January 01, 2009

31. Dec – Launcerstern

Så var det slut med Cradle Mountain for denne gang og vi kørte imod Launceston. Første stop var et akvarie kun for søheste som lå ca 50 km nord for launceston i en lille by ved navn Beauty Point. Et meget interesant akvarium selvom de kun havde søheste så fik vi alligevel nogle spændende oplysninger om søheste vi slet ikke vidste.

Derefter kørte vi ind til Launceston som er den neststørste by på Tasmanien med ca. 100.000 inbyggere. Byen ligger ved Tarmar floden som ender ud i Bass strait mellem Hovedlandet som de kalder det(Australian) og Tasmanien. Man skal ikke sige man kommer fra Australien så bliver de noget fornærmet. Det vil være det samme som at være på Bornholm og sige at man kom fra Danmark.
Vi sejlede en tur på folden og rundt i havnen og derefter op i Cataract Gorge som er sidste del af en flod på 256 km. Kløften er meget snæver og der er nogle fantstiske flotte klippe formationer i området.

Efter at vi havde checket ind på camping pladsen tog vi ind til byen sammen med Mike og Vibeke for at handle til nytårsaften. Den stod på BBQ, bøffer, salat og så masser af rødvin. På campingpladsen er der et fælles område med BBQ”s og til vores held var der også et bord med halvtag og kulørte lamper. Vi kaperede bordet 'og anrettede vores nytårs menu her og vi fik en ganske hyggelig nytårs aften men måtte dog trække indenfor før kl. 24 da det ikke er var så varmt.

1 januar Cataract George – Swansea

Da vi skal være ude af pladsen inden kl. 10.00 får vi ikke sovet så længe som vi gerne ville men vi havde også en del vi skulle nå. Først kører vi ind til en stole lift over Cataract Gorge som efter sigende skulle være verdens længste frit hængende stolelift. Området blev opdaget i 1817 og allerede dengang blev området fredet og er idag et rekerativt område for turister men også for indbyggerne af Launceston. Det ligger i forlængelse af byen og ca. 15 min gang fra by midten. Det var rigtig fedt at vandre rundt i området og her kunne jeg nemt holde frokost dagligt på et af klippe udspringende med udsigt over kløften og floden.

Vi forsatte sydpå til Swansea hvor vi skal opholde os de sidste dage inden ferien er slut.