalder til en hoering hvor hver part kan fremlaegge sine beviser. Herefter afsiges dom og sagne er afsluttet. Hurtigt og nemt og jeg faar mine penge, men det vil puste til ilden endnu mere og der vil komme flere advokat breve som vi skal tage os af med flere omkostninger til foelge.
Platon har brugt et par tusind dollars allerede og vi kan jo ikke blive ved.
Man kan vente helt op til 6 aar foer men koere sagen i rettet og det bedste vil jo vaere at vente til efter 6 maaneder, hvor de slet ikke kan roere mig mere.
Men overfor min familie er det ikke let lige nu, pengekassen er helt i bund og vi skal taelle hver dollars som vi bruger. Huslejen skal betales igen den 15 og den har vi ikke til lige nu...
Jeg faar godt nok loen af Platon den 15, men det er formodentlig KUN hvis mit nye visa gaar igennem. Det ved vi ikke om det goer og udfordringen bliver ikke mindre af at vores Medical Certificate udloeber den 12. juni (1 aar gammel). Saa skal vi igennem hele moellen igen med efterfoelgende forsinkelse til foelge.
Saa lige nu overvejer vi noeje situtiationen noeje, en tab paa 10,000.00 dollars er uaccebtable for os og skal loeses paa en eller anden maade, ASAP! Ellers ved jeg ikke hvad det ender med. Familien lider under det og ikke mindst Ane, der er endnu mere pessimistisk end jeg. Vi mangler nogle ting i det nye hus for at komme helt paa plads og Camillas Foedselsdag her i weekend saetter os endnu mere under pres. Det er ikke den bedste situation at vaere i naar man daarligt har til benzin til bilen eller til at betale sine regninger.
Vender tilbage naar der er nyt i sagen for den er helt sikkert ikke afsluttet.
/Kaimer
June 01, 2008
Cross Country
Cross Country
Skolerne her i Melbourne er meget sports aktive og konkurrerer i alle slags sportsgrene. Christoffer deltog i skolens 3 Km - Cross Country og blev udtaget til det lokale distrikts mesterskab. I fredags loeb de saa det og jeg havde lovet Christoffer at han ville faa et par nye loebesko hvis han kvalificerede sig til Melbourne Capital Championship.
Men en 5. plads af de 15 som Mckinnon College havde med og en samlet 17 plads var lige akurart nok til at blive udtaget saa nu skal jeg saa punge ude men nogle nye loebesko.
Naeste gang er det udtagelsen til State Championship sa nu er saa spoergsmaalet hvad jeg skal give ud hvis han kvalificere sig.
Ridning
Camilla er tilbage paa rideskolen igen og har ikke mistet lysten til ridning efter sit styrt og det er godt. Hun har i denne weekend sprunget paa samme niveau som foer sit styrt og har slet ikke vaeret bange for det. Paa Camillas skole har de ogsaa sports konkurrencer skolerne imellem og Camilla er paa Level 4's (6 Klasse) Netball hold og det gaar vist ogsaa rigtig godt.
Arbejde
Saa er der kun 2 dage tilbage hos e.bi, paa onsdag er det min officiel foerste dag tilbage hos Platon. Nu har vi godt nok arbejdet en del allerede hver aften og saa er det jo heldigt at jeg har vaeret syg de sidste 14 dage. De har endu ikke betalt mig det som de skylder mig men mon ikke der kommer skred i tingene i den kommende uge. Vores Advokat har sendt dem et brev i sidste uge og hvis ikke de betaler efter det saa hiver jeg den i rettet.
Mere om det hvis (naar) det sker.
/Kaimer
Skolerne her i Melbourne er meget sports aktive og konkurrerer i alle slags sportsgrene. Christoffer deltog i skolens 3 Km - Cross Country og blev udtaget til det lokale distrikts mesterskab. I fredags loeb de saa det og jeg havde lovet Christoffer at han ville faa et par nye loebesko hvis han kvalificerede sig til Melbourne Capital Championship.
