May 11, 2010

Sidste indlæg Fra Melbourne

er det småt ved at være der hvor vi skal sige farvel til Australien for denne gang. Skal skynde mig at sige at vi ingen planer har om at flytte tilbage:-)

Vi har de sidste uger haft gang i plalægningen af vores hjemrejse og der er en hel del ting at tage sig til, både her men også i Danmark.

Vi flytter ud af huset lørdag, hvor vi lige holder Garage salg for at lidt håndøre til hjemrejsen. Vi flytter ind i en møbleret ferielejlighed i Skt. Kilda søndag og skal bo der indtil vi flyver ud af Melbourne fredag morgen i næste uge.

Camilla spiller sin sidste Netball kamp lørdag og Christoffer spiller for Richmond søndag. Camilla har ikke gået i skole de sidste 4 uger men har tilgængæld læst 7. klasses dansk, matematik, fysik og tysk for at være klar til dansk skole. Hun har faktisk gjort det ganske godt men mangler stadig en del for at 7. klasses niveau dansk. Christoffer stopper skolen fredag og starter at læse 9. klasse stof i næste uge.

Vi glæder os til at komme hjem men det er også lige svært, at skulle sige farvel, som jeg havde regnet med, at det ville blive. Men vi prøver at sige ordentlig farvel og er det jo ikke umuligt at vi kommer her igen og får hilst alle dem vi kender engang i fremtiden

Næste indlæg vil være englsk og jeg vil opdatere for ale dem vi kender i Melbourne men mest af alt for Christoffers Målmands Akademi. De vil gerne følge med i hvordan det går ham.

Vi ses i Danmark.
/Claus

March 05, 2010

Et eventyr slutter og et nyt begynder

Sidste nyt
Så har vi besluttet at forlade Australien og flytte til Danmark igen. Vi kommer hjem den 22. maj og flytter ind i et rækkehus i Viborg den 28. Vi har haft nogle helt fantastiske oplevelser mens vi har været her og lært en masse om os selv og en anden kultur. Selvom man skulle tro det, så er måden man lever på i Melbourne helt anderledes end i Danmark. Når man flytter ud som vi har gjort, så lære man også en masse om hvad der er godt og hvad der er skidt i "lille"Danmark.

Vi har aldrig fortrudt at vi tog springet og fik afprøvet det som vi igennem mange år snakkede om at gøre. Nu har vi prøvet det og det har vaeret meget lærerigt, vi har som familie fået et meget tæt forhold som jeg ikke tror vi ville have fået hvis vi vi ikke var rejst ud.

Jeg ved endnu ikke om vi kan "leve" i Danmark igen, men vi gør forsøget og mon ikke de positive sider opvejer de negative, det tror vi i hvert fald de gør. Faktum er at vi ikke kan flytte herud igen når vi først er rejst.

Arbejde
Jeg har også fået arbejde i Danmark, hvor jeg skal starte den 1. juni og det glæder jeg mig meget til. Jeg har haft enkelte henvendelser bl.a. fra en gamle kunde, som kunne have været spændende at arbejde for, på grund af deres mange udfordrende projekter. Jeg fik også en henvendelse fra en gammel arbejdsplads som jeg var noget overrasket over, da det var min opfattelse at jeg ikke var ønsket I virksomheden, efter den måde som vi skiltes på.
Det var aligevel et dejligt skulderklap at få af kollegaer der godt kan se mine kvalifikationer og gerne vil arbejde sammen med mig igen. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at arbejde sammen med flere af disse kollegaer igen, men som sagt er jeg ikke ønsket I virksomheden af enkelte egoer, uden at jeg på nogen måde kan komme med en fornuftig forklaring på hvorfor. På den anden side har jeg heller ikke lyst til at arbejde for eller med disse personer igen, så uanset hvad var det aldrig gået.

