March 28, 2008

Torsdag 27.03 - Kuranda Rainforest Train & Cableway

Vi var hjemmefra booket ind på en tur med Reef and Rainforrest tours, for et besøg I den gamle Aboriginal by Kuranda. Først blev vi samlet op ved hotellet og kørt til en kabelbane fra Cairns til Kuanda hen over bjerget og Barron River. En rigtig flot tur hvor man kan se regnskoven sådan lidt fra oven og for Ane, der lider lidt af højdeskræk, nok en spædende oplevelse. I Kuranda by var vi på marked og vi købte en en håndlavet og malet "Didjeridu". Chris lærte at spille på den af ham der solgte den. De går meget op i at man får et statskontroleret certicikat, der fortæller at håndværket er lavet af en Aboriginal og at der er den ægte vare.
Herefter blev vi transporteret til byens Regnskov’s station hvor vi blev transpoteret rundt i regnskoven i en gammel militær amfibie køretøj fra andenverdenskrig. Her lærte vi en del om alle de mange planter og dyr som lever i regnskoven.

Her var også optræden med dans af Aboriginier og de viste os hvordan man skal bruge en boomerang og hvordan de kastede med spyd. Det skal jeg ellers lige fortælle at de var ret skrappe til, de kunne ramme en tynd træstamme på over 50 m afstand og jeg tror de kunne smide spyddet flere hundred meter væk. De har opfundet en ekstra arm som de bruger når de kaster og det giver spyddet en hel del ekstra fart og derved en når det meget længere ud.
I parken har de også en rigtig flot fugl, Cassowary, en af Australiens største landdyr. Ane mente i tirsdags at hun gerne ville møde en i naturen men efter forklaringen på hvor farlig den er så skal vi ikke nyde noget. De er meget aggressive og angriber mennesker ude i naturen hvis man kommer for tæt på. Så er man kommer over floden og overlevet krokodillerne så kan man altså møde denne fugl og så skal man løbe alt hvad remmer og tøj kan holde til, hvis man vil overleve.

Dagen sidste oplevelse var en tur med det over 100 år gamle tog ned fra Kuranda til Cairns, vel nok en af de mest spændende tog ture jeg har kørt med. En fantastisk udsigt hele vejen nd gennem Barron kløften og selvom turen kun er på 30 km tager den næste halvanden time. I gamle dage da det var et damptog, brugte det 4 timer å at køre fra Cairns og op til byen.

Ellers en aktiv dag men med helt anderledes oplevelser end de sidste par dage.
Vi har undersøgt om det er muligt at køre op til Cooktown, via Bloomfield track, ja det er en vej på kortet men det er ikke uden grund at det bliver kaldt ”Track”. Det skal en 4 hjulstrækker til og i turistinformationen mente de ikke at vejen var åben endnu efter de mange tropiske regn skyl og storme de har haft denne sommer. Så det når vi nok ikke at afprøve.
På lørdag skal Christoffer og jeg igen ud på revet, Ane og Camille bliver inde på and og power shopper. Christoffer og jeg har bestilt et prøve dyk og så må vi se om det er noget for os.