August 31, 2009

Danmark here we come

Danmark
Så er der kun 3 dage til vi flyver den halve jordklode rundt for at komme "hjem" på besøg hos venner og familie. Det har vi set frem til i noget tid og det bliver rart at hilse på alle dem man ikke har set i et par år. Godt nok var jeg i Danmark i August sidste år men det var ikke mange besøg jeg nåede så det er noget der skal indhentes. Både Camilla og Christoffer har planlagt overnatninger i Viborg og de har også valgt at gå i skole i en hel uge.
Der er vist også nogle ting vi skal hjem og smage på, noget som vi ikke har fået i mere end 2 år. Ja det er de mærkeligste ting man kan komme til at savne, men sådan skal det vel være.

Der er også ting vi ikke savner og her er hvad der falder mig ind først, skatten, vejret og bilpriserne er ikke noget vi ligefrem står og savner...

Fodbold
Christoffers målmands akademi vil gerne i kontakt med danske klubber for at udveksle erfaringer men også for at få muligheden for at komme til danmark med målmandstalenter fra Australien. I den forbindelse har jeg taget kontakt til danske klubber for at introducere PFT(Premier Football Tution) og får at de kan vurdere Christoffer.
Det er nu blevet til at han skal til træning med AGF, BIF, AC Horsens, Silkeborg, FK Viborg og så forsøger vi at få en dialog i gang med Lars Høegh som har et privat målmands coaching firma i Danmark, hvor han kan vurdere Christoffers niveau.
Det skal blive spændende at se hvor stor forskellen er på de bedste i Australien og de bedste i Danmark, specielt træningen i BIF bliver spændende da de har en af de målmænd der er med i DBU's U17 trup.

Jeg er sikker på at der er forskel på de allerbedste i Danmark og så det niveau han har men jeg tror samtidig han har niveau til at spille i U17 divisionen lige under U17 ligaen. Både Tempoet og intensiteten er højre i DK men på det tekniske er jeg overbevist om at han er fuldt på højde.
Det skal blive spændende at følge og jeg skal nok skrive noget mere når jeg har noget nyt.

Først skal vi lige have overstået 24 timers flyvetur.....

/Kaimer

August 09, 2009

Fodbold

National School Championship
Christoffer er blevet udtaget til at repræsentere Victoria til det nationale stats mesterskab i Futsal. Futsal er en slags indendørs fodbold hvor der er 6 spiller på banen samtidig og hvor målmanden må tage med hænder. Christoffer skal spille for Victorias U16 hold som den eneste målmand.

Stævnet afvikles i Albury i den sidste uge af september så vi må se om ikke han kan holde formen ved lige mens vi er i Danmark. Det er godt at se at alt det arbejde der lægges for dagen nu også begynder at give resultater.

Skole fodbolds turnering
Christoffers skole fodboldhold for 10 klasser har vundet deres Zone og er gået videre til stats finalen. Han siger de har et ret godt hold så mon ikke de har en god chance for at vinde. Igen kan man se at indsatsen giver frugt og hvis man yder en indsats så giver det ofte en eller anden form for succes.

Sandringham JSC
Sandringham JSC U15 som Christoffer spiler på er placeret i bunden men for en målmand er det nu ikke så ringe hvis man er der for at udvikle sig. Der er maser af se til hver søndag og han har vel nok været en af deres bedste spiller i år. Gang på gang har han via gode aktioner og flotte redninger holdt dem inde i kampene. Han har udviklet sig rigtig meget og er blevet langt mere synlig som målmand. Han er blevet bedre til at træffe de her svære og ofte afgørende beslutninger man kommer ud for som målmand.
Så for ham har det været et godt år selvom de har tabt mange kampe og ligger sidst.

Til næste år vil han forsøge at komme til at spille U18 Super League inden han eventuel skal spille med seniorene. Men mere herom nå jeg ved hvor han kommer til at spille

August 04, 2009

Det har jeg lige godt aldrig oplevet før

Det er ikke så lidt man kan opleve i morgen trafikken her i Melbourne.