Men jeg har fundet et rigtig godt og spændende arbejde og jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med at arbejde på nogle spændende og udfordrende projekter i Norden. Virksomheden er måske nordens største BI konsulent forretning med masser af udviklingsmuligheder. Jeg er glad for at kunne bidrage med al min viden og ideer som passer rigtig godt ind i virksomhedes forretnings model.
Projekterne her i Melbourne er alt for uambitiøse og ikke særlig spændende, det er kvalifikationerne slet ikke til blandt gennemsnits konsulenten. Her er alt for mange der simpelthen ikke ved, hvad de har med at gøre og det er derfor at næsten alle projekter ender med at koste det dobbelte og aldrig bliver helt færdige. Jeg arbejder vel kun for halv kraft for at nå de forventede opgaver og det bliver i længden alt for kedeligt, så jeg trænger til nogle udfordrende projekter igen.

Skole
Camilla har fået lov til at gå på VPR i juni måned og skal starte i 8 klasse efter sommerferien. Hun har belsuttet at hun gerne vil fortsætte med at spille tennis, når hun kommer hjem og så ”kun” ride et par gange om ugen. Hun kommer til at savne Netball som hun har gået til mens vi har været her, så måske hun skal prøve at spille Basketball når vi kommer hjem?

Christoffer skal starte på Haderslev Idræts Akademi til juli og gå på en 10 klasses skole i Haderslev til efteråret. Han skal måske allerede flytte til Haderslev inden ferien men det finder vi først ud af når vi kommer hjem. Lige nu spiller han for Franskston Pines U21 og U18 og træner sammen med Senior og U21 gruppen. Han glæder sig til at spille på noget ordentlig græs i stedet for de baner vi har herude.

Ane skal starte sin skolelære uddannelse op igen og skal læse den som fjernundervisning på Nørre Nissum seminarium og vil så I det omfang hun kan, tage nogle vikar timer eller andet forefaldende arbejde.

Cykling
Jeg glæder mig også til de danske landeveje igen, jeg er efterhånden blevet rigtig godt træt af “Beach road” og trafikken herude. Jeg har heller aldrig vænnet mig til at træne kl 6 om morgen så det bliver rigtig dejligt at komme hjem til de lange sommeraftner hvor man kan cykle helt til kl. 22.

Maaske jeg skriver igen en eller to gange før min Australien blog blive helt passiv og til alle jer der har fulgt med, håber jeg I har fået noget ud af at læse om vores oplevelser og fået lidt indsigt i hvad det er, man er igennem når man flytter “hjemmefra” lille Danmark og ud I den store verden

/Kaimer

January 17, 2010

Sommer ...

Cykling
Så er jeg endelig kommet igang med at cykle igen. Jeg har været i gang siden starten af November men det er først her efter 2. Juledag at det rigtig har taget fart. Jeg kører 3 gange om uge på morgen (6.00) holdet fra North Road og 2 gange i weekenden.
Det er almen kendt at der er en gruppe der starter fra hjørnet af North road og Nepean Hw. Der er faktisk 2 grupper tirsdag - torsdag, hvor gruppe 1 starter kl. 5.45. Der er ingen træner eller nogen som tager beslutninger om rute og måde der skal køres på for det ligger helt fast. Tirsdag og torsdag køres langsomt ud til Mordialloc af en stor 8 sporet hovedvej og så flat out hele vejen tilbage til St. Kilda at strandvejen. Kl 6.00 er det flat out helevejen.

Onsdag kl 5.45 er der er hold der køre jævent hele vejen og et hold kl 6.00 som køre flat out på vej retur. Mandag og fredag kl. 6.00 er rolige jævne ture, så der er lidt forskelligt at vælge imellem. Vi er altid over 70-80 rytter i gruppen og ofte er vi mere end 100. Jeg skal nok prøve at tage nogle billeder så man kan se at det ikke er noget jeg finder på

Jeg køre lidt som vejret nu er og også hvordan jeg nu lige kommer i seng:-)
I weekenden er det også om morgen at de fleste er ude på cyklen og i sidste weekend kørte jeg 7.30 søndag og havde selskab hele vejen til Mornington og retur(100 km). Så det bliver til godt 300km hver uge lige nu og det er meningen at jeg vil op på lige under 400 m lad os nu se om motivationen holder.
Det kan godt være at vejret er bedre her men jeg savner de danske landeveje rigtig meget hvor man kan køre forskellige ruter og ikke nødvendigvis sætte livet på spil hver gang. Jeg er efterhånden træt af kystvejen her...
Ligeledes glæder jeg mig også til at køre i skoven på MTB igen uden risiko for at møde giftige slanger og edderkopper.