Men en 5. plads af de 15 som Mckinnon College havde med og en samlet 17 plads var lige akurart nok til at blive udtaget saa nu skal jeg saa punge ude men nogle nye loebesko.
Naeste gang er det udtagelsen til State Championship sa nu er saa spoergsmaalet hvad jeg skal give ud hvis han kvalificere sig.
Ridning
Camilla er tilbage paa rideskolen igen og har ikke mistet lysten til ridning efter sit styrt og det er godt. Hun har i denne weekend sprunget paa samme niveau som foer sit styrt og har slet ikke vaeret bange for det. Paa Camillas skole har de ogsaa sports konkurrencer skolerne imellem og Camilla er paa Level 4's (6 Klasse) Netball hold og det gaar vist ogsaa rigtig godt.
Arbejde
Saa er der kun 2 dage tilbage hos e.bi, paa onsdag er det min officiel foerste dag tilbage hos Platon. Nu har vi godt nok arbejdet en del allerede hver aften og saa er det jo heldigt at jeg har vaeret syg de sidste 14 dage. De har endu ikke betalt mig det som de skylder mig men mon ikke der kommer skred i tingene i den kommende uge. Vores Advokat har sendt dem et brev i sidste uge og hvis ikke de betaler efter det saa hiver jeg den i rettet.
Mere om det hvis (naar) det sker.
/Kaimer
May 27, 2008
Dagligdagen
Fodbold:
Christoffer har skiftet klub da han efterhånden var blevet noget at den behandling han fin i Monash af trænerne. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvad der var galt men blot konstatere at de langsomt tog selvtilliden ud af ham.
Den nye klub, hvor deres målmand er skadet resten af sæsonen, er deriod en helt anden historie. Her værner de om deres målmænd og behandler dem som en del af holdet. Chris har spillet 2 kape og har trænet der i 2 uger og har imponeret alle. De mener er de har fået den anden af de to bedste målmænd i U14 ligaen. Luke som deres normale målmand hedder er State keeper i Victoria og de mener at Chris har potentialet til det samme. Så nu må vi se om han selv vil for det er det eneste der skal til. Som jeg har sagt til ham, kan jeg hælpe med at køre og skubbe på de "dårlige" dage, men det er ham selv der skal arbejde hårdt og finde "jeg vil" mentaliteten frem så har han alle muligheder for at drive det langt. Hvor langt han kan nå er op til hans egen indstilling og hans talent og så må tiden vise hvor langt han når.
/Kaimer
Christoffer har skiftet klub da han efterhånden var blevet noget at den behandling han fin i Monash af trænerne. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvad der var galt men blot konstatere at de langsomt tog selvtilliden ud af ham.
Den nye klub, hvor deres målmand er skadet resten af sæsonen, er deriod en helt anden historie. Her værner de om deres målmænd og behandler dem som en del af holdet. Chris har spillet 2 kape og har trænet der i 2 uger og har imponeret alle. De mener er de har fået den anden af de to bedste målmænd i U14 ligaen. Luke som deres normale målmand hedder er State keeper i Victoria og de mener at Chris har potentialet til det samme. Så nu må vi se om han selv vil for det er det eneste der skal til. Som jeg har sagt til ham, kan jeg hælpe med at køre og skubbe på de "dårlige" dage, men det er ham selv der skal arbejde hårdt og finde "jeg vil" mentaliteten frem så har han alle muligheder for at drive det langt. Hvor langt han kan nå er op til hans egen indstilling og hans talent og så må tiden vise hvor langt han når.
/Kaimer
Nyt Hus - Endnu flere frustrationer
Nyt Hus:
Så flyttede vi i andet hus lige i nærheden af det som vi boede i. Huset er helt nyt og noget større end et vi havde.
Vi har stort kontor, soveværelse, badeværelse, bryggers og ekstra toilet samt køkken/Alrum/stue i under etagen. På første sal har børnene hvert deres værelse, et fælles opholdsrum til spil og dvd samt et lille study til deres computer. Der er en lille have og en lukket garage med adgang til huset.