Jeg havde kørt Christoffer til Målmandstræning i Latrobe, da han skulle træne med PFT en hel dag. Jeg kørte så ind til CBD(Central Business Distrikt) eller midtbyen som vi siger på dansk og kom ind med den sidste bølge af morgen trafik.
Jeg når så næsten ind til Parliment station og holder i kø da der er rødt lys foran. Jeg ser ud af forruden at der går en kvinde rundt imellem bilerne og banker på side ruderne. Det ser ud som om hun vil i kontakt med førene af de to biler foran mig. Jeg tænker ikke så meget over det andet at der er jo så mange mærkelige mennesker i verden.

Nu sker så det at hun når hen til min bil, men går om på den anden side af bilen som om hun vil ind på fortovet. Nu er det så bare at hun sætter sig ind på passager sædet og lukker døren, inden at jeg rigtig når at opfatte det. Hun spørger mig ret direkte "Do you want to have sex with me, I can give you the best heads off you ever had". Nu er det så jeg vågner og nok bliver lidt overasket over tilbuddet, det er jo ikke lige det man forventer at få tilbudt på vej på arbejde.

Jeg takker pænt nej og siger at jeg altså er på vej på arbejde og ikke er interesseret. Det er hun åbenbart ligeglad med og hun foreslår at vi kan køre op til hendes lejlighed og har jeg ikke til lige nu kan vi da bare gøre det i frokost pausen!!!

Nu er det så jeg bliver lidt bekymret, her sidder en vildt fremmed kvinde og tilbyder sig og hun har vist ikke lige tænkt sig at tage et nej for et nej. Da jeg ikke rigtig ved hvad hun kan finde på vælger jeg at skrue bissen på og i bestemte vendinger beder hende om at forlade bilen. Jeg husker det som om jeg sagde det en del gange og at jeg faktisk måtte hæve min stemme en hel del før hun, meget fornærmende forlod bilen.

Jeg syntes stadig det var vildt underligt, hun lignede bestemt ikke en der ville tage betaling for det og det var heller ikke et sted i byen hvor den slags kvinder sælger sig selv.

Måske man skal køre med låst dør nå man køre rundt inde i CBD for fremtiden.

/Kaimer

July 11, 2009

Fiji

Så havde vi lige 6 dage på Planatation Island, en lille tropisk stillehavs ø med, hvide sandstrande, krystalklart blå vand og koralrev lige udenfor døren af den hytte vi havde lejet.



Hver aften havde vi en fantastisk solnedgang ud over havet lige udenfor og jeg tror jeg har mindst 200 solnedgangs billeder. Jeg er glad for at vi valgte at tage herud, da jeg tro vi ikke ville gøre det helt fra Danmark når vi engang vender hjem.



Hvad laver man så her kunne man spørger om og svarret er ganske enkelt. Ikke ret meget andet end snorkling, vindsurfing (når der ellers er vind), sejle katamaran, sejle i kajak, bade, stå på vandski og andet spænende vand sport.



Alle ikke motoriseret vand aktiviteter var gratis og man skulle kun betale nogle få dollars for de motoriseret, så som vandski, donut ride og banan båd.

Resortet havde også flere daglige gratis afgange ud til et koral rev lidt længere ude og man kunne komme på en tur til det ydre rev for nogle få dollars.



Vi ankom til Nadi lufthavn mandag eftermiddag hvorfra vi blev kørt ned til havnen og herfra med båd i ca. 50 min inden vi ankom til øen. Øen ligger i Malolo øgruppen som også omfatter den ø hvor filmen "Castaway" med Tom Hanks blev optaget. Planatation Island har købt en del af de rekvisitterne som blev brugt i filmen, bl.a den tømmerflåde som blev brugt



Vi blev indkvarteret i vores Strand hytte, fik aftensmad i resort restauranten og nød så den klare og varme aften ved stranden.