Retunering til Danmark
Her lige efter nytår tog vi så beslutningen om at vende hjem til DK. Christoffer har søgt ind på idrætsakademiet i Haderslev(Sønderjyske) og skal formodentlig starte på deres fodbold linie i uge 29. Så vi kommer senest hjem i starten af juli, i hvertfald familien da min returnering afhænger af hvor og hvornår jeg kan finde noget arbejde.

Der kunne være nogle gode penge i at time det rigtig da jeg herude får en hel del udbetalt hver måned så måske jeg skal tage nogle måneder ekstra her. Men som sagt det hele afhænger af hvor og hvornår jeg finder noget at rive i.

Det er jo lidt af et større logistik arbejde, vi skal igennem men mon ikke det falder i hak.

Fodbold
Som skrevet ovenfor skal Christoffer hjem og fortsætte sin fobbold "karrierer" men han arbejder stadig på at få en prøvetræning i en Engelsk eller Hollansk klub på vej hjem. Det akademi som han træner med herude har gode kontakter til PL og Æresdivision klubber.

Lige nu er han i gang med at spille sig ind på U18 i Richmond JSC og i dag spillede han træningskamp for deres U21 hold så det går ganske godt.

Arbejde
Jeg arbejder stadig på samme projekt(AMI hos SP-Ausnet) og det fortsætter jeg med indtil vi skal hjem. Kontrakten gælder helt frem til medio november men jeg har vel fået arbejde i DK inden da. Skulle det ikke ske er her masser af arbejde men det er langt fra familien. Der er også mulighen for at finde en kontrakt i Europa, der skal man sikkert også rejse men så er jeg da hjemme i weekenderne. Nu må vi se og jeg sal nok opdatere når der sker noget mere.
/Kaimer

January 03, 2010

Nytår

I år havde vi valgt at holde nytår hjemme hos os og havde inviteret Kasper og Yasmin. Som sædvanligt var det extremt varmt(39 grader) det meste af dagen men det så dog ud til at der ville komme et vejrsifte i løbet af aften.

Ungerne vill gerne have fondue så Ane og jeg havde været rundt i en del forretninger i området for at finde et Fondue sæt. Det var nu ikke så let da det ikke rigtig er "in" at spise fondue på de her kanter.
Det lykkes dog så dagen var reddet.

Christoffer havde ønsket at vi skulle have Croquembrouche til dessert. Den er blevet propulær efter at deltagerne i MasterChef Australia skulle lave den som en del af konkurrencen. Master Chef Australia er en reality serie hvor almindelige mennesker konkurerer om at blive Kok(MesterKok) og serien har være noget af det mest propulære i TV sidste år.

Den består af en masse små vandbakkelser fyldt med creme og samlet ved hjælp af smeltet caremel. Svært at arbejde med når det var så varmt som det var. Men det lykkes helt fint og den smagte fantastisk og jeg er sikker på at Ane vil lave en igen når vi engng kommer hjem.

Nu har vi så sommerferie og Camilla og Christoffer starter i skole igen den 1. Feb og jeg sal først starte den 11. Jan så vi har noget tid til afslapning og er så småt begyndt at snakke om hvordan og hvornår vi skal retur til DK. Mere om det når der er nogle mere konkrete planer.

Godt nytår til alle der gider at læse min blog og jeg skal nok prøve at skrive noget mere de næste par måndere.

/Kimer



December 25, 2009

Sydney og De blå bjerge

Så er sommeren kommet og vi er alle gået på sommerferie. Jeg skal først tilbage på arbejde den 11. januar og det er første gang siden vi forlod Danmark at jeg skal holde 3 ugers ferie. Årsagen er at det projekt som jeg arbejder på lukker ned i 3 uger.

Jeg har langt om længe fået mit visa flyttet og er nu ansat på kontrakt hos CSG Consulting og fortsætter på det samme projekt som jeg har været på i de sidste 6 måneder. Platon lod mig tage kunden med så det var lide nemmere at finde en sponsor. Der er dog masser af arbejde i Melbourne, det er som om at Australien ikke har været så hårdt ramt af krisen og det er helt sikkert ved at op igen. Men nu er der jo sommerferie så der sker ikke så meget i Januar og her kan det være svært at finde arbejde. Man kan sammenligne det med juli måned i Danark hvor det meste også er lukket ned på grund af ferien.