Nu er det sådan at man ikke "bare" flytter let og ubesværet her i Australien. Vi har ikke fået internet eller Tv endnu, det tager jo sin tid her. De kan ikke finde ud af at føre kablerne ind til huset og man skal som regel have ringet 3-4 gange til udbyderne og have kable folk her det samme antal før de finder ud af at løse det.
Nu blev det heller ikke lettere af at der ikke var noget varmet vand og at varmen ikke virkede da vi flyttede ind. Vi fejlmeldte det varme vand om lørdagen og torsdagen efter havde vi varmt vand. Vi måtte tage ud til Kasper og Yasmin en aften i sidste uge for at få et varmt bad.
Varmen virker ikke optimalt endnu så der kommer der nogen og kigger på i morgen og vi skulle også få kabel internet i morgen. Men det vil jeg nu se før jeg tror det.
Nå men ellers er huset rigtig dejligt stort og de giver noget albuerum når vi nu skal være her lidt længer end vi først havde regnet med.
Der kommer snart nogle billeder af huset på billed siden.
Så flyttede vi i andet hus lige i nærheden af det som vi boede i. Huset er helt nyt og noget større end et vi havde.
Vi har stort kontor, soveværelse, badeværelse, bryggers og ekstra toilet samt køkken/Alrum/stue i under etagen. På første sal har børnene hvert deres værelse, et fælles opholdsrum til spil og dvd samt et lille study til deres computer. Der er en lille have og en lukket garage med adgang til huset.
Nu er det sådan at man ikke "bare" flytter let og ubesværet her i Australien. Vi har ikke fået internet eller Tv endnu, det tager jo sin tid her. De kan ikke finde ud af at føre kablerne ind til huset og man skal som regel have ringet 3-4 gange til udbyderne og have kable folk her det samme antal før de finder ud af at løse det.
Nu blev det heller ikke lettere af at der ikke var noget varmet vand og at varmen ikke virkede da vi flyttede ind. Vi fejlmeldte det varme vand om lørdagen og torsdagen efter havde vi varmt vand. Vi måtte tage ud til Kasper og Yasmin en aften i sidste uge for at få et varmt bad.
Varmen virker ikke optimalt endnu så der kommer der nogen og kigger på i morgen og vi skulle også få kabel internet i morgen. Men det vil jeg nu se før jeg tror det.
Nå men ellers er huset rigtig dejligt stort og de giver noget albuerum når vi nu skal være her lidt længer end vi først havde regnet med.
Der kommer snart nogle billeder af huset på billed siden.
Frustrationerne vil ingen ende tage
Arbejde:
På mit arbejde er de gået fuldstændig bananas efter jeg har sagt op. eg var i Sydney i forrige uge og blev sende derop med en dags varsel. Det var lidt af et problem for os da vi skulle flytte om lørdagen som jeg kom hjem om fredagen. Så Ane pakkede alt ned og gjorde klar til at flytte mens jeg var i Sydney.
Så er det at min løn udbetaling skal komme den 15 og her går det helt galt. Firmaet holder godt 10,000.- dollars tilbage af min løn (efter skat) og de mener bl.a at jeg selv skal betale for et kursus jer var på i marts. Derudover trækker de mig for udgifter til visa fra sidste år og tilbageholder min "sign On" bonus. Ja læs rigtig Sign On bonus, som jeg endnu ikke har fået. Min månedelge bonus fra april kommer heller ikke så vi skal betale "Bond" (depositum) på det nye hus er vi nok lige rigeligt presset pt.
Sagen er nu ved Platon's advokat som har stillet krav om udbetaling straks og e.bi har svarret tilbage at de ikke vil betale men til gængæld stiller den en helt masse modkrav og begrænsninger til mig og Platon. De mener jeg har brudt kontrakten ved at tege arbejde i en konkurrerende virksomhed. Så lige nu står den der og vi ved ikke hvad vi skal gøre, selvom vi ville kunne vinde en sag imod dem kan vi hurtig brænde penge af hos en advokat.