Vi startede første dag med at snorkel ved det første rev 2 min svømning fra stranden. Det er godt nok ikke Great Barrier Reef, men her er stadig mange fisk og jeg kan simpelthen ikke få nok af at snorkel rundt om koralrev.



Da vi havde lidt vind både den første og anden dag begyndte Christoffer og jeg at vindsurfe. Resortet havde 5-6 bords og forskellige størrelser sejl så der var noget for alle aldre. Jeg har vindsurfet en del da jeg var ung, med det er jo efterhånden længe siden.

Alligevel tog det mig ikke mere end de første dag at komme i gang og Christoffer blev også ganske habil inden vinden forsvandt på treide dagen.



Vi var på Delfin tur uden dog at spotte nogle delfiner men til gængæld snorklede vi ved Bingham reef som var helt fantastisk. Vi spottede bl.a klovne fisk som ellers er meget sky og helst gemmer sig i sø anemonerne.



Vi var også ude ved det ydre rev hvor de bl.a har hvid plettede rev hajer. Revet er meget større og imponerende men til gængæld kræver det en meget vind stille dag da vi er på åben hav og hvis der er for meget vind er det umuligt at snorkle. Desværre så vi ingen hajer, det ville Ane og Camilla ellers gerne da det kun var Christoffer og jeg der så en da vi var ude på Great Barrier Reef.



Vi mødte et hold dansker der var på forældre orlov med deres to drenge. De var lige startet på deres tur som også vil bringe den 1,5 måned til New Zealand og yderige 1,5 måned til Thailand.



Vi havde også besøg af Nordkaperen som lå ved øen et par dage inden de drog videre. Det er lidt sjovt at man kan rejse så lagt væk fra Danmark, ud på en ø, som jer er sikker på at de fleste danskere ville have svært ved at finde på et verdens kort og alligevel møde danskere.



Efter 5 hele dage på øen var det desværre tid til at komme hjem og tilbage til arbejdet, øv... Vi havde ændret hjemrejse så vi i stedet for at sejle tilbage til Nadi, havde booket en tur med det lokale Pacific Sun luftfarts selskab, hvor vi ville bove hentet i en lille propel flyver og fløjet til Nardi.

Flyvere skulle lige lidt længer ud og samle folk op så vi fik to starter og landinger med i pengene.



Vi har haft en helt fantastisk tur, som har levet helt op til vores forventninger om den tropiske stillehavs ø og jeg håber i får tid til at kigge på nogle af de billeder som jeg har lagt ud.



Skriver igen snart



/Kaimer

June 28, 2009

Opdatering

Ferie
Så står den snart på ferie og det trænger vi til. På tirsdag tager vi en uge til Fiji som ligger ude i stillehavet. Det bliver en uge på stranden med snorkling, windsurfing og hvad der nu falder os ind. Jeg skal nok skrive noget derfra og ligge billeder op på nettet.

Arbejde
Her sker en masse og vi er igennem en turbulent tid. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på hvad, men blot konstatere at vi stadig er her og også forventer at være det om 12 måneder.
Det er lykkes mig at finde et projekt hos et stor forsynings selskab her i Melbourne, hvor jeg skal starte når vi kommer hjem fra ferie. (Som Platon konsulent). I første omgang 3 måneder, men projektet løber til udgangen af august næste år så mon ikke jeg bliver forlænget. Den daglig rate er ikke noget at skrive hjem om, men det er da bedre en ingen ting. Kunden skal migrerer 3 systemer til SAP ISU, som er SAP's utility version og de de vil bruger DataStage. Det er også årsagen til at jeg kommet i betragtning da det jo er noget jeg har arbejdet med før og samtidig kender ganske godt til SAP's data model. Utility marked er også et område der er i vækst og som har brug for hjælp indenfor alt hvad der har med data at gøre så jeg håber på at det er godt at have et Utility projekt i mit cv. når vi engang returnere til Europa.