I den her uge tog vi lige en hurtig sommerferie i Sydney og i de blå bjerge som ligger ca 100 km vest for Sydney. De første 3 nætter boede vi på motel i Katoomba som ligger ved de 3 søstre. Historien om de 3 søstre går helt tilbage til dengang da der kun boede indfødte i Australien. I en stamme var der 3 søstre som skulle giftes væk og i en anden stamme var der 3 brødre som gerne ville giftes med dem. Det var dog ikke tilladt på det tidspunkt at gifte sig mellem stammer og da søstrene så ikke ville, udbrød der krig stammerne imellem. Den "kloge" mand i søstrenes stamme forstenede søstrene så de ikke kunne gøre noget imens krigen stod på. Nu skete der dog det at den "kloge" mand døde i krigen og da det kun var ham der kunne ophæve forbandelsen forblev de forstenet og står der den dag idag :-)

Den første dag gid vi en lang tur i området omkring de 3 søstre. vi gik også ned at "The giant step" en lang 1250 trins trappe ned til bunden af dalen. I bunden af dalen er der regnskov og set er helt specielt. Man tænker ikke lige over at man skal op igen når man er på vej ned men der var altså også 1250 trin op. Hjemme ved motellet fik vi en velfortjent frokost og vi havde alle noget trætte ben efter 4 timers vandretur.

Søndag var vi på en guidet Cynoing(kløft) tur. Her går man i bunden af en kløft og det kan indebære klatring, rapelling, springe ned i vandhuller, svømme igennem smalle og mørke gange og huler i kløften. Den første kløft vi skal igennem har en del spring og det er noget Christoffer og Camilla kan lide. For Ane og jeg er det lidt grænseoverskridende men vi kommer igennem. Vi skal også klatre baglæns ned af en klippe hvor vi kun holder fast i en snor. Her må Camilla give op da hun ikke er sikker på at hun kan holde sig selv indtil hun er helt nede. Vores guide hjælper hende og hun kommer sikkert ned.
Den næste kløft er rigtig flot, meget smal og med masser af vandhuller som vi skal svømme igennem. En af stederne er det en hule som vi svømmer igennem. Da solen bryder igennem kaster den et helt fantastisk lys ned i kløften.

Vi spiser frokost imellem de to kløfter. Vi har selv båret den i vores rygsække og efter lidt tilberedning bliver det faktisk en rigtig god frokost.
På vej tilbage til bilen skal vi lige op af kløften og her kravler vi op af en meget stejl skrænt. Christoffer følger med guiden, Ane lidt efter også Camilla og mig til sidst. På køreturen på vej tilbage til Katoomba bliver der helt stille på bagsædet og vi sov rigtig godt den nat.

Efter Blue Mountains tager vi ind til Sydney og på vejen køre vi lige forbi Bondi bech. Her får vi frokost og går en tur på stranden og får taget de obligatoriske billeder før v køre ind til Sydney og checker ind på vores hotel.

Denførste dag i Sydney går vi ned til Operahuset en tur på ca 20 min. Det er et fantastisk bygningsværk og det er størren end man skulle tro. Man bliver lidt stolt når man nu ved at det er designet af en dansker. Herfeter tager vi færgen ud til Mainly og går ned til stranden. Vi lejer 1 surfboard og 3 body boards. Vi bader og leger en times tid inden vi indtager vores frokost på Ribs and Rhumps, som er berømt for dens gode bøffer efter Australsk maner.

Vi går en aftentur ned til Operahuset for at se det i aften belysningen og får at gå en tur i den gamle bydel. Her er rigtig hyggeligt og der er masser af spisesteder og hyggelige cafeer.

Den sidste dag køre vi med byens monorail, som køre rundt i 1. sals højde igennem den centrale bydel. Herefter shopper vi lidt rundt inden vi flyver tilbage til Melbourne.

Næste gang vi skal på ferie bliver enten til påske eller i forbindelse med vores hjemrejse som formodentlig bliver engang til Dansk sommer.