Det tager også ens tid og kræfter og jeg vil jo blot i gang med at arbejde på at bygge Platon op hernede og så sk... på e.bi.
Kasper har være med hele vejen og er en stor hjælp, da han jo kan sproget meget bedre end mig og kender til tingene her, men hvad det ender med ved jeg ikke lige nu.
Faktum pt. er at jeg har tabt 45,000.- kr på mit skifte fra e.bi til Platon og det var sgu' ikke lige med i planen.
Lige nu er jeg "sygemeldt" da jeg ikke vil arbejde for dem mere og slet ikke vil fakturere for dem når de ikke betaler løn. Men selvom jeg har meldt mig syg og har sendt lægeerklæring ind til dem mener min chef at der er en masse ting jeg skal gøre. De er nogle lallende amatører og har ikke styr på noget som helst, de prøver på at opretholde min konkurrence klausul i min kontrakt overfor mig og Platon, samtidig med at de har sendt mig en email på at jeg gerne må tage den ene store kunde med og fortalt kunden at de har "go" for at arbejde med Platon.
Jer er stadig på email og kan logge på via VPN selvom de nu anklager mig for at bryde kontrakten ved at arbejde for Platon, meget mærkelig fremgangsmåde.
Det er meget svært at få øje på deres taktik.
Nærmer info følger
/Kaimer
På mit arbejde er de gået fuldstændig bananas efter jeg har sagt op. eg var i Sydney i forrige uge og blev sende derop med en dags varsel. Det var lidt af et problem for os da vi skulle flytte om lørdagen som jeg kom hjem om fredagen. Så Ane pakkede alt ned og gjorde klar til at flytte mens jeg var i Sydney.
Så er det at min løn udbetaling skal komme den 15 og her går det helt galt. Firmaet holder godt 10,000.- dollars tilbage af min løn (efter skat) og de mener bl.a at jeg selv skal betale for et kursus jer var på i marts. Derudover trækker de mig for udgifter til visa fra sidste år og tilbageholder min "sign On" bonus. Ja læs rigtig Sign On bonus, som jeg endnu ikke har fået. Min månedelge bonus fra april kommer heller ikke så vi skal betale "Bond" (depositum) på det nye hus er vi nok lige rigeligt presset pt.
Sagen er nu ved Platon's advokat som har stillet krav om udbetaling straks og e.bi har svarret tilbage at de ikke vil betale men til gængæld stiller den en helt masse modkrav og begrænsninger til mig og Platon. De mener jeg har brudt kontrakten ved at tege arbejde i en konkurrerende virksomhed. Så lige nu står den der og vi ved ikke hvad vi skal gøre, selvom vi ville kunne vinde en sag imod dem kan vi hurtig brænde penge af hos en advokat.
Det tager også ens tid og kræfter og jeg vil jo blot i gang med at arbejde på at bygge Platon op hernede og så sk... på e.bi.
Kasper har være med hele vejen og er en stor hjælp, da han jo kan sproget meget bedre end mig og kender til tingene her, men hvad det ender med ved jeg ikke lige nu.
Faktum pt. er at jeg har tabt 45,000.- kr på mit skifte fra e.bi til Platon og det var sgu' ikke lige med i planen.
Lige nu er jeg "sygemeldt" da jeg ikke vil arbejde for dem mere og slet ikke vil fakturere for dem når de ikke betaler løn. Men selvom jeg har meldt mig syg og har sendt lægeerklæring ind til dem mener min chef at der er en masse ting jeg skal gøre. De er nogle lallende amatører og har ikke styr på noget som helst, de prøver på at opretholde min konkurrence klausul i min kontrakt overfor mig og Platon, samtidig med at de har sendt mig en email på at jeg gerne må tage den ene store kunde med og fortalt kunden at de har "go" for at arbejde med Platon.