Sport
For nogle få uger siden havde Christoffers målmands skole besøg af Portsmouths målmands træner David Coles. Christoffer havde en hel dags træningen sammen med ham og flere af de andre målmænd. Jeg har lagt nogle billeder op på billede siden.

Danmark
Nu har vi endelig fået købt biletter til Danmark og vi kommer hjem den 5. september og bliver i godt 2 uger. Vi er i gang med planlægningen af turen så vi får besøgt så mange som muligt og så Christoffer og Camilla også får en masse tid i Viborg.

April 30, 2009

Tennis & Fodbold

Camilla var til optagelsesprøve for at blive boldpige til Australien Open 2010. De skal i alt bruge ca. 300 og der er mere end 2000 ansøgere, så det er lidt svært at komme ind.
Men ifølge hende selv gik det vistnok meget godt.

Hun skal starte til Tennis træning på fredag i denne uge og det ser hun from til. Hun er også kommet godt i gang med Netball hvor hun er topscorer og de har endnu ikke sat point til i turneringen

Christoffer er i fuld gang med fodbold sæsonen, der startede i Søndags. Hans nye klub, Sandringham JSC spillede deres første kamp imod Monash som er en af de klubber han har spillet i. Der er også tre klasse kammerater på de nye skole som spiller på holdet og de havde lovet at score på ham. Det skete dog ikke da Christoffer og holdet vandt med 2-1 og dermed kom godt i gang med sæsonen. Hvis i vil følge ed i hvordan det går så bruge linket her til højre på siden til at se kamp resultater og stillinger.

Ellers sker her ikke så meget der er jo ved at blive "vinter" her så her er mørkt om aften og temperaturen når efterhånden sjældent over 20 grader, øv..

Jeg forsøger stadig at få gang i cykeltræningen men det er ikke rigtig lykkedes endnu men jeg arbejder stadig på det.

/Kaimer

April 17, 2009

New Zealand 2009 - part 4

Der var meningen at vi skulle have været på hval tur på vores anden dag i Christchurch men droppede det da ingen havde lyst til 2.5 time i bil for at køre op til Kikura hvorfra turen foregik. Så vores hvalsafari må vente til vi skal til Sydney til sommer hvor de også har en del hvaler der er på vej sydpå.
I stedet besøgte vi den lokale wildlife park for at se på nogle New Zelandske dyr.

Næsten alle dyr der findes på New Zealand findes ingen andre steder i verden. Men mange af dem er ud døet på grund af alle de dyr som immigranterne har taget med sig lige siden de første immigranter kom omkring 1820.
Det største problem er den possum som er kommet fra Australien. Den er formodentlig kommet med immigranter omkring 1860, men har i dag formeret sig til et anslået antal på 70 mio. Den er totalt ødelæggende for New Zealands natur og man gør en masse for at holde bestanden nede.
Det paradoksale er at possum’s er ved at uddø i Australien på grund af katte og ræve som immigranterne har indført her.

Det vel nok mest kendte dyr er Kiwi’en som er New Zealands national fugl. Den er desværre også ved at uddø, mest på grund af de mange possums men også på grund af at immigranterne jagede dem langt op i de 20. Århundrede.

Vores sidste dag på denne ferie blev brugt til at pakke og køre ud til en skov lige nord for Christchurch hvor der er lavet en slags “Tarzan” park. Parken har 6 forskellige baner med hver sin sværhedsgrad. Hver bane består af en række forskellige forhindringer som man skal over og de bliver sværer og sværer for hver bane. Man kommer også højere og højere op i træerne så det er ikke for folk med højde skræk. En fed udfordring og jeg kan røbe at det kun var Christoffer der gennemførte bane 6.

Næste gang vi skal på ferie går turen til Fiji men hvis situationen forværres på Fiji bliver vi nok nødt til at ændre destination. Vi ville nødig ende i en situation hvor de udbryder borgerkrig mens vi er der. Det kunne blive Hamilton Island men nu må vi se hvad der sker og vi følger nøje med i hvad der sker på Fiji

/Kaimer