October 09, 2007

Forår

Ja ferien er forbi og Christoffere og Camilla er startet i skole igen. Ferien havde ikke gjort Camilla godt og hun havde ondt i maven mandag morgen og var ikke i skole. Tror hun var nervøs for mødet med klassen igen.

Det kan jo syntes underligt når hun nu har gået i skole her i 2 ½ måned men sådan er hun og det ved vi. Hun var dog afsted i dag og det gik fint så nu er der forhåbentlig ovre.

På Christoffers skole har de ekstra idræt hver tirsdag hvor eleverne kan vælge en idrætsgren for hver semestre. I den vi lige har overstået spillede han Basket og i den vi nu skal igennem skal han spille fodbold. Har står på mål og blev straks sat på deres første hold i 7-8 årgang. Herude går de meget op i at skulle spille med andre skoler i alle idrætsgrenene og er meget fokuceret på at skulle vinde. Det gælder også i fagene Matamatik, Science, og engelsk.

Det er altså lidt specielt at vi nu går ind i foråret, dagene bliver længere, det bliver stadig varmere og vi skal snart holde jul om 2 uger når Dk går på normaltid går vi på sommertid. Vores krop og hjerne ved, at det er oktober og sommeren har været lang og vi er ved at være klar til efterår, sådan oppe i hovedet. Vi havde en rigtig god og varm periode inden vi tog afsted fra DK og her har jo ikke ligefrem været vinter, sammenlignet med en dansk vinter.

Så det føles forkert og det er svært at forklare men vi er jo igennem hele vores liv blevet indstillet på denne cyklus og nu skal den vendes. Jeg ved ikke hvornår jeg ikke kommer til at sige efterår, når det nu er forår.....osv.

I søndags var jeg en tur i de lokale bjerge i Dandenong som vi har her lige udenfor Melbourne sammem med Mike, som er Australier men har en dansk kæreste. Jeg har mødt ham til træning med "The Nepean Hw morning bunch" hvor han havde Cycling Odense cykeltøj på. Jeg ligger snart noget mere ud om cyklingen med højde kurver og lign. for dem som har interesse i det.

Mike og Vibeke kommer til BBQ på næste fredag og vi har tænkt os at lave en god dansk gril menu. Jeg har været ved den danske bager og købe hjemmelevet pølser som han får leveret fra en dansk slagter som godt nok er gået på pension men stadig levere til bageren.

Transport:
Jeg tager toget hver dag indtil CBD(Central Business District) og det er lidt af en oplevelse. Connex som er transportøren her har næsten altid forsinkelser og aflyste afgange, hvilket betyder at man altid står som sild i en tønde. Nogle gange skal man mase sig ind for overhvoedet kommer med. Jeg tager bilen op på stationen hvor jeg kan parkere gratis, hvis altså jeg kommer før ale pladser er optaget. Man tager ikke bilen ind til byen, kommer man efter kl.8 koster det op til 200 kr,- at parkere for en dag. Toget er lidt af en prøvelse og noget helt andet en at køre i sin egen bil mellem Viborg og Bjerringbro. Men man venner sig sikkert til det.

Jeg vil tage nogle billeder af området, skolerne og hvad der nu sådan er vores dagligdag så i kan se hvordan her ser ud, så hold øje med billederne.

/Kaimer