Jer er stadig på email og kan logge på via VPN selvom de nu anklager mig for at bryde kontrakten ved at arbejde for Platon, meget mærkelig fremgangsmåde.
Det er meget svært at få øje på deres taktik.
Nærmer info følger
/Kaimer
May 09, 2008
Visa lodgment I Singapore
Singapore
Saa er jeg altsaa lige et smut i singapore for at ansoege om visa. Det er saadan at naar man er paa et sponseret visa skal man soege igen naart man skifgter job. Da det er Platon i Dnamark der soeger om at sponsere mig skal jeg vaere udenfor Australien naar jeg ansoeger.
Saa jeg floej lige her op (7.5 timer) i gaar og skal hjem igen i dag.
Nu trode man at det ville vaere let men nej, alle mine papirer som jo blev brugt sidste aar blev afvist, da de ikke var "certificeret kopier". Saa jeg maa retur til Melbourne og faa den certificeret og efter sende dem med kurer.
Papirene fra Platon i DK vae heller ikke nor saa de maa ogsaa igennem moellen. Vi er under tidspress, da vores laege check udloeber den 12. juni og bliver jeg ikke godkendt igen skal vi til laegecheck og skal have lavet X-Rays igen.
Hvis nogen i Danmark skulle vaere kommet paa den tanke at de gerne vil arbejde hernede saa kender Kasper og jeg efterhaanden proceduren.
Platons hjemmeside er opdateret med informatione om os, saa hvis ikke platon'er vil se hvad der sker saa kig paa http://uk.platon.net/news.asp?AjrDcmntId=84
/Kaimer
Saa er jeg altsaa lige et smut i singapore for at ansoege om visa. Det er saadan at naar man er paa et sponseret visa skal man soege igen naart man skifgter job. Da det er Platon i Dnamark der soeger om at sponsere mig skal jeg vaere udenfor Australien naar jeg ansoeger.
Saa jeg floej lige her op (7.5 timer) i gaar og skal hjem igen i dag.
Nu trode man at det ville vaere let men nej, alle mine papirer som jo blev brugt sidste aar blev afvist, da de ikke var "certificeret kopier". Saa jeg maa retur til Melbourne og faa den certificeret og efter sende dem med kurer.
Papirene fra Platon i DK vae heller ikke nor saa de maa ogsaa igennem moellen. Vi er under tidspress, da vores laege check udloeber den 12. juni og bliver jeg ikke godkendt igen skal vi til laegecheck og skal have lavet X-Rays igen.
Hvis nogen i Danmark skulle vaere kommet paa den tanke at de gerne vil arbejde hernede saa kender Kasper og jeg efterhaanden proceduren.
Platons hjemmeside er opdateret med informatione om os, saa hvis ikke platon'er vil se hvad der sker saa kig paa http://uk.platon.net/news.asp?AjrDcmntId=84
/Kaimer
May 08, 2008
Platon Australia
Platon Australia er født
Så kan jeg endelig fortælle om de sidste ugers hårdt arbejde. Jeg sagde mit job op i går hos eBi og stater "officielt" først i juni for Platon Australia sammen med Kasper som dog komme på lidt senere end mig. For de der ikke ved det så har Kasper ligesom jeg også arbejdet hos Platon i Danmark så der er to gamle kendisser der kommer tilbage.
Det har været nogle hektiske uger hvor Kasper og jeg har arbejdet en del med at få oprettet firma, kontor, vi har haft møder med kunder, Department of Immigartion(mit visa) og interview med et mulig emne til opgaverne her i starten.
Men nu er vi der og det er jeg rigtig glad for. Jeg er overbevist om at vi kan skabe noget herude, med Platon værdier og metoder, selvom Melbourne marked er meget vanskeligt. Det er godt at være "tilbage" hos Platon og jeg har haft denne tanke lige siden vi kom herud.