Glædelig jul og godt nytår til alle jer er følger med på denne blog og vi håber i alle samme får et godt 2010.

/Kaimer

November 01, 2009

Gold Coast

Gold Coast
Så er vi lige på en hurtig ferie på Gold Coast lige syd for Brisbane i staten Queensland. I lufthavnen da vi landede, mødte vi North Queensland Furys fodboldhold hvor Robbie Fowler(ex. Liverpool spiller) men vi nåede ikke at få hverken billeder eller autografer.


Nå men i går var vi på hval safari og det var en rigtig fed oplevelse. Efter en times sejlads spottede vi 2 pukkelhvaler eller måske var der faktisk tre, svært at vurderer De svømmede helt tæt ind til båden og hver gang de kom op efter de havde dykket, viftede de med deres finner(luffer eller hvad de nu hedder). Pukkelhvalerne emigrerer fra Antarktis hver vinter til det nordlige Queensland for at yngle og tager retur her omkring 1. november. De regner med at der er op til 17.000 af dem ud for Australiens vestkyst på denne årstid.


Bagefter var tøserne på shoppetur og Christoffer tog en 2 timers surf undervisning, mens jeg fotograferede. Det gik helt fint og han nåede op og stå på surf bordet flere gange.


I dag skal vi i Sea World hele dagen og i morgen står den på kano tur til South Stratbrok Island hvor vi skal snorkel med hav skildpadder og Delfiner.

October 20, 2009

Flytning, Danmark og fodbold

Nyt hus
Så er vi flyttet igen,igen. Den her gang er vi flyttet lidt tættere på byen og alting er pludselig kommet meget tættere på. Huset er nok det bedste vi har haft mens vi har været her. Det er bygget af dem der skulle bo her så der er tænkt over tingene og ikke som i de 3 første vi har boet, som alle var bygget med udlejnings formål.
Her kommer varmen fra gulvet og aircondition fra loftet, som det skal være. Ikke som i de andre huse hvor varmen kom fra Loftet og aircondition var monteret i stuen!!!

Huset er rigtig godt indrettet og jeg tror vi alle føler os rigtig godt tilpas. Jeg har fået meget nemmere ved at komme på arbejde og når man møder kl. 8.30, skal levere 8 timer plus en times frokost så bliver klokken altså mange inden man kommer hjem, hvis man skal bruge 1.5 time på det.
Christoffer fortsætter i skole i Rowville og må så tage bussen men det ser ud til at det går fint for ham. Camilla er startet i den sole som Christoffer gik på da vi sidst boede her og jeg tror hun har indset at det var meget beder end at blive på skole i Rowville.

Danmark
Som mange sikkert ved var vi lige en tur i Danmark på ferie. Det var dejligt at komme hjem og hilse på alle dem vi nu nåede. Børnene gik i skole i Viborg i en hel uge, ganske frivilligt, og var sammen med deres gamle venner. Det er utroligt hvor hurtig de fandt sammen igen, vi har trods alt været væk i mere end 2 år. Vejret viste sig også fra en side vi ikke helt kan huske, blå himmel, solskin og 20 grader i 2 uger...... Sådan husker jeg ikke Danmark.
Børnene var helt ude af den da vi skulle retur men det kan man jo ikke sådan lave om. Vi har planlagt at være her til midten af næste år, så alt er rette imod det. Der er også nogle ting vi lige skal have set inden vi rejser hjem.

Fodbold
Christoffer var med Victorias udvalgte U16 skole hold til Australsk stats mesterskab i indendørs fodbold lige efter vi kom hjem(Melbourne). Det foregik i Albury, hvor de boede i 5 dage og Christoffers hold nåede semi-fialen og endte med at live nr. 3.
Efterfølgende er han blevet udtaget til at repræsentere et Australsk junior skolefodboldhold som skal på tur til Brasilien til maj næste år.

Arbejde
Jeg har de sidste 3 1/2 måned arbejdet hos en af de store Utility firmaer her i Melbourne på deres AMI program. Jeg er der som ETL udvikler og er ed del af data migrerings projekt gruppen. Kontrakten er lige blevet forlænget med 12 måneder så jeg må jo have gjort det godt nok indtil nu.