Hos ebi er panikken begyndt at brede sig, da de sikkert har på fornemmelsen at vi tager nogle kunder med over. Det vil være helt naturligt da de ikke har nogen der kan overtage det jeg har lavet. Det lyder måske lidt selvhøjtidelig, men sagen er den at ingen i firmaet har det niveau som jeg har. Det siger mere om mine kollegaer end om mig, og hos ebi var jeg den Senior Konsulent de havde.
De sender mig på projekt i Sydney i næste uge, måske for at få mig ud af byen imens de forsøger at redde hvad der kan reddes. Det skal siges at det kun er enkelte af deres kunder vi er interesseret i, alt det andet er sådan noget puller værk.
Mit visa er det mest besværlige at håndtere da ebi er min sponsor. Mit visa skal flyttes over til Platon og da firmaet er nystartet kan man ikke sponsere temporary business immigranter som jeg er. Derimod kan Platon i DK godt gøre det og det er så det vi ansøger om. Udfordringen med det er at jeg skal lodge min ansøgning og Platons ansøgning udenfor Australien. så i dag tager jeg til Singapore, da de ofte behandler visa hurtigere fordi de har prøvet det mange gange før og der er ikke så langt som til Berlin som vil være den naturlige ambassade
Familien kan godt blive her imens, så jeg flyver derop i aften og retur i fredag aften og er hjemme igen lørdag morgen.
Se vores nye kontor her.
http://www.servcorp.com.au/Office/melbourne_140william.html
/Kaimer
Så kan jeg endelig fortælle om de sidste ugers hårdt arbejde. Jeg sagde mit job op i går hos eBi og stater "officielt" først i juni for Platon Australia sammen med Kasper som dog komme på lidt senere end mig. For de der ikke ved det så har Kasper ligesom jeg også arbejdet hos Platon i Danmark så der er to gamle kendisser der kommer tilbage.
Det har været nogle hektiske uger hvor Kasper og jeg har arbejdet en del med at få oprettet firma, kontor, vi har haft møder med kunder, Department of Immigartion(mit visa) og interview med et mulig emne til opgaverne her i starten.
Men nu er vi der og det er jeg rigtig glad for. Jeg er overbevist om at vi kan skabe noget herude, med Platon værdier og metoder, selvom Melbourne marked er meget vanskeligt. Det er godt at være "tilbage" hos Platon og jeg har haft denne tanke lige siden vi kom herud.
Hos ebi er panikken begyndt at brede sig, da de sikkert har på fornemmelsen at vi tager nogle kunder med over. Det vil være helt naturligt da de ikke har nogen der kan overtage det jeg har lavet. Det lyder måske lidt selvhøjtidelig, men sagen er den at ingen i firmaet har det niveau som jeg har. Det siger mere om mine kollegaer end om mig, og hos ebi var jeg den Senior Konsulent de havde.
De sender mig på projekt i Sydney i næste uge, måske for at få mig ud af byen imens de forsøger at redde hvad der kan reddes. Det skal siges at det kun er enkelte af deres kunder vi er interesseret i, alt det andet er sådan noget puller værk.
Mit visa er det mest besværlige at håndtere da ebi er min sponsor. Mit visa skal flyttes over til Platon og da firmaet er nystartet kan man ikke sponsere temporary business immigranter som jeg er. Derimod kan Platon i DK godt gøre det og det er så det vi ansøger om. Udfordringen med det er at jeg skal lodge min ansøgning og Platons ansøgning udenfor Australien. så i dag tager jeg til Singapore, da de ofte behandler visa hurtigere fordi de har prøvet det mange gange før og der er ikke så langt som til Berlin som vil være den naturlige ambassade
Familien kan godt blive her imens, så jeg flyver derop i aften og retur i fredag aften og er hjemme igen lørdag morgen.
Se vores nye kontor her.
http://www.servcorp.com.au/Office/melbourne_140william.html
/Kaimer
May 06, 2008
Ridestævne og Nyt hus
Ridestævne
Camilla var til sit første ridestævne her i den sidste weekend og det skulle have været en stor dag. For første gang skulle hun prøve kræfter med både spring og dressur i samme konkurrence
Hun havde trænet på samme hest (Levi) i lang tid og hun skulle også ride på ham til stævnet. I dressur gik det rigtig godt, hun kom ind på en 3. plads ud af 8 ryttere. I spring skal man igennem to spring serier og i den første gik alt efter planen og hun kunne være stolt af sig selv.
I pausen mellem de to serier sad pigerne på deres heste og ventede på at komme i gang med næste serie, da det lige pludselig gik galt. Levi blev bange for et eller andet, sikket de papirer som pigerne have i hånden. Den sprintede af sted med Camilla og hun kunne slet ikke styre den. Hun skreg og blev med at hænge fast indtil at Levi løb ud over noget blødere undrlag. Der faldt hun af og ramte lige ned på hoften.
Her var så Camillas' stævne så overstået. Vi kørte hjem selvom hun klagede over smerter, så var det min opfattelse at der ikke var brækket noget (Den hårde far). Men om natten kunne hun ikke sove og hun så ikke for godt ud, så vi tog på skadestuen.
Vi kørte på privat hospital, da vi har "private Healtcare" da her ikke er nogen ventetid. Men man skal selv ligge pengene ud, 1200,- dask, at betale kontant. Men så blev hun også undersøgt at en sygeplejerske, en læge og fik taget X-rays.
Der var selvfølgelig ikke brækket noget men vi fik da et par krykker med hjem som hun havde stor glæde af resten af weekenden.
I går (mandag) tog hun med skolen på tur til Canberra, som ligger i mellem Sydney og Melbourne. De er kørt derop i bus og det tager 9 timer. Så selvom hun haltede noget var hun ikke i tvivl om at hun ville med.
Nyt Hus
Så har vi skrevet under på en ny leje aftale på et lidt større hus lige her i nærheden. Vi skal flytte den 17. maj og det ser vi frem til. Huset har 2 store værelser på første sal, plus en stor repos og en lille kammer (Study). Der er også badeværelse deroppe, så hele 1. salen bliver børnenes. I stuen er der køkken, spise- og daglig stue, soveværelse og badeværelse. Huset har enkelt lukket garage med adgang fra huset. Bryggers og gæste toilet er der også. Haven er lidt større og ligger i den rigtige retning så der er aften sol...
Der er automatisk aircondition i alle rum og det gælder vi os til, specielt til næste sommer.
Jeg skal nok ligge nogle billeder op på nettet når v har nogle klar.
/Kaimer
Camilla var til sit første ridestævne her i den sidste weekend og det skulle have været en stor dag. For første gang skulle hun prøve kræfter med både spring og dressur i samme konkurrence
Hun havde trænet på samme hest (Levi) i lang tid og hun skulle også ride på ham til stævnet. I dressur gik det rigtig godt, hun kom ind på en 3. plads ud af 8 ryttere. I spring skal man igennem to spring serier og i den første gik alt efter planen og hun kunne være stolt af sig selv.
I pausen mellem de to serier sad pigerne på deres heste og ventede på at komme i gang med næste serie, da det lige pludselig gik galt. Levi blev bange for et eller andet, sikket de papirer som pigerne have i hånden. Den sprintede af sted med Camilla og hun kunne slet ikke styre den. Hun skreg og blev med at hænge fast indtil at Levi løb ud over noget blødere undrlag. Der faldt hun af og ramte lige ned på hoften.
Her var så Camillas' stævne så overstået. Vi kørte hjem selvom hun klagede over smerter, så var det min opfattelse at der ikke var brækket noget (Den hårde far). Men om natten kunne hun ikke sove og hun så ikke for godt ud, så vi tog på skadestuen.
Vi kørte på privat hospital, da vi har "private Healtcare" da her ikke er nogen ventetid. Men man skal selv ligge pengene ud, 1200,- dask, at betale kontant. Men så blev hun også undersøgt at en sygeplejerske, en læge og fik taget X-rays.
Der var selvfølgelig ikke brækket noget men vi fik da et par krykker med hjem som hun havde stor glæde af resten af weekenden.
I går (mandag) tog hun med skolen på tur til Canberra, som ligger i mellem Sydney og Melbourne. De er kørt derop i bus og det tager 9 timer. Så selvom hun haltede noget var hun ikke i tvivl om at hun ville med.
Nyt Hus
Så har vi skrevet under på en ny leje aftale på et lidt større hus lige her i nærheden. Vi skal flytte den 17. maj og det ser vi frem til. Huset har 2 store værelser på første sal, plus en stor repos og en lille kammer (Study). Der er også badeværelse deroppe, så hele 1. salen bliver børnenes. I stuen er der køkken, spise- og daglig stue, soveværelse og badeværelse. Huset har enkelt lukket garage med adgang fra huset. Bryggers og gæste toilet er der også. Haven er lidt større og ligger i den rigtige retning så der er aften sol...
Der er automatisk aircondition i alle rum og det gælder vi os til, specielt til næste sommer.
Jeg skal nok ligge nogle billeder op på nettet når v har nogle klar.
/Kaimer
April 25, 2008
Tennis og Cross Contry
TennisCamilla er begyndt at spille Tennis turneringer og har været ud 2 gange. Junior tennis tuneringer er en hold turnering med 4 spiller på et hold. Hver spiller, spiller en single mod en fra det andet hold og så spilles der 2 dubler, i alt 6 kampe.
Camilla har både vundet og tabt en kamp. Den første vandt hun 6-3 og den andet tabte hun 6-5. De spiller kun et set til 6.
Holdet hat tabt begge de to første kampe 4-2 men jeg tror pigerne har det sjovt og så er det den bedste måde at træne på.
Cross Contry
Cristoffer løb 3 km cross i denne uge med skolen og blev efter følgende udtaget til skolens hold der skal løbe mod BaySide skolerne om en måned. Derfra kan man blive udtaget til Stat's mester skabet og efterfølgende lands mesterskabet, så alenen det at blive udtaget er ret flot.
som han sagde så sipper de for en hel skoledag, den dag de skal løbe og det var jo ikke så ringe, han havde dog ikke opdaget at de skule møde 1.5 timer tidligere hver onsdag frem til løbet for at træne ekstra
Arbejde
Sidste uge var jeg på kursus i Singapore og det var ganske godt at få noget ny viden og et lille afbræk i konsulent arbejdet. Der sker en del del på arbejds fronten i øjeblikket som jeg dog ikke kan fortælle så meget om endnu men det er ret spændende, så "Stay tunet" for der kommer snart noget mere information
Det ser ud til at eBi har et minder projekt i Sydney i den kommende tid som jeg skal udføre. Det lyder til at det er 2-4 uger startende i næste uge, men da vi ikke har hørt noget endelig fra vores kontakt så skal jeg ikke af sted på mandag. Det er ganske normalt herude at ingen kan tage en beslutning og man venter til i sidste øjeblik, så jeg får nok at vide sent mandag at jeg skal af sted tirsdag.
Fodbold
Christoffer starter på selve fodbold tuneringen på søndag. De har spillet 12 trænings kampe og der er 18 kampe hen over vinteren så han når en hel del kampe inden året er omme.
Lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå, de har i hvertfald forbedret sig meget siden januar og træneren er ved at få styr på spillet, så det lover godt.
Skole
Camilla skal snart til Canberra på skole tur og det både glæder hun sig til og er nok også lidt spændt. 5 dage væk fra mor og far, puh ha..måske det er os der er mest spændt Vi må se i øjnene at hun bliver den eneste af os der får set det område da det ikke er et sted vi planlægger at tage hen, det er her simpelthen for mange spændende stæder som vil hellere vil opleve.
Subscribe to:
Posts (Atom)
